Die Stabkarten der Marshall-Insulaner. Von A. Schück. Hamburg 1902.

„Stabkarten" er det tyske Navn for de „Kort", som Beboerne af Marschall-Øerne benytte paa deres Sejlads mellem Øerne. Det kan paa Dansk vistnok bedst oversættes ved „Pindekort," idet de bestaa af en Ramme, i hvilken der er udspændt et System af Pinde_y af hvilke nogle angive Dønningernes Retning, medens andre kun tjene til at befæste smaa Muslingeskaller paa. Disse Muslingeskaller forestille Øerne og angive disses indbyrdes Beliggenhed. Ved Hjælp af Pindene, der angive Dønningerne, hvilke i disse Egne staa meget konstant, kan Kanoføreren da se, hvorledes Kanoen skal styres i Forhold til Dønningerne for at komme fra den ene Ø til den anden. Dette er i Hovedtrækkene Principet for Pindekortene, der ere konstruerede efter Kanoførernes Erfaringer i Praxis og derfor nærmest maa opfattes som et Hjælpemiddel for Hukommelsen, og som ikke uden særlig Forklaring kunne anvendes af andre end dem, der har lavet Kortene.

Kaptajn Schiick har i sin Bog samlet og beskrevet alle til Dato kjendte Pindekort, der findes i Museer i Evropa og Amerika. Han deler dem i tre Hovedklasser, nemlig: Undervisningskort, Oversigtskort over hele Øgruppen og Specialkort over Dele af denne. Kortene have været omtalte tidligere i forskjellige Afhandlinger, men for første Gang foreligger der nu en samlet Beskrivelse af disse interessante etnografiske Gjenstande, der vel snart ville forsvinde i selve deres Hjemsted; thi Marschall-Øboerne have nu af Evropæerne lært at benytte Kompasset og almindelige Søkort.