„Meteorologiske Observationer i Kjøhenhavn, bearbejdede af V. Willaume-Jantzen, Underbestyrer ved Meteorologisk Institut." Under ovenstaaende Titel er fra Meteorologisk Institut udgaaet et statistisk-meteorologisk Arbejde, der indeholder de vigtigste Resultater, som kunne uddrages af det for Haanden værende ret betydelige Observationsmateriale, efter at dette har været underkastet en omhyggelig Sigtning, ligesom tidligere statistiske Arbejder om dette Emne ere blevne reviderede med den Kritik, som Nutidens Forskning kræver.

Efter en kort Indledning, der omhandler tidligere Arbejder, gaar Forfatteren over til Behandlingen af Temperaturforholdene. De første for Statistiken brugelige Observationer ere anstillede af Horrebow paa Rundetaarn i 1768. Han begyndte vel sine lagttagelser i 1751, men i de første Aar hang Thermometret inde i et Værelse og angav altsaa ikke Temperaturen i det Frie. Observationerne fortsattes med nogle Afbrydelser til 1819. I den gamle botaniske Have var der imidlertid i 1814 paabegyndt Thermometeriagttagelser, som fortsattes til 1874. En tredje lagttagelsesrække begyndte i 1860 paa Landbohøjskolen og fortsættes endnu. Som man vil se, ere Observationerne foretagne paa 3 forskjellige Stationer, der have befundet sig under meget ulige Omgivelser. Det blev derfor nødvendigt at reducere lagttagelserne til en af Stationerne, hvilket ogsaa lod sig udføre, idet der heldigvis foretoges samtidige Observationer paa Rundetaarn og i botanisk Have i

Aarene 1814^—1819, og i botanisk Have og paa Landbohøjskolen i 1860 —1874. Hver enkelt Maaneds Middeltemperatur er nu reduceret til Landbohøjskolen, og i en Tabel bag i Bogen er angivet Middeltemperaturerne for de enkelte Maaneder og for Aarene i de ca. 110 Aar, for hvilke Temperaturangivelserne ere brugbare.

Naar der er Tale om Klimaet i en stor By, der, som Kjøbenhavn, er delvis begrænset af Hav, kunne naturligvis Temperaturforholdene paa et enkelt Punkt af Byen ikke tjene som Norm for den hele By. Som klimatologisk Station for Kjøbenhavn er Landbohøjskolen bleven valgt, dels paa Grund af dens gode Beliggenhed for Observationer, og dels for den lange Række af paalidelige lagttagelser, som haves derfra. Side 58 i Bogen findes i Tabel 2 opført en Del interessante Resultater, som kunne udledes af Tabellerne over Maanedsmidlerne. Her skal saaledes nævnes, at Aarets Middeltemperatur viser sig at være 7°,5 (alle Temperaturer i Bogen ere efter Celsius' Scala), men har svinget imellem 9°,6 i 1783 og 5°,l i 1840. De koldeste Maaneder i de 110 Aar have været Januar 1776 og Februar 1838 med en Middeltemperatur af -f- 7°,8; den varmeste Maaned var Juli 1783 med 21°,4. Den stærkeste Temperaturstigning fra en Maaned til en anden indtraf i Aaret 1800 fra Marts til April med 12,5 (Marts -f- 3°,6, April 8°,9). Det største Fald indtraf fra Oktober til November 1774 med 11°,8 (Oktober 9°,0, November -r- 2°,8). Den højeste Middeltemperatur for et enkelt Døgn indtraf i Juli 1788 med 26°,7, den laveste i Januar 1893 med -f- 19°,0. Ved Hjælp af Middeltallene af de enkelte Femdøgns Middeltemperaturer har Forf. Side 55 fremstillet en Kurve, der viser Temperaturens Gang i Aarets Løb. Trods den lange lagttagelsesrække viser Kurven en Del Uregelmæssigheder, særlig i Vinter- og Sommermaanederne; derimod findes der, som Forf. bemærker, næsten intet Spor af de i Tyskland bekjendte Ishelgen-Dage lige før Midten af Maj. Paa samme Tavle findes optegnet den Kurve, der fremkommer^ naar TJregelmæssighederne udjævnes ved Hjælp af Bessels Formel. Tabel 2 med ledsagende Text giver endvidere Oplysninger om særligt varme og kolde Dage, Temperaturvariationer m. m.

I de senere Aar har Spørgsmaalet om Klimaets Forandring oftere været paa Bane. For at undersøge dette for Temperaturens Vedkommende har Forf. udregnet Middeltemperaturen for Aaret og for de enkelte Aarstider for Perioder paa 20 Aar, saaledes at den første Periode omfatter Aarene 1798 —1817, den næste 1799-1818, dernæst 1800—1819 osv. Disse Middeltals Afvigelser fra Normalen findes afsatte paa Tavle 11, Side 56_—57, og de deraf dannede Kurver vise meget interessante Svingninger baade i Aarets og de enkelte Aarstiders Middeltemperaturer. Forf. har endvidere tabellarisk fremstillet Middeltemperaturens Afvigelse fra Normalen for hvert Femaar for Kjøbenhavn, Lund, Berlin, St. Petersborg, Paris, London og Turin for Sammenlignings Skyld. Det fremgaar af disse Undersøgelser, at for Kjøbenhavns Vedkommende var Aarets Middeltemperatur i Slutningen af forrige og den første Tredjedel af dette Aarhundrede gjennemgaaende over Normalen, men synker derpaa stærkt, saa at Perioden 1837—56 bliver ca. Yg⁰ for kold. I den følgende Tid stiger Aarskurven igjen, uden dog at naa Normalen, takket være de forholdsvis kolde Somre og Efteraar. Forf. undersøger dernæst, hvorvidt man af en Aarstids Temperaturafvigelse kan slutte til den næste, og kommer til det Resultat, at der er størst Sandsynlighed for, at en Aarstid vil faa samme Temperaturafvigelse som den foregaaende.

