Om Islands geografiske og geologiske Undersøgelse.

Islands store Naturfænomener have længe tiltrukket sig Videnskabsmændenes Opmærksomhed; Naturforskere af forskjellige Nationaliteter have aflagt Island kortere BdSøg, og paa Island ere klassiske Studier af Vulkaner og vulkanske Fænomener blevne gjorte. Island er, som bekjendt, et stort, spredt befolket og bjærgfuldt Land, og paa en enkelt, kort Sommer kunne systematiske Undersøgelser af store Strækninger ikke foretages; derfor er Island endnu i videnskabelig Henseende forholdsvis lidet kjendt. I Bygden findes der ingen Veje, kun Kidestier, og i Übygderne mangle ogsaa disse; Rejserne ere ofte besværlige og kræve stor Udrustning, derfor er det meget vanskeligt at gjøre grundige Undersøgelser, hvis de ikke systematisk forberedes og fortsættes i længere Tid. Det indre übeboelige Højland, der optager mere end tre Fjerdedele af Øen, er aldrig blevet opmaalt, og lige til den sidste Tid fandtes der store Strækninger, Hundreder af Kvadratmil, der aldrig vare blevne besøgte af Rejsende; flere store Floders Kilder og hele Søgrupper paa Højlandet vare ukjendte; Vulkanernes Beliggenhed, Jøklernes og Lavastrømmenes Udstrækning vidste man ogsaa kun lidet om. I geologisk Henseende hører Island til de interessanteste Lande; her er der en vid Mark £>r videnskabelige Bestræbelser, og de Ofre og Anstrængelser, Islands Undersøgelse vilde koste, vilde sikkert bære mangfoldige Renter i Fremtiden. I det Følgende skal jeg i Korthed omtale, hvad der er at gjøre i Island.

Islands indre, übeboede Højland har en Højde af

omfattende Kundskab om Højlandets almindelige Beskaffenhed, men en systematisk Opmaaling af Højlandet er aldrig bleven foretagen; især er der en følelig Mangel paa astronomiske Positionsbestemmelser.

Endnu findes der nogle Dele af Übygderne, der aldrig ere blevne besøgte af Videnskabsmænd. De Egne, der især trænge til Undersøgelse, ere Omgivelserne "af de store Jøkler i Islands Indre. De Dele af Højlandet, der ligge ved den nordlige Rand af Langjøkull og Hofsjøkull, ere saare lidet kjendte. Fra den nordøstlige Eand af Hofsjøkull udspringer Islands længste og betydeligste Flod, Thjorså, hvis Kilder, efter hvad man véd, aldrig ere blevne besøgte. Fra samme Jøkel udspringer den vandrige Flod Hjera9svøtn, ogsaa dens Kilder ere ukjendte. Ved den nordvestlige Del af Langjøkull findes en af Islands største Lavamarker, Hallmundarhraun; den sydlige Del af denne Lavamark besøges ofte af Rejsende, da den ligger i Nærheden af en Vej mellem Syd- og Nordlandet, men den nordlige Del er ukjendt for alle, og de Kratere, hvorfra denne store La-vamasse er udflydt, kjendes ikke. De nordlige og vestlige Rande af den store Vatnajøkull ere blevne undersøgte af Forfatteren i Aarene 1884 og 1889, men endnu er der meget at gjøre i Omegnen af denne Jøkel endogsaa i rent geografisk Henseende; saaledes er Vatnajøkulls sydvestlige Hjørne aldrig blevet besøgt af Videnskabsmænd; her findes Skaptå'ens og Hverfisflodens endnu ukjendte Kilder og lidt sydligere den vældige Kraterrække, der frembragte de store Lavastrømme i Aaret 1783. Dette Udbrud var et af de største, som Verdenshistorien har optegnet, og Udbrudstedernes Omgivelser ere endnu kun ufuldstændig kjendte. Sydranden af Vatnajøkull med de utallige Skredjøkler og under Isen skjulte Vulkaner kjendes endnu kun ufuldstændig.

Den egentlige A.-irsag til de store Jøkelløb fra Skeioarårjøkull, der i den senere Tid have foraarsaget saa megen Skade, kjender man ikke; kun troer man, at de skyldes vulkanske Omvæltninger i Isørkenens Indre. De gaadefulde Grimsvøtn med de derværende Vulkaner har endnu ingen Forsker besøgt. De Vulkaner ovenfor Fljötshverfi, der i forrige Aarhundrede ved deres Udbrud gjorde betydelig Skade paa de omliggende Egne, kjendes endnu ikke, og en Mængde andre Spørgsmaal vedrørende disse Egnes fysiske Geografi vente endnu paa deres Løsning. Det takkede Alpeland, der afslutter Vatnajøkulls Isflader mod Øst, er endnu aldrig blevet besøgt af Mennesker, og Jøklens nordøstlige Rand sydfor Snæfell er endnu kun ufuldstændig kjendt. Store Partier af Nordlandets fjældrige Halvøer og en betydelig Del af det nordøstlige Island er aldrig blevet besøgt af videnskabelig dannede Forskere; dog ere disse Egne forholdsvis let tilgængelige, skjønt de ligge lidt afsides.

Af dette vil man se, at der endnu er rent geografiske Opdagelser at irjøre i Island. Hvis Island undersøges geologisk, er det nødvendigt, at der samtidig udføres geografiske Opmaalinger; man trænger baade til Oversigtskort og specielle Kort af enkelte Lokaliteter, der have stor geologisk Interesse. En nøjagtigere Opmaaling af Lavlandene vilde ogsaa have stor praktisk Betydning; Lavlandene i det sydlige og vestlige Island vilde sikkert med rationel Kultur kunne føde ti Gange saa mange Mennesker som nu. Man er i den senere Tid begyndt at indse, at en Forbedring af Samfærdselsmidlerne er et Livsspørgsmaal for disse Egne, og man har begyndt at anlægge Veje, bygge Broer o. s. v. Til at bane Vej for Kulturens Fremskridt i disse Egne ere nøjagtige Kortarbejder nødvendige.

