II

I Tidernes Løb er der skrevet Adskilligt om Befolkningsforholdene i Grønland, og de fleste Forfattere have, saavidt mig bekjendt, set alt Andet end lyst paa Forholdene i vort fjærne Biland, ja, enkelte have endog paastaaet, at det grønlandske Folk var viet til Undergang, at Befolkningen aftog i synlig Grad o. m. to. Dr. Fridtjof Nansen siger saaledes i sin Bog, betitlet „Eskimoliv", Kristiania, 1891, S. 276, efter at have anført forskjellige Tal til Støtte for sin Paastand, at: „Dette Samfund (det grønlandske) sejler med Lig i Lasten".

Uden her at ville indlade mig paa en Kritik af den sidstnævnte Forfatters Udtalelser om Grønland og grønlandske Forhold i det Hele taget, skal jeg i det Følgende søge at skaffe Opklaring paa, hvorvidt Befolkningsforholdene i Grønland virkelig ere saa fortvivlede, som af Dr. Nansen anført, og jeg kan da begynde med at udtale, at det heldigvis ikke staaer saa galt til med disse, men at man tværtimod tør se Fremtiden imøde med fuld Fortrøstning til, at det grønlandske Samfund nok vil bevare sin Tilværelse.

Her maa det imidlertid ikke lades ude af Betragtning, at blandt en Befolkning som den grønlandske med mindre heldige hygieiniske og sanitære Forhold, der ere en nødvendig Følge af Klimaet og af Befolkningens Erhverv som Jagtfolk, og som navnlig fremtræde i Husenes mindre renlige Tilstand og Befolkningens Evne og Tilbøjelighed til at sætte sig ud over Alt, hvad der kan henføres under fornuftig Levevis, maa Epidemier, naar de først optræde, kræve et ret betydeligt Mandefald. Særlig gaaer det her som maaske ogsaa andre Steder ud over Børn i den spæde Alder; men forøvrigt pleje Epidemier ikke at spørge om Alder og Kjøn, men bortrive uden Hensyn Unge og Gamle, Mandfolk og Kvinder. Omendskjønt det grønlandske Samfund i den af mig her behandlede 31 aarige Periode (1861 —1891) har været hjemsøgt af adskillige, ja, endog af flere alvorlige Epidemier, har det dog bevist, at det er sejgt og levedygtigt.

Allerede i Egedes Tid var Grønland hjemsøgt af en epidemisk Sygdom, Kopperne, der antages at have krævet 2 å 3000 Ofre blandt den indfødte Befolkning; i 1782^—85 skal der have hersket en pestagtig Epidemi i en stor Del af Sydgrønland, under hvilken mange døde; i 1800 optraadte Kopperne atter i Egedesmindes og Holstensborgs Distrikter og krævede c. 350 Ofre, og endelig herskede der i Aarene 1805^—06 atter en Epidemi, ledsaget af Misfangst og Hungersnød. Optræden af Epidemier kan saaledes ikke siges at være noget særligt Nyt i Grønlands Historie, men heldigvis har Landet i den nyere Tid været forskaanet for saa fordærvelige Farsoter som de nysnævnte. Den Sygdom,

der nutildags — sikkert ligesom i tidligere Tid — hyppigst optræder epidemisk, er en Forkølelsessygdom, der snart har Navn af „Influenza" og snart kaldes „Stingepidemi*)"; den optræder som Kegel om Foraaret eller Sommeren, naar mildere Vejrlig indtræffer, og forplanter sig gjaerne med rivende Hurtighed, men der er forøvrigt Intet i Vejen for, at den kan optræde paa saa godt som enhver Aarstid, og den kræver som Regel altid mange Ofre.

Jeg skal nu begynde med at fremsætte en specificeret Fortegnelse over den samlede Folkemængde i Sydgrønland, i Nordgrønland og i hele Grønland i den ovenfor nævnte 81 aarige Periode:

I Henhold til tidligere Folketællinger androg
Folkemængden

For de enkelte Kolonidistrikters Vedkommende
stille Forholdene sig saaledes:

Da det imidlertid ikke er de absolute Tal, dei afgjøre, hvorvidt et Samfund bestaaer selvstændigt ellei ej, idet Tilgang og Afgang i saa Henseende jo spille en vigtig Rolle, turde det maaske her blive af største Interesse at undersøge Forholdet mellem indtrufne Fødsler og Dødsfald i den her behandlede Periode, ds

---

*) Denne Sygdoms Forekomst er videnskabeligt behandlet af nuværende Professor Carl Lange, (jvfr. Særtryk af Bibliotek for Læger, 5. Række, 3. Bind. 1864).

*) Denne Sygdoms Forekomst er videnskabeligt behandlet af nuværende Professor Carl Lange, (jvfr. Særtryk af Bibliotek for Læger, 5. Række, 3. Bind. 1864).

fra et Aar til et andet, bortset fra Fødsler og Dødsfald, idet der, særlig i Nordgrønland, finder hyppige Omflytninger Sted mellem de forskjellige Distrikter, hvilket selvfølgelig er uden Betydning for Grønlands samlede Folketal.

Den efterstaaende Fortegnelse giver Oplysning om, hvormange Fødsler og Dødsfald, der i den Slaarige Periode ere indtrufne i Sydgrønland, i Nordgrønland og i hele Grønland, ledsaget af en Beregning over, hvormange der ere fødte og døde for hvert 1000 Levende.

De her anførte Tal ere uddragne af de officielle
Mandtalslister, der hvert Aar indsendes af vedkommende
Inspektør, og ere byggede paa de fra
Kolonibestyrerne indhentede Oplysninger.

Af den meddelte Oversigt vil det allerede fremgaa, at det grønlandske Samfund som Helhed taget ikke „sejler med Lig i Lasten", thi noget Saadant kan man dog ikke med Kette sige om et Samfund, hvor i en Række af 31 Aar Fødslerne overstige Dødsfaldene med 583 (af en Befolkning paa ca. 10,000 Individer). Herimod kunde maaske indvendes, at dette Overskud kunde være fremkommet i den første Del af Perioden, og at Tilbagegangen derfor godt kunde være tilstede alligevel; for at modbevise denne mulige Paastand har jeg inddelt Perioden i 3 Underperipder, nemlig 1861—70, 1871^—80 og 1881—91, og Forholdet bliver da som ovenstaaende Tabel udviser; altsaa Fremgang og ikke, som Dr. Nansen siger, Tilbagegang.

Hvad Folketællingerne i længst svundne Dage angaaer, da turde det sikkert være Tvivl underkastet, om de kunne udgives som fuldt paalidelige; jeg skal imidlertid ikke her opholde mig ved dem, men gaa over til nærmere at forklare det af mig ved mine Beregninger over den 31 aarige Periode indvundne Resultat.