I en Tabel Side 63 fremstilles Solpletperioder og Temperaturafvigelser. De sidste 20 Aar give imidlertid modsat Resultat af den foregaaende Aarrække, saa at der ikke viser sig nogen tydelig Sammenhæng imellem disse Fænomener. Side 63 viser en Tabel den thermiske Vindrose, hvoraf ses, at de varmeste Vinde orn Vinteren ere Vest og Sydvest, om Sommeren Sydøst og Øst, medens de koldeste Vinde om Vinteren ere Nordøst og Øst, om Sommeren Vest og Nordvest.

Til Bestemmelse af de absolute Temperaturextremer har Forf. kun kunnet benytte Observationerne fra Landbohøjskolen i Aarene 1860^—93. Den absolut højeste Temperatur, der er iagttaget, er 32°,5 i Juni 1861, den absolut laveste er -i- 25,0 i Februar 1871. Endnu omtales, naar den første og den sidste Frost er indtraadt samt Frostperioders og Varmeperioders Varighed, hvorom henvises til selve Værket.

Brugelige Observationer af Lufttrykket ere anstillede i den gamle botaniske Have i Aarene 1842 —74, paa Landbohøjskolen siden 1861 og paa Meteorologisk Institut siden 1874, ialt en sammenhængende Observationsrække for 52 Aar. Bag i Bogen findes Tabeller over Middellufttryk, absolut højest og lavest Lufttryk for hver Maaned, og Side 63—65 findes Resultater, uddragne heraf. Det ses, at de absolute Grænser for Lufttrykket have været 785,9^{mm *} (i Januar 1858) og 718,1^mm- (i Januar 1868). Den absolut største Lufttrykforandring i 24 Timer har været 35,9 mm. fa Febrar 1854). Barometerstanden er reduceret til 45 ° nordlig Bredde ved Addition af 0,7^mm-

Vindens Retning er iagttagen flere Gange i Døgnet siden 1751, men før 1839 findes der flere Afbrydelser i Observationsrækken. Der bliver lagttagelser tilbage for 108 Aar, ialt ca. 110,000 Maalinger. I Tabeller anføres for hver Maaned og for hvert Aar Vindhyppigheden for de 8 Hovedvinde og for Vindstille samt Forholdet imellem Vesten- og Østenvinde og imellem Norden- og Søndenvinde. Sydvest og Vest ere for alle Aarets Maaneder de hyppigste Vindretninger, men det fremgaar af en Tabel Side 66 — 67, at der i enkelte Aar kan være meget store Afvigelser fra Normalen. Vindens Styrke er maalt efter Skala O—12O^—12 siden 1798, men en meget stor Del af Observationerne er gaaet tabt, saa at der kun haves lagttagelser siden 1853. Østenvinden synes at være den stærkest blæsende Vind i Kjøbenhavn, Søndenvinden den svageste.

Til Undersøgelse af Nedbørmængden har Forf.
kunnet bruge ca. 72 Aars lagttagelser. Aarets Nedbør
beløber sig gjennemsnitlig til 562mm- og har varieret

imellem 7&9^mm- i 1841 og S64^mm- i 1865. Af Aarstiderne giver Sommeren den største, Foraaret den mindste Nedbørsum, men der er indtruffet mange Afvigelser herfra. En hel Maaned uden saa megen Nedbør, at den kunde maales, indtraf 2 Gange og det endda i samme Aar, nemlig Februar og April 1842. En mulig Overensstemmelse imellem Solpletternes Antal og Nedbørmængden er det ikke lykkedes Forf. at paavise, men Observationsrækken er ogsaa for kort hertil.

I det følgende Afsnit behandles Antallet af Dage med Nedbør, Sandsynligheden for Nedbør og Mængden af Nedbør i et enkelt Døgn. Der falder gjennemsnitlig Nedbør i 46 af 100 Dage eller omtrent hveranden Dag. Der omtales endvidere Nedbør- og Tørkeperioder, Dage med Sne, Hagl, Taage, Torden og Nordlys. Der synes at være en betydelig Tilvæxt i Taagedagenes Antal i Perioden 1865_—1893. Dersom denne kun gjaldt for Kjøbenhavn, kunde man tænke sig som Aarsag Byens stærke Væxt og den deraf følgende større Produktion af Røg i Atmosfæren, men det viser sig, at Tilvæxten ogsaa gjælder før andre Steder, f. Ex. Samsø.

Sidste Afsnit omhandler Luftens Damptryk og Fugtighedsgrad, Skymængde og Antal af klare og mørke Dage, men Observationsrækkerne omfatte kun ca. 20 Aar, saa at de kun kunne give temmelig usikre Resultater.

Side 39—53 indeholder et Resumé paa Fransk
af Bogens Text.