Med et Skitsekort i Texten.

Torsdagen (L 4. Oktober vendte ombord i „Antarctic" den østgrønlandske Expedition under Premierløjtnant Amdrup lykkelig og vel tilbage til Kjøbenhavn. Planen for Expeditionen, dens Deltagere og Udrustning ville være dette Tidskrifts Læsere bekjendte af tidligere Artikler, og det vil ses, at Expeditionen fuldt ud har løst sin Opgave. Lojtn. Amdrup har med sin Baadexpedition undersøgt den fastsatte, hidtil

aldrig af nogen Europæer besøgte Strækning af Grønlands Østkyst, og Skibsexpeditionen, der under Løjtn. Amdrups Fraværelse lededes af cand. mag. Hartz, har anstillet en Række videnskabelige Undersøgelser i Egnene omkring Scoresby Sund og de nordligere Fjorde.

Det er en stor Expedition, som saaledes er bleven bragt til en heldig Afslutning, og det er ikke blot de i slige Foretagender særligt Interesserede, som med almindelig Glæde og Tilfredsstillelse have modtaget Efterretningen om Løjtn. Amdrups og hans Ledsageres lykkelige Hjemkomst, men i vide Kredse vil man med Paaskjønnelse have erfaret, at det er lykkedes under dansk Flag at udforske vanskeligt tilgængelige Egne, som det maatte paahvile vort Fædreland at undersøge i Videnskabens Tjeneste.

Carlsberg f ondets Direktion har atter med den største Liberalitet fremmet dansk videnskabelig Forskning,, og vi lykønske ikke mindst den og „Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland", der har udsendt Expeditionen og støttet det smukke Foretagende med sin store Sagkundskab, til, at dette fik et saa lykkeligt Udfald i alle Retninger. Expeditioner som den hjemvendte ere, hvad jo alle vide, højst alvorlige Foretagender, som let kunne faa et alt andet end programmæssigt Udfald, og naar „den østgrønlandske Expedition" saa fuldt ud har løst sin vanskelige Opgave i Overensstemmelse med den lagte Plan, da skyldes det — foruden gunstige Isforhold — den fortræffelige, saa omhyggeligt overvejede Udrustning og Lederens og hans Ledsageres energiske, samdrægtige Arbejde. Løjtn. Amdrup havde allerede paa Baadexpeditionen og Overvintringen 1898^—99, der gik forud for indeværende Aars Baad- og Skibsexpedition, vist at være den rette Mand paa den rette Plads, og den østgrønlandske Expeditions sidste, store Afsnit fik det samme fortrinlige Udfald som det første.

Ved Carlsbergfondets Direktions Velvilje meddele vi i det Væsentlige Løjtn. Amdrup's og cand. mag. Hartz' foreløbige Rapporter til Direktionen om en Del af Expeditionens Forløb og ledsage Beretningerne med et Skitsekort. I et paafølgende Hefte ville vi om Baadexpeditionen bringe en Artikel af Løjtn. Amdrup, ledsaget af et Kort over den af ham besøgte, hidtil ukjendte Del af Kysten, ligesom cand. mag. Hartz vil give en Skildring af Skibsexpeditionens Undersøgelser fra Kap Dalton nordpaa indtil Kong Oscar's Fjord.

Premierløjtnant Amdrup's Rapport:

„Jeg skal herved tillade mig at indsende Rapport over Expeditionens Forløb fra Afrejsen fra Kjøbenhavn indtil min Bortgang fra Skibet for at foretage Kystexpeditionen. Rapporten er skreven efterhaanden, som Expeditionen skred fremad, for at jeg altid kunde være klar til at forlade Skibet med kort Varsel, hvorfor den tildels fremsendes i Dagbogsform.

D. 14. Juni Kl. 9 Fm. afrejste Expeditionen fra Kjøbenhavn. Krudt toges ombord paa Inderrheden og Deviationsundersøgelse foretoges paa Yderrheden. Derefter stod Skibet Sundet ud og nordpaa i Kattegattet. Natten mellem d. 15. og 16. Juni blæste det en halv Storm af Vest, hvorfor Skagens Rev først passeredes d. 16. Kl. 5 Fm. Afgav Kjendingssignal til Skagens Signalstation. D. 17. Juni Kl. 8 Em. passeredes Lindesnæs.

D. 18. Juni paabegyndtes de meteorologiske Observationer, og den første Strømflaske udkastedes. D. 19. Juni paabegyndtes under Cand. mag. Hartz' Ledelse timevis Undersøgelse af Havvandets Planktonindhold samt af Havvandets Farve efter den Steenstrup'ske Metode. Desuden foretog jeg paa Rejsen til Jan Mayen de i den hydrografiske Instrux paabudte Undersøgelser.