Naar det paa den ene Side viser sig, at der i de 31 Aar fremkommer et Overskud af Fødte mod Døde paa 583, vil man paa den anden Side af Tabel B se, at dette Overskud skyldes Befolkningen i Nordgrønland (-(-771), hvorimod Befolkningen i Sydgrønland viser en Tilbagegang af 188 (altsaa Overskud af Døde mod Fødte). Ligeledes vil man se, at der for 1000 Levende i Gjennemsnit døde i Nordgrønland 28, men i Sydgrønland 40, ligesom der for

det samme Antal Levende i Gjennemsnit fødtes i Nordgrønland 34, i Sydgrønland derimod 39. Heraf turde man maaske være tilbøjelig til at antage, at Befolkningen i Nordgrønland levede under bedre sanitære Vilkaar; dog troer jeg, at dette ikke forholder sig saaledes, men derimod at Grunden maa søges deri, at Sydgrønland i den omtalte Periode oftere har været hjemsøgt af alvorlige Epidemier, og at disse paa Grund af de i Sydgrønland tilstedeværende særlige Forhold ere optraadte med forholdsvis større Dødelighed end i Nordgrønland. Idet jeg senere vil faa Lejlighed til nærmere at betragte Dødeligheden i Sydgrønland, turde det maaske være af Interesse at se, hvorledes Forholdene mellem Fødsler og Dødsfald stille sig indenfor de forskjellige Kolonidistrikter; Oplysninger i saa Henseende findes i nedeustaaende Tabeller C og D, der indeholde Fortegnelse over de i den 81 aarige Periode indtrufne Fødsler og Dødsfald dels i de sydgrønlandske Kolonidistrikter (C), dels i de nordgrønlandske (D), ledsagede af en Beregning over, hvormange der ere fødte og døde for hvert 1000 Levende.

Heraf vil man se, at medens i Sydgrønland kun 2 Kolonidistrikter, Sukkertoppen og Holstensborg, kunne møde op med et positivt Resultat, er dette paa en enkelt Undtagelse nær (Jacobshavns Distrikt) Tilfældet med alle Kolonidistrikterne i Nordgrønland.

Medens Gjennemsnits-Fødselsprocenten i Nordgrønland synes at være nogenlunde ens i de forskjellige Distrikter, svingende fra 32 til 35 pr. °/₀₀, udviser den større Svingninger i Sydgrønlands Distrikter,

hvor den laveste er 34 pr. °/oo> en højeste 43*). Ligeledes synes der i Nordgrønland at være større Stabilitet tilstede med Hensyn til Gjennemsnits-Dødelighedsprocenten i de forskjellige Distrikter (26, 27, 28, 28, 29, 29 og 83 pr. %₀) end i Sydgrønland, hvor Procenten pr. °/₀₀ viser sig at være 36, 37, 41, 41 og 44**).

Til Oplysning om, hvorledes Forholdet med Hensyn til Fødsler og Dødsfald stiller sig i Sydgrønland mellem de danske og de herrnhutiske Menigheder (de niæhriske Brødre-Menigheder), har jeg i hosstaaende Tabel E givet en Oversigt over dette Forhold, idet jeg dog hertil skal bemærke, at ved „dansk Menighed" forstaaes Befolkningen i alle Distrikterne i Sydgrønland, der henhører under den danske Mission, og med Benævnelsen „herrnhutisk Menighed" menes de Grønlændere i Julianehaabs og Godthaabs Distrikter, der henhøre under den herrnhutiske Mission.

Inddeler man, som foran under Tabel B, Perioden
i 3 Underperioder o: 1861 — 70, 1871—80 og 1881—91,
faaes følgende Resultat:

Den danske Menighed har altsaa i første Underperiode givet et negativt, i de to andre et positivt Eesultat, medens for den herrnhutiske Menighed alle tre Underperioder give et negativt Resultat. Det ses saaledes allerede heraf, at Nedgangen hovedsagelig viser sig for den herrnhutiske Menighed.

For yderligere at paavise Forholdet mellem dansk og herrnhutisk Menighed i de blandede Distrikter 9: Julianehaabs og Godthaabs, har jeg i efterstaaende Tabel F opstillet «n Oversigt over Fødsler og Dødsfald i bemeldte tvende Distrikters to Menigheder, hvilken Oversigt iøvrigt er behandlet paa samme Maade som de lignende i Tabellerne B—E.B^—E.

Heraf fremgaaer altsaa, at i Julianehaabs Distrikt have saavel den danske som den herrnhutiske Menighed bidraget til Befolkningens Nedgang, mest dog den sidstnævnte, hvor det samlede Overskud af Fødte mod Døde i hele Perioden er -f- 134, medens det i samme Tid for den danske Menighed kun er -j- 44. I Godthaabs Distrikt stille Forholdene sig imidlertid

endnu værre for den derværende herrnhutiske Menighed, idet den for hver enkelt Underperiode møder op med et negativt Resultat — den herrnhutiske Menighed i Julianehaabs Distrikt opviser dog i en Underperiode:

---

**) Med Hensyn til den store Dødelighedsprocent (44 pr. */oo) i Frederikshaabs Distrikt skal jeg bemærke, at denne vistnok for en Del stammer fra Udstedet Arsuk og Omegn, hvor syfilitisk Sygdom er optraadt og har anrettet stor Skade blandt Befolkningen; en nærmere statistisk Oversigt over dette Forhold har jeg imidlertid ikke kunnet skaffe tilveje.

*) Den høje Fødselsprocent i Frederikshaabs Distrikt (43 pr. %0) hidrører utvivlsomt fra den Omstændighed, at der i dette Distrikt fødes forholdsvis mange Børn udenfor Ægteskab som Følge af, at der ved det i Distriktet værende Kryolitbrud aarlig opholder sig en større

**) Med Hensyn til den store Dødelighedsprocent (44 pr. */oo) i Frederikshaabs Distrikt skal jeg bemærke, at denne vistnok for en Del stammer fra Udstedet Arsuk og Omegn, hvor syfilitisk Sygdom er optraadt og har anrettet stor Skade blandt Befolkningen; en nærmere statistisk Oversigt over dette Forhold har jeg imidlertid ikke kunnet skaffe tilveje.

*) Den høje Fødselsprocent i Frederikshaabs Distrikt (43 pr. %0) hidrører utvivlsomt fra den Omstændighed, at der i dette Distrikt fødes forholdsvis mange Børn udenfor Ægteskab som Følge af, at der ved det i Distriktet værende Kryolitbrud aarlig opholder sig en større

Inddeles atter her, som foran, Perioden i Underperioder, faaes:

1881—91 et positivt Resultat: -{- 74 — der er størst
i 1861—70, aftagende i 1871—80, men atter tiltagende
i 1881—91.

