A. G. Nathorst: Två somrar i norra ishafvet. Kung Karls Land, Spetsbergens kringsegling, Spanande efter Andrée i nordöstra Grönland. Stockholm 1601.

Professor A. G. Nathorst har i to anseelige Bind. prydede med talrige og fortrinlige Illustrationer og smukke Kort, skildret sine to Expeditioner med „Antarctic" i 1898 og 1899. At denne fremragende Naturforsker i sjælden Grad ejer Evne til at popularisere Videnskabens Resultater, har man længe vidst; at han er den glødende Naturelsker, den ivrige Jæger, har man ofte tidligere erfaret, og dog imponeres Læseren mangen Gang ved Skildringens Skjønhed og ved den umiddelbare Naturglæde, der saa ofte lyser frem af Forfatterens Ord. Man læser denne Bog med en sjælden Tryghedsfølelse; faa eller ingen forener som Prof. Nathorst Geologens, Botanikerens og Zoologens Viden.

1898. Allerede i 1870, da Nathorst som ung Student var paa Spitzbergen, fattede han den Plan at undersøge Kong Karls Land; først i 1898 lykkedes det ham at udføre Planen. D. 25. Maj gik Expeditionen fra Gøteborg, og efter et Ophold paa Beeren Biland, hvilket benyttedes til at kortlægge og undersøge Øen, gik Rejsen til Spilzbergen. Storfjorden naaedes Maanedsdagen efter Afrejsen fra Gøteborg. Her fandtes gode, tertiære Plantefor.steninger. Med særlig Nydelse læser man Skildringen af Spitzbergens Forhistorie, som den fremgaar af de rige Forsteningsfund, og yderst fornøjelig er Beretningen om, hvorledes Spitzbergens første „skalbaggar", en lille Rovbille og en Mariehøne, blev fundne i Isfjorden

D. 4. August naaedes Kong Karls Land, der viste sig at bestaa af 3 Øer: Svenske Forland, Kong Karls Ø og Abels Ø. Kortlægningen og Undersøgelsen af disse Øer var Expeditionens Hovedopgave og blev i fuldeste Maal udført; et gammelt kartografisk Stridsspørgsmaal blev herved bragt ud af Verden. I geologisk Henseende var Kong Karls Land tidligere saa godt som ukjendt; man vidste kun, at der fandtes Basalt (eller en anden vulkansk Bjærgart), og der var samlet et Stykke forkislet Træ her. Nu fandt man under Basalten en Mængde forsteningsførende Bjærgarter, fra mellemste Jura til nederste Kridt, og Kong Karls Land viser sig saaledes som et interessant Forbindelsesled mellem Spitzbergen og Franz Josefs Land. Det bør ogsaa nævnes, at der fandtes Beviser for, at Havet efter Istiden har staaet mindst 218 m. højere end nu. Den botaniske Undersøgelse gav ligeledes udmærkede Resultater; af stor Interesse var navnlig Vegetationen paa nogle store Flyvesand-Strækninger ved Kap Weissenfels.

Paa Kong Karls Land opholdt Expeditionen sig til d. 17. Maj; allerede d. 18. saas Giles Land (Hvide Ø), som maa være af betagende Skjønhed. „Vidunderligt var det Billede, der oprulledes for vore Øjne. Vi havde for os en blændende hvid Ø, hvælvet som et Skjold, udelukkende dannet af snedækt Gletscheris, der ved Stranden dannede en lodret afskaaren Isvæg. Ikke en eneste Bjærgtop hævede sig over Isdækket, Øen var blændende hvid fra Top til Fod; det var som et Glimt af det antarktiske Kontinent i Miniatur." Paa to Steder gjorde Expeditionen Landgang her.

Derpaa gik Turen, efter Landgang paa Karl XII
Ø, ned langs Vestkysten af Spitzbergen og derfra
hjem.