D. 18. Juni Kl. 8 Em. passeredes Utsire Fyr, hvorefter Kursen sattes mod Drivtømmerbugten paa Jan Mayen. Trods saa godt som uafbrudt Taage fra d. 21. gjordes dog Jan Mayen d. 25. Juni. Samme Dags Eftermiddag Kl. 4 landsattes D'Hrr. Hartz, Krtmse, Deichmann, Nordenskjold, Koch og Madsen for at foretage en to Dages Exkursion paa Øen. Skibet gik derefter ud at trawle. Der foretoges 4 Træk med Agazzis Trawl, l med den engelske Trawl og l med den store Planktonpose paa Dybder mellem ca. 20 og 60 Favne.

D. 26. Juni Kl. OT. 30 Fm. ankredes i Drivtømmerbugten. Samme Dag lempedes Kul fra Lasten hen i Kulkasserne og foretoges forskjelligt andet Skibsarbejde. D. 26. og 27. blæste det en Storm afN.N.O., der har sat Isen sydefter, thi d. 27. kom der en Del Skodser drivende rundt om Øens N.0.-Pynt.

D. 27. Kl. 4 Em. afhentedes Landgangspartiet. Det havde haft nogle drøje Dage og navnlig frosset om Natten, idet det kun havde en enkelt ulden Sovepose og intet Telt med i Land. Bagagen var nemlig gjort saa let som mulig, idet den, saafremt det skulde blæse op med Paalandsvind, skulde bæres tværs over Øen. Det videnskabelige Udbytte var efter Cand. Hartz' Udsagn, henset til Øens golde Natur, tilfreds

stillende. Løjtnant Koch, hvem jeg havde tildelt det specielle Hverv at søge blandt det opskyllede Drivtømmer efter Drivgods fra Andre's Ballonexpedition, havde intet Held med sig.

D. 28, mellem Kl. 4 og 7 Fm. bjærgedes en udsat Ruse samt skrabedes paa en Plade med 5 Fv. Vand, funden lige ved Ankerpladsen. Vinklerne for denne Plade ere:

D. 28. Kl. 7 Fm. lettedes. Stod ned langs Øens Sydside. Trawlede med den engelske Trawl samt skrabede. Rundede om Øens Sydpynt og stod op langs Øens Vestside. Denne præsenterede sig som et udpræget vulkansk Landskab med bølgende Lavamarker, op over hvilke flere Kraterhøje hævede sig, og da Solen brød igjennem, skinnede Lavagangene, der strakte sig ned ad Vulkanernes Sider, med de pragtfuldeste røde og grønne Farver i forskjellige Nuancer. Det sjældne Landskab gav Naturforskerne Lyst til at komme i Land. Vi stoppede derfor udfor Sydbugten og gik i Land. Efter to Timers Ophold i Land gik vi atter ombord. Udflugten havde i videnskabelig Retning ikke været forgjæves, idet Jan Mayens Flora var bleven forøget med nogle nye Arter (ifølge Cand. Hartz). Kursen sattes nu retv. N.V. i. Kl. 10 Em. fik vi Isen i Sigte et Par Streger om Bagbord.

D. 29. Kl. l Fm. stod vi ind i Isen, der udelukkende bestod af smaa, lave, stærkt forvaskede Skodser. Pladsen var da 71° 03' N. Br. og 9° 32' V. Lgd. Efterhaanden som vi kom længere ind, blev Isen tættere og Skodserne noget større, og ved Middagstid d. 29. paa 71° 24' N. Br. og 10° 18' V. Lgd. saas de første rigtige Storisskodser med Skruninger paa, dog endnu kun af ringe Udstrækning. Isen tætnede nu mere og mere, og Kl. 10 Em. paa 71° 40' N. Br. og 10° 56' V. Lgd. stoppedes al Fremkomst af uigjennemtrængelig Pakis, bestaaende saa vel af Skrueisskodser som af flade Skodser, tildels temmelig store. Fortøjede ved en Skrueisskodse. Mellem Kl. 11 og 12 satte Isen sammen, og vi vare paa et hængende Haar ved at blive indesluttede. Jeg kunde nu indse, at det var umuligt at trænge igjennem paa denne Bredde og besluttede derfor at søge ud af Isen og dernæst gaa nordpaa langs Iskanten for at søge en Gjennemgang. men Isen var øjensynlig sat sammen i den korte Tid, vi havde været i den. Paa flere Steder laa den i Baand med tæt Is, som vi ikke uden Vanskelighed gik igjennem,

D. 30. ved Middagstid paa 71° 20' N. Br. og 10° 30' V. Lgd. begyndte Isen atter at blive spredt, hvorfor Kursen sattes retv. N.N.O. i, men allerede Kl. 4 Em. maatte vi styre østeri, da Isen nordefter laa temmelig tæt. Kl. 9 Em. maatte Kursen atter ændres, og efter en Del forskjellige Manøvrer lykkedes det os at komme ud i mere spredt Is.