Naar man nu sammenholder det her Anførte med
Tabel G, fremgaaer heraf, at Nedgangen i Befolkningens
Antal i Sydgrønland (altsaa Overskud af Døde mod
Fødte), skyldes føleende Distrikter:

Julianehaabs med en Nedgang af 178,
Frederikshaabs — — — 20 og
Godthaabs — — — 210;

heraf falder igjen paa:
Dansk Menighed og herrnhutisk Menighed
Julianehaab -r- 44 -f- 134
Frederikshaab -j- 20
Godthaab (+ 68) -r- 278
eller ialt (+4) H- 412

De angivne Tal godtgjøre übestridelig, at Nedgangen i Befolkningens Antal i Sydgrønland væsentlig fremtræder i den herrnhutiske Menighed; vel kunne enkelte Distrikter, hvis Befolkning udelukkende henhører under dansk Menighed, fremvise enkelte Aar, hvor Dødelighedsprocenten er højere end det uheldigste af Aarene for den herrnhutiske Menigheds Vedkommende — saaledes Holstensborgs Distrikt i 1861: 176 pr. %₀ og Frederikshaabs Distrikt 1875: 171 pr. °/₀₀ — men alligevel bliver dog Enderesultatet uheldigst for den herrnhutiske Menighed, for Holstensborg Distrikt bliver Resultatet endog positivt og for Frederikshaabs Distrikt kun -~ 20; at den herrnhutiske Menighed i Godthaabs Distrikt, med Hensyn til Dødelighedsprocentens Størrelse, er sørgeligst stillet i hele Grønland, fremgaaer jo ogsaa af det Foranstaaende, ligesom Fødselsprocenten i samme Menighed er den laveste i hele Sydgrønland.

Jeg skal endnu kun fremføre, at Forholdet mellem
Fødsler og Dødsfald i de to blandede Distrikter i
Tiden før 1861 stiller sig saaledes:

Julianehaabs danske Menighed.
Overskud af Fødte
Fødte. Døde. , _ n
mod Døde.
1835—60 1201 952 -f- 249
Julianehaabs herrnhutiske Menighed.
Overskud af Fødte
Fødte. Døde. . _ .
mod Døde.
1835—60 1114 1075 + 39
og naar man tager Perioden 1825—60, for hvilken
imidlertid Oplysninger for den danske Menigheds Vedkommende
ikke foreligge,
Julianehaabs herrnhutiske Menighed.
Overskud af Fødte
Fødte. Døde. , __ .
mod Døde.
1825—60 1451 1474 -=- 23
og for
Godthaabs danske Menighed. *)
Overskud af Fødte
Fødte. Døde. . _ .
mod Døde.
1825—60 443 318 + 125

Godthaabs herrnhutiske Menighed.
„ , , Overskud af Fødte
Fødte. Døde.
mod Døde.
1825 —60 998 1005 -r- 7

Altsaa er det fornemlig i Perioden 1861—91, at
Nedgangen har været saa betydelig.

Ser man endelig hen til Fornoldet mellem Mandkjøn og Kvindekjøn i Grønland, faaer man følgende Resultat (Opgivelserne for 1834, J 840, 1845 og 1855 i Henhold til Særtryk af „Statistiske Meddelelser", 3. Kække, XII) for Forholdet mellem den mandlige og kvindelige Del af Befolkningen:

Det viser sig saaledes, at Overtallet af Kvinder er adskilligt større i Syd- end i Nord-Grønland, ja, den sidstnævnte Landsdel møder endog op med et Aar (1855), hvor Kvindekjønnet er i Minoritet. For yderligere at faa konstateret, hvorfra det store Overtal af Kvinder i Sydgrønland stammede, har jeg foretaget de fornødne Beregninger, hvorefter der i de forskjellige sydgrønlaridske Distrikter (de blandede Distrikter delte i dansk og herrnhutisk Menighed) for hvert 1000 Mænd fandtes af Kvinder:

Horn det vil ses, har Kvindekjønnet i Grønland, som ogsaa i Danmark, Overtallet i Sammenligning med Mandkjønnet; kun i Holstensborgs Distrikt viser det omvendte Forhold sig for nogle enkelte Aar. For den herrnhutiske Menighed i Godthaabs Distrikt er Kvindekjønnet hele Perioden igjennem i saa stærkt Overtal, at her foreligger et fremtrædende Misforhold.

Hvad angaaer de til Vestgrønland fra Østkysten
tilrejste Hedninger, der paa en enkelt Undtagelse
nær alle ere flyttede til den herrnhutiske Menighed i

---

*) Oplysninger om Aarene 1827, 1833, 1841 og 1847 mangle for den danske Menigheds Vedkommende.

*) Oplysninger om Aarene 1827, 1833, 1841 og 1847 mangle for den danske Menigheds Vedkommende.

Julianehaabs Distrikt og navnlig ere blevne anbragte ved Missionsstationen Frederiksdal og i dens Omegn, da er jeg ikke i Besiddelse af tilstrækkelige Oplysninger til nøjagtig at kunne opgive, hvorledes dette Forhold stiller sig for Tiden før 1861 (dog kan jeg oplyse, at i Tidsrummet fra 1826—32 er der tilflyttet ikke færre end 220 Hedninger til Frederiksdal); for Aarene 1861^—91 har Tilgangen af Hedninger til den nævnte Missionsstation været:

Det er saalédes i og for sig ikke nogen betydelig Tilvæxt, den herrnhutiske Menighed paa denne Maade har faaet, men, naar Hensyn tages til de smaa Tal, mellem hvilke man her bevæger sig, dog en Tilvæxt,. der har sin Betydning; nogen væsentlig Indflydelse paa Dødelighedsprocenten kan Tilflytningen dog ikke antages at have haft.

Af Dødsaarsagerne i Grønland er det ikke muligt at give en Fremstilling, der kan gjøre Krav paa at være, om end kun nogenlunde, paalidelig. Der er for jeblikket kun ansat tre Distriktslæger i hele Grønland, og som Følge af Landets store territoriale Udstrækning og klimatiske Forhold kunne de kun gjøre direkte Nytte i det dem betroede Distrikt en kort Tid af Aaret. Begrundet heri maa det overlades til Kolonibestyrerne, Udstedsbestyrerne eller paa de mindre Bopladser Kateketerne (o; de indfødte Lærere) eller Andre at bestemme Dødsaarsagerne. hvoraf igjen følger, at Bestemmelsen af Dødsaarsagen bliver meget usikker og übrugbar til statistiske Øjemed.

Der er imidlertid en Dødsaarsag, som bestemt kan opgives, nemlig „Omkomne i Kajak", en Dødsaarsag, som desværre spiller ingen uvæsentlig Eolle i Grønland; efter Forholdenes Natur forekomme disse Dødsfald hyppigere i Sydgrønland end i Nordgrønland. I sidstnævnte Landsdel er Havet som Eegel en stor Del af Vintertiden tilfrosset, og Grønlænderen er saalédes forhindret i at kunne gaa i Kajak, hvorimod Befolkningen i Sydgrønland — Holstensborgs Distrikt tildels undtaget — som Regel hele Aaret rundt kan færdes paa Søen. En anden Dødsaarsag, „Ulykkelig Hændelse", kan ogsaa bestemt opgives og kan saalédes gjøres til Gjenstand for statistisk Undersøgelse; ved Benævnelsen „ulykkelig Hændelse" forstaaes: Druknede, Ihjelfrosne, Omkomne ved Vaadeskud o. s. v.