1899. D. 20. Maj gik Nathorst atter paa Langfart med „Antarctic", denne Gang til det nordøstlige Grønland. Expeditionens Hovedformaal: at finde Andrée eller dog Spor efter ham blev, som bekjendt, ikke naaet, men i saa mange andre Henseender blev denne Expedition af allerstørste Vigtighed for vort Kjendskab til Østgrønlands Geografi og Naturhistorie. Og — som Nathorst selv siger — Sverrig har i alt Fald ved at udsende denne Expedition vist. at det ikke veg tilbage for nogle Opofrelser, naar det gjaldt at bringe Klarhed i det Mørke, der hviler over de djærve Ballonfareres Skjæbne, og om muligt bringe dem Hjælp. Alene dette Vidnesbyrd, mener Nathorst med Rette, er de Omkostninger og det Arbejde værd, som blev anvendt paa Expeditionen, selv om der ikke var opnaaet andre Resultater.

Efter et længere Ophold paa Jan Mayen kom

v

Expeditionen allerede d. 2. Juli ind til Kysten gjennem Drivisbæltet. I Løbet af Juli og August udførtes et beundringsværdigt Arbejde paa Grønlands Østkyst mellem c. 70° og 75° n. Br.

Det vældige, stærkt forgrenede Fjordsystem Kong Oscars Fjord, der staar i Forbindelse med Frants Josefs Fjord, blev kortlagt ind til sine inderste Forgreninger. En Mængde ypperlige Billeder i Texten give et godt Indtryk af disse pragtfulde Fjorde, der paa Grund af Kysternes geologiske Bygning saa meget afvige fra de almindelige grønlandske Fjorde. Over den nordligste Del af Hurry Inlet blev der ligeledes optaget et Specialkort.

Af største Betydning var Opdagelsen af Aflejringer fra Silur- og Devonperioden; Silurlag vare tidligere kjendte fra Vestgrønland Nord for 80° n. Br.; sikre devoniske Lag kjendtes ikke fra Grønland; i den nordlige Del af Hurry Inlet iagttoges ligeledes nye Formationer, der maaske maa henføres til Keuper.

Med særlig Interesse læser man Afsnittene om Moskusoxerne, om deres Liv og Færden, om Jagten paa disse mærkelige, antediluvianske Dyr, og om den hvide Polarulv, der blev opdaget her af Expeditionen og som synes næsten at have udryddet Rensdyr og Bæv fra disse Egne, hvor de tidligere forekom i Mængde.

Nathorst kommer til det Resultat, at Moskusoxen ikke har levet i det nordlige Østgrønland samtidig med Eskimoerne; enkelte Fund syntes dog at tyde paa, at Dyret i en fjærn Fortid havde levet her, men saa for en Tid var forsvundet, hvorefter det atter i de sidste 70^—80 Aar tiltog i Antal. I stgrønlands-Eskimoernes Kjøkkenmøddinger har man aldrig fundet Rester af Moskusoxen. Nathorst gjør endvidere opmærksom paa, at Moskusoxen maa være et udmærket Dyr at domesticere; Vinterulden er fortrinligt egnet til Vævning, og Huden er ligeledes særdeles værdifuld. Paa hans og Konservator Kolthoffs Foranstaltning bliver der nu i det nordlige Sverrig gjort et interessant Forsøg paa at domesticere fem Kalve.

Af vigtige botaniske Fund maa nævnes en ny, ejendommelig Varietet af Saxifraga oppositifolia, var. Nathorsti Dusén, den for Grønland nye Draba repens og den sjældne Græsart Pleuropogon Sabinn.

Professor Nathorst's Expeditioner ere to glimrende Led i den lange Kjæde af svenske, videnskabelige Polarexpeditioner, der have bragt Geografien og Naturvidenskaben saa mange og ofte saa overraskende Kesultater — og denne hans Eejseberetning vil altid ved sin Form, sit Indhold og sit rige Billedstof hævde sig en fremragende Plads i den arktiske Litteratur.