D. 30. Juni Kl. 8 Fm. paa 71° 10' N. Br. og 8° 56' V. Lgd. stod vi i spredt Is op langs Jan Mayens Nordside. Isen var øjensynlig sat sydi i det sidste Døgn, idet der nu var spredt Is helt ned til Jan Mayens Nordside.

D. 1. Juli stod vi op langs Iskanten, der bestod af spredte, lave, smaa, stærkt forvaskede Skodser. Overalt, hvor vi hidtil have været i Isen, ses stadig mange Skodser, bedækkede med Jord og Dynd. Selve Iskanten gaar ud og ind, dannende dybe Bugter, adskilte ved lange, smalle Halvøer af spredt Is. Pladsen d. 1. Juli Kl. 12 Md. var 71° 31'.₂ N. Br. og 7° 43' V. Lgd.

D. 2. Juli Kl. 5 Fm. passeredes to Jagter og en Skonnert. Denne sidste, „Rivalen* af Tromsø, prajedes for at faa Underretning om Isen nordpaa, men den havde ikke været nordligere. Opad Formiddagen stod vi ind i spredt Is op imod Bunden af en stor Bugt, der skar sig ind i Isen. Middagspladsen gav 72° 37' N. Br. og 6° 33' V. Lgd. Kl. 4 Em. mødte vi uigjennemtrængelig Pakis, og den retvisende Kurs, Nord, maatte forandres til N.0.t.0. og hen paa Aftenen til O. Kl. 7 Em. kom vi ind i en Rende aabent Vand, der strakte sig retv. N.N.O. i, saa langt man kunde se fra Tønden. Efterhaanden som vi ere komne nordpaa, ere Skodserne blevne større og højere, og svære Flager med høje Skruninger ses oftere. Flager paa henved 300 Fods Længde ses ikke sjældent.

D. 3. Juli Kl. l Fm. endte Renden, og uigjennemtrængelig, tætpakket Skrueis tvang os til at ændre Kursen, først til retv. N.O. og senere til Øst. Isen blev samtidigt tættere og tættere, og ofte kunde vi kun med Vanskelighed bane os Vej. Kl. 4 Fm. blev det tæt Taage, hvorfor vi fortøjede ved en Isflage og benyttede Tiden til at fylde Vand fra en Dam midt paa denne. Kl. 7 Fm. lettede Taagen, og vi gik atter an, men Fremkomsten var kun yderst ringe mellem de store Flager. Middagspladsen d. 3. Juli gav 73° 07' N. Br. og 4° 43' V. Lgd. Fra d. 3. Middag til d. 4. Middag have vi uafbrudt gaaet i Storisen, men ere derved blevne tvungne et godt Stykke østeri. Isen har ofte været saa tæt, at vi kun med Vanskelighed kunde bane os Vej. Efterhaanden som vi komme

nordpaa, ses ikke saa mange Skodser, bedækkede med
Jord og Ler, som sydpaa. D. 4. Juli ved Middagstid
befandt vi os paa 73° 32' N. Br. og 3° 30' V. Lgd.

Fra d. 4. Md. til den 5. Md. have vi uafbrudt fulgt Pakisbæltet, der, jo nordligere vi ere komne, ligger mere og mere pakket, saaledes at ofte ikke den ringeste Draabe Vand ses. Sejladsen har til sine Tider gaaet i saa godt som aabent Vand over dybe Indskæringer, som gaa ind i den mere spredte Is udenfor Pakiskanten, til andre Tider gjennem mere eller mindre spredt Storis. D. 5. Middag vare vi paa 74° 09' N. Br. og 4° 36' V, Lgd.

Fra d. 5. Md. til d. 6. Kl. 4 Fm. stod vi i meget spredt, forvasket Storis langs den aldeles tætpakkede Pakiskant, men Kl. 4 Fm. aabnede der sig en Rende vesteri. Allerede paa lang Afstand havde den anmeldt sin Nærværelse ved en aldeles skarpt tegnet Vandhimmel, som vi havde faaet et Glimt af i Taagen. Thi Taage og Dis have vi haft saa godt som uafbrudt siden Jan Mayen. Kl. 4 Fm. stod vi ind i Renden, og, efterhaanden som vi kom vestefter, aftog den svære Dønning, som vi i de sidste Dage havde haft udenfor Iskanten, indtil vi til Slutning sejlede i fuldstændig smult Vand. Det var en herlig Følelse, thi jeg ansaa det nu for givet, at vi vare i Nordbugten indenfor Iskanten og altsaa kunde have grundet Haab om at nærme os Østgrønland. Isen i Renden undrer mig. Der er hele Marker af flad, jævn Is, som ikke gjøre Indtryk af at være synderlig tykke, medens de svære Storisskodser ere sjældnere. Al Isen er bedækket rned høj Sne. Det Hele gjør Indtryk af at være brudt for nylig. Middagspladsen d. 6. Juli gav 74° 29'6 N. Br. og 5° 30' V. Lgd.