I 2. Bind af sit Værk „Grønland, geografisk og statistisk beskrevet" fremsætter Dr. Eink (S. 266) en Liste over de i Sydgrønland forekomne Dødsaarsager imellem Aarene 1782 og 1853, i hvilken Periode der efter hans Opgivende i Sydgrønland af 4770 optalte Dødsfald falder 415 paa „Omkomne i

Kajak" og 133 paa „Ulykkelige Hændelser" eller henholdsvis 8.7 og 2.8% *f samtlige Dødsfald; hvorvidt disse Tal gjælde for hele Sydgrønland eller kun for enkelte Distrikter, fremgaaer ikke af Dr. Rinks Udtalelser, og det turde maaske derfor være usikkert at drage Sammenligninger mellem den af Dr. E. opstillede Beregning og Forholdet i den af mig her omhandlede Periode (1861—91). I foranstaaende Tabel 6r er der givet en Fremstilling af, hvormange der aarlig ere omkomne i Kajak saavel i Syd- som i Nordgrønland samt af de ved „ulykkelig Hændelse" forekomne Dødsfald (ligeledes i begge Inspektorater); for end yderligere at paavise disse Dødsaarsagers fluktu erende Forekomst har jeg troet det rigtigst at anføre Kesultatet for hvert enkelt Aar i Perioden.

Af denne Oversigt fremgaaer altsaa, at der i hele Sydgrønland i Perioden 1861^—91 ialt er omkommet 573 Indfødte i Kajak og død 156 paa Grund af ulykkelig Hændelse, eller henholdsvis 8.3 og 2.3% af samtlige Dødsfald, medens i Nordgrønland kun 170 ere omkomne i Kajak i samme Tidsrum, men 191 døde ved ulykkelig Hændelse, eller henholdsvis 4.7 og 5.3% af samtlige Dødsfald. At der er omkommet saa mange flere i Kajak i Syd- end i Nordgrønland hidrører vel, som foran berørt, for en Del fra, at Sydgrønlænderne som Eegel kunne færdes i Kajak saa godt som hele Aaret rundt.

Det er i det Foregaaende allerede nævnet, at epidemiske Forkølelsessygdomme (Sting, Influenza) ofte hjemsøge Grønland. Disse Sygdomme forøge ikke alene Dødeligheden, men efterlade Svækkelse hos Befolkningen og forringe saaledes dens Erhvervsevne for kortere eller længere Tid. Af Hensyn til den Betydning, som disse og andre Epidemier have for Befolkningens Livsvilkaar, skal der her gives en samlet Oversigt over Epidemierne i 1861—91. Oversigten grunder sig paa de aarlige Beretninger fra Inspektørerne og har beholdt de i Beretningerne brugte Betegnelser for Sygdommene.

Sydgrønland.

1861.

I Slutningen af Foraaret begyndte en epidemisk Sygdom ved Holstensborg; bortrev endnu ud paa Sommeren en ikke ringe Del af Befolkningen paa de denne Koloni nærmeste Pladser og sporedes kjendelig sydefter.

1862.

Sygdommen fra 1861 begyndte i Foraaret igjen
ved Frederikshaab og har om Efteraaret været temmelig
ondartet, navnlig ved selve Godthaab.

1863.

I August Maaned optraadte en ondartet Brystepidemi, som i Forbindelse med andre Brystsygdomme bortrev 126 Individer; ramte især Godthaabs Distrikt. Om Vinteren fremkaldtes, paa Grund af Misfangst og Vinterens Strænghed, en sygelig Tilstand, der i de mellemste Distrikter bortrev 60 Personer.

1864.

Om Sommeren udbrød atter den sædvanlige Brystepidemi; den begyndte ved Holstensborg i Juni og hjemsøgte derpaa Sukkertoppens og Godthaabs Distrikter (indtil Fiskenæsset); længere sy defter var den ikke af nogen Betydning; den optraadte især ondartet i Sukkertoppens Distrikt, hvor den bortrev 38 Personer. Om Efteraaret optraadte en Sygdom af tvivlsom Karakter, der imidlertid i Beretningen kaldes for Kighoste; denne Epidemi bortrykkede ved Holstensborg 18, ved Sukkertoppen 30 og ved Godthaab 20 Personer.

1867.

Eftersommeren var mindre gunstig; ved Julianehaab og Godthaab herskede Stingsygdom, foruden en rheumatisk Epidemi, som ved Julianehaab bortrev ca. 100 Individer.

1871.

Om Foraaret herskede i Julianehaabs Distrikt en
ondartet Brystepidemi, der ogsaa synes at være optraadt
i Vintertiden.

1872.

I Foraaret synes atter en ondartet Brystepidemi
at være optraadt i Julianehaabs Distrikt.

1873.

I Foraaret optraadte de sædvanlige Forkølelsessygdomme mere udbredte og farlige end almindelig. Henimod Midten af Maj begyndte ved Godthaab en Epidemi, der fra først af optraadte som simpel Influenza, men efterhaanden antog en mere ondartet Karakter og udbredte sig over hele Inspektoratet.

1875.

Sydgrønland har været særlig uheldig i sanitær Henseende. En Epidemi, der betegnes som Eosen i Forbindelse med Influenza og Underlivsbetændelse, synes at være begyndt længere nordpaa, men viste sig dog først ondartet ved Frederikshaab og Julianehaab.

1876.

Denne (under 1875 omtalte) Epidemi naaede de
sydligste Pladser i Julianehaabs Distrikt henad Foraaret

1876, kulminerede med det Samme og standsede snart derefter. lait ere 150_—200 Personer i Frederikshaabs og Julianehaabs Distrikter bortrevne ved denne Epidemi (o: 1875 og 1876), som forøvrigt sprang over flere beboede Pladser, medens den rasede saameget desto heftigere paa enkelte andre, navnlig ved selve Kolonien Julianehaab samt Missionspladserne Lichtenau og Igdlorpait (begge herrnhutiske). Dødeligheden gjorde sig mindst gjældende blandt Mænd i den kraftige Alder. Tyfus har hersket i Foraaret i en Del af Sukkertoppens Distrikt. Først henad Efteraaret havde den Epidemi af Influenza og Sting, som om Sommeren herskede i Nordgrønland, naaet Sydgrønlands nordlige Distrikter, hvor den paa et enkelt Udsted bortrev 11 Personer.

1877.

I Godthaabs Distrikt og blandt den ved Kolonien Sukkertoppen boende talrige Befolkning herskede i Foraaret megen Sygelighed, navnlig gastriske Sygdomme af ondartet Karakter, der dog aftoge efterhaanden hen paa Sommeren.

1881 og 1882

I Efteraaret 1881 udbrød ved Julianehaab en Epidemi af gastrisk Feber med enkelte Tilfælde af Tyfus, som fra selve Kolonien efterhaanden udbredte sig videre, navnlig til den sydlige Del af Distriktet, og først ophørte i Efteraaret 1882.

Epidemien optraadte i den første Tid (1881)
temmelig mild, blev hen paa Foraaret (1882) mere ondartet,
men voldte dog heller ikke da mange Dødsfald.

1884.

Om Foraaret og Sommeren optraadte forskjellige,
tildels temmelig ondartede epidemiske Sygdomme,
der ophørte hen paa Efteraaret.

