Den forestaaende, østgrønlandske Expedition i Aaret 1900 danner en Fortsættelse af den østgrønlandske Expedition 1898^—99¹). Ligesom denne bekostes den af „Carlsbergfondet", hvis Bestyrelse bestaar af Professorerne P. E. Holm, Formand, S. M. Jørgensen, J. L. Ussing, J. E. B. Warming og C. Christiansen og udsendes af „Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland", der bestaar af Søofficererne, Kontreadmiral C. F. Wandel, Formand, Kommandør G. F. Holm og Geologen Dr. phil. K. I. V. Steenstrup.

Expeditionens Øjemed er

1. Undersøgelse af Kyststrækningen mellem Kap Brewster (70° 10' N. Br.) og Agga's Ø (67° 22' N. Br.), hvilken Strækning endnu aldrig har været betraadt af nogen Europæer.

2. Naturvidenskabelige Undersøgelser i Egnene omkring
Scoresby Sund og Fjordene her nordenfor
samt

3. Naturvidenskabelige Undersøgelser i Angmagsalik
Distriktet.

Disse Opgaver skulle løses dels gjennem en Skibsexpedition,
dels gjennem en Kystexpedition af lignende
Art som Expeditionen 1898—99.

Takket være „Carlsbergfondets" og „Kommissionen" s Velvilje har Expeditionen faaet sit eget Skib idet Ishavsfartøjet „Antarctic" er blevet kjøbt. Skibet er vel kjendt fra de to svenske Expeditioner til Spitsbergen 1898 og til Grønlands Østkyst 1899, der begge udførtes under Ledelse af Professor A. G. Nathorst, og af hvilke den sidste havde til Hensigt at eftersøge Andrée.

„Antarctic" er oprindelig bygget til Sælfangst i 1871. Som alle Sælfangerskibe er den meget stærkt fortømret og forsynet med Ishud. Skibet er barkrigget og har en tobladet Hjælpeskrue, der i stille Vejr kan give Skibet en Hastighed af 6 Knob. Fra de svenske Expeditioner er Skibet fuldstændig indrettet til at huse de mange Mennesker, som den forestaaende Expedition skal tælle. Foruden Rum til Skibsmandskabet

---

1) Hermed et Kort.

1) .Geografisk Tidsskrift«, 15. Bd. Hefte 111-IV.

findes der nemlig en stor Messe omgiven af 11 Lukafer samt et fotografisk Mørkkammer. I et Dækshus er der endvidere indrettet et Laboratorium til Videnskabsmændene.

Expeditionens Deltagere blive: Premierløjtnant G. Amdrup, den samlede Expeditions Leder, indtil han gaar fraborde for at foretage Kystexpeditionen. Cand. mag. N. Hartz, den samlede Expeditions Næstkommanderende og Skibsexpeditionens Leder, naar Løjtnant Amdrup er gaaet fraborde, Cand. pharm. & mag. Ch. Kruuse, Skibsexpeditionens Botaniker, Cand. med. & chir. H. Deichmann, Skibsexpeditionens Læge, Entomolog og Ornitolog, Premierløjtnant af Infanteriet J. P. Koch, Skibsexpeditionens Geodæt, den svenske Docent Dr. O. Nordenskjøld, Skibsexpeditionens Geolog, Cand. phil. S. Jensen, Skibsexpeditionens Zoolog og Kunstmaler E. Ditlevsen, Skibsexpeditionens Tegner og Maler.

Kystexpeditionens Deltagere blive: Underkanoneer A. Jakobsen, Smed & Nielsen og en eskimoisk Fanger, saafremt en saadan kan fäas; i modsat Fald engageres en Europæer.

Besætningen vil komme til at udgjøre 17 Mand, foruden Løjtnant Amdrup, der fører Skibet, indtil han gaar fraborde for at foretage Kystexpeditionen, hvorefter Skibets Iste Styrmand og Icemaster V. Kjøller overtager Posten som Kaptajn for Skibet. V. Kjøller har som Styrmand i den kgl. grønlandske Handel erhvervet sig et indgaaende Kjendskab til Isforhold. Ved Velvilje fra Direktoratet for Handlen har han erholdt Orlov fra Handlens Tjeneste.

Skibsexpeditionen.