En nøjagtig geologisk Undersøgelse af Island vilde sikkert bringe udmærkede Frugter for Videnskaben. Man har her et særdeles stort Areal med vulkanske Dannelser, d-er overgaa alt Andet af lignende Art i denne Verdensdel, og man maa rejse til Japan, Java, New Zealand eller andre meget fjærne Egne for at finde noget Lignende. Forholdene ere storslaaede og dog klare og lette at udrede i store Træk. De vulkanske Formationer ligge i Island aabne for Forskeren og dækkes ikke som i de tropiske Lande af Vegetation, Humus eller Forvitringsdannelser. Her har man et Land, hvor man paa et indskrænket Omraade kan studere alle Overgangsformer, ældre og yngre vulkanske Fænomener, de vulkanske Bjærgarters Rækkefølge og Omdannelser, Magma'ens kemiske og mineralogiske Blandingsforhold og Vulkanernes forskjellige Udviklingstrin. Kundskaben om ældre og yngre Vulkaner er, som bekjendt, en af Grundpillerne i den moderne geologiske Videnskab. I Island kan man desuden med Lethed paa den nøgne Fjældgrund forfølge Erosionens Virkninger i alle Former, og man har Lejlighed til at studere store Gletschere, udstrakte Alluvialdannelser og meget Andet.

Vi skulle derpaa gaa over til nærmere at betragte,
hvad der for Geologer og fysiske Geografer er
at undersøge i Island.

Den største Del af Island er dannet af tertiære Basalter', de lodrette Fjældsider, der vende ud imod Havet, ere ofte opbyggede af 100 vandrette eller lidet hældende Basaltbænke, der undertiden adskilles af tynde,

røde Linjer, dannede af de Slaggemasser, der ere fremkomne ved de basaltiske Eruptioner. Slaggeskorperne og Lavabølgerne paa de enkelte Basaltbænke. Mikrofluktuationsstrukturen o, s. v. vise hen til Basaltens vulkanske Oprindelse.

I Basaltegnene er der endnu meget at undersøge. I Basaltformationen ser man, at mange Dislokationer have fundet Sted. og Studiet af disse vilde sikkert være af stor Interesse. De nyere geologiske Undersøgelser have vist. at Forholdet mellem Vulkanerne og Landets Tektonik er meget lærerigt; nøjagtige geotektoniske Studier vilde ikke blot give mange Oplysninger om Islands Dannelse, men ogsaa give Bidrag til Forstaaelsen af de store vulkanske Fænomener rundt om det nordlige Atlanterhav i den tertiære Tid, og derved fik man maaske ogsaa noget at vide om selve Havbækkenets Dannelse. Basaltdannelserne synes at have en kolossal Mægtighed (3000 M. eller mere); ved nøjere Undersøgelse vil man sikkert kunne f'aa noget nøjere at vide om Mægtiglieden i forskjellige Egne. I Basalten findes en Mængde Gange, der mærkelig nok næsten alle strække sig helt igjennem alle Lagsuiter. Gangene ere endnu kun blevne lidt studerede; Undersøgelsen af deres petrografiske Beskaffenhed, deres Retninger og øvrige Forhold vil sikkert være af Betydning. Naar man vil studere Basaltformationens forskjellige Niveauer og søge at udrede Aldersfølgen i de forskjellige Egne, ville Gangstudierne sikkert ofte kunne give gode Bidrag til Forstaaelsen. Detaillerede Studier af mindre Partier i Basaltformationen har man endnu ikke gjort, og dog vilde det upaatvivleligt være af stor Interesse, hvis hele Lagsuiten paa et indskrænket Omraade blev underkastet en nøjagtig petrografisk Analyse; man kunde herved faa Rede paa de enkelte Bænkes indbyrdes Forhold, Sammensætning, Udstrækning og Oprindelse, og en petrografisk og geotektonisk Sammenligning med andre Egne vilde maaske give almengyldige Resultater.

Paa faa Steder kunde man saa nøje som i Island studere Basalternes og Doleriternes Struktur og Forvitringsformer, Zeoliters og andre Mineralers Udvikling i Mandelstenenes Hulerum og Stoffernes Vandring og Omsætning ved Luftens og Vandets kemiske Indvirkning paa vulkanske Bjærgarter. Desværre findes der ingen Dyreforsteninger indenfor den islandske Basaltformation; derimod har man. som bekjendt, paa flere Steder truffet tertiære Plantelevninger, især paa den nordvestlige Halvø. Her findes der omtrent midt i Basaltformationens mørke Lagsuiter lysere Lag af Ler, Kulskifer, Surtarbrand (fladtrykte Træstammer) og hist og her smukke Aftryk af miocene Planter. Hvor Surtarbranden findes, har man altsaa noget at støtte sig til ved Basaltformationens Aldersbestemmelse; i Nordvestlandet adskilles den i to Afdelinger ved Surtarbranden, og enkelte Steder ser det næsten ud, som om der var Diskordans mellem den højere og lavere Afdeling. Disse • Forhold maa naturligvis nøje undersøges. Paa Nordvestlandet og andre Steder danne Surtarbraadlagene en udmærket Ledetraad, naar de tektoniske Forandringer skulle udfindes og bedømmes, thi ved Laudpladens Sønderbrydning ere Surtarbrandlagene komne paa forskjellige Niveauer, hvorved Dislokationernes Størrelse kau maales. Undersøgelsen af Plaritelevningerne i Lerlagene ved Surtarbranden har den allerstørste Betydning for Geologien og den historiske Plantegeografi. I de forskjellige Lerlag kunde man rnaaske ogsaa finde Diatomacéer og andre Organismer. Hvorledes de planteførende Lerlag og andre forskjelligfarvede Lerlag ved Surtarbranden ere dannede, véd man endnu ikke, og Forholdet mellem disse Dannelser og de Pimpstensmasser og Lavastrømme, der have ødelagt de miocene Skove, er endnu ikke studeret.

