Geografisk Tidsskrift, Bind 18 (1905 - 1906)

Kaptajn Daniel Bruuns Undersøgelsesrejse til Island, Færøerne og Norge i Sommeren 1905. Fra den 11. Juni til 9. September f. A. foretog Kaptajnen en Undersøgelsesrejse til de ovennævnte Landsdele. Rejsens Formaal var forskelligt. Dels gjaldt den kulturhistoriske og arkæologiske Studier i Almindelighed, dels skulde han for den kgl. grønlandske Handels Direktorat og med Indenrigsministeriets Bemyndigelse indsamle Oplysninger om forskellige Erhvervsgrene,

som mulig kunde komme til Anvendelse paa Grønland, saaledes bl. a. Indretning af Ederfuglevarp (paa Island og Færøerne) og Renavl (i Norge) — endvidere skulde han for den islandske Regering fortsætte sine Undersøgelser af de gamle Fjældveje gennem den übeboede Del af Island — endelig havde Nationalmuseets 2. Afdeling i København anmodet ham om at besøge Kirkebø paa Færøerne, hvor der foretoges Restavrering af den gamle Domkirkeruin, og hvor en Restavrering af

Side 230

„Blokstuen" paa det gamle Bispesæde var projekteret, i Henhold
til Bevilling given af Rigsdagen.

Island besøgtes først. Paa Vestlandet, navnlig ved Stykkisholm, foretoges Undersøgelser paa de Steder, hvor Erik den Røde havde boet forinden sin Afrejse til Grønlands Opdagelse. Paa Øksnø og Syderø i Indløbet til Haamsfjorden blev der paavist Levninger af hans Beboelsessteder, ligesom en lille Ø, bygget op af Basalt, hvor de saakaldte „Dimunarklokkar" (70 Smaafjælde), findes ved en Bugt, i hvilken Erik udrustede sit Skib til Grønlandsfarten, besøgtes Endvidere foretoges Undersøgelser paa det gamle Torsnes Tingsted, tæt ved Stykkisholm, som og paa andre Steder i Egnen.

løvrigt indsamledes paa Vestiandet, som ogsaa senere
andetsteds paa Island og Færøerne de ønskede Oplysninger
om Ederfuglevarp.

Fra Reykjavik foretoges dernæst en Rekognoscering af en Del indre Fjældveje, hvilke fra Geysir og Thingvallir fører Nord paa og Vest om Langjøklen, saaledes baade gennem Kaldidalur, mellem Langjøklen og Ok, og Vest om Ok. Det var oprindelig Hensigten at fortsætte Undersøgelserne fra Halmanstunga videre til Nordlandet, men usigtbart Vejr forhindrede Udførelsen af denne Plan. løvrigt besøgtes Surtshulen, hvor der foretoges Opmaalinger af de middelalderlige Tilflugtssteder for Fredløse, samt den berømte Gaard Reykholt. Undersøgelsen af Fjældvejene var iøvrigt et Led i den Række Undersøgelser, som Kaptajnen tidligere har foretaget af lignende, saaledes over Kølen og Springesand m. m.

Det islandske Alting har sidste Sommer bevilget Midler til Udgivelsen af en Beskrivelse af disse Fjældveje gennem det øde Indre, hvilke for største Delen og efter Kaptajnens Anvisning er blevne afmærkede med Varder, saaledes at Vejfarende nu kan finde Vej, selv i usigtbart Vejr. Fra Island rejstes til Færøerne, hvor Kirkebø efter Planen besøgtes, og hvor Kaptajnen lejlighedsvis bivaanede et Grindedrab i Midvaag paa Vaagø.

Efter en halv Snes Dages Ophold paa Færøerne gik Rejsen tit Bergen, derfra til Throndhjem og videre til Egnen ved Reitan Station, Nord for Røros, hvor der findes Fjæld- Lapper. Under et Ophold i Højfjældene hos disse fik Kaptajnen Lejlighed til at gøre sig bekendt med Ren a vi, ligesom han indsamlede Oplysninger om Nomadernes Levesæt i det hele taget.

Efter 3 Maaneders Fraværelse vendte Kaptajnen derefter
tilbage til København.