Søopmaalinger under Island og Færøerne.

De i 1898 med Skonnerten „Diana" under daværende Kaptajn G. Holms Kommando paabegyndte Opmaalinger og Fiskeriundersøgelser under Islands Østkyst ere fortsatte i Aar under Kommando af denne Artikels Forfatter.

Indtil for faa Aar siden var Kjendskabet til Bundforholdene omkring Islands Kyster og særligt paa stkysten meget mangelfult, og, trods der her færdes mange hundrede Fiskerskibe, var den Vejledning, som Førerne i tykt og taaget Vejr kunde erholde af vore Søkort, omtrent lig Nul. De aarligt opsendte Stationsskibe have vel betydeligt forbedret Kortene ved at lodde overalt, hvor de færdedes, men nogen regulær Opmaaling kunde paa Grund af Stationsskibets andre Hverv ikke udføres. Denne længe tiltrængte, regulære Opmaaling blev paabegyndt i Fjor, og det er nu i disse 2 Aar lykkedes at kortlægge de store udstrakte Flakke og Fiskebanker, som ligge udenfor Islands stkyst paa en Strækning fra Langenæs til udfor Beru Fjord. Samtidig ere saa godt som alle de paa Østkysten liggende mere eller mindre dybe Fjorde kortlagte og deres Bundforhold og Fiskebestand undersøgte.

Det har ved Opmaalingen vist sig, at Flakkene med under 100 Favnes Dybde paa flere Steder strække sig 50 u 60 Kml. ud fra Kysten, men disse Flakke gjennemskæres af dybe Eender, som med over 100 Favnes Dybde strække sig undertiden indtil nogle faa Kml. fra Land. Paa de Kygge, som paa denne Maade dannes imellem Dybene, ligge de udstrakte Fiskebanker, som give Island dets Fiskerigdom, og hvorfra mange hundrede fremmede Fiskerskibe og islandske Fiskerbaade optage Torsk i millionvis. Af disse Banker have kun faa været kjendte tidligere, og et nøjagtigt Kjendskab til deres Beliggenhed og Bundforhold spiller ikke alene en stor Rolle for Fiskerierne, men ved Hjælp af de paa Grundlag af Opmaalingerne udarbejdede Kort vil det nu være muligt for Skibe at bestemme deres Plads og navigere med Sikkerhed, selv naar Taage og Tykning skjuler Landet for dem.

Inde paa Fjordene er der af Hensyn til Fiskerierne

blevet foretaget vidtstrakte Undersøgelser, bl. a. for at paavise de Steder, hvor Fiskeri med Snurrevaad kan drives med Udbytte. Det gjælder ved disse Undersøgelser ikke alene om at konstatere, hvor Fisken opholder sig, men ogsaa om at paavise de Steder, hvor Fiskerne kunne drive Snurrevaadsfiskeri uden at risikere, at deres Garn blive iturevne af Skjær og fremstaaende Klippetoppe Man skulde tro, at den driftige islandske Fiskerbefolkning allerede forlængst var fortrolig med disse for Fiskenet saa vigtige Ting, men det er af flere Grunde ikke Tilfældet. For det første har Snurrevaadsfiskeri indtil de seneste Aar saa godt som været ukjendt paa Island, da Islændernes Tragten kun gaar ud paa at fange Torsk, som fiskes paa Krog, medens de sjældent søge de saa fortrinlige Fladfisk, Rødspætter og Helleflynder, som nu lokke saa mange fremmede Trawldampere til disse Egne, og for det andet har det fra Arilds Tid været Skik og Brug mellem Islænderne at hemmeligholde de gode Fiskepladser for hverandre.

