Den VII. internationale geografiske Kongres i Berlin.

Den syvende internationale, geografiske Kongres, som afholdtes i Berlin i Dagene fra d. 28. September til d. 4. Oktober, blev en smuk Succes og havde faaet stör Tilslutning, saavel i Tyskland som i Udlandet. Deltagerne i Kongressen skylde Lederne af det store Arbejde, som det er at organisere en saadan Kongres, en varm Anerkjendelse og Tak for, at Udbyttet blev saa righoldigt, og for at alt i enhver Eetning var lagt saa godt til Rette for dem. Skjønt saare ruange have deltaget i det omfattende, forberedende Arbejde, der paabegyndtes for et Aar siden, tilfalder sikkert en meget stor Del af Æren for den vellykkede Kongres dennes ansete Præsident, Professor ved Universitetet i Berlin, Friherre v. Kichthofen, og den utrættelige Generalsekretær, Kaptajn Kollm.

Kongressen afholdtes i den preussiske Landdags Deputeretkammers nye Bygning, i hvis store smukke Mødesal Aabningsmødet og Hovedmøderne fandt Sted, medens Bygningens andre rummelige Lokaler, af hvilke flere ére elegant udstyrede, afgav Plads for Gruppemøderne, ligesom der var sørget for, at Kongresmedlemmerne i Kongresbygningen omgaves med en Komfort, der gjorde denne til et særdeles behageligt Opholdssted, ogsaa udenfor de egentlige Møder.

Vi skulle ikke nærmere opholde os ved det festlige Aabningsmøde, paa hvilket bl. a. Hs. kgl. Højh. Prins Albrecht af Preussen bragte Kongressen en Hilsen fra Kejser Wilhelm, og overhovedet blot i korte Træk omtale Kongressens Arbejde, der for Enkeltmand var ganske umuligt at følge i sin Helhed paa Grund af Foredragenes store Mængde. Disse omfattede fysisk og historisk Geografi, Kartografi, Oceanologi, Geomorfologi, Antropogeografi, Klimatologi, Rejser, Undervisning m. m.

Ligesom paa den for fire Aar siden i London afholdte geegrafiske Kongres spillede Polarforskning en betydelig Rolle og da ikke mindst de paatænkte Forskninger i de antarktiske Egne, hvortil der, som bekjendt, formentlig i Aaret 1901 vil blive afsendt tvende store Expeditioner, en tysk og en engelsk, som samtidigt ville komme til at operere og anstille en Række videnskabelige lagttagelser i forskjellige Egne omkring Sydpolen. Planerne for disse Expeditioner — for den tyske Expeditions Vedkommende er den af sine Undersøgelser i Grønland bekjendte tyske Professor, Dr. Erich v. Drygalski udset som Leder af de videnskabelige Undersøgelser — gave Anledning til interessante Diskussioner, i hvilke Mænd som Professorerne Neumeyer, Nansen, v. Drygalski og Mohn, Sir Clements Markham, Sir John Murray, General Greeli/ o. fl. deltoge. Et Møde, paa hvilket Professor Nansen holdt et Foredrag om „Fram"-Ekspeditionens oceanografiske Resultater, havde fyldt den store Mødesal til sidste Plads, en god Stund forinden Foredraget begyndte, og den berømte Polarfarer var ved denne Lejlighed som overhovedet ved andre Lejligheder, bl. a. ved de selskabelige Festligheder, Gjenstand for stor Hyldest.

Den Interesse, som Geografi og, hvad dermed staar i Forbindelse, er Gjenstand for i Tyskland, gav sig et fyldigt Udslag paa Kongressen ved det betydelige Antal Foredrag af tyske Geografer og disse» Deltagelse i Diskussionerne, ligesom der fra tysk Side stilledes flere af de Forslag til Resolutioner, der vedtoges af Kongressen. Det vedtoges saaledes bl. a. at udnævne en international Kommission til Fremme af Samarbejde vedrørende magnetisk-meteorologiske lagttagelser m. m.; Ønskeligheden af Indførelsen af ensartet Maalsystem for alle geografiske Undersøgelser samt Indførelse af Centigradtermometerskalaen pointeredes; Nedsættelse af en international Kommission angaaende den suboceaniske Nomemklatur m. m. vedtoges ; Ønskeligheden af Oprettelsen af et internationalt, sejsmologisk Selskab udtaltes: Kongressen udtalte sig for Ønskeligheden af, at der vedtoges forskjellige Bestemmelser med Hensyn til kartografiske Arbejder m. m.

