Lhasa. I Anledning af, at der til Undertegnede er rettet Spørgsmaal om, hvorvidt Tibets Hovedstad Lhasa har været besøgt af Europæere, fremkomme følgende Oplysninger :

Lhasa har siden 1846, da den blev besøgt af de to Evropæere Hue og Gabet, ikke været besøgt af andre Evropæere (Petermanns Mitt. 1903 Hefte VII). En Byplan af Lhasa er bragt til Evropa af en indisk Pundit (Brahmin) (Se Petermanns Mitt. 1885 Tabel I), ligesom Billedet af det hellige Lamakloster Botala el. Bodala findes afbildet i større geografiske Haandbøger.

Forskellige Rejsende, saaledes Rockhill, Dutreuil de Rhins₇ Rijnhart og Sven Hedin have forsøgt at komme ind i Lhasa, men have alle fundet Dørene lukkede; idet Afsendinga fra Lhasa allerede i stor Afstand fra Byen paa ret høflig Maade have anmodet dem om ikke at komme den nærmere, og i modsat Fald truet med Magtanvendelse.

De Efterretninger, vi have om Lhasa og om det af
Agerdyrkere beboede Tibet, ere til Dato som Følge af Afspærringssystemet
meget sparsomme.

Ude omkring i det store, tørre, fattige tibetanske Højland, som ligger imellem c. 82° og 96° østl. Lgd. Grw. og 31° og 41° nordl. Br., hvor man kun træffer mindre Nomadelejre hist og her, og hvor man kan vandre Maaneder uden at træffe et menneskeligt Væsen, færdes evropæiske Karavaner af alle Arter ret uhindret. Men det agerdyrkende Tibet med Dalai Lama, de utallige Klostre og deres ligesaa utallige Munke, der leve i Coelibat og betragte alt verdsligt Arbejde som en Nedværdigelse, ligger længere syd paa i Bramaputras Dal og paa de nærliggende Bjærgskraaninger fra Lhasa til Leh i Provinsen Ladak, og her er det, at Terrainet afspæres for Evropæerne. En Dagsrejse nord for Alpesøen Tengri Nor (4609 Meter o. H.) blev Sven Hedin allerede standset af Tibetanerne.

Spørgsmaalet Lhasa er atter f. T. bleven aktuelt, idet to Forskere, som vel ikke ere Evropæere, men dog videnskabeligt uddannede Folk, i 1902 have besøgt Lhasa. Den ene er Burjæten Zybikow, som er uddannet ved Universitetet i St. Petersborg, og som med Understøttelse af det k. russiske geogr. Selskab lykkelig har udført en Rejse til Lhasa i sin Egenskab af Buddhist, og som Følge af at han fuldstændig beherskede det tibetanske Sprog og var inde i alle de religiøse Spørgsmaal og Tibetanernes Sæder og Skikke. Fornylig har han i det k. geogr. Selskab i St. Petersborg holdt Foredrag om sin Rejse. Han oplyser bl. a., at der først i en Afstand af c. 100 Km. Nord for Lhasa findes agerdyrkende Befolkning. Lhasa selv ligger i en bred Dalsænkning, som gennemstrømmes af Tsantshu el. Sanpo, der efter at have gennembrudt Himalaya hedder Bramaputra. Lhasa ligger ved dens nordlige Tilløb, som hedder Uitschu. Hele Tibet tæller højst 3l3^l/₂ Million Indb., af hvilke c. 1 Mill, bebo Central-Tibet. De Indfødte kalde sig selv Ovo. Byen Lhasa tæller højst 10000 Indb, hvortil kommer en betydelig Tilstrømning af Landboere, Pilgrimme og Handlende. Den nuværende Dalai Lama er 27 Aar gammel.

Zybikows kartografiske Materiale skal ikke være betydeligt, men derimod bragte han en stor Samling af berømte Lamaers Værker fra de sidste 9 Aarh. til Asiatisk Museum i St. Petersborg. Disse bestaa i 319 Bind med 122,000 Blade, beskrevne med Afhandlinger om Filosofi, Astronomi, Historie og Geografi, ligesom han har berigtiget den før omtalte Byplan af Lhasa. Lhasa ligger paa c 30° nordl. Br. og 91° østl. Lgd. i en Højde af c. 3630 Meter o. H.

Den anden Besøger af Lhasa var en buddhistisk Student fra Japan, som kom dertil for at studere Forskellen imellem det buddhistiske Ritual i Lhasa og Japan. Hans Navn forties af de indiske Blade, men det siges, at han vil give en Rejseberetning i det engelske Sprog. Disse to Rejsendes Beretninger ville formodentlig bidrage til at oplyse os om Forholdene i det aflukkede Land, om hvilket vi endnu vide saa lidt, og af det lidet turde sikkert en Del være urigtigt.

I Bulletin de la Société d'Etudes Coloniales for Oktbr.

