Premierløjtnant Daniel Bruuns arkæologiske Undersøgelsesrejse til Færøerne og Island 1896.

I indeværende Sommer fra April Maaneds Slutning til Midten af August har Prmlt. Daniel Bruun besøgt Norge, Færøerne og Island for at foretage arkæologiske og kulturhistoriske Studier.

Som man vil erindre, ledede Premierløjtnanten i 1894 den af Kommisionen for Undersøgelser i Grønland udsendte Expedition til Julianehaabs Distriktet. Paa denne lykkedes det ham at løse Spørgsmaalet om, hvorledes Nordboernes Boliger havde set ud i Grønland i gamle Dage*). Det viste sig nemlig, at de ganske lignede de islandske.

Der var dog mange Forhold, som kun kunde erkjendes ved Sammenligning med de islandske Bygningsformer, hvorfor et Besøg paa Island var meget nskeligt. Da der endvidere syntes at være Paavirkning af Bygningsskikke fra det øvrige Norden, besluttede Løjt= nant Bruun tillige at besøge Norge og en passant Færøerne. Udgifterne til Rejsen afholdtes af Kultusministeriet og Carlsbergfondet.

Først besøgtes de vestlige Kystegne i Norge for at komme til Klarhed over Bygningsskikke i de Distrikter, hvorfra Forbindelsen med Island og Grønland hovedsagen tlig maa antages at have fundet Sted. Sammesteds undersøgtes flere af de saakaldte „Bygdeborge", hvor Befolkningen maa antages i gamle Dage at have søgt Tilflugt i Ufredstider.

Saadanne „Borge", hvilke oftest ere beliggende højt tilfjælds, findes mange Steder ved Østersøens Bredder helt op til Finland, men det viste sig, at der ogsaa var Tilknytningspunkter paa Island og Færøerne. Paa sidstnævnte Sted findes nemlig en Mængde Punkter — naturlige Fæstninger — hvorhen Befolkningen

---

*) Se „Geogr. Tidsskr." 13. Bind, 1. og 2. Hefte.

søgte, naar Sørøverne kom. De have være benyttede langt ned i Tiden. Til slige „Borge" knytter sig ofte Udkigshuse og Kester af Opholdshuse, i hvilke der blev foretaget Udgravninger.

Paa Færøerne fandtes en Del gamle Boligtomter, af hvilke nogle udgravedes. Det syntes at fremgaa af Undersøgelsen, at Beboelseshusene i den ældste Tid ligesom i Norge have ligget spredte, i alle Tilfælde ikke saa stærkt sammenstillede som paa Island og Grønland. Bygningsmaterialet har fornemmelig været Græstørv og Jord samt i ringere Grad Træ.

Endvidere fandtes en Del Forraadshuse byggede
af Sten alene paa lignende Maade som i Grønland.

Særligt interessante Resultater -gav Udgravninger i et Par af de gamle Islendingatoftir, hvor Islændere siges at have overvintret paa Rejse til og fra Norge. Paa Bordø fandtes saaledes f. Ex. en vel bevaret Røgstue med Arnested og Bænke. Tæt ved Siden laa et isoleret lille Forraadshus og Rester af en Plads for en c. 40' lang Baad.

Paa Færøerne indhentedes endvidere Oplysninger
om en Mængde andre Fortidsminder saasom Grave,
hellige Kilder, Kirker, Thingsteder m. m.

Opholdet paa Island varede fra Slutningen af Juni til Midten af August, og Undersøgelserne gav her særdeles interessante Oplysninger. Overalt i Landet træffer man en Mængde Oldtidsminder, af hvilke Sagatidens Kulturliv kan studeres. Ploven har nemlig ikke her som andensteds ødelagt Minderne fra Fortiden.

Paa Island ere de klimatiske Forhold paa Nordog Sydlandet væsentlig forskjellige, hvilket har sat sit Præg i Husenes Indretning. Medens Vejret paa Nordlandet er saa barskt, at Faar ikke kunne gaa ude hele Vinteren, har det modsatte været Tilfældet paa Sydlandet i gamle Dage ligesom paa Færøerne. Sydlandet ligner derfor mere Færøerne og Norge. Paa Nordlandet findes flere Ligheder med grønlandske Forhold.

