Den danske Dybhavsexpeditions første Togt 1895.

I 13de Binds Hefte I—II Påg 47 have vi omtalt don danske Dybhavsexpedition, der ombord i Krydseren „Ingolf" under Ledelse af Direktøren for Søkortarkivet, Kommandør Wandel, skulde tiltræde sin Kejse.

Vi bringe nu efter Expeditionens Hjemkomst følgende korte Meddelelser om de foretagne Undersøgelser der, trods meget uheldige Vejrforhold, have givet et særdeles smukt videnskabeligt Udbytte.

„Ingolf" forlod Kjøbenhavn d. 2. Maj, opholdt sig i Sundet til d. 5. for at prøve Apparater, undersøge Kompasser m. m. og afgik sidstnævnte Dag til Færøerne.

Mellem Lindesnæs og Færøerne toges saavel paa Ud- som paa Hjemrejsen nøjagtige Bestemmelser af Overfladevandets Temperatur og Saltholdighed som Led i de Undersøgelser, der i disse Aar foretages af England, Sverige, Norge og Danmark.

D. 11. Maj forlod „Ingolf" Færøerne og paabegyndte de systematiske hydrografiske og zoologiske Undersøgelser paa en Linje fra Myggesnæs til Sejdisfjord. Det var Hensigten herfra at afgaa til Farvandene nordfor Island, men de Efterretninger, der modtoges om Isforholdene, vare saa mistrøstende, at Chefen opgav dette og afgik til Danmarkstrædet. Paa Vejen sydom Island mødte „Ingolf" stormfuldt Vejr, der forhindrede alt Arbejde, ligesom Undersøgelserne i Danmarkstrædet i Maj og Begyndelsen af Juni led idelige Afbrydelser af voldsomme nordøstlige Storme.

D. 15. Juni afsejlede Expeditionen fra Island til Grønland og ankom til Godthaab d. 26. efter en meget heldig Rejse, under hvilken Undersøgelserne blev drevne med übetydelige Afbrydelser. Hermed var imidlertid det gode Vejr forbi, thi „Ingolf" kunde næppe have truffet en uheldigere Sommer end den, der herskede i Davisstrædet i Aar, hvor Taage. Storm og Kulde vare næsten eneherskende samtidig

med meget vanskelige Isforhold. Vestisen blev truffen lidt nordfor Holsteinsborg næsten helt ind til Land, hvilket medførte, at et Besøg i Disko Bugten opgaves, da Chefen ikke ansaa det for forsvarligt under disse Forhold at trænge nordpaa med et Jærnskib, og da „Ingolf" d. 26. Juli forlod Godthaab for Hjemgaaende, befandt den sig nogle Timer efter i tyk Taage midt i Storisen, som det først meget nordligere lykkedes at slippe ud af. Til Kap Farvel naaede „Ingolf med godt Vejr, men herfra til Færøerne standsedes Undersøgelserne næsten ganske af vedholdende Storm. D. 22. August ankom „Ingolf" 'til Kjøbenhavn.

Det vil fremgaa af ovenstaaende, korte Oversigt, at Vejret paa dette Aars Togt har lagt Undersøgelserne meget betydelige Hindringer i Vejen, og naar Udbyttet desuagtet maa betegnes som godt, skyldes det den Ihærdighed, hvormed der er blevet arbejdet, og at enhver gunstig Chance er bleven benyttet.

Det hydrografiske Udbytte bestaaer i en Række Lodskud og Temperaturmaalinger foruden et meget betydeligt Antal hjembragte Vandprøver, der ville blive Gjenstand for kemiske Undersøgelser. Den største Dybde, der er maalt paa Togtet, og paa hvilken ligeledes er bleven foretaget zoologiske Indsamlinger, er 1870 Favne.

Hvad disse Indsamlinger angaaer, da have de ydet et omfangsrigt Materiale, hvis Bearbejdelse vil kræve lang Tid og sikkert vil bringe meget Nyt for Dagen, ikke mindst med Hensyn til de ganske smaa Former, som dels ved Hjælp af Trawl og Skraber ere bragte op med Havbundens Dynd, som Expeditionens Naturforskere have vist særlig Opmærksomhed, dels ere indsamlede som „Plankton" ved Hjælp af lignende Apparater som de, der anvendtes af den bekjendte tyske Expedition i 1889. Om den Del af Indsamlingen, som man ombord har kunnet underkaste en foreløbig Adskillelse og Prøvelse, kan allerede nu siges, at den har bragt tilveje flere hidtil ukjendte Dyrearter og skaffet vort zoologiske Museum, endog i meget fyldig Repræsentation, talrige i videnskabelig Henseende værdifulde Dyreformer, som hidtil enten slet ikke eller kun mangelfuldt vare repræsenterede dér, og at den har konstateret, at talrige Koraldyr, Pighuder, Krebsdyr og andre lavere Dyreformer, ogsaa enkelte Fiske, der hidtil kjendtes fra langt sydligere Bredder i Atlanterhavet (mellem Vestindiens og Ny-Englands Bredder), følge de store Dybder langt imod Nord, saa at den af „Ingolf" undersøgte Del af Oceanet i zoogeografisk Henseende viser sig meget afvigende fra den af den norske Nordhavsexpedition gjennemsøgte.

Samtidig med de zoologiske Undersøgelser er der blevet udført meget betydelige botaniske Indsamlinger baade til Søs og i Land, og alt dette i Forbindelse med de hydrografiske og magnetiske Arbejder, der ere udførte af Skibets Officerer, vil i Forbindelse med Udbyttet af næste Aars Togt, naar engang Bearbejdelsen kommer til at foreligge, danne et værdifuldt og interessant Værk.

Kommandør Wandel var, som anført, Expeditionens Leder; Skibets militære Stab bestod desuden af tre Officerer, en Læge og en Maskinmester; den videnskabelige Stab bestod af de tre Zoologer: Dr. phil. Jungersen, Dr. phil. H. Hansen og Cand. mag. Lundbeck samt Botanikeren, Stud. mag. Ostenfeld-Hansen og Kemikeren, Stud. mag. M. Knudsen.