Om fremtidige Gletsjermaalinger i Grønland.

Hvis man stiller en lille Steppenomade, der aldrig
har været i nogen By, paa Frederiksberg Bakke

og lader ham se ud over København, vil der ikke være noget paafaldende i, om han mener, at det vil være en overkommelig Sag at løbe hen over Hustagene lige til Frue Kirke. Han opfatter nemlig ikke alle de Ujævnheder, der i Virkeligheden er.

Tænker man sig Husene overisede, saaledes at Ujævnhederne endnu i højere Grad tilsløredes, vilde maaske en endnu større, men ellers ganske fornuftig Steppenomade mene, at han godt kunde bane sig Vej, selv om Gaderne var barikaderede af overisede Huse.

Tænker man sig taget et Fotografi af Byen i overiset Tilstand, vilde man faa det Indtryk, at Ujævnhederne ikke var større end, at man nok kunde komme frem.

Omtrent saaledes er det gaaet Hr. Koch. Han har set nogle Fotografier af de grønlandske Isstrømme og paa Grundlag af disse Fotografier mener han, at man nok — naar man er tilpas udrustet, vilde kunne bane sig Vej. Det er ganske sikkert en Misforstaaelse af Hr. Koch. Isstrømmene er nemlig saa gennemspaltede, at det ovenfor anvendte Billede med den overisede By kun i nogen Grad angiver de virkelige Forhold. Indtil videre gør man derfor rettest i at anse Isstrømmene som utilgængelige Flader, selv om Hr. Koch ved Stuebetragtninger kommer til det modsatte Resultat.¹)

Betingelsen for, at man kan foretage en Opmaaling
af et utilgængeligt Terræn, er den, at man paa dette

---

1) Her er tænkt paa de store Isstrømme; de mindre Udløbere af Indlandsisen har en mindre Hastighed og er derfor mindre stærkt forkløftede. Paa disse kan man derfor om end med stort Besvær komme frem. Dette gælder f. Eks. delvis om Sakardlek-Isstrøm.

kan finde et for Formaalet tilstrækkeligt stort Antal
Fikspunkter.

Nu skulde man tro, at en Flade, der er saa gennemspaltet, som en grønlandsk Isstrøm er, maatte frembyde et Utal af Fikspunkter. Det er imidlertid ikke Tilfældet. Alle Ujævnheder ligner nemlig hverandre saa meget, at det er umuligt at bevare dem i Hukommelsen. Forholdet kan bedst sammenlignes med en Bunke Risengryn. Staar man i nogen Afstand kan man vel fiksere et af Kornene, men vender man sig om, eller gaar man lidt til Side, vil man i Regelen have nogen Vanskelighed ved at finde det samme Gryn igen.

Naar man derfor vil undersøge Fremgangsmaaden for en Opmaaling af en Isstrøm eller Fremgangsmaaden ved en systematisk Maaling af Hastighederne i de forskellige Punkter af Isstrømmen, maa det første Spørgsmaal være, hvorledes man skal bære sig ad med at skaffe sig Sigtepunkter. Først naar dette Spørgsmaal er klaret, er der Grund til at undersøge Bestemmelsen af de Punkter fra hvilke Maalingerne skulle udføres.

