Literaturanmeldelse. Nordboernes Opdagelse af Amerika i de første Aar af det 11. Aarh. er en geografisk Begivenhed, paa hvilken Opmærksomheden i en særlig Grad er bleven henledet i Anledning af 400 Aars Jubilæet for Columbus' Opdagelse. Som bekjendt, ejer det store kongelige Bibliotek i Kjøbenhavn i den navnkundige „Flateyjarbok" —• Flatøbogen — det fuldkomneste af alle islandske Manuskripter, skrevet mellem 1380 og 1400 for Jon Hakonsson. Manuskriptet tilhørte i det 17. Aarh. Jon Finsen af Flatø i Breidafjord (Island), fra hvem det gjennem Biskop Brynjulf i 1662 kom til det kongelige Bibliotek i Kjøbenhavn. I Flatøbogen omhandles Nordboernes Vinlandsfærd, og hvad der i Bogen findes herom er blevet reproduceret af Generalstabens topografiske Afdeling, fra hvilken der desangaaende er bleven given følgende Redegjørelse:

„For at bidrage til, at det bekjendte islandske Manuskript „Flateyjarbok", hvis Oversendelse til Chicago-Udstillingen i sin Tid var bebudet, skulde kunne reproduceres, i Paid det paa en eller anden Maade gik tabt, tilbød Generalstabens topografiske Afdeling det store kongelige Bibliotek at fotografere det, saaledes at de negative Plader skulde opbevares, uden at det den Gang var paatænkt at tage nogen Kopi deraf. Kultusministeriet akcepterede Tilbudet og Fotograferingen paabegyndtes den 28de Januar. Forinden den var til Ende, opgav man imidlertid at sende Originalen til Chicago, hvorfor Afdelingen besluttede at lade en fotografisk Gjengivelse repræsentere den paa Udstillingen; men for samtidig at gjøre sit til en lettere Forstaaelse af Originalen, der er skreven i gotisk Munkeskrift, som kun Fagmænd kunne tyde, bestemte man sig for fotolitografisk at reproducere den Del af Bogen, der omhandler Nordboernes Vinlandsfærd¹), saaledes at der til Munkeskriften føjedes en Transcription med latinske Bogstaver samt en Oversættelse til Engelsk og Dansk. Og for at vise disse to Sprogs store Lighed med det gammelislandske har man bestræbt sig for at give Oversættelsen Linie for Linie og næsten Ord for Ord, uagtet dette selvfølgelig har medført, at Sproget er blevet mindre godt".

For denne Reproduktion vil Enhver, der blot har nogen geografisk, historisk og sproghistorisk Interesse, være Generalstabens topografiske Afdeling særlig taknemmelig, da man i den ejer et fortræffeligt Overblik over, hvad Flatøbogen bringer om Nordboernes Vinlandsrejser ligefra den fængslende „Fortælling om Erik den røde" og den interessante Beskrivelse af Nordboernes Vinlandsrejser til de senere, ganske korte Meddelelser, der findes i Manuskriptet om „^Vinland" og „Markland", Meddelelser, der ende med følgende faa Ord om en Rejse i 1347: „Da kom Skib fra Grønland, som havde sejlet til Markland og atten Mand derpaa".

Det er overflødigt at bemærke, at den foreliggende Reproduktion fremtræder i en for Øjet yderst tiltalende Form, men vi kunne ikke noksom fremhæve den Maade, paa hvilken Stoffet er ordnet og, fremfor Alt, Oversættelsen til Engelsk og Dansk, der er foretagen med den største.Omhu og saare vel skikket til at vise den store, slaaende Lighed mellem det gammelislandske og det danske og engelske Sprog. Alene af denne Grund har den omhandlede Reproduktion sin store Interesse, og overhovedet er det foreliggende Arbejde ;if den Natur, at det fortjente at blive tilgængeligt i virlo Kredse, bl. A. i Folke- og Skolebiblioteker, thi det er hævet over al Tvivl, at man her har en Læsning for sig, der i flere Retninger er vel skikket til at vække Interesse for sund og god Kundskab.

1) Fra den Snorre, der i Beretningen omtales som født i Amerika, nedstamme de fleste af vore bekjendte islandske Slægter, som: Thorlacius, Vidalin, Stephensen, Thorkelin, Finsen, o. s. v. samt Bertel .Thorvaldsen.