Der foretoges ikke faa Udgravninger i forskjellige Ruiner. De smukkeste Resultater erholdtes ved Undersøgelser i gamle hedenske Templer (Gudehove), af hvilke der paa Island er mange Rester.

Særligt maa fremhæves Udgravning af Thorgejr Godes Hov paa Ljosavatn ved Øfjord. Denne Gode satte Aar 1000 paa Althinget Kristendommens Vedtagelse igjennem; derfor havde hans Gudhov særlig Interesse. Det viste sig, at det var forgaaet ved Ild. Det var beliggende med Længden i NV-SØ og havde været opført ligesom de fleste Bygninger paa Island hovedsagentlig af Jordtørv paa et Underlag af Sten. Det dannede en langagtig, tildels firkantet og tredelt Bygning nied noget afrundede Hjørner. I det nordvestligste og mindste Eum fandtes et stort Ildsted med Aske og Slagger af en stor Gryde (?) samt nogle Dyreknogler. I det store Eum fandtes en Mængde Knogler- spredte over Gulvet, foruden forrustede Jærnredskaber m. m. Knoglerne ere af Hest, Oxe og Faar efter velvillig Bestemmelse af Hr. Viceinspektor Winge.

Ligeledes foretoges Undersøgelser og Udgravninger paa adskillige af Vaarthingstederne, og Althingstedet ved Thingvalla besøgtes. Lovbjærgets Beliggenhed, der har været noget omtvistet, var særligt Gjenstand for Undersøgelse.

Medens der tidligere ikke var konstateret Tilstedeværelsen af de i Sagaerne omtalte Virker (Befæstninger) om Gaardene, lykkedes det at finde saadanne i Skagefjord paa et Par Gaarde. De dannede mandshøje Ringvolde tæt om Gaardenes Huse.

Ved andre Gaarde fandtes Forsvaret ikke om selve
Gaarden, men paa en nærliggende Bakke.

En Mængde Ruiner af gamle Folde og Stalde af forskjellig Slags undersøgtes. De viste, at Faaredriften i gamle Dage har været den samme som nu til Dags. Koholdet er derimod aftaget ganske betydeligt. Der findes Ruiner af Kostalde paa middelstore Gaarde, hvilke aabenbart have indeholdt c. 30 Køer; nu holdes paa slige Gaarde kun et Par.

Endelig besaas en Mængde Ruiner af gamle Gaarde, særlig i Tjorsaadalen, hvor Erlingsson ifjor foretog Udgravninger i de under Lava og Aske dækkede Ruiner. Ligheden mellem Nutidens og Fortidens Bygningsmaade var overalt paafaldende.

Da Bygningsmaterialet i Norden i gamle Dage ligesom nu har været forskjelligt i de forskjellige Lande idet det paa Grønland og Færøerne hovedsagenlig har været Sten og Græstørv, paa Island Græstørv og i ringere Grad Sten, medens det i Norge fornemmelig har været Træ, er det naturligt, at der maa være betydelige Særegenheder med Hensyn til Boligernes Indretning ide forskjellige Lande. I det hele og store kan man dog sige, at Lighederne ere slaaende. De i Norge oprindeligt spredt liggende Beboelseshuse synes efterhaanden at være trukne tættere sammen paa Island og Grønland, først paa én Linje og derefter i flere bag hinanden liggende Linjer, grupperede om en Midtergang. Nordboerne synes ikke blot efter Ruiner at dømme, men ogsaa efter Fundene i Kristiania- og Reykjavik-Museerne at have levet under nogenlunde ens Former saavel i Norge, paa Færøerne og Island som i Grønland, Former, som tildels have holdt sig til den Dag i Dag paa Færøerne og Island. Derfor ville Studier

i de nævnte Lande være af den største Betydning
til Forstaaelse af Sagatiden.

Premierløjtnant Bruun hjembringer en Mængde
Skitser, Opmaalinger og Tegninger fra sin Rejse, ligesom
en Del Fund, der nærmest ville komme Museet
i Reykjavik til Gode.