Dr. phil. Th. Thoroddsens Undersøgelser paa Island 1895.

Dr. Th. Thoroddsen har i Aar fortsat sine interessante, af den danske Stat støttede Undersøgelser, der for indeværende Sommers Vedkommende have strakt sig over den nordøstlige Del af Island, Halvøerne Melrakkaslétta og Langanes samt de bagved liggende Højsletter. Disse afsides liggende Egne ere ikke tidligere blevne undersøgte af Naturforskere. I Begyndelsen af Juli rejste han fra Beykjavik til Nordlandet og begyndte sin egentlige Undersøgelsesrejse fra Akureyri d. 13. Juli med først at undersøge de store, højtliggende Lavastrækninger nordfor Myvatn, hvor flere hidtil ukjendte, store og dybe Kratersvælg

her findes ogsaa en Mængde, flere Mil lange Spalter, der have stor geologisk Interesse, idet de give udmærkede Bidrag til Forstaaelsen af Islands vulkanske Spaltesystemer. I Halvøens Indre opdagedes flere Søer, der ikke findes paa Kortet.

Fra Melrakkaslétta rejste Thoroddsen over Thistilfjørour, hvor Overfladen for største Delen dækkes af mægtige, glaciale Dannelser, til Langanes, der hovedsagelig er opbygget af Doleritbænke, som mod Kysten afskæres af lodrette Fuglebjærge. Næssets sydlige Side optages dog af høje Brecciefjælde, der her danne den østlige Rand af den store Palagonitformation, som optager Midten af Island og udgjør Grundlaget for de fleste islandske Vulkaner. Grænsen for denne Formation fandtes at ligge betydelig østligere, end man før havde antaget; den strækker sig nemlig fra Langanes bagved Vopnaf'jords Dale til Jøkuldalsheioi, derfra over mod .Snæfell til Geldingafell ved Vatnajøkuls østligste Gletschere.

Efter at Dr. Thoroddsen ogsaa havde berejst Langanesstrandir og Vopiiafjørour, hvor Basalten er eneraadende, og derved knyttet sine geologiske Undersøgelser til dem, han foretog forrige Sommer (1894) i Fljotsdalshérad, brød han op til det Indre d. 11. August, især for at undersøge Haugsøræfie, Burfellsheiöi og Dymnufjællgarour, Egne, der hidtil kim have været lidet kjendte, og hvor der ogsaa var meget at gjøre. Her tilbragte Dr. Thoroddsen nogen Tid i Telt for at foretage de nødvendigste Opmaalinger og Undersøgelser. De mange forgrenede og takkede Fjældkjæder og Bjærggrupper, som her i forskjellige Eetninger strække sig over Højlandet, ere udelukkende opbyggede af nyere, rimeligvis postglacial Tuf af samme Slags som don, han opdagede 1893 i Egnene ved Skaptåens Kilder. I geografisk Henseende var Udbyttet betydeligt; det viste sig nemlig, at de Fjældkjæder og Flodløb, der findes paa de ældre Kort, maa forandres, og flere nye Bjærge og Søer maa indføres paa Kortet. Mellem Gagndagahnukar og Jøkulså opdagede Thoroddsen ogsaa store Lavastrømme og Kraterrækker, Sænkninger og aabne Spalter, der vise en meget betydelig vulkansk Virksomhed i Fortiden. Efter at have undersøgt Højlandet østfor Jøkulså, rejste Dr. Thoroddsen over Kelduhverfi og Tjørnes tilbage til Akureyri og derfra d. 7. September med Postskibet „Thyra" til Kjøbenhavn.

I Juli Maaned begunstigedes Expeditionen af udmærket godt Vejr, men i August var Regn og Taage temmelig hyppig i Nordostlandet uden dog at lægge væsentlige Hindringer i Vejen for de geografiske og geologiske Undersøgelser.

En nærmere Beretning om Expeditionen vil blive
meddelt i et følgende Hefte.