|
Geografisk Tidsskrift, Bind 12 (1893 - 1894)Storisen i Davis-Strædet 1892.Kaptajn i Flaaden G. Holm. Side 45
I Sommeren 1891 fandtes der meget lidt Storis i Davis-Strædet*), medens Isen paa Østkysten af Grønland optraadte i usædvanlig store Masser, som tvang den østgrønlandske Expedition under Ledelse af Premierløjtnant Ryder til at gjøre en Omvej paa omtrent 1600 Kvartmil for at komme til sit Bestemmelsessted Scoresby Sund**). Expeditionen maatte gaa nordom de tætpakkede Ismasser, der laa udfor Kysten og strakte sig, skjønt mere spredt, 15 Mil østfor Jan Mayen, der sædvanlig paa den Tid af Aaret, hvor Ryder var der, er isfri. Man kunde altsaa. vente, at Storisen i Sommeren 1892 vilde optræde i Davis i store Masser, idet Isen, som den foregaaende Sommer havde ligget østfor Grønland mellem Island og Spitsbergen, nu vilde være dreven sydpaa og omkring Kap Farvel og vilde forulempe Sejladsen paa de danske Kolonier paa Vestkysten af Landet. Det slog ogsaa til, thi Sommeren 1892 har i Davis-Strædet frembudt saa udstrakte Masser af Storis, som kun sjælden tidligere ere blevne iagttagne. Til Udfærdigelsen af de nedennævnte Oplysninger om Storisens Forekomst ved Grønlands Vestkyst og ude i Davis-Strædet har jeg, foruden mine personlige lagttagelser som Fører af den kongelige grønlandske Handels Skrue barkskib „Hvidbjørnen", benyttet de *) Se „Geografisk Tidsskrift" 1891—1892, Side 154. **) Se „Geografisk Tidsskrift" 1891-92, Side 187. Side 46
Indberetninger, som af Kolonibestyrerne ere blevne indsendte til Direktoratet for den grønlandske Handel, samt de meteorologiske Journaler og Iskort, som af Skibsførerne for den grønlandske Handels og Kryolitmineselskabets Skibe ere indsendte til Meteorologisk Institut. Storisen kom først ind til Julianehaabs Distrikt i Midten af Februar og har indtil August stadig været tilstede dér i store kompakte Masser. Ofte har den ligget tæt ind til Kysten og hindret Samfærdsel og Fangst. Fra Begyndelsen af August Maaned begyndte Isen at sprede sig, men vedblev dog længere mod Syd at ligge i store Mængder lige til ind i September Maaned. Da „Hvidbjørnen'' paa sin tredje Rejse iaar kom til Julianehaab den 24. September, var Storisen fuldstændig borte saavel udenfor som inde ved Land. Ved Arsuk-Fjorden havde Storisen ikke været synlig hele Vinteren, men kom ind til Kysten i Slutningen af Marts og blev liggende her, som oftest tæt pakket paa Land, indtil den spredtes i August. Ved Frederikshaab har Storisen ligget hele Foraaret og Sommeren. Den er af de stadige sydvestlige Vinde bleven holdt klos paa Land og har spærret Samfærdslen saavel nord- som sydefter. Først i September er Isen dreven tilsøs og er ikke observeret senere end Midten af denne Maaned. I den sydlige Del af Godthaabs Distrikt havde Storisen ligeledes været tilstede siden Foraaret. Af og til havde den været helt inde ved Landet uden dog at hindre Samfærdsel eller Erhverv i nogen betydelig Grad. Som Følge af de stadige sydlige og sydvestlige Vinde i Midten af Juli blev Isen presset ind mod Land og ind i Fjordene, hvor den blev liggende og spærrede alt Samkvem. De sidste Dage af Maaneden spredtes den vel noget, saa at „Hvidbjørnen", der paa sin anden Eejse var bleven indespærret i Godthaabs Havn, kunde slippe ud, men først i Slutningen af August blev Isen af de fremherskende nordlige Vinde dreven ud fra Land. Fra Kolonien Sukkertoppen berettes, at Isen i Juli, efter i nogen Tid at være set liggende langt tilsøs, med sydlig Vind sattes op til udfor Kolonien, hvorfra den dog iagttoges temmelig spredt liggende. Sydfor Kolonien var Iseu tættere. Den sattes snart ud fra Land og snart tæt ind til Land, indtil den i Midten af August laa omtrent 5 Mil ud fra Kysten og ikke er observeret mere efter den Tid. Efter at have omtalt, hvorledes Isen er