Paa omtrent et Hundrede Steder rundt omkring i Island har man fundet Indlejringer og Gange af Liparit. Liparitens Masse er i Forhold til Basalten übetydelig, men Undersøgelsen af denne Bjærgart har dog en meget stor petrografisk og geologisk Interesse. Liparitindlejringer og Gange findes baade i Basalten og Palagonittuffen, og Lipariten gjennemsættes ogsaa af yngre Basaltgange. Hvor store Indlejringer af Liparit eller stokformede Masser findes i Basalten, ere Basaltbænkene som oftest slaggeagtige og uregelmæssig lejrede; undertiden ses Overgange mellem Basalten og Lipariten som afvexlende „Schlieren" i Magmaen. En detailleret Undersøgelse af forskjellige Lokaliteter er nødvendig, hvis man skal faa noget med Sikkerhed at vide om Forholdet mellem Basalten og Lipariten. Større Liparitpartier med gode Gjennemsnit, som f. Ex. flere Steder i Østlandet, have ofte et meget broget Udseende. Selve Lipariterne ere meget varierende med Hensyn til Farve og Sammensætning, og i Følge med dem er der altid mange nærbeslægtede, glasagtige Bjærgarter, især Begsten. De røde, hvide, gule og grønne Fjældsider ere gjennemvævede af et Næt af Gange; der findes alle mulige Overgange, som det vilde være af stor Interesse for Petrograferne at studere paa Stedet; den petrografiske og kemiske Analyse vilde sikkert bringe mange Oplysninger om de forskjellige Varieteters Oprindelse og indbyrdes Forhold.

En stor Del af Lipariterne er bleven omdannet af Fumaroler, og her vil der altsaa ogsaa være Lejlighed til at studere Bjærgarternes Omdannelser og Mineralernes kemiske Forvitring og Sønderdeling. Stor Interesse have ogsaa de Granophyrer, der i den senere Tid paa flere Steder ere blevne fundne i Island. Granophyrernes og Liparitemes Forhold til Gabbroen i det sydøstlige Island maa ogsaa undersøges, og Rækkefølgen og Aarsagsforbindelsen i Udkrystalliseringen af de vulkanske Magmaer vilde man rimeligvis faa god Lejlighed til at studere. Judd's, Geikie's og Andres nøjagtige Undersøgelse af lignende Forhold i Skotland har allerede bragt store Frugter for Videnskaben. Undersøgelsen af Lipariternes Strukturforhold vilde maaske ogsaa give adskillige Fingerpeg ved Undersøgelsen af ældre Dannelser i andre Lande. Nogle Steder i Island findes moderne Liparitlavastrømme med Skorper af Obsidian og Pimpsten; disse sjældne Lavastrømme have en stor Interesse, og de burde derfor nøje undersøges. I disse Liparitlavastrømme findes allevegne de smukkeste Overgange, og i den graalige Hovedmasse ser man allevegne Baand og Striber hævende og sænkende sig i store Slyngninger, Folder og Bølger. Studiet af disse Lavaers Fluidalstruktur vilde være af Interesse til Sammenligning med andre ældre Formationer.

Midten af Island optages af den mægtige Palagonittuf-Formation, som sammensættes af fine Tuffer og grove Breccier, Asker, Grus og Bomber. Der findes ogsaa her underordnede Basaltpartier, Basaltbænke, forgrenede Gange og intrusive Masser, hist og her ogsaa Liparitgange. Forsteninger eller fossilt Træ har man ingensteds fundet. De fleste islandske Vulkaner findes indenfor Palagonittuf-Formationen; nogle optræde dog i Basalt. Om Palagonittuffens Alder og Oprindelse véd man endnu kun saare lidet, og dog have Mænd som Bunsen, S. v. Waltershausen og A. Penck underkastet Palagoniten nøjagtige kemiske og mikroskopiske Undersøgelser; nøjagtige stratigrafiske Undersøgelser af Islands Midtparti vilde dog sikkert give mange Bidrag til Forstaaelsen.

Studiet af de forgrenede Basaltgange og de intrusive Masser i Palagonittuffen vil sikkert give et godt Udbytte. De indpressede Massers Strukturformer og deres Indflydelse paa Omgivelserne ere ofte højst mærkværdige; ogsaa Palagonittuffens Forvitring og Omdannelse ved Fumarolvirksomheden maa studeres. I det vestlige Island viser det sig. at Basalten er ældre end Palagonittuffen, idet dens Bænke allevegne hælde ind under Breccien; om dette er Tilfældet i andre Dele af Landet, véd man endnu ikke. Den islandske Tuf og Breccie synes at have en meget forskjellig Alder. Medens mindre Lag findes mellem de ældste Basaltdækker, synes andre Tuf- og Breccielag at høre til de alleryngste Dannelser. Ved en detailleret Undersøgelse vilde man rimeligvis faa bedre Oplysninger om disse Forhold. Ovenpaa Breccieformationen har man i de senere Aar fundet Konglomerater, der synes at være noget ældre eud Istiden; om de ere dannede af Søer eller Floder eller maaske af Havet, vides endnu ikk_e med Sikkerhed, muligvis ere de analoge med Alpernes diluviale Nagelfluh.

Dr. Paijkull var den første, der lagde Mærke til, at Doleriterne omkring Reykjavik havde fuldstændig Lavastruktur og samtidig vare isskurede, altsaa Lavastrømme, der vare udflydte under eller før Istiden. Senere har jeg fundet, at disse doleritiske, præglaciale Lavastrømme have en meget stor Udbredelse baade i det vestlige, sydlige og nordlige Island; især ere de knyttede til de Egne, der bestaa af Palagonitbreccie. De præglaciale Vulkaner have fulgt de samme Love og ere knyttede til de samme Sprækkesystemer som de moderne Vulkaner, og under de store moderne Lavastrømme findes som oftest præglaciale Doleriter. De præglaciale Udbrudsteder har jeg flere Steder fundet, ogsaa enkelte af de moderne Vulkaner som f. Ex. Snæfellsjokull, have allerede før Istiden begyndt deres Virksomhed. Da de præglaciale Lavaer dannedes, 'var Overfladens Skulptur i alt væsentligt den samme som nu, og de ligge ofte diskordant paa Basalt og Breccie. En nærmere Undersøgelse af de præglaciale Lavaer vilde i mange Retninger være oplysende; disse Lavastrømme have ofte udfyldt Terrænets Ujævnheder og flydt ned igjennem Dalene som moderne Lavaer; derved faaer man paa mange Steder en værdifuld Maale stok for den præglaciale, glaciale og postglaciale Erosion. Af andre Dannelser, der ere fremkomne umiddelbart før Istiden, kan jeg nævne nogle Crag-iiSig paa Nordkysten af Island i Nærheden af Hüsavlk. De derværende Forsteninger ligne dem, der findes i den engelske „røde Crag", og Islands Klima har dengang nok været noget lignende som det sydlige Englands nuværende Klima. Blandt Forsteningerne findes nogle amerikanske Typer, der synes at vise, at Strømforholdene i Havet omkring Island allerede dengang kunne have været omtrent de samme som nu. I Nærheden findes ogsaa nogle Plantelevninger. En nøjere Undersøgelse af Dyre- og Plantelevningerne vilde uden Tvivl give adskillige Oplysninger omKlimatforholdene umiddelbart før Istiden.