1886.

I Julianehaabs og den sydligste Del af Frederikshaabs Distrikter vare i Begyndelsen af Sommeren de sædvanlige Forkølelsessygdomme temmelig udbredte og medførte, særlig i Julianehaabs Distrikt, ikke ganske faa Dødsfald.

1889.

t Midten af Maj begyndte der i Julianehaabs Distrikt en Influenza-Epidemi, som i Løbet af Sommeren bredte sig nordefter lige op til Umanak i Nordgrønland.

I Julianehaabs Distrikt har denne Epidemi været temmelig ondartet og krævet ikke saa faa Ofre, ligesom den ogsaa har holdt sig længe dér, medens den ellers i de fleste Egne synes at have haft en mildere Karakter og snart var overstaaet uden at have medført større Dødelighed.

Nordgrønland

1860.

Det raakolde og fugtige Vejr i Forsommeren medførte en meget heftig Influenza-Epidemi i Uperniviks Distrikt, hvor næsten hele Befolkningen angrebes i en ganske usædvanlig Grad. Sygdommen bortrev enkelte gamle og svage Folk og efterlod forøvrigt en temmelig langvarig Svækkelse selv blandt den kraftigere Del af Befolkningen.

1866.

I Egedesmindes og tildels i Kitenbenks Distrikter
herskede der Influenza om Efteraaret.

1867.

I Foraaret udbrød Influenzaen atter som en udpræget Epidemi; kun Uperniviks Distrikt forskaanedes. Sygdommen var mest dødelig i Diskobugtens Distrikter, hvor 4% af Befolkningen (ca. 110 Mennesker) bortreves, ikke alene Gamle og Svage, men ogsaa Mænd og Kvinder i kraftig Alder.

1871.

I Distrikterne omkring Diskobugten saavel som i de nordligere Distrikter herskede en Sygelighed, der ytrede sig ved Hudaffektioner, som Rødlinger, Neldefeber, Mæslinger o. s. v.

1872.

De Hudsygdomme, som i 1871 bortrev en Del Børn, ytrede sig i 1872 i flere Egne af Inspektoratet, som tidligere havde været forskaanede derfor, navnlig i Umanaks og tildels i Uperniviks Distrikt. I den bedste Sommertid greb Sting- og Brystsygdomme meget om sig, i Særdeleshed i de sydligere Egne, men tildels ogsaa i Umanaks Distrikt, og krævede mange Ofre.

1876.

Ud paa Foraaret indfandt sig den sædvanlige Forkølelse med Sting. Alene paa en enkelt Boplads under Upernivik døde af 80 Beboere de 11 i Løbet af 4 Uger, og sydligere omkring Diskobugten herskede Sygdommen om Sommeren og formenes at have bortrevet 40 Individer, deraf 20 ved Jacobshavn.

Af Beretningerne vil saaledes kunne ses, at medens der for hele Perioden 1861 —1891 for Sydgrønlands Vedkommende er optegnet 16 Aar, i hvilke mere eller mindre alvorlige Epidemier ere optraadte, har der i det samme Tidsrum kun hersket 9 Epidemier i Nordgrønland. Da flere af de i Sydgrønland forekomne Epidemier betegnes spm ondartede og alvorlige, er det ikke saa mærkværdigt, at Sydgrønland i Modsætning til Nordgrønland møder op med en Tilbagegang i Indbyggerantal. Julianehaab synes at være det af de sydgrønlandske Distrikter, der har været hyppigst hjemsøgt af Epidemier, idet der for dets Vedkommende i den omhandlede Periode er noteret ikke mindre end 11 forskjellige, mere eller mindre ondartede Epidemier, der dog først synes at være begyndte med Aarel 1867.

Af det Foranstaaende vil det fremgaa, at Befolkningen i Grønland ikke er i Aftagende, men derimod i Tiltagende, idet der i de sidste 31 Aar (1861—91) fremkommer et Overskud af Fødte mod Døde paa 583 ; at denne Fremgang hovedsagelig skyldes de nordgrønlandske Kolonidistrikter (Overskud af Fødte mod Døde 771); at Befolkningen i Sydgrønland i Modsætning hertil i den omhandlede Periode viser en Tilbagegang af 188, og at denne Tilbagegang væsentlig fremtræder i den herrnhutiske Menighed, i Julianehaabs Distrikt med 134 og i Godthaabs Distrikt med 278.

At anstille Sammenligning mellem Befolkningsforholdene i Grønland og Forholdene i civiliserede Lande vilde selvfølgelig være überettiget; dertil indtager den grønlandske Befolkning ep altfor udpræget Særstilling i Henseende til Livsvilkår; sammenligner man derimod de grønlandske Forhold med Forholdene i andre arktiske Egne, turde man sikkert komme til det Resultat, at den grønlandske Befolkning langtfra er uheldig stillet.

Spørger man nu endelig om Aarsagen til, at Sydgrønland viser sig at staa adskilligt uheldigere end Nordgrønland, bliver Svaret først og fremmest, at der i Sydgrønland, som foran berørt, i den her omhandlede Periode har hersket flere Epidemier end i Nordgrønland; men der kommer endnu en anden Faktor til, som desværre ikke kan lades ude af Betragtning ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal, nemlig den • herrnhutiske Mission.

I foranstaaende Tabel E har jeg gjort opmærksom paa, at det, naar man tager den danske og den herrnhutiske Menighed i Sydgrønland hver for sig, viser sig, at Nedgangen i denne Landsdel udelukkende skyldes den herrnhutiske Menighed, idet denne nemlig i den 31 aarige Periode møder med et Overskud af Døde mod Fødte paa 412, medens den danske Menighed samtidig udviser et Overskud af Fødte mod Døde paa 224; man kunde maaske af den Tabel E ledsagende Inddeling af Perioden i Underperioder fristes til at antage, at der for den herrnhutiske Menigheds Vedkommende var oprundet bedre Tider, idet det nemlig af denne viser sig, at Overskudet af Fødte mod Døde, der i 1861^—70 var -i- 212, i 1881_—91 kun var -f- 1; jeg troer imidlertid ikke, man har Ret til at slaa sig til Ko med denne Tanke, thi særlig i Godthaabs Distrikt vil det utvivlsomt vise sig, navnlig hvis en almindelig udbredt og ondartet Epidemi paany skulde optræde, at de under den herrnhutiske Mission hørende Grønlændere ere i Besiddelse af mindre Modstandskraft end de Grønlændere, der henhøre under den danske Mission. Rigtigheden af denne Paastand frerngaaer allerede af den Tabel F ledsagende Beregning, af hvilken det viser sig, at den herrnhutiske Menighed i Godthaabs Distrikt i alle tre Underperioder har givet et negativt Resultat, medens den danske Menighed er stillet adskilligt bedre.

Uvilkaarlig fremkommer nu følgende Spørgsmaal: Hvad er da Aarsagen til dette Misforhold mellem dansk og herrnhutisk Menighed i Sydgrønland'? Jeg skaj ikke her indlade mig paa indgaaende at besvare dette Spørgsmaal, men indskrænke mig til i korte Træk at anføre min Mening om denne Sag.