Som det vil ses af nedenstaaende, vedtoges
ogsaa et fra dansk Side stillet Forslag.

Før og efter Kongressen foretoges under sagkyndig
Ledelse Udflugter til Egne i Nordtyskland, som
have Interesse, navnlig i geologisk Betning.

Paa forskjellig Maade var der sørget for, at Opholdet i Berlin ogsaa skulde blive underholdende for Kongresmedlemmerne, og en Kække Festiviteter gaves. Bigskansleren, Fyrst Hohenlohe, og det geografiske Selskab i Berlin gave Souper; i Operaen gaves en Galaforestilling; der foretoges Udflugter til Potsdam og andet Steds, og Staden Berlin gav en stornrtet Fest i den zoologiske Have, ligesom der fra Stadens Side blev overrakt hvert Kongresmedlem et i Anledning af Kongressen forfattet, smukt udstyret Arbejde om Berlin og dens videnskabelige Instituter og Selskaber ni. m.

Efter Kongressens Slutning tilbragte en stor Del af Kongresmedlemmerne efter Indbydelse af Staden Hamborgs Senat og det geografiske Selskab i denne Stad to interessante Dage her. Der gaves forskjellige smukke Festligheder for Medlemmerne samt foretoges on større Udflugt i Havnen og paa Elben.

Som ovenfor nævnt, vedtoges ogsaa et fra dansk Side stillet Forslag, der fremsattes af det danske meteorologiske Instituts Delegerede, Kaptajn i Flaaden T. V. Garde, som udtalte følgende:

„Højtærede Forsamling! Siden 1895 har det danske meteorologiske Institut udgivet aarlige Beretninger og grafiske Fremstillinger af Polarisens Udbredelse og Drift i forskjellige nordlige Have. Disse Publikationer ere til vor Glæde blevne modtagne med stor Interesse i meteorologiske og geografiske Kredse, og Lederen af den kommende tyske Sydpolarexpedition, den bekjendte Grønlandsforsker, Hr. Professor Erich von Drygalski har gjort os den Ære at anmode vort Institut om at forelægge dette Arbejde paa den VII internationale geografiske Kongres i Berlin. Det er da ogaaa paa hans Opfordring, at jeg, som det danske meteorologiske Instituts Eepræsentant under Direktør Paulsens Forfald, tillader mig at forelægge Dem vore Arbejder og at anmode Kongressen om at støtte dem, saa at de kunne udvikles videre.

Naar vort Institut har ment at burde beskjæftige sig med de Spørgsmaal, som vedrøre Drivisens Udbredelse, da ligger det ganske naturligt i, at vi ere nøje knyttede til den i saa mange Henseender interessante Ø Island og til det store Polarland Grønland, som begge ligge paa den Bute, som benyttes af en af vor Klodes mægtigste Isstrømme — den østgrønlandske Polarstrøm — paa dens Fart fra Polarhavet til de tempererede Have.

Da de nærmere Forhold, som knytte sig til denne Porlarstrøm tør forudsættes bekjendte for de fleste Tilstedeværende, , skal jeg blot netop nævne, at Strømmen kommer ud fra Polarhavet imellem Spitzbergen og Grønland og driver ned langs Østkysten af sidstnævnte Land medførende store Masser af Polaris.

Ankommen til Kap Farvel bøjer Strømmen mod NW. og fortsætter denne Kurs langs Grønlands Vestkyst indtil c. 64° N. Br., hvor den som oftest bøjer mod Vest og forener sig med den Isstrøm, som kommer fra Baffins Bugten og, under Navn af Labrador Strømmen, driver mod Syd langs Baffins Land, Labrador og New Foundland, og med hvis Ismasser Amerikadamperne, som bekjendt, ret ofte have ret übehagelige Møder.