Islands Jøkler have et samlet Areal af 13,400 Q Kilm. Klimaet er særlig skikket til Udviklingen af større Gletschere, idet Luften er raakold og fugtig. Der findes vel næppe mange Lande, hvor ældre og yngre glaciale Dannelser efter en saadan Maalestok kunne studeres tæt ved hinanden. Medens man i Grønland ser sig hensat til Istidens Forhold, ser man i Island en postglacial Tid, i hvilken Ismasserne ere skrumpede ind, og Gletscheraflejringerne omarbejdes af Jøkelelve; derfor er Studiet af begge disse Landes Gletschere og Gletscheraflejringer af stor Betydning for den moderne glaciale Geologi. Allerede Paijkull, Torell og Keilhack have paapeget, hvor lærerigt Studiet af Islands Gletscheraflejringer er for Europas Geologer, idet man her kan faa en Mængde Oplysninger, hvoraf man kan drage Slutninger om Dannelsen af de glaciale Formationer paa den nordeuropæiske Slette. For danske Geologer vil Studiet af Islands glaciale Dannelser ligefrem blive en Nødvendighed, hvis man skal komme til en fuld Forstaaelse af Forholdene i Danmark under og efter Istiden.

Endnu er der uhyre meget at gjøre vedrørende Undersøgelsen af Islands moderne Jøkler; deres almindelige fysiske Geografi er ufuldstændig kjendt; man har endnu kun faa Bestemmelser af Snelinjen, og Gletschernes Højde over Havet, Jøklernes Afhængighed af de klimatiske Faktorer og Perioderne i deres Fremog Tilbagegang kunde sikkert faa Steder saa godt undersøges som i Island, hvor man ogsaa har en tusindaarig historisk Overlevering at støtte sig til. Til de islandske „Jøkelløb" findes der intet Sidestykke i andre Lande, i det Mindste ikke efter den Maalestok. Jøkelløbene fremtræde i hele deres Voldsomhed, naar de under Isdækket skjulte Vulkaner have Udbrud, saa Isen smelter; de store Sandstrækninger nedenfor Jøklerne blive ved saadanne Lejligheder overskyllede af et brusende Hav med svømmende Isbjærge og Isstykker. Herved forandres store Egnes Overfladeforhold, thi Vandflommen og Isstykkerne føre ofte en Mængde Grus og Klippestykker med sig. I historisk Tid ere Fjorde og Smaabugter blevne udfyldte, og Pynter, der før strakte sig ud i Havet, rage nu op af øde Sande temmelig langt fra Søen. Mindre Jøkelløb foraarsages ofte derved, at Elve og Smaasøer i Jøklerne gjennembryde Isdæmningerne. En Undersøgelse af de Egne, hvor saadanne Jøkelløb ofte finde Sted, vilde sikkert meget interessere Geologerne; man har ogsaa temmelig udførlige historiske Beretninger om de største af disse Katastrofer i de sidste Aarhundreder. En nærmere Undersøgelse af de islandske Jøklers Struktur og Bevægelse er aldrig bleven foretagen, og i denne Retning er der altsaa en vid Mark for fremtidige Undersøgelser. Islands utallige Jøkelelve ere meget foranderlige, rivende og vandrige og spille en stor Rolle ved Dannelsen af store Sandstrækninger og Lerflader, og en nærmere Undersøgelse af dem og deres Arbejde vilde sikkert have en stor geografisk og geologisk Interesse.

Under Istiden har Island været bedækket med et særskilt Isdække, og Mærker efter Istiden ere i Island ikke mindre almindelige end i andre nordlige Lande. Lavlandenes og Højlandenes Morænedannelser ere endnu saare ufuldstændig kjendte, og hvad man véd om de islandske glaciale Formalioner, er ikke andet end spredte lagttagelser gjorte i Forbigaaende. Der er endnu aldeles intet Forsøg blevet gjort paa at udrede den nærmere Lejring og de indbyrdes Forhold paa enkelte Lokaliteter. Skuringsmærker ser man allevegne i Island, men deres Retninger ere endnu kun blevne maalte paa c. 90 Steder, men hvis man vil faa nærmere Kundskab om Istidens Gletscherbevægelse og Skredjøklernes Retninger og Topografi, maa disse Mærker opsøges og maales paa endnu flere Steder. De islandske Bjærgarter ere ved den første Betragtning af en saa ensformig Karakter, at man næppe troer, at Studiet af erratiske Blokke kan føre til store Resultater, men naar Bjærgarterne nærmere undersøges i Detaillerne, er der ingen Tvivl om, at erratiske Blokke ville give mange Oplysninger om Istiden. Nogle Steder i Island vil man ogsaa faa Lejlighed til at studere Isdækkets Mægtighed og Højdegrænserne. Især vil dog Undersøgelsen af Gletscherelvenes Arbejde og Aflejringer i ældre og nyere Tider være af stor Betydning. I Island har man endnu lignende Forhold som ved Slutningen af Istiden i Nordeuropa, da Jøkelaflejringerne bearbejdedes af de ved Afsmeltningen frembragte Elve. Der er ingen Tvivl om, at en nærmere Undersøgelse af Islands glaciale Geologi vilde bringe flere Spørgsmaal af aktuel Interesse nærmere deres Løsning.