Som be.kjendt, fik den herrnhutiske Brødremenighed

1881.

I Forsommeren optraadte en Influenza-Epidemi, som efterhaanden fra Egnen om Diskobugten udbredte sig til Umanaks Distrikt. Den angreb næsten alle Beboerne i disse Egne — saavel indfødte som danske — og har dels krævet mange Ofre, navnlig blandt Børn og ældre Folk, dels hos Befolkningen i det Hele efterladt en betydelig Svækkelse, hvis Eftervirkninger maa befrygtes i længere Tid at ville føles.

1889.

(Se Sydgrønland.)

1891.

I Uperniviks Distrikt udbrød der om Sommeren en meget ondartet Influenza-Epidemi, som dels krævede flere Ofre blandt den indfødte Befolkning, særlig af Børn, dels efterlod megen Svækkelse blandt de Angrebne. Epidemien forplantede sig ikke til andre Distrikter, men holdt sig hele Vinteren i Uperniviks Distrikt.

(de mæhriske Brødre) i sin Tid Tilladelse til at udsende Missionærer til Grønland, hvis Befolkning dengang endnu levede i Hedenskab. De første Missionærer udgik i 1733, og siden den Tid har der stadig været herrnhutisk Missionsvirksomhed i Sydgrønland, dog kun i to Distrikter, Julianehaabs og Godthaabs, Dør om Dør med de af den danske Stat udsendte Præster, der endnu den Dag idag benævnes Missionærer*). Medens man sikkert paa den ene Side ikke kan andet end være den herrnhutiske Mission taknemlig for det Missionsarbejde, den ved sine Udsendinge har ydet i Grønland — dette være dog langtfra sagt til Forringelse for den danske Mission, der ligeledes med Held har varetaget sin Gjerning deroppe — kan man paa den anden Side ikke være glad ved at betragte den Tilstand, i hvilken de til den herrnhutiske Mission hørende Grønlændere befinde sig, dog navnlig i Godthaabs Distrikt. Det er selvfølgelig vanskeligt bestemt at kunne paapege de Punkter, i hvilke de herrnhutiske Missionærer i materiel Henseende have fejlet overfor de til deres Omsorg betroede Grønlændere, men som Helhed kan man sikkert med Rette sige, at deres værste Fejl har bestaaet i, at de, paa faa Undtagelser rær, fra den første Tid og lige til Nutiden, i skarp Modsætning til de danske Missionærer, i saa godt som alle forekommende Sager have undergravet den hos den grønlandske Befolkning i Forvejen ikke synderlig udviklede Selvstændighedsfølelse. Naar Grønlænderen selv i de mest private Anliggender, ja, ofte endog naar det angaaer hans Erhverv, skal vejledes og styres af sin europæiske Sjælehyrde, der som Kegel maa savne det rette Syn for grønlandsk Erhverv og grønlandske Livsforhold, turde det være indlysende, at Resultatet let kan blive uheldigt. Hvorledes det nu end er gaaet til, og hvem der end bærer Hovedskylden for den Armod og Elendighed, der findes paa flere af de til den herrnhutiske Mission hørende Bopladser, er det dog sikkert, at det som Helhed er gaaet betænkeligt tilbage med de Grønlændere, der henhøre under den herrnh. Mission, særlig dog i Godthaabs Distrikt; i Julianehaabs Distrikt, hvor Missionen er yngre end i Godthaabs Distrikt, synes Forholdene endnu at være taalelige; i alle Tilfælde er den derværende indfødte Befolkning endnu ikke forarmet og tæller blandt sig flere af Distriktets dygtigste Erhververe, men hvorlænge dette kan vedvare, er ikke godt at vide. Naar Befolkningen ved utidig og uheldig Indgriben og Paavirkning fra Udenforstaaendes Side først svækkes i materiel Henseende, vil det være indlysende, at dens Modstandskraft er brudt, og at Sygdom og Elendighed lettere kunne faa Bugt med den; i saa Henseende afgiver Flertallet af den herrnh. Menigheds Tilhængere i Godthaabs Distrikt et sørgeligt, men slaaende Exempel.

Om der endnu kan raades Bod paa dette ulykkelige Forhold, lader jeg foreløbig staa hen; kun ét betragter jeg som givet: Der oprinder ikke bedre Forhold for den Del af den grønlandske Befolkning, som henhører under herrnhutisk Mission, saalænge denne Missions Udsendinge uhindret kunne regere den dem i gejstlig Henseende underlagte Befolkning efter de af dem som Eegel hidtil fulgte Principer. Naar denne Del af Befolkningen atter kan blive hævet op til det samme, tildels selvstændige Standpunkt, som den øvrige Del af Befolkningen indtager, og ved egen Hjælp i Forbindelse med den nødvendige Hjælp fra Administrationens Side kan komme til at gaa fremad i materiel Henseende, først da kan der være Tale om bedre Tider for den. Desværre er der næppe stort Haab om, at det vil kunne lykkes at ophjælpe Flertallet af den herrnh utiske Menigheds Medlemmer i Godthaabs Distrikt, men dette Forhold i Forbindelse med den nuværende økonomiske Tilbagegang blandt disse maner til alvorlig Eftertanke, thi det ligger jo nær at befrygte, at man, naar Alt skal gaa som hidtil, engang vil faa at se lignende sørgelige Tilstande ogsaa indenfor den herrnhutiske Menighed i Julianehaabs Distrikt.

Sluttelig er der et Punkt, jeg gjærne ønsker at
fremdrage her, nemlig de Indfødtes Boligers Tilstand.

Som man vil se nedenfor, have tidligere Forfattere om Grønland opgivet forskjellige Maal paa de grønlandske Huse, og Rigtigheden heraf bekræftes ogsaa ved Størrelsen af de gamle Hustomter, man endnu træffer hist og her i Landet. Det er ogsaa paa anden Maade bekjendt, at Befolkningen i ældre Tid har levet mere i Fællesskab end i den nyere Tid. Det har selvfølgelig haft sin store Betydning i mange Tilfælde, at Beboerne paa de forskjellige Bopladser saaledes sloge sig sammen i Fællesskab og levede flere Familier (undertiden 7--8) sammen i et og samme Hus; den indbyrdes Hjælpsomhed fik her en smuk praktisk Anvendelse, men det fejler dog næppe, at dette Fællesskab ogsaa havde sine Skyggesider. Fuldstændig bortset fra den økonomiske Side af Sagen, turde disse store Boliger med mange Familier være højst uheldige, naar

---

*) Med Hensyn til den herrnhutiske Missions tidligste Virksomhed i Grønland maa jeg henvise Læserne til Lie. theol. H. M. Fengers ypperlige Afhandling: Hans Egedes og den grønlandske Missions Historie 1721—60. Kjøbenhavn 1879.

*) Med Hensyn til den herrnhutiske Missions tidligste Virksomhed i Grønland maa jeg henvise Læserne til Lie. theol. H. M. Fengers ypperlige Afhandling: Hans Egedes og den grønlandske Missions Historie 1721—60. Kjøbenhavn 1879.

