Generalstabens Opmaaling af Færøerne.

Uagtet det vel maa siges, at nøjagtige Kort over

denne fjærne og tyndt befolkede Øgruppe ikke have samme Betydning som Kortene over det øvrige Land, ansaa Generalstaben det dog for nødvendigt at foretage en rationel Opmaaling af Øerne, da disse udgjøre en Del af Kongeriget og saaledes staa i et andet Forhold til det egentlige Danmark end Tilfældet er med Island og Kolonierne. Det var derfor paatænkt at lade en saadan Opmaaling følge umiddelbart paa den nu snart tilendebragte nye Opmaaling af den sjælandske Øgruppe.

Vel existerer der ældre Kort over Færøerne, idet der i Slutningen af forrige Aarhundrede af Kaptajn Born, daværende Kommandant i Thorshavn, blev foretagen en Opmaaling, hvis Resultater Søkortarkivet udgav i Form af et Kort over Øgruppen, men denne Opmaaling er sikkert udført med ringe personlige og materielle Kræfter, saaledes at de paa Grundlag heraf udarbejdede Kort lide af Datidens Mangler og ingenlunde kunne siges at være tilfredsstillende. De nævnte Kort, der kun findes i en lille Maalestok, indeholde Øernes Konturer, Bygderne, de vigtigste Vandløb og Terrænfigurationen i store Træk nogenlunde rigtig. Derimod mangle alle Detailler, bl. a. de saakaldte Bygdeveje, der vel ikke i egentlig Forstand ere Veje — saadanne findes nemlig slet ikke — men dog afgive de eneste Færdselslinjer mellem de forskjellige Bygder.

Værre endnu er dog den indbyrdes Beliggenhed af de forskjellige Øer; her ere Fejlene saa store, at de endog let opdages ved en flygtig Sammenligning mellem Kortet og Virkeligheden. Endelig kan anføres, at den astronomiske Bestemmelse af Øgruppens absolute Beliggenhed vistnok er behæftet med betydelige Fejl, og det var navnlig denne sidste Omstændighed, der

gav Stødet til, at Generalstabens Opmaaling blev iværksat
tidligere end oprindelig paatænkt.

For nogle Aar siden byggedes et nyt Fyr paa Sydenden af den lille Ø Naalsø. Det viste sig da, at Bestemmelsen af dette Fyrs Beliggenhed ikke kunde bringes i Samklang med de ældre Kort, hvorfor Marineministeriet allerede i j 893 fremhævede Ønskeligheden af en nøjagtig Opmaaling ved Generalstabens Foranstaltning. Da, som tidligere antydet, en saadan Opmaaling alt var projekteret, blev strax en Generalstabsofficer sendt derop for paa Stedet at undersøge de fra Hjemlandets saa forskjellige Forhold.

Man kom ved denne Lejlighed til Erkjendelse af, at hvorvel Opmaalingen vilde frembyde betydelige Vanskeligheder, kunde den dog foretages uden uforholdsmæssige Ofre, naar Hensyn tages til, at et saadant Arbejde ikke i nogen overskuelig Fremtid vilde behøve at gjøres om. Ligeledes indsaa man, at Maalingen kunde og rettest burde foregaa i det Væsentlige efter samme Principper som det øvrige Lands, kun med de mindre Modifikationer, som de stedlige Forhold nødvendiggjorde.

I Henhold hertil afgik i Foraaret 1895 af den topografiske Afdelings Personale en Styrke paa 3 Officerer, 8 Guider og det fornødne Antal Menige til Færøerne for at paabegynde Arbejdet, som i Aar har strakt sig over 8_—4 Maaneder, og som det er Hensigten i de nærmest følgende Somre at fortsætte. Det kan antages, at en Styrke som ovennævnte i Løbet af 3—43^—4 Somre vil kunne tilendebringe den Opmaaling, hvis enkelte Arbejder -vi nu i korte Træk skulle skildre.

For at fastslaa Øgruppens absolute Beliggenhed og dens Orientering foretages følgende astronomiske Bestemmelser: En Breddebestemmelse efter den Horrebow Metode; en Længdebestemmelse dels ved Overførelse af et Antal Kronometre dels ved Maaneobservationer samt en Azimuthbestemmelse ved Observation af Polarstjærnen. Som Grundlag for alle Længdemaal udmaaltes allerede i 1893 en Basis i Nærheden af Thorshavn.