I Island findes mange Mærker efter en Højning af Landet eller negativ Forskydning af Strandlinjen i postglacial Tid; især ere disse Mærker almindelige i det nordvestlige Island. Her findes Strandlinjer og Kystterrasser i fast Klippe, Grusterrasser og gamle Havstokke. Muslingskaller og Hvalrosknogler samt en Mængde gammelt Drivtømmer, der _ ligger i lange, græsbevoxede Bunker parallelt med den nuværende Kystlinje: flere Steder findes ogsaa Huler udhulede af Brændingen under en højere Havstand. Paa Nordvest

landet synes Strandlinjer og Kystterrasser at gruppere sig i to Niveauer, et højere, 70^—80 M. o. H. og et lavere, 30^—40 M.; desuden findes mange lavere Havstokke. De Lavlande, der findes i Syd-Island og for Bunden af Faxebugten, have engang været under Vand; der findes i Omgivelserne af disse Lavlande adskillige gamle Havstokke og Huler udhulede af Brændingen, og her ere allevegne marine Lerdannelser meget udbredte. I Lerlagene og i Sandbakker findes mange Steder Snegle og Muslingskaller; denne subfossile Fauna er tildels af et meget mere arktisk Præg end Islands nuværende Fauna, idet Leret indeholder Yoldia arctica og andre polare Former, derimod findes i Sandbakker nærmere Kysten de samme Arter, der endnu leve i Havet omkring Island. Jeg antager, at Yoldialerets øverste marine Grænse omtrent svarer til den højeste (70^—80 M. høje) Strandlinje paa Nordvestlandet, medens Sandbakkernes Fauna er yngre. I Slutningen af Istiden have Islands Lavlande været dækkede af Havet, og i det Jøkeldynd, der afsattes af Elvene, levede et arktisk Dyreliv; siden har Kystlinjen stadig trukket sig tilbage, og endnu fortælle Indbyggerne om Skjær, der nylig ere komne op, om Sunde, der ere blevne grundere o. s. v. Disse Forhold kjender man dog endnu kun i store Træk efter foreløbige Rekognoseringer, og der er endnu meget at gjøre; især mangle nøjagtige Maalinger efter fuldt nøjagtige Metoder. Terrassernes og Strandlinjernes indbyrdes Forhold og Hældning maa maales og undersøges, de øverste marine Grrænser i Lavlandene bestemmes, og det subfossile Dyreliv maa underkastes en nøjagtig Undersøgelse. Ler- eg Sandlagenes Udbredelse og Mægtighed i forskjellige Egne maa studeres baade i deres Forhold til de ældre glaciale Dannelser og de nyere Alluvier.

Island er mest berømt for sine Vulkaner, der her fremtræde under alle mulige Former og efter en meget større Maalestok end noget andet Sted i Europa. Siden Island opdagedes i det 9. Aarh., have 20^—30 Vulkaner haft Udbrud, men flere Hundrede forhistoriske Vulkaner findes spredte rundt omkring i Midtpartiet af Island. Vulkanerne i Island ere som alle Vulkaner knyttede til Spalter i Fjældgrunden og staa i nøje Forbindelse med Landets Tektonik. Man véd nu, at Vulkanerne i Palagonittuffen midt i Island danne en stor Bue tværs over Landet, og at Vulkanerne ved Faxebugten, der tildels bryde gjennem Basalt, ere ordnede i en mindre Halvkreds omkring denne Bugt. I Detaillerne er der endnu meget at undersøge vedrørende Forholdene mellem Vulkanerne og Fjældgrundens Spaltesystemer og Dislokationer; først ved

de danne Høje, Bygge og Dæmninger med kjedelformede Fordybninger; paa Overfladen ses utallige sammenfiltrede Lavarev bøjede i lange Kurver efter den sejgflydende Masses Bølgebevægelse. Undertiden er Lavaen glat som størknet Beg, og paa Overfladen findes Rynker og Krøller som sammenviklede kæmpemæssige Orme. Mindre Lavastrømme have ofte en meget uregelmæssig Overflade og kaldes „apalhraun"; de enkelte Lavablokke ere dyngede sammen paa den mest forvirrede Maade. Disse Lavastrømme ere ofte smalle med høje Rande og hæve sig som Gjærder fra det flade Land eller den underliggende Pladelava; undertiden ser man disse Lavastrømme strække deres Arme ligesom Gletschere ned igjennem de vulkanske Bjærges Kløfter. Mellem disse to Slags Lavaer findes der mange Mellemformer, og det vilde virkelig være Umagen værd at studere alle disse Strukturformer nøjere. Om vulkanske Udbrud i Island har man mange, ofte temmelig nøjagtige historiske Efterretninger ; et nøjagtigt Studium af Lokaliteterne, hvor Udbruddene have fundet Sted, vil sikkert give mange gode Oplysninger om de vulkanske Fænomener. Yed de hyppige Udbrud i Island vilde der være Lejlighed til at studere adskilligt, der vedrører Vulkanernes Fysik, Dannelsen af Mineraler og Salte, Fumarolvirksomheden og meget mere.

Jordskjælv ere meget hyppige i Island. Mange staa i direkte Forbindelse med Vulkanudbruddene, men de fleste ere tektoniske og ere knyttede til Jordskorpens Brudlinjer. Som bekjendt, ere tektoniske Bevægelser, Jordskjælv og Vulkanudbrud Ytringer af de samme Kræfter. Nøjagtige Undersøgelser af islandske Jordskjælv ere aldrig blevne gjorte, skjønt Studiet af dem sikkert vilde give et godt Udbytte, naar Undersøgelserne og Efterretningerne blev systematisk bearbejdede. I Sænkningsomraader, som i Thingøsyssel ved Faxebugten og ved det sydlige Lavland, ere Jordskjælvene mest almindelige. Hvor Undersøgelser af Jordskjælv ere blevne anstillede efter en større Maalestok og med gode Instrumenter, som f. Ex. i Japan og Amerika, have de givet udmærkede Resultater. Opstillingen af nogle seismografiske Instrumenter i de Egne, der oftest hjemsøges af Jordskjælv, vilde have en stor videnskabelig og praktisk Betydning.

