Arkæologiske Undersøgelse paa Grønland. Kaptajn Daniel Bruun, der med offentlig Understøttelse i Aar har foretaget Undersøgelser af de gamle Nordboruiner i Grønland, vendte i Midten af August efter henved fem Maaneders Fravær iilbage. For 9 Aar siden (189i) besøgte han første Gang Grønland (kfr. „Geogr. Tidsskrift". 13. B. Side 37—43). Det var navnlig den saakaldte „Østerbygd" i Julianehaabs Distrikter som den Gang var Genstand for hans Undersøgelser. Denne Gang blev Undersøgelserne af „Vesterbygden" i Godthaabs Distriktet knyttet sammen med førstnævnte.

Paa Grund af Vejrliget kunde Kaptajnen først i Slutningen af Maj begynde i Godthaabs nærmeste Egn. I Juni berejste han sammen med Inspektør Bendixen tildels i Konebaad Dele af .Godthaabs- og Ameralikfjorden, og det lykkedes dem at konstatere en Del hidtil ukendte eller kun løselig omtalte Ruingrupper, hvilke i Forbindelse med dem, som tidligere Forskere have fundet, nu bevirker, at Antallet af Ruiner i Fjordene ved Godthaab løber op til imellem 60 og 70.

I „Vesterbygden" var, efter gamle Beretninger, 90 Gaarde; man vil saaledes se, at den største Del af dem ere fundne i selve Godthaabsegnen. De resterende maa søges i Fjordene Nord for Godthaab.

Der kan for „Vesterbygden"s Vedkommende ingen Tvivl være om, at Nordboerne ere blevne udryddede af nordfra kommende Eskimoer i Midten af det 15. Aarhundrede. De historiske Overleveringer stadfæste det, og eskimoiske Sagn fortælle om de sidste „Kablunakkers (o: Nordboers) Undergang i Ameralikfjorden. Her er af Grønlændere for nogle Aar siden et Sted fundet Nordbo-Kranier med isiddende Pilespidser af Sten, et Vidnesbyrd om de sidste Kampe. Navnlig i Ameralikfjorden findes mange Ruiner af temmelig store Nordbogaarde, paa hvis Hjemmemarker der endnu gror en frodig Vegetation, hvilken delvis dækker Husene. Mange Steder kunne disse dog skelnes, og man ser f. Eks. endnu Baase Stenene i Ko- og Hestestaldene samt Faareog Gedefolde, medens Boligerne som oftest ere sammenstyrtede og overgroede, fordi de have været opførte væsentlig af Græstørv. Ameralikfjordens Bund hører til de bedste

Nordbodistrikter i Grønland. Her fandtes bl. a. en stor Gaard, der har været Kirkested. Paa Kirkegaarden udgravedes en Del Nordboskeletter, ligesom der fandtes et Vievandskar af Sten og et interessant lille af en Hvalrostand udskaaret Hoved af en Nordbo, foruden en Del andre Genstande fra Nordbotiden.

Ved Udgravninger i de ved Gaardene liggende Køkkenmøddinger
erhvervedes en Samling Husdyrknogler navnlig
af Køer, Faar og Geder.

Efter i Juli at være vendt tilbage til Godthaab besøgte Kaptajnen Udøerne i Skærgaarden udenfor Kolonien. Det lykkedes ham her at finde Hans Egedes første Bolig, hvor denne tilbragte adskillige Aar, forinden han flyttede til det nuværende Godthaab.

Tidligere havde man antaget, at denne Bolig laa paa Imerigsok Øen. Det viste sig imidlertid, at Boligen laa paa en stor 0 Nord for Udstedet Kangek i øde og triste Omgivelser.

I Juli gik Kaptajnen Syd paa langs Kysten til I vigtut {i Arsukfjorden). I Fjordene Nord og Syd herfor konstateredes ikke mindre end 18 Nordbogaardc, dor aabenbart ere de nordligste i den gamle „Østerbygd".

Som Følge af de gjorte Undersøgelser vil der. efter Kaptajnens Formening, blive ikke uvæsentlige Forandringer m. H. t. Identificeringen af Nordbolokaliteterne. Der kan næppe være Tvivl om, at „Vesterbygden" har ligget samlet i Fjordene indenfor Godthaab. Ameralikfjorden er efter alt at dømme de gamles „Lysefjord", den sydligste i „Vesterbygden". Tidligere har man antaget, at denne Bygd strakte sig helt ned til Fiskernæsset.

Strækningen fra Ameralikfjorden til Tigsaluk (N. f. Arsuk) har saa at sige været übeboet. Den er godt 36 danske Mil lang, hvilken Afstand svarer til „6 Dages Roning med 6 Mand i en seksradaaret Baad" eller med andre Ord netop til Afstanden mellem „Østerbygd" og „Vesterbygd".

Der hjembragtes en Mængde Tegninger, Fotografier og Krokiser samt en Del Billeder malede af Inspektør Bendixen. Fundene ville indgaa dels i zoologisk Museum, dels i Nationalmuseets 2. Afdeling.