De Ismasser, som den østgrønlandske Polarstrøm fører med sig, vexle meget i Mægtighed fra Aar til andet, og deres Drift foregaar langtfra saa regelmæssig, som man maaske vilde antage. Polarisen er nemlig i sin Drift ikke alene afhængig af Strømmens, men i noksaa høj Grad af Vindens Eetning og Styrke.

Man ser saaledes, at Ismasserne i enkelte Aar kunne ligge tæt sammenstuvede fra Østgrønlands Kyst og til langt Øst for Jan May en og Island, saaledes at sidstnævnte Ø kan være næsten fuldstændig indesluttet af Isen, medens man i andre Aar ikke kan øjne en Isskodse fra Islands Kyst, og medens Farvandet er isfrit et godt Stykke Vest for Jan Mayen. Det er ogsaa en bekjendt Sag, at de Skibe, som have besejlet Østgrønland, i enkelte Aar have ligget maanedsvis i Isen uden at naa Land, medens de i andre Aar ere sejlede glat gjennem Isen.

Disse store Variationer i Isforekomsten ere selvfølgelig i første Linje af Betydning for de Farvande og Lande, som Isen passerer, og det var da oprindelig ogsaa dette Hensyn, som bevægede det danske meteorologiske Institut til at publicere alle de Observationer, som indkom fra vore Observatorer paa Island og i Grønland og fra Skibsførere i de paagjældende Farvande.

Det stod imidlertid snart klart for os, at det her drejede sig om en Sag af mere vidtrækkende Betydning, idet den Mulighed jo syntes ret naturlig, at Variationerne i Ismasserne og deres Beliggenhed i de forskjellige Aar stod i et vist Sammenhæng med Variationerne i de hydrografisk-meteorologiske Forhold fra Aar til andet i det nordligste Atlanterhav. Uden endnu at kunne paavise et saadant Sammenhæng besluttede vi at bidrage til dette Spørgsmaals Løsning ved at skafie aarlige Opgjørelser over Ismassernes Størrelse

og Beliggenhed i Farvandene fra Nowaja Zemlja og Spitzbergen langs Østgrønland og Island til Davis Strædet og Baffins Bugten, idet vi gik ud fra, at vore Iskort da kunde slutte sig til de af „hydrographic office" og „deutsche Seewarte" udgivne Beretninger om Isforholdene fra New Foundland mod Syd.

Da vor egen Skibsfart ikke strækker sig meget Nord for Island, henvendte vort meteorologiske Institut sig da i 1895 til forskjellige andre Landes hydrografiske Institutioner og Skibsrederier og anmodede om Støtte ved Observationer fra Skibsførere, som besejle de Farvande, hvori Polarisen forekommer.

I Betragtning af, at vi intet Vederlag kunde byde for Observationernes Udførelse, maa det siges, at vor Henvendelse blev mødt med den største Elskværdighed, og jeg benytter her Lejligheden tit at rette en hjærtelig Tak til de Mænd, som have støttet os — særlig til Direktøren for det norske meteorologiske Institut, Hr. Professor Moftn, og til de norske Skibsredere og Skibsførere, som have skaffet os saa mange fortrinlige Observationer fra Ishavet mellem Island og Spitzbergen. Foruden Nordmænd og Danske tælle vi imidlertid baade Amerikanere, Engelskmænd og Svenske blandt vore Observatorer.

Fra vort Institut blive Skibene forsynede med Blanketter, som indsendes i udfyldt Stand til os og bearbejdes en Gang om Aaret. Resultaterne foreligge i de Iskort og Ismeddelelser, hvoraf jeg her har den Ære at forelægge Dem Exemplarer.

Vi have kun kunnet skaffe Oplysninger om Isforholdene i Maanederne Marts til Oktober, da Skibsfarten er standset om Vinteren. Hvad Paalideligheden af Isgrænserne angaar, tror jeg at kunne sige, at der i Reglen foreligger tilstrækkelige Observationer fra Farvandene omkring Spitzbergen, Island, Angmagsalik og Grønlands Vestkyst, medens det vilde være ønskeligt at faa flere Observationer fra Farvandet udfor den nordlige Del af Østgrønland og navnlig fra Labrador Strømmen.