Denne Grundlinje, hvorpaa altsaa hele Opmaalingen kommer til at hvile, er kun ca. 280 Meter lang, men er selvfølgelig bestemt med en betydelig Nøjagtighed; saaledes kan dens Fejl ikke anslaaes højere end omtr. 3 Millimeter eller omtr. J-^-^-Q af dens Længde. Den heraf flydende Fejl paa Øgruppens største Udstrækning, der er omtrent 15 Mil, vil kun beløbe sig til ca. 2 Alen, en Størrelse, der er fuldstændig forsvindende selv i det største Maalestoksforhold, der kan være Tale om at anvende.

Den korte Grundlinje, der var nødvendiggjort ved Terrænforholdene, medførte imidlertid, at der maatte anvendes særdeles stor Omhu ved Maalingen af de smaa Trekanter, som forbandt den med det egentlige Trekantnæt, idet selv meget smaa Fejl i Instrumentets og Sigtepunkternes Centrering kunde . bevirke kjendelige Fejl paa de større Sider. Resultaterne vise imidlertid, at ogsaa denne Vanskelighed heldig blev overvunden.

Fra Basis føres et Triangelnæt over hele Øgruppen; men, medens Trekantsiderne herhjemme ordentligvis ere mellem 2 og 4 Mil, har man dér maattet nøjes med at gjøre dem l^—l^l/₂ Mil, væsentlig af Hensyn til Vanskeligheden ved at etablere saa store Signaler, at de kunne ses paa længere Afstande, idet alt Materiel, der skulde benyttes til Signalerne, maatte bæres paa Menneskeryg, ofte til ret betydelige Højder. Foruden i de trigonometriske Hovedpunkter rejstes tillige med passende Mellemrum Signaler, navnlig paa Fjældtoppene, saaledes at hele Terrænet, der er saa godt som fuldstændig blottet for naturlige Fixpunkter, blev oversaaet med kunstige, hvis Beliggenhed bestemmes ved Vinkelmaaling, og som indkonstrueres paa Maalebordene som Grundlag for Detailmaalingen.

Grundlaget for Højdebestemmelserne dannes ogsaa her ved det almindelige Nivellement med horisontale Sigter. Imidlertid vilde det paa disse bjærgrige Øer være aldeles uoverkommeligt paa denne Maade at bestemme Højden af tilstrækkelig mange Punkter, og navnlig da af de højere Toppe. Det geometriske Nivellement maa derfor i det Væsentlige indskrænkes til forholdsvis korte Linjer fra Stranden op til enkelte af de lavere liggende Fixpunkter, og Bestemmelsen af de øvrige Fixpunkters Højde foretages da som trigonometrisk Nivellement, idet samtidig med Maalingen af Azimuthalvinklerne alle de indstillede Punkters Zenithdistance bestemmes. Denne Metode, der navnlig paa Grund af Vanskeligheden ved Bestemmelsen af Refraktionens Indflydelse nu sjældnere anvendes i Slettelande, har paa Færøerne givet særdeles gode Resultater.

Paa det ovenfor skitserede Grundlag udføres nu Detailmaalingen som almindelig Maalebordsmaaling i Maalestoksforholdet l : 20COO. Ved Maalingenbestemmes Beliggenhed og Højde af saa mange Punkter, at Terrænet med de paa samme værende Gjenstande fuldstændig kan tegnes paa Bordet. Terrænets Former angives ligesom i det øvrige Danmark ved ækvidistante Horisontalkurver, hvilken Metode her, som overalt, er den mest rationelle. Ækvidistancen er her 10 Meter eller 4 Gange saa stor som den, der ellers anvendes paa vore Kort.

Som alt antydet, frembyder en Opmaaling af Færøerne meget store Vanskeligheder. Hertil bidrage først og fremmes_t Øernes klippefulde Natur og den i Forhold til deres Størrelse ret betydelige Højde Fjældtoppene hæve sig ordentligvis fra 1000^—2500 Fod, enkelte endog tæt op imod 3000 Fod. Særlige Vanskeligheder ere forbundne med Indlæggelsen af de stejle og ofte paa lange Strækninger utilgængelige Kyster, hvor forskjellige Metoder maa anvendes for at faa Kystlinjen rigtig aflagt. Klimaet er meget ugunstigt for Arbejdet; ikke alene er Regndagenes Antal, selv i den bedste Tid, meget stort, men navnlig er Taagen i høj Grad hæmmende, og ofte kan den flere Dage i Træk umuliggjøre alt Arbejde. Endelig kan anføres, at Opmaalingsarbejdet paa Grund af dermed forbundne idelige Fjældvandringer ikke alene er yderlig anstrængende, men heller ikke uden Fare, naar ikke den tilbørlige Forsigtighed iagttages.

Trods disse ugunstige Forhold er man dog efter de alt indvxmdne Erfaringer berettiget til at nære et grundet Haab om, at Opmaalingen heldig vil kunne tilendebringes i den tidligere anførte Tid.