Fra d. 6. Md. til d. 7. Middag have vi uafbrudt bevæget os i Render mellem mægtige Ismarker, der voxe i Størrelse, efterhaanden som vi komme vesterpaa. Langs en af Markerne have vi sejlet ca. 30 Kml., og den var sikkert betydelig længere. D. 6. Juli hen paa Natten lød pludselig Raabet: „Bjørn!" og i samme Øjeblik styrtede Alle op fra Messen. Paa en Skodse tæt ved os sad en Hunbjørn med to Unger. Da vi ikke kunde komme nær nok til dem med Skibet. blev Baaden gjort klar, og vi roede nu langs Iskanten for at komme paa Læsiden af Bjørnene, men de fik Færten af os og gik i Vandet. Hidsede af Jagtiveren, blev der trukket saadan paa Aarerne, at Bjørnene blev indhentede og alle tre skudte. Næppe en halv Time efter, at Bjørnene vare opdagede, havde vi dem ombord. Færsk Kjød have vi nu i Masse, thi, foruden Bjørnene, have vi flere Sælhunde. Disse, saa vel som

forskjellige Fugle, ere lejlighedsvis skudte, for at Doktoren kan anstille bakteriologiske Studier. Efteråt vi ere komne ind i Isen, ses Drivtømmer ikke saa ofte som langs Iskanten. Dettes Forekomst er aftagen, efterhaanden som vi fra Jan Mayen ere komne nordefter. D. 7. Juli Kl. 12 Md. var Skibet paa 74° 21' N. Br. og 8° 18' V. Lgd.

Fra d. 7. Md. til d. 8. Md. have vi sejlet i Render og udstrakte Klaringer mellem de milelange Marker af tildels flad, tildels svær, skruet Is. Isen er i det Hele taget mere skruet nu end i forrige Etrnaal. Skruningerne synes ogsaa at være noget højere. Dis og Taage vanskeliggjøre Fremkomsten en hel Del, og det er flere Gange hændet os. at vi i Taagen ere sejlede ind i en dyb Bugt i Ismarken, som vi saa have maattet dampe ud af igjen. Middagspladsen d. 8. Juli gav 74° 09' N. Br. og 11° 31' V. Lgd. Fra d. 8. til d. 9. Juli har Fremkomsten været yderst ringe, idet det saa godt som hele Etmaalet har været tæt Taage. D. 9. Juli Kl. 12 Md. gav Bestikket 74° 15' N. Br. og 12° 21' V. Lgd.

Efteråt vi d. 9. havde staaet ca. 20 Kml. i retv. N. 14° V. langs en eneste stor Ismark, lykkedes det os gjennem en ca. 300 Alen bred Rende mellem omtalte Ismark og en nordfor at slippe ud i en Klaring, saa at vi atter kunde styre Kurs. Efterhaanden som vi kom vestligere, blev Klaringen større og større, og paa hele vor Rute ind til Griper Road mødte vi nu kun smaa, svære, forvaskede Skodser og af og til mindre Marker, næppe over l å 2 Kml. i Udstrækning. Dog var Udsigten kun meget begrænset, idet vi omtrent hele Tiden havde Taage og Dis, men Klaringen maa have været stor, thi paa et Tidspunkt satte den S. S. V.-lige Vind saa megen Sø, at der endog var Bevægelse i Skibet. Vi havde nærmest Følelsen af at sejle i et stort Indhav. De enkelte Marker, som vi nu mødte, vare mere eller mindre bedækkede med Jord og Dynd. Middagspladsen d. 10. var efter Bestikket 74° 19' N. Br. og 17° 10' V. Lgd.

D. 10. Kl. 8 Em. slog Foden af Landet igjennem Taagen. Det var Østpynten af Lille Pendulum Øen. Efterhaanden som vi nærmede os Landet, sejlede vi os ud af Taagen, og Kl. 12 Mn. laa Pendulumøerne og Landet sydfor badede i Midnatssolens Straaler for os.

D. 11. Kl. 2 Fm. ankrede vi paa Griper Road ca. 3 ä 4 Kbl. fra Land, knap 5 Døgn efter, at vi vare gaaede ind i Isen, trods det, at vi mange Timer havde ligget fortøjet ved Isen undervejs paa Grund af Taage. Isbæltet var paa det Sted, hvor vi vare gaaede ind, ca. 240 Kml. bredt.