*) Med Hensyn til den herrnhutiske Missions tidligste Virksomhed i Grønland maa jeg henvise Læserne til Lie. theol. H. M. Fengers ypperlige Afhandling: Hans Egedes og den grønlandske Missions Historie 1721—60. Kjøbenhavn 1879.

*) Med Hensyn til den herrnhutiske Missions tidligste Virksomhed i Grønland maa jeg henvise Læserne til Lie. theol. H. M. Fengers ypperlige Afhandling: Hans Egedes og den grønlandske Missions Historie 1721—60. Kjøbenhavn 1879.

epidemiske Sygdomme- optraadte, og det kan næppe være Tvivl underkastet, at dette Fællesskab med Hensyn til Boliger og deraf følgende fælles Brug af Drikkekar m. m. har været en medvirkende Aarsag til Lungesvindsotens Udbredelse. I den nyere Tid synes der paa flere Steder at være fremkommet en større Lyst hos Befolkningen til mere og mere at isolere sig i mindre Samfund ogsaa i Henseende til Boliger, og denne Lyst har utvivlsomt faaet et mægtigt Stød fremad ved den i 1881 foretagne Forandring af de hidtil gjældende Bestemmelser om Forstanderskaberne i Grønland, ved hvilken Forandring det blev fastsat, at enhver Husherre (Husfællerne skulle selv opgive, hvem der skal anses som Husherre; kun i større Huse kan der være mere end én Husherre) fik Andel i den aarlige Repartition af vedkommende Forstanderskabs Midler efter Antallet af de Personer, for hvilke han er Forsørger.

I sit Værk om Grønland (II Bind 1857, S. 245) opgiver Dr. Rink, at der i Sydgrønland fandtes 530 Huse med gjennemsnitlig 12 Beboere (eller 2 Familier) paa hvert Hus.

Efter de officielle Indberetninger var imidlertid
Husenes Antal i Distrikterne i Grønland:

Sammenligner man nu Dr. Rinks Opgivelse for 1857 med det her opførte Tal for 1892, vil man se, at der i de 35 Aar i Sydgrønland er en Tilvæxt af 173 Huse, og heraf falder alene de 77 paa Tidsrummet fra 1884 til 92; for Aarene 1881—83 ere Opgivelserne for Julianehaabs Distrikts Vedkommende ikke saa nøjagtige, at jeg har turdet benytte de opgivne Tal. Med Hensyn til de fluktuerende Talstørrelser indenfor hvert enkelt Distrikt, særlig i saadanne Tilfælde, hvor de fremvise en Nedgang fra det ene Aar til det andet, skal jeg oplyse, at der i ovenstaaende Oversigt selvfølgelig kun er taget Hensyn til de Huse, som ved Optællingen vare beboede, og at saadanne Huse, hvis Beboere i Aarets Løb ere flyttede «d uden igjen at flytte ind, ere udeladte.

Det vilde føre for vidt her at anstille Beregning over, hvormange Individer, altsaa Voxne og Børn under ét, der gjennemsnitlig boede i hvert Hus i de ovennævnte Aar; jeg skal derfor indskrænke mig til kun at anføre dette Forhold for 3 af Aarene.

I Aarene 1884, 1887 og 1892 levede der i hvert
Hus gjennemsnitlig følgende Antal Individer:

Som man heraf kan se, findes der i den her omhandlede 12-aarige Periode kun to Distrikter, Sukkertoppen og Egedesminde, hvor der gjennemsnitlig levede 12 Individer i hvert Hus; i de andre Distrikter falder der færre Individer paa hvert Hus, ligesom dette Forholdstal, paa nogle faa Undtagelser nær, overalt synes at have en nedadgaaende Tendens, hvilket stemmer med det af mig foran bemærkede.

l 1882 har en fhv. Distriktslæge i Nordgrønland i „Ugeskrift for Læger" (4. Række V Nr. 11) givet en Skildring af Boligerne i Nordgrønland, hvorefter disse afgave et meget ringe Rumfang for hver Beboer. Denne Skildring akcepterede en anden Forfatter og fremførte den som Bevis- for. at der med Hensyn til de Indfødtes Boliger var indtraadt en betydelig Forværring, og han har atter heraf draget den Slutning, at Befolkningens økonomiske Vilkaar i det Hele taget vare væsentlig forringede.

Den daværende Direktør for den kgl. grønlandske Handel, H. Hørring, foretog for nærmere at undersøge Rigtigheden af de saaledes fremsatte Paastande under sin Inspektionsrejse i Nordgrønland i 1883 personlig Opmaaling af samtlige Boliger, der beboedes af Indfødte, paa 4 Udsteder, nemlig Ikamiut i Christianshaabs Distrikt, Rodebay i Jacobshavns Distrikt og Kekertak og Sarkak i Ritenbenks Distrikt og fortsatte disse Opmaalinger paa en senere Inspektionsrejse til Sydgrønland i 1887 ved Narssak i Godthaabs Distrikt, Narssalik i Frederikshaabs Distrikt og Kagssimiut i Julianehaabs Distrikt.

Det derved fremkomne Resultat findes i omstaaende
Oversigt.

Efter sin Hjemkomst fra Grønland i 1883 imødegik
Direktør H. de af den fhv. Distriktslæge i Ugeskrift

for Læger fremsatte Paastande og paaviste, at de af
denne offentlig fremsatte Udtalelser om Boligernes
Tilstand i Grønland vare urigtige.

I sin Artikel havde Lægen skrevet

„Husene, der som oftest beboes af flere Familier, ca. 20 ä 30 Personer, ere sjælden over, hyppig under 25 Q Alen indvendigt Maal med en Højde til Loftet, der næppe tillod mig (Forf.) at staa oprejst." Urigtigheden af denne Paastand paaviser Dir. H. ved at henvise til Resultatet af de af ham foretagne Opmaalinger ; efter disse var det højeste Antal Beboere, som fandtes i de opmaalte Huse, 16, nemlig 8 Voxne og 8 Børn; af de opmaalte Huse havde Halvdelen eller 16 Huse fra 8—108^—10 Beboere hvert, 9 Huse havde fra 3—7, og kun 7 Huse havde fra 11^—16; fremdeles var Gjennemsnitstallet saavel for hele Nordgrønland som særlig for de opmaalte Huse kun 9 Personer.

Endvidere paaviser Dir. H., at den Paastand, at Husenes Gulvflade er „sjælden over, hyppig under 25 n Alen" altsaa 100 Q Fod, ligeledes er urigtig, idet Gulvfladen for de opmaalte Huse gjennemsnitlig var 130 Q Fod, og at af samtlige Huse kun 3 havde en Gulvflade af under 100 D Fod.

Endelig udtaler Dir. H.: »Vil man efter Angivelserne i den citerede Udtalelse (se ovenfor) beregne Rumfanget for hver Beboer, bliver dette 20 ä 30 Kbfod, medens det rette Rumfang er 82 Kb fod for hver Beboer. Overdrivelserne i Udtalelserne bestaa i, at Beboernes Antal for hvert Hus er mindst fordoblet og Husenes Fladeindhold samtidig reduceret med mindst en Fjerdedel."

