Østgrønlandske Besøg i Vestgrønland 1892. Som Fort-

sættelse af, hvad der her i Tidsskriftet tidligere findes anført af Premierløjtnant i Flaaden V. Garde angaaende østgrønlandske Besøg i Vestgrønland i Aarene 1890 og 91, skal jeg fremkomme med Meddelelser vedrørende lignende Besøg i Aaret 1892.

De af Løjt. Garde sidst omtalte Østlændinge overvintrede ved Lindenowsfjorden i 1891_—92 for derfra i Sommeren 1892 at rejse om til Handelsstedet Ilua (Pamiagdluk); ; hvor de vilde ombytte deres grønlandske Varer for europæiske do., navnlig Isenkramvarer, Tobak, enkelte Slags Kramvarer (særlig rødlige Tørklæder og Bomuldstøjer) og enkelte Rifler. Rejseselskabet bestod af omtr. 60 Personer i 6 Konebaade og 16 å 18 „voksne" Kajakker, ;>: Kajakker, der ejes at Mænd, som ere Sælfangere, Fuglejægere og Fiskere.

Sundhedstilstanden blandt de Rejsende havde været god under Opholdet ved Lindenowsfjorden. Saa vidt jeghar kunnet erfare, var der kun død et Barn i meget spæd Alder. Grønlænderne i Almindelighed og Østlændingene i Særdeleshed tale meget nødig om Afdøde. I Efteraaret 1891 havde der været ret gode Erhvervsforhold K: rigelig Fuglefangst og jævn god Sælfangst, men i Begyndelsen af December og senere indtraf vedvarende stormfuldt Vejr, hvilket i Forbindelse med Fuglenes og Sælernes Forsvinden fra Kyststrækningen omkring Lindenowsfjorden gjorde, at de Rejsende hovedsagelig vare henviste til at ty til deres til Vinterbrug hengjemte Næringsmidler. Følgen heraf blev da, at disse slap op, og nogen Mangel indtraf, dog ikke af Betydenhed, idet gjærne „noget viste sig" i Form af Sæl, Fugl eller Fisk, naar der var Tale om, at egentlig haard Nød var i Anmarsch; thi at undvære Mad i l å 2 Døgn regnes for en Bagatel for en voxen Grønlænder, og naar det begynder at skorte paa Næringsmidler, pleje de Voxne gjærne at undvære til Fordel for Børnene, hvilket jeg troer i Almindelighed gjør sig gjældende som Skik overalt i Grønland. Som Kuriosum kan. meddeles, at de Voxne paa sine Steder snære Livbæltet i den knappere Tid fastere ind, da de antage, at dette hjælper til bedre at kunne døje Sulten.

Henad Foraaret 1892 bedredes Næringsforholdene, og efter Midten af April blev de helt gode, saa at de Rejsende efter denne Tid kunde glæde sig over at svælge i Sæl- og Fuglekjød og Fisk; de havde da naaet deres Lykkes Tinde ved, som de sige „at være stadig i Besiddelse af Mættelse". Imidlertid vare 2 af Konebaadene blevne hvirvlede op i Luften under orkanagtige Storme og derved stærkt beskadigede. Det lykkedes kun at istandsætte den ene af disse Baade, saa at en Baadsbesætning maatte blive tilbage, da Is- og Vejrforholdene muliggjorde Rejsens Fortsættelse. Paa Grund af de i Sommeren 1892 herskende overordentlig uheldige Isforhold ved den sydlige Del af Grønlands Vestkyst blev det imidlertid trods alle Anstrængelser umuligt, at den midlertidig paa Kitsisut-Øerne (vestfor Nanortalik) stationerede Handelsmand fra Ilua kunde

---

1) Fra den Snorre, der i Beretningen omtales som født i Amerika, nedstamme de fleste af vore bekjendte islandske Slægter, som: Thorlacius, Vidalin, Stephensen, Thorkelin, Finsen, o. s. v. samt Bertel .Thorvaldsen.

naa, sidstnævnte Sted førend de første Dage af August. Man kan næppe forestille sig den jublende Glæde, som stlændingene hengav sig til, da det endelig lykkedes dem at kjøbe de længe attraaede Varer ved det danske Handelssted, som det havde kostet dem saa megen Møje og Besvær at naa. De havde vel i de 2 å3 Uger, de tilbragte paa Vestkysten, inden Butiksderen ved Ilua aabnede sig for dem, tiltusket sig mindre Partier europæiske Varer af de faa Grønlændere ved Ilua og Omegn, thi, gjorte kloge af Erfaring, vidste Østlændingene, at de Varer, de kjøbte af deres egne Landsmænd paa Vestkysten, ofte vare flere Gange dyrere end Varerne i den grønlandske Handels Udsalgssteder. Da Østlændingene havde handlet, toge de afsted igjen. Fire af Baadsbesætningerne vilde overvintre i Lindenowsfjorden eller nær derved r medens den femte Baads Ejer, Hanguake (den i Kapt, Holms Rejsebeskrivelse omtalte „Bekjendtmand" fra Østkystexpeditionen i 1884) havde isinde at blive ved Kap Farvel ved Bopladsen Itivdlek for til næste Aar at lade sig kristne tilligemed hele sit Selskab, der bestod af omtrent 12 Personer. Inden min Afrejse fra Grønland i Begyndelsen af Oktober fik jeg at vide, at der var udbrudt Sygdom iblandt Østlændingene kort efter, at de havde forladt Ilua,. og der var da indtruffet flere Dødsfald imellem dem; blandt de Døde vare Ilanguake og hans Hustru.

Kolonibestyrer.