Hvad der i høj Grad vanskeliggjør de foretagne Undersøgelser og Opmaalinger under Island, er det urolige og ustadige Vejr, som er saa hyppigt under disse Kyster, og særligt lægger den megen Taage, som om Sommeren findes i disse Egne, betydelige Hindringer i Vejen. Ved Beru Fjord paa Sydøst-Kysten af Island findes der saaledes — ifølge meteorologisk Institut — gjennemsnitlig Taage i 212 Dage af Aaret, og i de 3 Somrnermaaneder Juni, Juli og August gjennemsnitlig 67 Taagedage af 92. For at kunne maale op i større Afstande fra Land er det selvfølgelig nødvendigt at kunne se Landet, men det hører til Sjældenhederne, at de islandske Fjælde ere blottede for Skyer, saa at de kunne ses og kjendes paa store Afstande. Den nu forløbne Sommer har i Modsætning til Sommeren herhjemme ikke været gunstig for Opmaalinger. I Maj Maaned var Vejret meget uroligt med hyppige Snestorme, og senere paa Aaret faldt det i med en Taageperiode, som varede næsten uafbrudt i 4 Uger. I de 3 Maaneder, „Diana" færdedes under Kysterne, har der tilsammenlagt kun været 9 Døgn, i hvilke Opmaaling paa store Afstande fra Land har kunnet finde Sted. Et Gode er der dog ved Sommeren deroppe, og det er, at det ikke bliver mørkt om Natten, saa at man paa de gode Dage kan arbejde hele Døgnet rundt, og skjønt dette er anstrængende Tjeneste, er det dog lykkedes en enkelt Gang at kunne fortsætte Maalingerne Dag og Nat 3 Døgn i Træk. I saadanne Perioder kan der udrettes meget, og dog er det kun ved Hjælp af nogle særdeles praktisk indrettede Loddemaskiner, at det har været muligt i saa kort Tid at præstere saa stort et Opmaalingsarbejde. Det er ikke mange Aar siden, at et Skib, hver Gäng det vilde maale Dybder, som vare større end 12 a 15 Favne, maatte stoppe for at lodde, men de senere Aars rivende Fremskridt paa alle tekⁿiske Omraader have ogsaa her gjort deres Virkning, og nu til Dags kan man hurtigt og sikkert maale Dybder til henimod 200 Favne, medens Skibet uafbrudt løber med 8 å 10 Mils Fart gjennem Vandet.

Maalingerne foretages ved Hjælp af en dansk Opfindelse, nemlig det af Kaptajn Rung konstruerede, fortrinlige Universal-Bathometer, som har vist sig at være til uvurderlig Nytte for Søopmaalingerne. I den danske Marine har der til Opmaalinger i de senere Aar været taget henimod 100,000 Lodskud (Dybder) med dette Apparat, men mærkværdig nok har det endnu ikke naaet nogen videre Udbredelse, hverken i den danske Koffardiflaade eller i fremmede Mariner. Princippet for Apparatet er at maale Vandmassens Tryk ved Bunden, og for at faa det til at synke hurtigt, er det ophængt i en tynd Staaltraadsline, som findes oprullet paa en Tromle, fra hvilken Linen kan løbe ud uden stor Modstand. I Reglen er Apparatet saaledes installeret, at hele den udløbne Linelængde maa hales ind med Haandkraft. Naar der loddes paa c. 100 Favnes Dybde, er dette baade et besværligt og trættende Arbejde. Ombord i „Diana" anvendtes derfor et af Løjtnant i Marinen A. Nielsen konstrueret, meget sindrigt Apparat, hvorved Loddemaskinen, saa snart Indhivning skal finde Sted, sættes i Forbindelse med Skrueaxlen, saa at alt det anstrængende Arbejde besørges af Skibs og omtrent i den halve Tid af den, der medgaar til Indhivning med Haandkraft.

Resultatet af disse Opmaalinger og Fiskeriundersøgelser ere nu under Udarbejdelse ved Søkort-Arkivet, og forhaabentlig vil det ikke vare længe, inden nye Kort over Østkysten af Island med dets dybe Fjorde kunne udkomme, saa at et længe følt Savn derved kan blive afhjulpet for de mange, som færdes paa denne ofte ugjæstmilde Kyststrækning.

Den sidste Maaned af „Diana"s Togt blev anvendt til Paabegyndelsen af en Opmaaling omkring Færøerne. Ogsaa omkring disse Øer findes udstrakte Flakke og Fiskebanker, som hidtil have været tildels ukjendte I Aar har Generalstabens topografiske Afdeling afsluttet sine Arbejder med Kortlægning af disse Øer, et Arbejde som er udført under store Vanskeligheder, men med en høj Grad af Samvittighedsfuldhed og Akkuratesse. Der er derved dannet et Grundlag for Søopmaalingen, som er af overordentlig stor Betydning

for denne, men også a omkring disse Øer lægger Vejrliget mange Hindringer i Vejen, og her, ligesom paa Island, er det særlig Taage og usigtbart Vejr, som ere Opmaalernes værste Fjender. Her er imidlertid endnu et stort Arbejde at udføre, og man maa haabe, at der i de nærmest kommende Aar kan tages fat med Kraft, saa at det ikke skal vare længe, inden et nyt Søkort over disse Øer kan udkomme, hvilket kan suplere det snart foreliggende fortrinlige Landkort.