Med Hensyn til den anden Forfatters Udtalelse om, at der i Henseende til de Indfødtes Boliger i Nordgrønland skulde være indtraadt en „betydelig Forværring", udtaler Dir. H., at denne Paastand er aldeles überettiget; tilmed kan det godtgjøres, at en saadan Forværring af Boligerne ikke foreligger.

Dir. H. skriver: „Herom skal man henvise til,

at der i 1845 af Dr. med. Kayser, ifølge hans Indberetning derom (jfr. Hink: Samling af Betænkninger, S. 62) er foretaget en Bække Udmaalinger af de Indfødtes Boliger i de samme nordgrønlandske Distrikter, hvor de nu foreliggende Opmaalinger have fundet Sted. Kayser siger i sin Indberetning, at Husene alle ere paafaldende smaa; det største, som undersøgtes, havde kun 150 Kubikfod Eumfang til hver Beboer, det mindste 56Y₂ Kbfod, i Gjennemsnit vel 80 ä 100 Kbfod for hver Beboer. Det kan ikke ses, hvorledes Kayser ved disse Angivelser har medregnet Børnene, om han har regnet dem lige med Voxne, i hvilket Tilfælde han dog sikkert ikke har medregnet de spæde Børn. Sammenholdes hermed de nu foretagne Opmaalinger (i Nordgrønland), vil man se, at efter disse kom der for hver Beboer i det største Hus 173 Kubikfod (naar Børn under 12 Aar regnes halvt mod Voxne: 220 Kbfod), i det næststørste 150

Efter de foretagne Opmaalinger skulde Forholdene altsaa stille sig bedre for Nordgrønland end for Sydgrønland. Med Hensyn til Eumfanget pr. Individ staa Boligerne ved de tre Bopladser i Sydgrønland adskilligt uheldigere end ved Eodebay, Kekertak og Sarkak i Nordgrønland, medens Boligerne ved Ikamiut staa uheldigst blandt samtlige opmaalte Huse, og dette uagtet den næststørste af samtlige opmaalte Boliger findes ved denne Boplads. Efter de i Sydgrønland foretagne Opmaalinger var det højeste Antal Beboere, som fandtes i de opmaalte Huse, 23, nemlig 17 Voxne og 6 Børn, (Eumfang pr. Individ 67 (77) Kubikfod); af de opmaalte Huse havde noget over Halvdelen eller 18 Huse fra 3_—7 Beboere hvert, 8 Huse havde fra 8—108^—10 og 7 Huse fra 11^—14; endelig var Gjennemsnitstallet for hele Sydgrønland 8.₃ og for de opmaalte Huse kun 7.₅ Personer. Det er foran anført, at der efter de foretagne Maalinger i Nordgrønland for hver Beboer kom i det største Hus 173 (220) Kbfd., i det næststørste 150 (163) Kbfd., i det mindste 44 (52) Kbfd. og i Gjennemsnit 82 (98) Kbfd. Efter Maalingerne i Sydgrønland kommer der dér for hver Beboer i det største Hus 202 (202) Kbfd., i det næststørste 172 (229) Kbfd, i det mindste 25 (33) Kbfd. og i Gjennemsnit 76 (89) Kbfd. Med Hensyn tu Gulvfladen i Husene er Forholdet efter de foretagne Maa (163 Kbf.), i det mindste 44 Kbf. (53 Kbf.) og i Gjennemsnit 82 Kbf, (98 Kbf.) Disse Tal afvige ikke i nogen væsentlig Grad fra Kaysers; ved at sammenholde de to Opmaalinger, der saaledes have fundet Sted med omtrent 40 Aars Mellemrum, tør man med Bestemthed modsige Paastanden om, at der skulde være indtraadt en betydelig Forværring, ja overhovedet nogen væsentlig Forværring af Boligernes Tilstand i Nordgrønland; i saa Henseende maa Tilstanden nu (1883) antages at være i det Væsentlige den samme som for 40 Aar siden."

Sammenholder man nu de i Nordgrønland foretagne Opmaalinger med Opmaalingerne i Sydgrønland, faaer man følgende Gjennemsnitsforhold for Boligerne, (Beboernes Antal er i Oversigten beregnet dels efter det virkelige, dels reduceret, nemlig med Børn under 12 Aar tagne halvt mod Voxne):

linger noget uheldigere i Sydgrønland end i Nordgrønland, nemlig i Gjennemsnit 103 Q] Fod mod 130 Q Fod. I Nordgrønland havde af samtlige Huse kun 3 en Gulvflade af under 100 Q Fod; i Sydgrønland fandtes der derimod af 34 Huse 16 med en Gulvflade af under 100 Q Fod, deraf igjen 6 under 50 Q Fod; den mindste maalte Gulvflade, 29 Q Fod, fandtes i et Hus ved Narssalik i Frederikshaabs Distrikt, der imidlertid kun beboedes af 2 Individer; i dette Hus kom der 62 Kbfd. pr. Individ.

Med Hensyn til tidligere Forfatteres Angivelser af Størrelsen af de Indfødtes Boliger skal jeg til Sammenligning her anføre følgende Udtalelser af dem om dette Punkt:

H. Egede (1741. S. 63). Enkelte af Husene ere
saa store, at de kunne rumme 7—8 Familier; de ere
kun 4—64—6 Fod høje.

Crantz (1765, I. S. 185). Husene ere 12 Fod dybe, og, eftersom der i dem boer mange eller faa, 24^—72 Fod brede og saa høje, at man netop kan staa oprejst.

Graah (1832. S. 49). Husene ere 6—8 Fod høje, 12^—14 Fod dybe og 60 Fod brede. Størrelsen er forskjellig efter Antallet af Familierne, som komme overens om at bo sammen, og som undertiden ere 7 eller 8. Et saadant Hus er da nær som ovenfor angivet.

Mathiesen (1852. S. 80). Husene ere 8 Fod høje og aim. 14 Fod dybe; Bredden er afhængig af, hvormange Familier der bo i Huset; i Julianehaabs Distrikt ofte 40 Fod og derover.

Rink (1857. II Bind. S. 243). Husene ere 6—8
Fod høje. 12 Fod dybe og 12—36 Fod brede, eftersom
de ere bestemte til en eller flere Familier.

Jeg skal afslutte disse Bemærkninger med at udtale Haabet om, at Offentliggjøreisen i „Geografisk Tidsskrift" af det indsamlede og her bearbejdede statistiske Materiale vil kunne fremkalde efter Forløbet af en Aarrække en lignende Bearbejdelse af det Materiale, der da maatte være samlet, og Udbyttet af en saadan Bearbejdelse vil da selvfølgelig blive forholdsvis større. Det vilde tillige være mig kjært, om jeg ved min lille Afhandling kunde opnaa at fæstne Interessen hos mine tidligere Medarbejdere*) i Sydgrønland for Indsamling af statistiske Oplysninger, naar de se, at Udbyttet af deres Arbejde naaer frem for Offentligheden.