Geografisk Tidsskrift, Bind 17 (1903 - 1904)

Interglaciale Aflejringer i Danmark og Nordtyskland. Mag. se. N. Hartz har i en Afhandling om dette Emne i nærværende Tidsskrifts forrige Hefte (16. Bd. pag. 243) givet nogle Uddrag af J. F. Johnstrups Arbejde om Cyprinaleret 1882. Han knytter dertil den Bemærkning vedrørende Hovedresultaterne, at Johnstrup indenfor samme Afhandling med nogle faa Siders Mellemrum „synes at have forandret Mening".

N. V. Ussing.

Side 57

Lige saa naturligt som deter, at en Videnskabsmand
ved egne eller andres fortsatte Undersøgelser i Tidens

Side 58

Løb kan naa frem til ændrede Slutninger, lige saa haard er en Beskyldning for, at én og samme Afhandling paa væsentlige Punkter skulde være selvmodsigende. Mag. Hartz's ovennævnte Ytring om Tankegangen i et vel gennemtænkt og særlig fremi'agende Arbejde indenfor den danske geologiske Litteratur er imidlertid næppe rigtig; i Johnstrups Fremstilling fra 1882 er der ingen Antydning af Meningsforandring. og Hovedresultaterne fortjene at fremdrages i Sammenhæng, fordi de endnu ere af største Betydning for Spørgsmaalet, hvorvidt Danmai-ks Istid bar været afbrudt af Interglacialtider med mildt Klima.

Den ny Hypotese om Istidens Forløb i det sydlige Danmark, som Johnstrup søger at begrunde i 1882, er denne: Først var Landet dækket af den store nordeuropæiske Indlandsis; derefter blev Klimaet mildt, Isen smeltede for en stor Del bort, og i det Hav, som den Gang dækkede de sydlige Øer, indvandrede Cyprina, Blaamusling, Østers o. m. a. Senere fik Isen igen Overtaget, Østersøen opfyldtes af vældige Drivismasser, som bevægede sig vestefter gennempløjende Havbunden. Havbundens Lag blev derved brudt itu. og store Flager af dem blev, sandsynligvis i frossen Tilstand, ført kortere eller længere Strækninger bort fra deres oprindelige Plads. I Kistinge Klinten paa Langeland paaviste Johnstrup saadanne flyttede Flager i stort Antal og i skraa Stillinger; i den enkelte Flage saa han forneden Bundmorænen fra den første Istid og foroven Cyprinaleret fra den paafølgende isfri Tid; han slutter af Flagernes Struktur, at begge Dele ere flyttede i Sammenhæng, og at Cyprinaleret oprindelig maa være afsat ovenpaa den gamle Bundmoræne.

De senere Undersøgelser have hidtil ikke bragt væsentlige ny Momenter frem til Belysning af Hovedspørgsmaalet, om Cyprinaleret giver Bevis for en Interglacialtid eller ej. Man har ved Undersøgelser paa andre Steder faaet at vide, at den af Johnstrup antagne vældige Drivisstrøm gennem Østersøen, som kom efter Cyprinalerets Dannelse, — at den i Virkeligheden man have været en sammenhængende Isstrøm, en Indlandsis; men dette berører ikke ovennævnte Hovedspørgsmaal. Nogle Forskere have opstillet den Formodning, at ikke Isen, men underjordiske Kræfter have forstyrret Lagene; men herved er kun et nyt uafgjort Spørgsmaal føjet til. Af større Betydning er, at der synes at kunne være Tvivl om den rette Tydning af det Forhold (nemlig Flagernes Struktur), hvori JoJinstrup i 1882 mente at burde se et Bevis for, at Cyprinaleret er yngre end den underliggende Indlandsismoræne; ja, Johnstrup har i Virkeligheden selv, men først langt senere, ytret Tvivl i saa Henseende. Her foreligger derfor virkelig en (af Mag. H. ikke omtalt) Meningsforandring eller en Udvikling, som skyldes Tiden og senere Erfaringer, og som viser, paa hvilket Punkt der endnu er væsentlig Usikkerhed til Stede.