I Island findes der en Mængde alkaliske, varme Kilder; de ere i Hundredevis spredte over hele Landet og staa i nær Forbindelse med Landets Tektonik; de ere knyttede til Brudlinjer i Bjærggrunden, hvilke ofte tydelig kunne forfølges tværs over Erosionsdalene eller langs med Fjældkjæderne og paa^ Grænserne mellem Højland og Lavland; nogle vælde frem langs store Gange eller op af Spalter i Højlandets vulkanske Egne, og vulkanske Udbrud og' Jordskjælv have stor Indflydelse paa dem. De varme Kilders fysiske Forhold ere først blevne studerede i Island af Mænd som R. Bunsen og Descloiseau.r-, men endnu er der dog meget tilbage at gjøre i den Ketning. De varme Kilders Forandringer kunde særdeles godt studeres i Island, og det vilde være af Interesse at undersøge Kildernes Kiselaflejringer med de deri opbevarede Plantelevninger. Vandets Indflydelse paa Bjærgarterne, Varmeforholdene i forskjellige Dybder. Aarsagerne til deres Udbrud og intermitterende Virksomhed og rneget Andet. Af kemiske Analyser af de hede Kilders Vand i Island foreligger der endnu kun forholdsvis faa. Kulsyrekilderne, der især ere hyppige paa Snæfellsnes, ere endnu aldrig blevne undersøgte. Undersøgelsen af dem vilde dog rimeligvis baade have videnskabelig og praktisk Betydning. Ogsaa disse Kilder staa i nøje Forbindelse med Tektoniken, og de ville sikkert give flere Fingerpeg ved den geologiske Undersøgelse af disse Egnes Arkitektur. Island er meget rigt paa Solfatara'er og Maccaluber. De ere udelukkende knyttede til de Egne, der bestaa af Palagonitbreccie og staa i nær Forbindelse med Vulkanerne. Svovlkilderne have haft en meget stor Indflydelse paa Bjærgarterries Omdannelse, og Studiet af dem vil derfor have eii stor geologisk Betydning. De allerstørste Solfatara'er og Dyndpøle, der findes i Island i Kerlingarfjøll ved Hofsjøkull, ere endnu ikke blevne nærmere undersøgte, da de først bleve opdagede i Aaret 1888, og det Samme er Tilfældet med en stor Mængde andre Solfatara'er rundt omkring i Landet.

I nær Forbindelse med Vulkanerne staaer Flyvesandet, der mange Steder i Island dækker store Arealer. Den sorte eller graalige vulkanske Aske dækker ofte store Strækninger i Vulkanernes Nærhed og udfylder ofte Lavastrømmenes Hulninger; det fine Pimpstensstøv fra Askja's Udbrud i 1875 har haft en stor Indflydelse paa det nærliggende Højlands Overfladeforhold, og ogsaa pulveriseret, tørt Ler fra Jøklerne kan sine Steder føres langt bort af Vinden. Det almindeligste og mest udbredte Flyvesand er dog dannet af Palagonittuf. Den Slags Flyvesand dækker et Par Hundrede Kvadratmil østfor Jokulså i Axarfirdi og vestfor Vatnajökull. Palagonitstøvet danner saa senere i Dalene Lag, der ofte ere gjennem_vævede af Plantestængler og af Islænderne kaldes „möhella". Paa de indre Højflader ere Stormene ofte meget voldsomme

og angribe Klipperne stærkt, naar Sandet fyger over dem, saa store Klippeflader se ud, som om de vare koparrede. Palagonitfjældene omkring Fiskivötn have ogsaa faaet de mærkeligste Former ved Stormenes og Flyvesandets stadige Angreb. Ogsaa i Bygden, som f. Ex. paa Rangårvellir, have i Tidens Løb mægtige Flyvesandsdaimelser afsat sig; Storme fra det Indre føre gjeimern den aabne Port vestfor Hekla stadig nye Sandmasser ned paa Lavlandet, men man kan ved Aaløb, Kanaler og Jordfaldshuller studere de skiftende Perioder i Sandflugten med afvexlende Vegetation og Ødelæggelse ved Flyvesand. Islands Flyvesandsdaimelser ere aldrig blevne underkastede en nærmere Undersøgelse, skjønt de dog spille en saa betydelig Rolle. Praktisk geologiske Undersøgelser af Sandflugten, Klitdannelsen og Vegetationsforholdene vilde sikkert faa Betydning for en stor Del af Sydkystens Beboere, thi Flyvesandet foraarsager ofte her store Ødelæggelser.

Som i alle lidet undersøgte Lande er der i Island en Mængde Spørgsmaal vedrørende den fysisk? Geografi, der vente paa deres Løsning. I den senere Tid har Geografien gjort saa store Fremskridt, og Landene og Folkene ere blevne betragtede fra saa mange Sider og undersøgte ved saa exakte Metoder, at Geografien fuldt ud er ble ven jævnbyrdig med de andre Naturvidenskaber. Siden Geografen har lært at betragte Jordens Overfladeformer som Resultatet af de geologisk virkende Kræfter, har han en sikker Støtte, naar han vil betragte Jordens vexlende Skulptur og Dyre-, Plante- og Menneskelivet i deres indbyrdes Kausalitetsforhold. Først ved en alsidig naturkyndig Betragtning af et Lands Natur og Naturfænomener vil man komme til en dybere Forstaaelse. Geografien og den dynamiske Geologi have utallige Berøringspunkter, thi Overfladens Morfologi kan ikke forstaaes, hvis man ikke samtidig undersøger, hvorfor den er bleven saaledes; derfor har enhver geologisk Undersøgelse en vis geografisk Betydning og omvendt.