Det havde derfor været et Bidrag af stor Vigtighed, om Hr. Koch havde undersøgt de Muligheder, der kunne komme til at spille en Rolle ved Anbringelsen af Fikspunkter paa Isstrømmen. Det har Hr. Koch imidlertid ikke gjort; i Stedet for har han anstillet nogle Betragtninger over det Triangelnæt, der skal tjene til Udgang for Gletsjermaalingerne. Det er for saa vidt ogsaa lettere som der i Tidens Løb er skrevet en hel Del om Triangulation, selv om Hr. Koch næppe har læst det altsammen. Trods den gode Vilje har han dog næppe ydet noget af virkelig Betydning paa dette Omraade; dertil udkræves der andet end Stuebetragtninger. Det fundamentale vil i hvert Fald være det, at der i umiddelbar Nærhed af Gletsjeren fastlægges en Række Punkter, fra hvilke man er i Stand til at se ud over den nærmest tilgrænsende Del af Isstrømmen eller Indlandsisen. Punkter der ligger en halv Mil eller mere borte fra Isstrømmen har ikke nogen Interesse i den Henseende. Nu blev der paa Ekspeditionen kun fastlagt meget faa Punkter i umiddelbar Nærhed af Isen, derimod adskillige i stor Afstand. Hvor Fejlen herfor ligger, skal jeg lade være usagt. Ansvaret herfor falder paa mig, men jeg tænker næsten, jeg kan bære det. Havde Hr. Koch fremdraget denne Fejl, havde han rørt ved noget af praktisk Betydning; men det har han netop ikke gjort. Derimod henfalder Hr. Koch i Betragtninger over det Kort, der viser Isstrømmens Tilbagegang i Jakobshavns Isfjord. Jeg synes ikke, det kan være vanskeligt at se, at dette Kort hovedsagelig tjener til at klarlægge Isstrømmens Tilbagegang og aldeles ikke er tænkt som noget topografisk Kort. Havde Hr. Koch blot villet sammenligne Højderne paa Kortet med de Højder Triangulationen har givet, kunde han have sparet sig adskillige Betragtninger. Ikke desto mindre tillader jeg mig at tro, at samme Kort og de dertil hørende Undersøgelser kan have nogen Interesse. I hvert Fald har de fundet Optagelse og Paaagtelse i Udlandets videnskabelige Literatur. Derimod har jeg ikke der set noget nærmere til Hr. Kochs epokegørende Opdagelser.

Heller ikke paa Gletsjermaalingens Omraade yder Hr. Koch noget synderligt positivt. Noget af det væsentligste er vistnok, at han tillægger Drygalski Løsningen af en matematisk Opgave, der med Lethed løses af Eleverne i V. studerende Klasse.

Men trods alle Hr. Kochs store Fortjenester, saa er Gletsjermaalingerne alligevel ikke rykket et eneste Skridt frem efter. Vi mangler nemlig stadig Fikspunkterne paa Isstrømmen. Skønt denne Side af Sagen næppe kan paaregne nogen Interesse herhjemme, tillader jeg mig dog at fremkomme med et Par Oplysninger.

Allerede før jeg havde været i Grønland havde jeg ved at se paa Fotografler af Isstrømme, faaet den Opfattelse — i Modsætning til Hr. Koch — at disse næppe var af en saadan Beskaffenhed, at man kunde komme frem paa dem. Paa en Rejse i Schweitz fremsatte jeg min Mening for en i Udlandet ikke übekendt Gletsjerforsker. Han anerkendte min Plan; det samme var derimod ikke Tilfældet herhjemme. Man mente, at det blev for omstændeligt og for dyrt — Bekostningen vilde blive c. 1500 Kr.

Senere har jeg sat mig i Forbindelse med en Artilleriofficier. Han har særlig anbefalet til Øjemedet: en Haubits saaledes som den bruges i den danske Arme. En 9 cm. Haubits vejer 160 kg. og kan udkaste Projektiler indtil 7000 danske Alen. Med denne Skudvidde vil man altsaa kunne naa ud over Midten af Jakobshavns Isstrøm og altsaa i saa stor en Afstand anbringe Sigtepunkter.

Da Haubitsen kun vejer 160 kg. vil den altsaa uden større Vanskelighed kunne bæres af Grønlænderne. Med passende Indpakning vil den ogsaa kunne slæbes — om Vinteren vil den med Lethed kunne føres frem paa Hundeslæde. Lavetten vejer 240 kg., men tager man Hjulene af, bliver Vægten c. 160, altsaa som selve Haubitsens. Sporvidden er O.s m., og da Lavettener lav kan man paa enkelte Steder føre det hele samlet frem. Hvert Projektil vejer c. 7 kg. og

hvert Skud koster c. 12 Kr,; Bekostningen for 100
Skud vilde altsaa blive 1200 Kr.

Men at gaa videre i Detaljer har næppe nogen Interesse her; man vil sikkert hlot opfatte det som et übrugeligt Paafund. At det dog manske kan være noget mere, fremgaar af følgende Linje af et Brev fra en Glacialgeolog, som maaske endog Hr. Koch har hørt Tale om: „Vous avez trouvé, je crois, le seul moyen pratique d'aller établir å une distance de pleusieurs kilom. des points de visée sur un glacier crevasse." Men overfor en Autoritet som Hr. Koch betyder en saadan Udtalelse selvfølgelig intet.