Da jeg intet andet Sted har set noget fremsat angaaende Grunden til, at man mellem den 73. og 75. Breddegrad næsten altid kan komme ind til Grønlands Østkyst, skal jeg paa Grundlag af de foreliggende Data forsøge at give en Forklaring paa dette Fænomen. Dette Bælte af spredt Is kaldes Nordbugten. Denne Bugts Dannelse skyldes 3 Aarsager, nemlig:

1. Strømmen,

2. Vinden,

3. Den Linje, hvorefter Isen ved Foraarstid brækkes,
strækker sig omtrent fra Shannon Øen og N. O.
eller O. N. O. i.

Den sydgaaende Strøm og de langs Grønlands Østkyst fremherskende Vinde omkring Nord ville altsaa frembringe ligesom Slip i Isen søndenfor den Linje, hvorefter Tøbruddet sker, o: omtrent fra Shannon Øen og N. O. eller O. N. O. i.

Jeg skal endvidere konstatere et andet Faktum. Det største Antal tilsmudskede Skodser træffe vi langs Pakiskanten, hvilke Skodser sandsynligvis komme fra Polarhavet ned langs Spitzbergens Vestside. Endvidere træffe vi den største Mængder Drivtømmer langs Pakiskanten ned mod Jan Mayen. Inde i Isbæltet træffe vi kun af og til Drivtømmer. I Midten af Isbæltet træffe vi kun sjældent tilsmudskede Skodser, medens disses Antal atter tiltager inde under Land. Dette synes at tyde paa, at Hovedarmen af den fra Polarhavet kommende sydgaaende Strøm løber i en Bue fra Spitzbergen ned mod Jan Mayen og derefter først tvinges tættere ind under Grønlands Østkyst.

At Isen ligger übrudt i en Linje fra Shannon Øen og N. O. eller O. N. 0., finder sin Bekræftelse deri, at vi til Dato ikke have set et eneste Isfjæld, og det er dog næppe at antage, at den nordlige Del af Grønlands Østkyst ikke skulde kunne opvise nogle produktive Bræer.

D. 11. Juli Kl. 8 Fm. landsattes D'Hrr. Hartz. Kruuse, Deichmann, Nordenskjold, Ditlevsen, Koch og Madsen paa Sabine Øen, medens jeg selv tog over til Hvalros Øen for at efterse det af Professor A. G. Nathorst i 1899 til Kaptajn Sverdrup nedlagde Depot. Depotet var fuldstændig urørt. I en Varde, vi byggede lige ved Depotet, nedlagdes i en tilloddet Blikdaase følgeride Brev til Kaptajn Sverdrup:

„D. 11 — 7—1900. s/s „Antarctic".

Til

Hr. Kaptajn Sverdrup.

Den danske østgrønlandske Expedition vil, naar

Griper Road forlades, søge sydpaa og opholde sig i
Egnene omkring Scoresby Sund indtil Slutningen af
August, hvorefter Hjemrejsen tiltrædes.

Venlig Hilsen

G. Amdrup,

Leder af Expeditionen."

Da jeg kom tilbage fra Hvalrosøen, erfarede jeg, at Doktoren havde skudt tre Moskusoxer, en Tyr, en Ko og en Kvie. Det gjaldt nu om at faa Dyrene ombord i god Behold, thi det vilde jo være en smuk Tilvæxt til zoologisk Musæum. Efter et meget haardt Arbejde lykkedes det os at faa Tyren ombord uden at partere den.

Cand. Jensen havde i Løbet af Formiddagen sat
• °
Rusen ud samt hengjemt Materialet fra nogle Trawlinger,
tagne medens vi stod ind mod Land. En Lodskudrække
fik vi ligeledes, da vi stod ind mod Land.
Nogle Temparaturserier med Vandprøver ere tagne
inde i Isen. Timevis Observationer af Plankton, de
meteorologiske Observationer, Udkastning af Strømflasker
o. s. v. ere foretagne under hele Rejsen fra Jan
Mayen til Grønlands Østkyst.

Det var tæt Taage hele Dagen, hvor Skibet laa, men fra Midten af Sabine Øen og nordefter var det klart. Ifølge Dr. Nordenskjold laa Landisen fra Kap David Gray paa Shannon Øen ned mod Kap Buchanau paa Lille Pendulum Øen, fra Lille Pendulum Øens Vestside over mod Hansa-Baj. I Clavering Strædet laa Landisen fra et Punkt lidt vestfor Elven, der udmunder i Griper Road, og over mod Øerne vestfor Kap Wynn.