1903 findes følgende interessante ethnografiske Notits om
Lhasa.

Maskerne spille ved religiøse Ceremonier en stor Rolle. I de store Lamaklostre findes imellem de gejstlige en særlig Klasse, som beskæftige sig med Fabrikation af religiøse Genstande, Masker og andet, som bruges ved Gudstjenesten og religiøse Skuespil. Store Masker bæres foran selve Dalai Lama, naar denne paa Aarets sidste Dag begiver sig til den største religiøse Festlighed, som finder Sted i Lhasa.

Flere Dage før Festen ere alle Veje, som føre til Lhasa, overfyldte med Præster, Embedsmænd og Pilgrimme paa Yakokser, Kameler eller til Hest, som begive sig til den hellige Stad. Langvejs komme de fra Tibet, Mongoliet, Kina. Japan, Forindien og Ceylon.

Festlighederne finde Sted i fri Luft i det Indre af Dalai Lamas Palads paa Bjærget Bodala el. Botala. Paladset ligger 500 Fod over Byen og bestaar af en Mængde firkantede Templer i hvilke Dalai Lama residerer, og hvori der foruden bor c. 5000 Personer, nemlig fornemmere Lamaer, højere Embedsmænd og Lærere. Der træffes store Forberedelser til disse Maske-Skuespil. Der bages Tusinder af smaa Kager, som uddeles til dem, der overvære Festen. Efter en Beskrivelse, givet af den lærde hindustanske Bramin Sarat Khandra Das, som i sin Egenskab af buddhistisk Munk har kunnet komme ind i Palæet paa Bodala og har været til Stede ved Festen, ere alle Ceremoniredskaber og Husredskaber prydede med Guld, Sølv og Ædelstene.

Skuespillet foregaar i Palæets firkantede Gaard og Aktørerne indtage Centrum. Dalai Lama sidder paa en ophøjet Trone omgivet af Præster og Dignitarier og bærer en kostbar Dragt med mange Farver. En Skare af de indladte Tilskuere se til fra de omliggende Templers Vinduer og Tage.

Skuespillet, som forestiller de vigtigste Phaser i Lamaismens Historie og dens Triumf over de andre Religioner, fremstiller realistisk de Dæmoner, som stadig forsøge at opsluge Menneskene, og som kun Lamaerne kunne befri -dom for. Maskerne fremstille for Tilskuerne den ydre Habitus .af disse Djævle, som ville hindre Tibetanerne i at komme frem ad Vejen til Himlen. Maskerne ere lavede af Papmaché og bemalede med kinesiske Figurer, og Dæmonernes Dragt er af fint broderet Silke. En anden Scene forestiller Aarets Udgang og Dæmonernes Uddrivelse. Omtrent 300 Aktører medvirke i Skuespillet, hvis Orkester bestaar af Bækkener, Trommer og Fløjter.

Efter en Trompetfanfare, som melder Spillets Begyndelse, ser man de menneskefortærende Dæmoner komme ud fra et Telt med Menneske-Kranier paa Hovedet og store Ringe i Ørene. De gaa stolte omkring, hyle og udstøde uartikulerede Lyde under mægtige Masker. Derpaa viser der sig en anden Gruppe Aktører, som Dæmonerne straks kaste sig over, bide og maltraktere paa alle Maader.

Denne Akt er beregnet paa at vise, at alle de, der ikke lyde Lamaismens Love, komme i Helvede. Derefter viser Dæmonernes Konge sig med sine Følgesvende. Hans Maske forestiller et Tyrehoved med store Horn, og i Haanden holder han en Sabel. Efter Sagnet har han besejret alle onde Aander og Dæmoner, og jaget dem bort fra Tibet. En særlig Maske og Dans celebrerer denne lykkelige Begivenhed.

En Pantomime, som nu følger efter, forestiller Mordet paa Lamaismens store Fjende. Efter Sagnet fandtes i det 9. Aarh. en Billedstormer-Konge, som forfulgte Lamaerne, brændte deres Bøger og ødelagde Templerne. Han blev dræbt i det 3. Aar af sin Regering af en Danser, som han vilde tvinge til at vise sin Kunst. Hans Morder viser sig paa Scenen bærende en sort Hat, prydet med et omvendt Menneske-Kranie, og en Del andre maskerede Personer forestille Skeletter. Disse bære en Figur af Dejg, der skal fremstille denne Buddhismens svorne Fjende, og Dæmonernes Konge og hans Svende forfølge dem, medens Dansere med sorte Hatte danse om Billedet og kaste Spyd paa det. Dæmonerne flygte nu krybende bort og forsvinde.

Derefter komme c. 50 maskerede Mænd, klædte som unge Munke, ind paa Scenen og knæle ned foran en Lama, der er klædt i en hvid Dragt, og til Slut defilere alle Aktører, Dignitarier og Præster forbi Dalai Lama og hilse ham. Skuespillet varer en halv Dag.