Omtrent midt i Juni d. A. afrejser „Antarctic" og søger derpaa at trænge gjennem Isen mellem den 70. og 75. Breddegrad ind til Grønlands Østkyst. Saa snart Isen tillader det, gjøres Forsøg paa at landsætte Kystexpeditionen, om muligt paa ca. 69° N. Bv., men lykkes det ikke da noget nordligere. Skibsexpeditionen skulde da undersøge Kysten fra K.ystexpeditionens Landsætningspunkt og op til Kap Brewster, hvilken Kyststrækning kun er kortlagt gjennem Opmaalinger fra Skib, først delvis af Scoresby i 1822 og senere af Ryder i 1892, men har forøvrigt aldrig været betraadt af nogen Europæer og maa saaledes i naturvidenskabelig Retning siges at være saa godt som ukjendt.

Skibsexpeditionen vil dernæst foretage naturvidenskabelige Undersøgelser i Egnene om Scoresby Sund og Fjordene nordenfor, dels for at komplettere tidligere Undersøgelser og dels for om muligt at kortlægge og undersøge det saa godt som ukjendte Flemings Inlet og Fjordene vestenfor Kap Gladstone.

Henimod Slutningen af August gaar Skibet atter ud af Isen og anløber en islandsk Havn for dernæst at søge ind til Tasiusak i Angmagsalik Distriktet. Her fortsættes atter de naturvidenskabelige Undersøgelser, specielt i den store Sermilikfjord, som kun er delvis kjendt gennem G. Holms Konebaadsexpedition 1883 — 85. Skibet forbliver her, saalænge det kan uden Fare for Overvintring for eventuelt at optage den nordfra kommende Kystexpedition.

Endskjønt Skibet for enhver Pris skal undgaa en
Overvintring, er det for alle Eventualiteters Skyld
provianteret for 15 Maaneder.

Kystexpeditionen.

Som tidlligere nævnt, tæller denne Expedition 4
Deltagere.

Saasnart Expeditionen og dens Gods er landsat, rejses det medbragte Hus, der har en Grundflade af 10 X 12 Fod. Husets Bjælker og Planker ere tilskaarne og tilpassede herhjemme og derpaa mærkede saaledes, at det med Lethed kan rejses og slaas sammen. Heri stuves Proviant, Kajakker, Slæder og vrige Udrustningsgjenstande, hvorefter der gjøres Forsøg paa med Baad at naa ned til Angmagsalik.

Baaden bygges paa Orlogsværftet efter Tegning af Kommandør Bonnesen. Den bliver 18 Fod lang og 5 Fod og 3 Tommer bred, er bygget paa Kravel af spejlskaaren Eg med en Klædningstykkelse af x/ 2 Tomme og kan med et Fribord af 10 Tommer bære ca. 2500 <S".

Skulde det ikke lykkes Kystexpeditionen at naa Angmagsalik i Efteraaret 1900, har den altid Landsætningsstationen at falde tilbage paa, hvor den da vil overvintre, hvorefter Forsøget atter gjentages Sommeren 1901.

Lykkes det heller ikke dette Aar at naa Angmagsalik,
gaas der atter tilbage til Vinterkvarteret.

Under den Forudsætning, at det paa de nævnte to Baad ture idetmindste er lykkedes at udlægge et Depot et godt Stykke søndenfor Vinterkvarteret, helst noget vestenfor Kap Grivel, vil der i Løbet af Vinteren 1901^—02 blive gjort Forsøg paa at naa Angmagsalik med Slæder og Kajakker. Det eventuelle Depot ved Kap Grivel i Forbindelse med Depoterne paa 67° 15' N. Br. og 66° 7' N. Br., der udlagdes af Expeditionen 1898^—99, skulde muliggjøre denne Slædetur, men, da Expeditionen ingen Hunde har, vil Udfaldet i høj Grad komme til at afhænge af Isens Beskaffenhed.

Skulde det hænde paa en af de to Baadture, at Vinteren overrasker Expeditionen, er det Meningen at gaa i Kvarteer paa Kysten, lave Slæder af Baaden og saa forsøge at naa Angmagsalik, saasnart Isen tillader det, idet da de ovennævnte to Depoter skulde muliggjøre dette.

Mislykkes alle ovennævnte tre Forsøg, vil Expeditionen
Sommeren 1902 søge op til det af den Ryderske
Expedition 1891 etablerede Depot ved Kap Stewart.

Det vil af det Foranstaaende ses, at gaar alt vel, vil den samlede Expedition kunne være hjemme allerede i Efteraaret 1900, men Muligheden for, at Kystexpeditionen først naar Angmagsalik efter „Antarctics" Afgang herfra er ikke fjærn. Kystexpeditionen vil da vende hjem med den kgl. grønlandske Handels Skib „Godthaab" i Efteraaret 1901, eventuelt 1902.