D. 12. Juli om Morgenen sendtes saa mange Mand af Besætningen som muligt i Land for at afhente de resterende to Moskusoxer. Naturforskerne gik i Land, medens Resten af Besætningen gik i Gang med at flaa og skelettere Moskustyren. Op ad Dagen havde vi de resterende to Moskusoxer ombord. Senere paa Dagen modtog jeg den glædelige Efterretning, at Hartz havde fundet de af den tyske Expedition omtalte, planteforsteningsførende Lag paa Germania Bjærget og Nordenskjold dem paa Hasenberg. Hele Formiddagen foretog Cand. Kruuse med Assistance af Løjtnant Koch en Del Skrabninger paa Griper Road med godt Udbytte. Edvidere havde Doktoren godt Udbytte i entomologisk Henseende. Endskjønt Tyskerne havde opholdt sig et helt Åar i Germania Havn, besluttede jeg dog at foretage en Udgravning af et af de ved Havnen liggende eskimoiske Vinterhuse, idet det tilsyneladende ikke tidligere havde været under

søgt. Eesultatet var ganske godt. Foruden forskjellige smaa, forarbejdede Bengjenstande, fandtes et Brudstykke af et Kastetræ, Træstykket til Snurren, Børnelegetøj samt et Stykke forarbejdet Vægsten. Hele Huset var undermineret af Lemminggange, og midt under Arbejdet saa Nielsen, som assisterede mig, en Lemming smutte ind i et Hul. Vi gav os strax til at grave efter den, og da vi vare naaede ind til Hulens Bund, lykkedes det mig at fange den levende med Hænderne og faa den bragt ombord. Natten mellem d. 12. og 13. bragtes Hartz' righoldige Samling af Væxtfossilier ombord. Desværre var Cand. Hartz under Transporten ned ad Fjældskraaningen saa uheldig at forstuve Foden, et Uheld, som desværre vil gjøre ham uarbejdsdygtig i nogen Tid. Besætningen har haft en drøj Tid i disse Dage, og jeg har derfor, henset til de gode Resultater, som opnaaedes under Opholdet ved Sabine Øen, uddelt en Dusør paa 5 Kroner til hver Mand, ialt 70 Kroner.

D. 13. Juli om Morgenen skulde vi have lettet, men, da det var brandtæt Taage, blev vi liggende. Men Kl. l Em. satte svære Ismassev ud fra Clavering Strædet ned mod os og tvang os; trods Taagen, til at gaa an. Det var min Agt at ankre ud for Königinn Augusta Thai, dels for muligen at indfange nogle Moskusoxer og dels for eventuelt at finde Dyreforsteninger, som, Professor Nathorst formoder, maa findes her. Men ligesom de foregaaende Dage vedblev Taagen at være lige tæt. Vi holdt derfor gaaende for Smaasejl Natten imellem d. 13. og 14. Juli for en frisk S.V.lig Vind.

D. 14. Juli besluttede jeg, trods Taagen holdt sig lige tæt, at forsøge paa at faa fat i Landet. Kl. llYg Fm. ankrede vi lidt nordfor en Pynt, der senere i en Klaring viste sig at være Kap Borlace Warren. Her gik Naturforskerne i Land. Jeg foretog en Udgravning af et gammelt, eskimoisk Hus, men kun med ringe Udbytte. Derimod lykkedes det mig at skyde en Knortegaas, en Art ikke tidligere set paa Østgrønland (ifølge Dr. Deichmann) samt at fange tre af dens Unger levende, som vi ville forsøge at opklække. Da det vedblev at være tæt Taage, og jeg mente ikke at kunne forsvare at anvende mere Tid paa at finde Königinn Augusta Thai, lettede vi Kl. 10 Em. for at gaa sydpaa og landsætte mig. Saavel d. 13. som den 14. have vi kun mødt smaa, meget spredte, forvaskede Skodser, og den S.V.lige Vind har til sine Tider sat ikke saa lidt Sø. Alt tyder paa, at der indenfor Isbæltet findes et bredt Landvand, kun opfyldt med meget spredt Is. Fra d. 14. til d. 18. have vi holdt sydpaa langs Landet. Vinter

isen laa endnu fra Traill Øen østom Murray Øen ned langs Liverpool Kysten, langs hvilken den præsenterede sig med usædvanlig svære Skruninger og strakte sig mellem 6 å 8 Kml. af Land. Mellem Kap Hodgson og Kap Tobin var der isfrit. Om der laa Vinteria i Kaiser Frants Josefs Fjorden kunde ikke observeres paa Grund af, at Afstanden var for stor. I Scoresby Sund laa Vinterisen übrudt i en Bue fra Kap Tobin til Kap Brewster. Søndenfor Kap Brewster laa Vinterisen i Smaabugterne. Medens der kun saas faa Isfjælde nordfor Scoresby Sund, blev de meget almindelige søndenfor. Udfor Kap Brewster laa 20 tildels meget store Fjælde, og flere Gange talte jeg over 50 fra Tønden. Paa hele Eejsen ned langs Kysten havde vi øjensynlig stadig bredt Laudvand, i det vi flere Gange havde ret betydelig Søgang. Farvandet var kun opfyldt af meget spredte, smaa, forvaskede Skodser og af og til enkelte Marker, men efterhaanden som vi kom sydpaa, tiltog Isen, og ved Kap Dalton stoppedes al Fremkomst af uigennemtrængelig Is. Om den var übrudt eller ej, kunde ikke afgjøres. D. 18. Kl. 91/%9^l/% Fm. stod vi derfor ind i en Bugt paa Kap Daltons Nordside og paabegyndte Landsætningen af Kystexpeditionens Gods.

