|
Geografisk Tidsskrift, Bind 13 (1895 - 1896)Den danske Dybhavsexpeditions andet Togt 1896.Den 20. August
vendte Krydseren „Ingolf" tilbage Krydseren afgik herfra den 3. Maj og begav .sig over Færøerne til Farvandet syd- og sydvest for Island, hvilket Farvand blev undersøgt ned til 62° n. Br. Dette Arbejde frembød meget af Interesse, da Kortet over den paagjældende Strækning saa at sige var et Stykke hvidt Papir, særlig skal nævnes en undersøisk Ryg, der fra Kap Reykjanæs strækker sig i sydvestlig Retning langt ud i Atlanterhavet. Krydserens Ophold i disse Farvande blev betydeligt længere end paaregnet, da det betegnedes ved en vedvarende Række Storme, en Ting, disse Farvande ganske vist ere berygtede for. Den sydlige Del af Danmarkstrædet blev derefter undersøgt, medens Undersøgelserne i den nordlige Del delvis maatte opgives paa Grund af de store Masser, hvormed Polarisen iaar optraadte; endnu i August havde Isen kun fjærnet sig 11 Kml. fra Indløbet til Isafjord, og alle Undersøgelser NV. for Island maatte helt opgives. Det lykkedes imidlertid i Midten af Juli at komme sønden om Isen, der laa helt ned i Skagestrandbugten, og herfra var Farvandet isfrit østerefter, ligesom Krydseren paa sin Rejse til Jan Mayen ingen Ishindringer havde. Denne Rejse, i Forbindelse med Undersøgelserne nordfor den østlige Del af Island, gav særligt i hydrografisk og zoologisk Henseende et fortrinligt .Udbytte. Efter atter at have forsøgt paa at komme NV. ud ira j-Sia.nu, .u vor j_sen iinivtieruim, som a^u nævnt, laa soni en uoverskridelig Barriere helt ind i August, sattes Kursen sydom Island, og den øvrige Del af Togtet anvendtes til Undersøgelser paa Islands Østkyst og den undersøiske Ryg, der forbinder Færøerne med Island. Paa Hjemturen
blev Færøerne anløbne for at indskibe Sommeren har i de Farvande, Krydseren har opholdt sig, været meget stormfuld i sin første Halvdel og gjennemgaaende kold og fugtig, hvorfor der ogsaa paa hele Island lyde høje Klager over hverken at kunne faa Fisken eller Høet tørret. Vejret maa dog
siges at have været bedre end I hydrografisk Henseende foreligger der Oplysninger om hidtil helt ukjendte Strækninger, hvis Dybde, Temperatur og Saltholdighedsforhold ere af stor Interesse, og Undersøgelser om Dyrelivets Indflydelse paa Luftarterne i Havvandet, Undersøgelser, der ikke tidligere ere foretagne, og som have givet Resultater af stor Betydning. De botaniske
Indsamlinger ere ligeledes fortsatte Landflakkene udenom Island eller det Terræn, hvor det rige islandske Fiskeri foregaar, have faaet deres Grænser nøje bestemt, og de vigtigste Fiskebanker ere afkrydsede. En Samling fortrinlige Fotografier af indsamlede Dyr, af Virksomheden ombord og af Krydseren anløbne Steder hjembringes, foruden en Samling kunstnerisk udførte Akvareller af de indsamlede, sjældne Dyr, der ved Opbevaring i Spiritus tabe deres Form eller Farve. De zoologiske Indsamlinger, der have været Togtets Hovedopgave, have paa dette Togt givet et i kvantitativ Henseende endnu større Udbytte end forrige Aar; i kvalitativ Henseende synes de som Helhed i ethvert Tilfælde at staa fuldt paa Højde med dettes, og enkelte Dyre-Afdelinger have iaar endog ydet en betydelig rigere Høst af ejendommelige nye eller mangelfuldt kjendte Former; dette gjælder saaledes om Fiskene, af hvilke flere ufuldstændigt kjendte Former nu foreligge i saa rigeligt Antal, at den kommende Undersøgelse vil kunne udfylde Manglerne, saavel hvad angaar disse Formers Bygning som deres geografiske Udbredelse; fremdeles om Svampe og Pighude. Af Krebsdyr, Koraldyr og Rhisopoder er der ogsaa indsamlet en Rigdom af ejendommelige og interessante Former, medens Dyreklasser, der særligt ere knyttede til mere litorale Egne og lavere Vand, som Bløddyr, Orme, Bryozoer og Gopledyr, ere repræsenterede mere sparsomt, men til Gjengjæld ved særegne og, som det synes, tildels ved hidtil ukjendte Arter. Til Undersøgelse af Havbundens Fauna anvendtes som ifjor Trawl og Skraber, med paahængte Svabere, og det ved disse Redskaber ophentede Bundmateriale, der opbevares i sigtet Tilstand paa Spiritus, saavelsom de talrige med Bundhenter optagne Bundprøver, indeholde en Rigdom af smaa Dyreformer, der ville lægge Beslag paa megen Tid og meget Arbejde. Det samme kan siges om de betydelige Samlinger af de i Havvandet svævende Smaaorganismer, „Plankton", Side 174
hvis Indsamling dreves paa lignende Maade som ifjor. Desuden lykkedes det iaar, paa Grund af gunstige Vejrforhold under en Del af Togtet, at anvende „Lukkenet", d. v. s. et Planktonnet, der sænkes lukket ned i Nærheden af Hav-Bunden, og som under Ophalingen aabner sig og derefter gaar aabent en Strækning af c. 100 Favne, hvorpaa det atter lukker sig; derved bekræftedes de tidligere Angivelser om. at Oceanets Planktonmængde bliver meget ringe i de intermediære Vandlag fra en Dybde af et Par Hundrede Favne under Overfladen. Ved iaar at udstrække Undersøgelserne til det nordfor Færøerne og øst- og nordfor Island liggende Hav konstateredes paa en i øjnefaldende Maade, at den disse Øer forbindende Ryg skiller mellem to væsentlig forskjelljge Dybvandsfaunaer, den ene knyttet til det fra Nord indtrængende kolde Bundvand, den anden til Bundvand med positiv Temperatur, hin karakteriseret f. Ex. ved Fiske som Aalebrosmer (Lycø<fes-Arten), Rhodichthys, Ringbuge (Liparis, Paraliparis) ejendommelige Søpølser (som Elpidia glacialis, Kolga hyalina m. fl.) og andre Pighude, særegne Bløddyr og Krebsdyr, Kæmpesøfjerene Umbellula osv., denne ved Fiske af Slægten Macrurus, smaa Laxesild (Cyclothone), Dybhavstorsk (Antimora, Haloporphyrus), andre Bløddyr, andre Pighude, Koraldyr som Ledkoraller, Hornkoraller enkelte Stjærnekoraller m. fl., Krebsdyr (som Pentacheles) osv. Skibets militære
og civile Stab var den samme Begge Togters
hjembragte righoldige Samlinger |