Geografisk Tidsskrift, Bind 16 (1901 - 1902)

En kort Oversigt over den anden norske Polarfærds geografiske Arbejde.

Ritmester Isachsen.

Side 193

Arbejdsfeltet for det første Aar 1898 —99 var
Hayes Sound. Dette undersøgtes dels Høsten 1898,
dels paafølgende Vaar.

Hayes Sound er et Fjordkompleks, der forgrener
sig i fire Fjorde. Bache-Øen er ikke Ø, men Halvø,
der begrænser Komplekset mod Nord.

Vaaren 1899 gjordes to Rejser overland til Elles

Ifølge Geologen, Kand. min. Schei er Ellesmere Land (A) „i Øst mod Baffins Bay op til Hayes Sound opbygget af Gundfjeldsgranit; mod Jones Sound kommer cambriske og siluriske Kalk- og Sandstene til. Paa Vestsiden af A og paa Landet B optræder devoniske og carboniske Kalk- og Sandstene samt Skifere med Triasfossiler og Sandlag, der indeholder Brunkul af tertiær Alder.


DIVL3703

mere Lands Vestkyst, en over bart Land og en over
Bræ.

For Aarene 18991902 har de tre Vinterkvarterer i Jones Sound været Udgangspunkterne. De undersøgte Omraader vil fremgaa af de skrafferede Linjer paa vedføjede Skitse.

Langs Sundet mellem disse Lande er vulkanske Bjergarter trængt op i Sandstens- og Skiferlagene, og ved Sundets nordligste Del er endog Lavaer brudt frem.

Det af Grundfjeld opbyggede Land samt Landet omkring Sundet opviser isolerede Højder paa omkring 1500 Meter, medens A's Sydkyst, B og de mindre Lande er Tavlelande med lavere Højder.

Søndenfor Hayes Sound har A et Bræomraade,
hvis Nordgrænse er paa omkring 78i/2 Grad nordlig
Bredde. Bræen skyder ned til de tre sydligste Fjorde



*) Forfatteren, der, som bekjendt, deltog i „Fram"-Expeditionen, har godhedsfuldt efter Anmodning af Kaptajn Otto Sverdrup sendt det kgl. danske geografiske Selskab nedenstaaende Meddelelse og Kort.

Side 194

i Hayes Sound, ligesaa ned til flere Steder paa stkysten
samt til de østligere Fjorde paa Sydkysten.

Fra Bræomraadet mellem 7Qi/2 Grad og 81 Grad
nordlig Bredde skyder flere Bræer ned til Greely
Fjord og den sydostgaaende Fjord.

Paa C, D, E, F og G er der ingen Bræer.
Flere Isfjelde observeredes i Greely Fjord og syd

over i Sundet mellem A og B og i de søndenfor liggende
Farvande; i Kronprins Gustavs Hav yderst faa,
vest for D og E ingen.

De forskjellige Havomraader var dækkede af mer eller mindre kuperet Bayis, medens den grovere Polaris først optraadte omkring Nordpynterne af B og E.

Som det af Skitsen vil fremgaa, staar Jones Sound i Forbindelse med det nordvest for liggende Hav ved Sundene paa begge Sider af H (North Kent), hvilket bevirker en rivende Strøm i disse Sund.

Som Følge heraf vil en større eller mindre Del af disse, selv Midtvinters, være fyldt med Drivis, der ræker frem og tilbage med Tidevandet. Ligesaa vil Isen paa de tilstødende Dele af Jones Sound gaa forholdsvis tidlig op.

Tidevandsobservationer er taget hver Time Størstedelen af Aaret i tre Aar. Ismaalinger og Observationer af Isens og Havvandets Temperatur er ogsaa udført.

Med Hensyn til de klimatiske Forhold anføres,
at meteorologiske Observationer er udført hver anden
Time den hele Tid. Observationerne omfatter Luftens
Temperatur, Fugtighedsgrad. Tryk, Vindretning og
Hastighed, Skydække og Nedbørsmaalinger.

Nedbøren er i disse Trakter forholdsvis liden,
mest paa Vaarparten, og da som Regel med sydlige
Vinde.

Indsjoerne er smaa og grunde. Den størst observerede — i Nærheden af det sidste Vinterkvarter — var omkring to Kvartmil lang og en Kvartmil bred. Temmelig almindelig forekom Laguner paa den flade Strand under det bratte Kystland.

Naar Elvene i Juli Maaned er paa sit højeste, er
det meget vanskeligt at vade over dem, medens Elvelejet
paa Høstparten er mer eller mindre udtørret.

Magnetiske Observationer er udført i alle Vinterkvartererne.

Uden nærmere at gaa ind paa det biologiske skal her kun anføres, at et righoldigt Materiale til Belysning af Floraen i Hayes- og Jones-Soundstrakterne er indsamlet, ligesom der i de tre sidste Somre er foretaget Skrabninger paa Havbunden saavel paa Ellesmere Land som paa North Devonssiden.

Faunaen er i disse Trakter som i arktiske Egne i Almindelighed ganske rig paa Individer, men forholdsvis fattig paa Arter. De interessanteste Dyr turde vel Moskusoksen og Ulven være.

De saavel paa Dyr som Planter rigeste Trakter
er Vestsiden af A, ligesom ogsaa Hayes-Soundstrakterne
har en ganske righoldig Flora at opvise.