Ind mod Grønlands Østkyst og langs denne er
der blevet taget 53 Lodskud med tilsvarende Bundprøver.

Kl. 8 Em., da alt Kystexpeditionens Gods var landsat, overdrog jeg Ledelsen af Skibsexpeditionen til Cand. Tf arts: og Førelsen af Skibet til Iste Styrmand V. Kjøller.

Jeg gaar sydpaa, saasnart Huset er rejst og Godset
bragt under Tag.

Kap Dalton den 18. Juli 1900

G. Amdrup."

Cand. mag. Hartz' Rapport.

„Kap Dalton d. 18.^—21. Juli. Ved Kap Dalton opholdt Skibsexpeditionen sig indtil d. 21. Juli KL 7 Em., da vi med Kanonsalut, Flaghilsen og ni kraftige Hurraer for Løjtnant Amdrup og lians Mænd forlod vor Ankerplads. Amdrup mente da allerede d. 22. Juli at være klar til at gaa sydpaa; indtil Kap Barclay syntes Isforholdene gunstige.

Ryaers Sund d. 22—28. Juli. D. 22. Juli Kl. 81/*B1/*
Fm. ankrede vi i Ryders Sund i et meget übehageligt
Strømfarvand. Da vi Kl. 4 Em. lettede Anker for at

gaa videre gjennem Sundet, stødte Skibet paa Grund, hvor det blev staaende til den 24. Kl. 12Y₂ Md. Efter Grundstødningen arbejdede alle Mand ombord med fuld Kraft for at lette Skibet; medens Mandskabet lossede Kul, lossede Expeditionens Deltagere ca. 20 Tons Overvintringsproviant og andet Gods i Land. Efter at det i Land lossede Gods var bragt ombord, lettede vi d. 26. Em. og gik samme Vej tilbage, da det næppe var raadeligt at gaa gjennem den nordlige Del af Sundet. Paa Grund af Taage udenfor og Mangel paa anden Ankerplads gik vi tilbage til den gamle Ankerplads.

Paa Grund af Taage holdtes det gaaende d. 29. og 30. udfor Manby Land og Stewart Halvø, da vi skulde optage en Baadexpedition her. D. 30. gjorde vi Landgang paa en lille Ø, Dunholmen.

Scoresby Sund.

D. 31. Juli passeredes Kap Brewster om Morgenen, og Kl. 11Y2 Fm. vare vi udfor Kap Stewart. Taagen fulgte i Hælene paa os ind i Scoresby Sund, hvorfor vi stod op i Hurry Inlet. Ved Kap Stewart og i Hurry Inlet fandtes ingen Is af Betydning, men længere vestpaa i Scoresby Sund saas megen og tæt Is. Om Eftermiddagen Landgang ca. 5 Kml. nordfor Kap Stewart. Medens vi vare i Land her, holdt Skibet gaaende udenfor. Kapt. Kjøller gjorde Landgang paa Liverpool Kysten ligeoverfor og saa ca. 50 Moskusoxer tæt ved Stranden.

D. 1. August om Formiddagen stod vi nordefter i Hurry Inlet i Eegn og haard Kuling og ankrede paa Nathorst's Ankerplads ved den nordligste Fame Ø, hvor Skibet blev liggende til d. 10. Her rensedes Kjedel og udførtes andet nødvendigt Skibsarbejde, og herfra udsendtes forskjellige særlige Expeditioner til Lands og til Vands, angaaende hvilke henvises til medfølgende Fortegnelse over Baad- og Landture.

D. 10. August forlodes Ankerpladsen, og vi stod sydi; paa Vejen gjordes et mislykket Forsøg paa at fange en Moskuskalv paa Liverpool Kysten. D. 12. gjordes Landgang ved Kap Stewart, hvor Kapt. Kjøller eftersaa Ryders Depot og nedlagde en kort Beretning fra mig over Expeditionens Forløb. Deichmann fangede her en Moskuskalv. D. 14. gik vi forbi Kap Stewart og op mod Nordostbugten, hvor jeg ventede at finde Gjennemgang til Fleming Inlet. Sejladsen var her meget vanskelig, da Fjorden var tæt pakket med Isfjælde, og først d. 15. om Eftermiddagen faldt Ankret i Bunden af Nordostbugten. Vi havde her nogle Timers Landgang, men det var umuligt at komme læn

gere frem eller at blive liggende med Skibet mellem Isfjældene, og vi gik saa, da Skibet skulde have Ballast, og vi ikke kunde finde noget andet Sted at indtage denne, tilbage til Ankerpladsen ved Farne Øerne. En Baadexpedition gik langs Kysten af Jameson's Land til Kap Stewart.