Vore Iskort lide altsaa allerede i deres nuværende Omfang af Mangler, som imidlertid med Lethed ville kunne afhjælpes ved Bistand fra de Nationer, hvis Skibe befare de paagjældende Farvande. Desforuden vilde det imidlertid være i højeste Grad ønskeligt at udvide Iskortenes Omraader til at omfatte alle de arktiske Farvande, som blive besejlede. Før man nemlig, for de forskjellige Afsnit af hvert enkelt Aar, har samlede Billeder af Polarisens Udbredelse, før kan man jo ikke indlade sig paa at drage nogen som helst Slutning, hverken om Aarsager eller Virkninger eller om Muligheder for kommende Aar.

Ganske vist foreligger der til Stadighed i Aviser og Tidsskrifter udmærkede enkeltvise Beretninger om Isforhold baade i Nord og Syd, men samlede Beretninger fra de forskjellige Aar foreligge, mig bekjendt, ikke, og det vilde vistnok ogsaa være umuligt at udarbejde saadanne paa Basis af de foreliggende spredte Notitser. Det synes mig at være urigtigt saaledes at ignorere en saa mægtig Faktor som Drivisen, særlig da man med Lethed vil kunne skaffe fortløbende Oplysninger om den, hvis blot en Brøkdel af de Skibsførere, som befare de Have, hvor Isen forekommer, kunde formaas til at anstille og indsende Observationer, og det er min Overbevisning, at ikke alene ville alle geografisk og meteorologisk interesserede Mennesker i Nutiden følge Isgrænserne med den største Interesse, men Fremtiden vil ogsaa vide at skatte de Oplysninger, som vi — om end sent — have begyndt at indsamle.

De Farvande, som jeg mener, at man skulde henvende sin Opmærksomhed paa, og hvorfra jeg anser det for muligt at faa Observationer ere: Kysten af Labrador, Vestsiden af Davis Strædet, Baffins Bugten, Beaufort Søen, Bering's Havet, saa meget som muligt af Sibiriens Nordkyst og Kära Havet; og de Landes Repræsentanter, til hvem jeg derfor særlig tillader mig at rette en ærbødig Anmodning: Ruslands, Tysklands, Norges, Sveriges, Englands og Amerikas.

Vort Institut, som med største Glæde skal udvide sit paabegyndte Arbejde til at omfatte disse Farvande, og som skal gjøre sit Yderste for at bringe Publikationerne hurtigere og hyppigere frem end nu, har allerede modtaget Løfte om Bistand fra flere Sider, saafremt Kongressen vil støtte vort Forslag med sin Billigelse. Ganske vist véd jeg, at det er lettere at vedtage en Beslutning her paa Kongressen, end det er at overvinde den Inertiens Lov, som gjør sig gjældende hos mange Skibsførere, men paa den anden Side véd jeg ogsaa af Erfaring, at naar først Skibsførere have givet deres Løfte, saa er det ogsaa paalidelige og gode Oplysninger, man faar fra dem. Det gjælder derfor om at lægge det hele saa let tilrette for Skibsførerne som muligt, og vi have da tænkt os, at vort Institut uddeler Skemaer trykte i det engelske, det tyske og det russiske Sprog til de forskjellige Landes hydrografiske eller meteorologiske Institutioner, som da atter forsynede de respektive Skibsførere dermed.

Saa snart et Skib kommer i en Havn, som staar i Postforbindelse med Omverdenen, indsender Skibsføreren Blanketten portofrit enten til sit eget Lands Institut eller direkte til det danske Institut, hvor alle Observationerne i alle Tilfælde blive samlede og bear

bejdede. Saa ofte der foreligger Meddelelser af Interesse, hvilket for adskillige af Farvandenes Vedkommende desværre kun vil blive om Efteraaret efter Sæl- og Hvalfangstens Ophør, sender vort Institut Beretninger til de forskjellige Instituter i Udlandet eller til forud vedtagne Tidsskrifter og Aviser, og ved Sæsonens Slutning bliver hele Materialet endeligt bearbejdet samlet og udkommer saa hurtigt som muligt i Kort og Beretninger i Smag med de af vort Institut nu publicerede Iskort og Beretninger.

