Flora arctica containing descriptions of the flowering plants and ferns, found in the arctic regions, with their distribution in these countries, illustrated by numerous figures in the text, edited by C. H. Ostenfeld, Inspector of the Botanical Museum of the University of Copenhagen. Part I. Pteridophyta, Gymnospermae and Mono co tyledon es, by O. Gelert and C. H. Ostenfeld. Published by the Carlsberg Fund. Copenhagen, Det Nordiske Forlag. 1902.

Fortalen oplyser, at Professor Eug. Warming i 1896 opfordrede den nu afdøde, dygtige Botaniker O. Gelert til at foretage en Revision af de arktiske Egnes Blomsterplanter og Karkryptogamer, da Benyttelsen af de mange spredte Lister og Afhandlinger, i hvilke hver Forfatter brugte sin egen Nomenklatur, var meget vanskelig og ofte vildledende. Kendskabet til de arktiske Egne var allerede den Gang saa vidt fremskredet, at man ikke kunde vente større Tilføjelser til Floraen

af nye, hidtil ukendte Arter. Opgaven skulde da være, i et Værk at samle alle de spredte Angivelser, saavidt muligt revidere dem og skabe en paalidelig „Flora arctica." Københavns Universitets botaniske Museum med dets rige arktiske Samlinger, især fra Grønland, var vel skikket til Udgangspunkt for en saadan kritisk Revision.

Gelert begyndte det store og brydsomme Arbejde; han behandlede først Slægten Draba (Gæslingeblomst) og andre Cruciferæ; hans Bearbejdelse af disse foreligger i „Botanisk Tidskrift" (Bd. XXI, 1898; Notes on arctic plants, I). Da han imidlertid indsaa, at dette Arbejde oversteg hans Kræfter (han var allerede den Gang mærket af den Sygdom, som snart skulde kalde ham bort), anmodede han nuværende Museumsinspektør C. H. Ostenfeld om at deltage i Arbejdet. I Aaret 1899 døde Gelert af Brystsyge, 37 Aar gammel; Ostenfeld maatte da alene fuldende det foreliggende Bind.

Foruden Københavns Samlinger er der til Bearbejdeisen

benyttet Materiale fra Samlingerne i Lund,
Stockholm, Kristiania. Berlin og St. Petersborg.

Det Territorium, hvis Planter her ere behandlede, er det egentlige, arktiske Landomraade, altsaa Egnene Nord for Skovgrænsen; af rent praktiske Hensyn er dog hele Grønland medtaget, medens Island og den nordlige Del af den skandinaviske Halvø er holdt ude af Betragtning.

Alle, der har beskæftiget sig med arktisk Plantesystematik og Plantegeografi, har ved mangfoldige Lejligheder savnet en Sammenstilling som den foreliggende; Litteraturen var et frygteligt Uføre, der blev mere og mere ufremkommeligt for hver ny Expeditions-Beretning, der dukkede op. De to dygtige Botanikere, hvis kritiske Sans og gode Øjne ere vel kendte blandt Fagmænd, er Borgen for, at „Flora arctica" vil kunne gøre god Nytte ved fremtidige Bearbejdelser af nyt botanisk Materiale fra Polaregnen. Heldigvis udkommer den paa Engelsk, saa at den kan læses og benyttes af alle.

Mange gode, ja ypperlige Habitusbilleder og analytiske Figurer af kritiske Former ledsage de klare og kortfattede Artsbeskrivelser. Af særlig Betydning er vistnok Behandlingen af Slægterne Carex (ved Ostenfeld) , Calamagrostis og Glyceria (ved Gelert), indenfor hvilke der hidtil har hersket den ynkeligste Konfusion i den arktiske Litteratur.

Man vil i Fagkredse med Længsel imødese Fortsættelsen
: Dikotyledonerne.