Indtil d. 21. arbejdede vi paa forskjellige Steder i Hurry Inlet; paa denne Dag gik vi alle samlede over til Kap Brewster, hvor der var Landgang fra 9 Fm. — 3Y₂ Em. d. 22. Vi havde da tilbragt 3 Uger i og ved Hurry Inlet, som blev Expeditionens vigtigste Operationsbasis. Nordenskjold fandt, desværre først d. 21., ved Kap Tobin en lille Bugt, som vistnok vil være en god Havn og i mange Retninger vil være at foretrække for Ankerpladsen ved Farne Øerne.

I Løbet af Natten d. 22.—23. August gik vi nordpaa langs Liverpool Kysten, hvor vi d. 23. Kl. 10 Fm. gjorde Landgang ved Kap Greg, medens Skibet holdt gaaende udenfor. Medens vi, Nordenskjold og jeg, vare i Land her, rasede en hæftig Storm ude ved Skibet, og vi selv kom i Drift paa Isflagerne ind i Bugten. Vi naaede dog ombord til aftalt Tid om Eftermiddagen og gik strax videre nordpaa.

D. 24. August passerede vi over et blindt Skjær om Formiddagen, hvor vi efter Kaptajnens Mening kun vare et Par Fod over Bundeu, og om Eftermiddagen gjorde vi en ganske kort Landgang ved Kap Brown.

D. 25. August. Landgang ved Kap Seaforth og d. 26. August i Bunden af Fleming Inlet. Her fangede Søren Jensen og Ditlevsen en Moskuskalv, som desværre døde næste Morgen.

Da Tiden nu var vidt fremskreden, og vor Rute hidtil nærmest havde været bestemt af kartografiske og geologisk-palæontologiske Hensyn, ønskede jeg at give Expeditionens Botaniker, Entomolog og Zoolog Lejlighed til at arbejde i Bunden af en dyb Fjord, hvorfor vi gik ind gjennem Kong Oscars Fjord og Sejlselskabets Fjord til Polhem's Dal, hvor vi havde Landgang d. 28. Da Forholdene her ikke vare særlig gunstige, gik vi ind i Bunden af Forsblads Fjord, en smal, dyb Fjord, omgiven af skyhøje Fjælde med meget stejlt Affald mod Fjorden. Her opholdt vi os d. 29. og 30. August.

D. 30. om Eftermiddagen Kl 7 stod vi atter ud gjennem Fjorden, og efter en Dags Ophold ved Kap Fletcher d. 1. September — af kartografiske og geologiske Grunde — gik vi udefter for at gaa til Island. Om Formiddagen d. 2. September passerede vi under

høj Dønning et smalt Isbælte, som vi gik igjennem
paa mindre end en Time, og gik for god Vind d. 2.
og 3. mod Island.

Der er blevet foretaget talrige større og mindre,
selvstændige Expeditioner til Lands eller i Baad; de
vigtigste ere:

D. 20.—21. Juli: Koch, Nordenskjold og anden Styrmand
Christensen pr. Baad; Kap
Dalton—Henry Land.

D. 24.—30. Juli: Koch og Deichmann pr. Baad fra
Ryders Sund over Manby Land,
Stewart Halvø—Dunholmen.

D. 2.—6. August: Koch og anden Styrmand over Land
fra Farne Ø—Carlsberg Fjord (ialt
ca. 40 Kvartmil).

D. 2. —7. August: Nordenskjold og Deichmann fra Farne Ø over Jameson's Land i nordvestlig Retning (ialt ca. 60 Kvartmil).

D. 6.—9. August: S. Jensen og Ditlevsen pr. Baad
langs Jameson's Lands Østkyst.

D. 9.—l I.August: Koch og Hartz pr. Baad langs
Jameson's Lands Østkyst.

D. 15.—21.August: Kruuse, Nordenskjold og Koch pr.
Baad langs Sydvestkysten af Jameson's
Land.

I denne kortfattede Rapport har jeg anset det for rigtigst kun at give en Oversigt over Expeditionens almindelige Forløb; de enkelte Deltagere indsende hver for sig Rapport om deres særlige Arbejder, da jeg tror, at Kommissionen paa denne Maade bedst faar Indtryk af det udførte Arbejde og de vundne Resultater.

Ankom til Island — Dyrefjord — d. 5., indtog
Kul og lidt Proviant og afgaar herfra idag den 7. til
Angmagsalik.

D. 7. September 1900.

N. Hartz.