I Forening med Dhrr. Professor von Drygalski og
Doktor Fricker tillader jeg mig da at anmode Kongressen
om at tage følgende Forslag under velvillig Overvejelse:

I Anerkjendelsen af den store videnskabelige og praktiske Interesse, som det vil have at kjende Polarisens aarlige Udbredelse, Form og Masse, retter Kongressen en indtrængende Opfordring til de hydrografiske og meteorologiske Institutioner i de Lande, som have Skibsfart paa de Farvande, hvor Polaris forekommer, om ved internationalt Samarbejde at søge tilvejebragt saa fyldestgjørende samlede Oplysninger om denne som muligt.

Da Kongressen mener, at det vil være heldigst at samle og bearbejde alle disse Oplysninger ved en Centralanstalt, og da det danske meteorologiske Institut — paa Grund af sine allerede foreliggende Arbejder om Polarisen — maa anses for bedst egnet til at foretage en saadan Indsamling og Bearbejdelse *), saa anmoder Kongressen de paagjældende Institutioner om:

1) At søge at formaa Skibschefer og Skibsførere til
at anstille Observationer over Drivisen;

2) at forsyne Skibene med Skemaer af forud vedtagen
Form, som tilstilles Institutionerne fra det danske
meteorologiske Institut;

3) at formaa Skibscheferne og Skibsførerne til at udfylde Skemaerne og indsende dem, saasnart de komme i en Havn, som staar i Postforbindelse med Omverdenen. Skemaerne kunne enten ind

sendes direkte til Centralanstalten eller gjennem
de paagjældende Institutioner."

Efter Kaptajn Garde talte Dr. Fricker, Forfatteren af det bekjendte Værk „Antarktis", og udtalte Haabet om, at det smukke Exempel, som det danske meteorologiske Institut havde givet ved sine Publikationer om Polarisen i de arktiske Have, maatte blive fulgt af et andet Institut for de antarktiske Haves'Vedkommende,

Professor v. Drijgalski udtalte dernæst sin varmeste Paaskjønnelse af det danske Instituts Arbejde paa det arktiske Drivisomraade og anbefalede kraftigt den forannævnte Resolution til Kongressens Velvilje.

Derefter paafulgte nu en interessant Diskussion, hvori Professorerne Neumayer, Nansen, Giinther, de Geer, Mohn, Petterson og Krammel samt den russiske Geograf Schokalski deltog.

Alle Talerne udtalte deres Paaskjønnelse af vort Instituts Arbejde og tilraadede det foreslaaede internationale Samarbejde. Enkelte ønskede Arbejdet udvidet til at omfatte forskjellige Specialstudier vedrørende Polarisen og Isfjældene samt vedrørende Temperaturforhold m. m.

Kaptajn Garde hævdede, at Vanskeligheden ved at formaa Skibsførere til at anstille minutiøse Observationer nødvendiggjorde Begrænsning i Fordringerne, men erklærede forøvrigt at skulle tage de udtalte nsker under nøje Overvejelse. Han sluttede med at takke for den Tilslutning og Interesse, som Sagen havde mødt.

Ved de derefter følgende Afstemninger over Forslaget vedtoges dette enstemmigt saavel i det talrigt besøgte Gruppemøde som i et senere afholdt Plenarmøde, der udelukkende gav sig af med at træffe Afgjørelse om de indkomne Forslag.

Kongressen har derved givet vort Instituts Arbejde en smuk officiel Anerkjendelse, og vort Institut vil faa Kongressens Forretningsudvalgs værdifulde Støtte, naar det i Fremtiden skal søge at tilvejebringe de Oplysninger, som kræves for at fremstille Maanedskort over Polarisens Udbredelse paa den nordlige Halvkugle.

---

*) Bemærkningen om det danske Institut som særlig egnet til Centralanstnlt foresloges indsat af Professor von Drygalski.