Ved den geografiske Undersøgelse kommer den kartografiske Fremstilling af Landet i første Række, og vi have allerede før omtalt, hvor mangelfuld Islands Opmaaling endnu er. Lidt efter lidt maa Landets topografiske Forhold sikkert fastsættes, og man maa gjøre saa mange Højdemaalinger som muligt, thi af disse findes endnu kun forholdsvis faa. Først naar Kortene ere blevne nogenlunde fuldstændige, kan man ad planimetrisk Vej faa Rede paa mange Spørgsmaal vedrørende de forskjellige Overfladeformers indbyrdes Forhold. Man har allevegne i Island Lejlighed til at studere Fjældform ernes Afhængighed af Bjærgarterne og de klimatiske Faktorer. Tektoniske Bevægelser have spillet en stor Rolle ved Islands Dannelse, medens Overfladens Skulptur naturligvis i Detaillerne er bleven udmejslet af Erosionen. Egentlige Fjældkjæder fremkomne ved Sidetryk, som f. Ex. Alperne, ere ukjendte i Island. Landet er et af Vulkaner opbygget Plateauland, der er blevet sønderstykket af tektoniske Bevægelser og gjennemskaaret og udmejslet af Erosionen. Erosionsformerne kunne udmærket godt studeres i Island, især i Basaltegnene. Her kan man Skridt for Skridt følge Erosionsdalenes Dannelse, idet de forskjellige Udviklingstrin findes lige ved Siden af hverandre; alle Overgange fra de rislende, forgrenede Smaabække i de stejle Fjældsider til Kløfter, Botne og Dale ser man ved Fjordene i Vest- og Østlandet. Islands fjordrige Kyster frembyde meget af Interesse for de Geologer og Geografer, der beskjæftige sig med Spørgsmaalet om Fjordenes Dannelse. Ligeledes er der meget at undersøge vedrørende Kystformerne og deres Omdannelse. Brændingen fra det aabne Ocean arbejder stadig med en vældig Kraft paa Nedbrydningen af de stejle Basaltfjælde. og store Brændingsterrasser ses ofte i Havbrynet; nogle Steder dannes store Huler, andre Steder Jættegryder o. s. v. Det vilde ogsaa være af Interesse at følge Alluviernes Vandringer og Afsætning ved Kysten; Tidevandsstrømmene have mange Steder haft stor Indflydelse paa Kystformerne. Basaltegnene ere gjennemskaarne af dybe Fjorde; derimod findes der ingen Fjorde paa Sydkysten, hvor Breccien er den raadende Bjærgart, og Jøklerne grænse tæt til Havet. Her har man derimod god Lejlighed til at studere Alluvier og Lagundannelser.

Af Søer findes der en Mængde i Island, men de fleste .ere smaa; de største have kun én Størrelse af c. 2 Kvadratmil. De islandske Søers geografiske og geologiske Forhold ere endnu meget lidet kjendte, men saa meget véd man dog, at man ser, at en Undersøgelse af dem vilde have en ualmindelig stor Interesse, thi i Island finder man en Mængde Sø former, der ere dannede paa forskjellig Maade, og Typer paa en Mængde Udviklingstrin. I Dale i Basaltegnene findes flere Steder Søer med betydelig Dybde udhulede i fast Fjæld, som f. Ex. Lagarfljöt, hvis Vandspejl ligger 26 M. o. H., medens Bunden ligger 84 M. u. H.; i Højlandets Morænemasser findes flere store Grupper af Søer, der have en forholdsvis ringe Dybde. Der findes Søer opdæmmede af Moræner i Dalene, af Fjældskred eller Fjældbækkes Detrituskegler, Søer opdæmmede af Gletschere

eller dannede af Jøkelelve, der udbrede sig og opdæmmes paa de store Lerflader i Nærheden af Jøklerne. Flere store Søer ligge i nedsænkede Partier af Lavastrømme, nogle skylde tektoniske Bevægelser deres Oprindelse, og endvidere findes der en Mængde store Kratersøer. Forfatteren var i Aaret 1889 saa heldig at finde en før ukjendt, enestaaende smuk Gruppe af store Kratersøer vestfor Vatnajøkull. Ved Kysten findes der ogsaa mange Lagunesøer. Undersøgelsen af alle disse Typer vilde sikkert give et godt Udbytte. Dybden og Temperaturforholdene i de islandske Søer ere meget lidt kjendte, og det Samme er Tilfældet med deres Dyre- og Planteliv. Ved nogle Søer paa Højlandet findes gamle Strandlinjer, der vise, at Søerne engang have haft en meget større Udstrækning, saaledes f. Ex. Hvitårvatn; her ses det dog af Terræn forholdene, at hvis Søen har været større og dybere i Fortiden, maa den have været opdæmmet af Gletschere. Eri nærmere Undersøgelse af Islands mange vandrige Floder vilde have stor geografisk og geologisk Betydning; især i det sydlige Lavland og ved Jøklerne dække Elvenes mægtige Aflejringer store Arealer. Her er der meget at undersøge, f. Ex. Flodernes Fald og Vandmængden i forskjellige Aarstider, Strømforholdene og Fossernes Arbejde, Jøkelelvenes Dyndmængde, deres eroderende Virksomhed, Dalterrasserne, Deltadannelserne og meget Andet.

Ved geografiske, geologiske og biologiske Undersøgelser i Island er det nødvendigt, at man gjør sig nøje bekjendt med Klimatologien. Islands Vejrlig er meget foranderligt; mellem de forskjellige Aar er der en stor Forskjel i Temperatur, og Maanedernes Middelvarme er meget foranderlig i forskjellige Aaringer, ligesom abnormt store Forandringer i Lufttrykket ere hyppige. Vejrets Ustadighed har en meget stor Indflydelse paa Dyrelivet, Plantevæxten og Indbyggernes social-økonomiske Forhold, og en grundig Undersøgelse af Islands Klimatologi vilde derfor sikkert give mange smukke Resultater i forskjellige Retninger. En hel Del Materiale til Islands Klimatologi findes der vistnok, men det er endnu dog ufuldstændigt og übearbejdet, især véd man endnu kun saare lidet om de. klimatiske Forhold i det indre Island. Hvor Klimaet er saa foranderligt, skal der ogsaa lange Aarrækker til at faa sikre Middelværdier. Det er dog lettere i Island at faa Oplysninger i denne Retning end i andre arktiske Lande; thi om end Befolkningen er spredt og faatallig, er den dog intelligent og forholdsvis godt oplyst, saa den kunde hjælpe paa forskjellige Maader; desuden findes der mange historiske Efterretninger om Vejrliget spredte i gamle Bøger, Annaler og Manuskripter, og de vilde være af nogen Nytte, dersom de samledes og bearbejdedes med tilbørlig Kritik. Hvis der blev sendt Skemaer til Præsterne og de bedre oplyste Bønder, kunde man maaske med Tiden faa adskillige værdifulde Oplysninger for Klimatologien og den fysiske Geografi. Man kunde f. Ex. faa noget at vide om Snelagets Varighed paa forskjellige Steder, Islægningen og Isbrydningen paa Søer og Elve, om Drivisen og flere andre Ting.

