Geografisk Tidsskrift, Bind 13 (1895 - 1896)

Dr. phil. Th. Thoroddsens Undersøgelser paa Island 1896.

I Sommer (1896) har Dr. Thoroddsen undersøgt den Del af det nordlige Island, der ligger mellem Floderne Skjålfandafljöt og' Blanda, baade Bygder og Übygder. Thoroddsen rejste fra Kjøbenhavn den 1. Juni med Postskibet „Vesta" og ankom til Akureyri paa Islands Nordkyst d. 18. Juni. Herfra tiltraadte han Landrejsen nogle Dage senere.

Først undersøgtes Egnene østfor Øfjorden, Fnjoskadalen og de nordlige, bjærgfulde Halvøer, som herfra strække sig ud i Nordhavet. Fnjoskadalen bærer mange Mærker efter Istidens Jøkler, og under Istidens Slutning har Dalen været udfyldt af en meget lang og dyb Sø, hvis Bredder betegnes af en dobbelt Række Terrasser og Strandlinjer. I Fnjoskadalen undersøgtes ogsaa de varme Kilder ved Reykir og Bleiksmyrardalen, en Forsættelse af Hoveddalen mod Syd, der er mere end dobbelt saa lang, som den angives paa Kortet. . De afsides liggende Fjorddale ved Thønglabakki adskilles af høje og stejle Basaltpynter, der vanskeligt kunne passeres ad højtliggende Ridestier i Bjærgsiderne ud mod Havet. Basaltfjældene, der her ere meget vilde og sønderrevne, gennemkrydses enkelte Steder af betydelige Liparitmasser.

Mellem Øfjorden og Skagafjorden strækker en bred, meget bjærgfuld Halvø sig ud mod Havet. Halvøens Indre optages af næsten 4000 Fod høje, stejle Basaltmasser, der gennemskæres paa kryds og tværs af dybe Dale; de højeste Bjærgrygge ere dækkede af store Snedynger, der hist og lier samles til udstrakte Firnflader, hvorfra smalle Gletschere skyde sig ned i Dalene. Denne Halvø blev i Juli Maaned undersøgt. Her fandtes flere nye Gletschere, enkelte Liparitpletter, mange gamle og nye Moræner og andre glaciale Dannelser. Basaltbjærgenes geologiske Forhold underkastedes en nøjere Granskning, og mange varme Kilder undersøgtes. Fra de bratte Fjældsider ere i Fortiden mange storartede Fjældskred styrtede ned, og flere af dem have næppe noget Sidestykke i andre Egne af Landet. Ved Kysten undersøgtes hævede Havstokke og Strandlinjer o. s. v.

Den 28. Juli brød Dr. Thoroddsen op til det indre Højland for at undersøge de übeboede, lidet kjendte højtliggende Egne ved Hofsjökull. Her tilbragte han med sine Følgemænd omtrent to Uger i Telt og gjorde flere længere Udflugter over Højlandet for Opmaalingens og den geologiske Undersøgelses Skyld. Den største Del af Højlandet optages her af bølgeformede, græsløse Grusørkener, og de rejsende maatte under temmelig besværlige Vejrforhold vexelvis opholde sig paa de tre smaa Græspletter, der findes. Herfra foretoges saa længere Udflugter, idet der blev slaaet Hø, og dette førtes i Sække som Foder for Hestene over de græsløse Ødemarker. Kortet lader i disse Egne meget tilbage at ønske. Paa Højlandet lykkedes

Side 175

det den rejsende at finde Thjorsaaens Kilder. Denne store Flod, den største i Island, har sit Udspring fra en Gletscher i Hofsjökulens nordøstlige Hjørne; denne nordligste Arm forener sig med en anden Elv, der fører klart Vand og udspringer lidt sydligere paa Sprengisandur. Hele Nordranden af Hofsjökull med dens mange Gletschere undersøgtes ogsaa. Fra Hofsjflkuls nordlige Gletschere udspringer Jökulså eystri og Jökulså vestri i mange Arme. Disse to vandrige Elve ere Kildefloder til Héradsvötn, der udgyde sig i Skagafjorden.

Ved Hofsjökuls Kand findes ogsaa flere Tuffjælde, der ikke findes paa Kortet, og paa Højlandet fandtes ogsaa flere nye Søer. Højlandet dækkes for en stor Del af præglaciale Lavaer; Basalten træder ogsaa hist og her frem, og den dækkes af Tuf og Breccie, der have en temmelig stor Udbredelse i Nærheden af Hofsjökull. Tæt ved Jøkelen opdagedes ogsaa to betydelige, før ukjendte Lavastrømme. Efter at Fjældrejsen, trods ugunstigt Vejr, Kulde, Sne og Regn, lykkelig var overstaaet, undersøgtes den vestlige Del af Skagafjorden, hvorpaa Dr. Thoroddsen rejste ud til Skagi, en Halvø mellem Skagafjord og Hunaflöi. Denne Halvø, hvis Indre optages af lavtliggende Mosestrækninger med en Mængde Søer, dannes af præglaciale Lavaer, der hist og her træde frem i høje Klipper langs Kysten, medens de sydligere, meget sønderskaarne Bjærgegne, der adskille Skagafjorden fra Hunavatnssyssel, ere dannede af Basalt med enkelte Liparitpletter. Efter at have undersøgt Dalene østfor Blanda, rejste Thoroddsen tværs over Landet til Reykjavik og derfra med Postskibet „Laura" til Kjøbenhavn.

Paa denne Rejse har Dr. Thoroddsen, ligesom tidligere, samlet Materiale til et geologisk Kort over hele det undersøgte Terræn og opmaalt de før lidet kjendte Dele af Højlandet. Nu staar der kun tilbage at undersøge Egnene mellem Blanda og Hrutafjorden op til Langjøkull, og hvis dette lykkes ham næste Sommer, har han efter den oprindelig lagte Plan undersøgt hele Island geologisk og geografisk. Det store indre Højland, mere end 2/3 Dele af hele Landet, var før hans Rejser meget lidet kjendt, men vil næste Aar helt igjennem være geografisk og geologisk undersøgt.