Naar Islands biologiske Forhold blev nærmere undersøgte, vilde Fagmændene sikkert finde meget af Interesse, men det vilde føre os for langt at gaa nærmere ind herpaa. Om Islands Plante- og Dyregeografi véd man endnu kun lidt, skjønt Island i denne Henseende er det lettest tilgængelige af alle arktiske Lande. Islands Planteliv er endnu langtfra fuldstændig undersøgt. Man har udelukkende samlet Planter i Bygderne langs de sædvanlige Turistveje, medens de mere afsidesliggende Egne og hele det store indre Højland ere saa godt som ukjendte i floristisk Henseende. Planternes Højdegrænser ere helt ukjendte, og de vældige Mosestrækninger, der baade findes i Bygden og paa Højlandet, ere aldrig blevne undersøgte. Med Hensyn til Undersøgelsen af Vegetationsformerne og Plantestatistiken, Planternes Biologi og Afhængighed af Klima og Jordbund er der endnu meget at gjøre. Desuden vilde man, hvis Island undersøgtes, faa nærmere Kundskab om de varme Kilders Vegetation, Søernes og Vandløbenes Flora, Sandørkeners og Lavastrømmes Planteliv o. s. v. Man kunde ogsaa efterhaanden indhente Efterretninger om de fænologiske Fænomener. Islands store Tørvemoser vilde ogsaa sikkert give mange Bidrag til Kundskaben om den islandske Vegetations Historie før og efter Istiden. Undersøgelsen af den islandske Flora har for Øjeblikket særlig Interesse, da den arktiske Floras Oprindelse og Udvikling just staaer paa Dagsordenen.

Dyrelivet i Island er fattigt, men frembyder dog adskilligt af Interesse. Insektlivet deroppe er kun meget ufuldstændig kjendt, og ligeledes vilde det være af betydelig geografisk Interesse at studere Ferskvandsmolluskerne, Landsneglene og Krebsdyrene i Højlandets Indsøer og Pytter. Naturligvis er der en Mængde andre Ting af Interesse for Zoologerne og ogsaa for Geograferne baade med Hensyn til de højere og lavere Dyr, men da det ligger lidt fjærnere, kan det foreløbig forbigaaes.

Paa faa Steder kan man saa godt som i Island
gjøre antropo-geografiske Studier vedrørende Aarsagsforbindelsen

mellem Naturfænomenerne og Befolkningens sociale Status. Island ligger paa Grænsen af den beboelige Jord, og derved tilspidses Menneskets Kamp mod Naturen i en ualmindelig høj Grad, saa det sociale Liv bliver meget mere afhængigt af Naturens Indflydelse end paa andre Steder. De indre Svingninger i Folkets materielle Status staa i meget nær Forbindelse med Klimaets periodiske Vexel, med Drivisen og meget Andet, og da man i Island har en ualmindelig nøjagtig og detailleret historisk Overlevering, ville de indre og ydre Faktorers Indflydelse paa Folkelivet i flere Aarhundreder sikkert kunne studeres med godt Udbytte af Geograferne.

I det Foregaaende har jeg gjennemgaaet adskillige almindelige Spørgsmaal vedrørende Islands geografiske og geologiske Undersøgelse, men har dog naturligvis forbigaaet en Mængde Ting, der kunde have været omtalte. Af det Foregaaende vil man dog kunne se, hvor meget der er at gjøre. Hvis til en Begyndelse nogle enkelte Sider af Islands Geografi og Geologi blev systematisk undersøgte, vilde allerede meget være vundet; man kunde da lidt efter lidt udvide Grænserne, indtil man havde faaet et fyldigt og alsidigt Billede af Landets Natur. Hvad der hidtil er blevet gjort i Island, maa hovedsagelig betragtes som forberedende Rekognoseringer, der først ville faa deres fulde Værdi, naar en systematisk Undersøgelse sættes igang. Fra kompetent Side vil vel næppe nogen tvivle om, at en saadan Undersøgelse vil have en stor videnskabelig Betydning, og man kan, som bekjendt. aldrig paa Forhaand vide, til hvilke praktiske Resultater videnskabelige Undersøgelser kunne føre. Geologien er en af de mest kosmopolitiske Videnskaber, og en nøjagtig, strængt videnskabelig Undersøgelse af et Land som Island, hvor Naturkræfternes Virksomhed er saa intensiv i Nutiden, vil kunne gavne og glæde Videnskabsmænd af alle Nationer. Man har i Island en vid Mark for Undersøgelsen af en Mængde Spørgsmaal, der just have aktuel Interesse for Geografien og Geologien, og det ligger nærmest for os Danske at undersøge det mærkelige Biland, der saa længe har været knyttet til Riget. Danske Naturforskere have tidligere hentet sig mange Laurbær deroppe, men nu i den sidste Tid har der været en Stilstand, idet alle Kræfter have været koncentrerede paa Grønland. Den systematiske Undersøgelse af dette store Polarland er bleven omtalt med den største Sympati og Anerkjendelse af hele Udlandets videnskabelige Verden. Danmark har dér i Stilhed, uden Brask eller Bram, udført et stort videnskabeligt Arbejde. Per er ingen Tvivl om, at, hvis man bestemte sig til en systematisk Undersøgelse af Island, vilde dette Foretagende ogsaa hilses med levende Bifald af Udlandets Forskere.