optraadt Den 2. April kom to amerikanske Sejlskibe, „Salina" og „Piatina", der vare bestemte til I vigtut; fast i Isen paa 62 Y4 ° N. Br. og 53 ° V. Lgd. Det lykkedes ikke disse Skibe at slippe igjennem Isen og komme ind til Ivigtut førend den 11. Maj. Efter at de havde losset og ladet, maatte de sammen med Skibe, der senere kom til Ivigtut, blive liggende i Havnene i den ydre Del af Arsuk-Fjorden indespærrede af Isen lige indtil deri 13. August. Den 16. April fik „Hvidbjørnen" paa Vejen til Godthaab den tørste Storis at se paa 61 ° Br. og 511/.,0 Lgd. Isen laa langt vestude for os; men efter at vi havde sejlet nordpaa et Par Timer, fik vi ogsaa Is østfor os og holdt os nu langs Vestkanten af de sidst sete Ismasser. Isen laa saa langt ud til begge Sider, som man kunde se. Snart efter spærredes Farvandet helt af Isen, men den var dog nogenlunde spredt nordefter, og af og til traf vi endog paa store Vaager. Det lykkedes os den paafølgende Dag, omtrent paa 623/4 ° Br., at slippe ud i aabent Farvand, medens Isen herfra strakte sig vestefter, var meget tæt og laa i store. høje Flager, saa langt man kunde se. Den 18. April traf Dampskibet „Fox", der skulde til Ivigtut, omtrent paa 60V2 ° Br. og 48Va ° Lgd. paa tæt, uigjennemtrængelig Storis, hvis Vestkant det fulgte i nordvestlig Retning ind 62 ° Br. og 52 ° Lgd. Her fandt „Fox" Isen saa spredt, at den «tod ind i den, og det lykkedes den at naa indenfor den sammenpakkede Is udfor Frederikshaab, hvor den i spredt Is langsmed Land stod sydpaa. Denne spredte Is var meget svær, og man saa mange Flager, der vare over 100 Favne lange. „Fox" naaede Ivigtut den 24. April. Samme Dag traf Barkskibet „Thetis", der ogsaa skulde til Ivigtut, paa Storis paa 59Y2 ° Br. og 463/4 ° Lgd. Det stod vestefter til 491/? ° Lgd., hvor man traf Tampen af Isen, og derefter nordpaa, men traf overalt meget svær og tæt Storis. I Løbet af den paafølgende Tid spredtes Isen saa meget, at det lykkedes „Thetis" at komme igjennem den og ind til Ivigtut den 11. Maj. Her blev den, ligesom de førstnævnte Skibe, indespærret indtil d. 13. August. „Thetis" traf Storisens sydvestligste Tamp den 25. April l° vestligere og l ° sydligere, end „Fox" havde truffet Isen den 18. April. Den 27. April mødte Barken „Nordlyset", der var paa Vej til Holstensborg, Storis paa 60i/$ ° Br. og 541 /2 ° Lgd. Den stod herfra langs Vestkanten af Isen KNV-efter til 663/4 ° Lgd. og derefter nordpaa, Side 47
stadig langs
Iskanten, til 64Y? ° Br., hvor den slap Den 7. Maj saa „Hvidbjørnen" for hjemgaaende fra Holstensborg høj. tætpakket Storis paa 643/4 ° Br. og 55 Y? ° Lgd.. som derfra strakte sig SV-efter. Vi holdt vestom Isen til ud paa 57 ° Lgd. og derefter sydpaa, hvor der ingen Is saaes. Den 20. Maj traf „Nordlyset" for hjemgaaende Storis paa 62Y4 ° Br. og 55 ° Lgd. Den fulgte Vestkanten af Isen SSØ- og sydefter. Mellem 61 x/ 2 ° og 60l/4 ° Br. laa Isen ud til 54Y2 ° Lgd. Derfra gik „Nordlyset" gjenuem spredte Ismasser sydøstpaa og var klar af Isen den 23. Maj paa 59V4 ° Br. og 513/4 ° Lgd. Man maa altsaa antage, at „Nordlyset" er sejlet indenom de svære Ismasser, som „Hvidbjørnen" saa den 7. Maj, og som Skibet selv sejlede vestom fra den 27. April til den 1. Maj. Disse Ismasser ere formentlig gaaede vestefter i de nordlige Storme i den første Halvdel af Maj. Den 31. Maj mødte Briggen „Peru", der var paa Rejse til Nord-Grønland, store Ismasser paa 60 ° Br. og 52 ° Lgd. Den styrede derefter nordvestpaa i isfrit Farvand, men traf atter paa 613/4 ° Br. og 57 ° Lgd. en svær Ismasse, som den dog ogsaa snart var forbi. Mellem 63 °—64 ° Br. og 55 °—58 ° Lgd. kom den til store Ismasser, som dog tildels vare spredte, saa at det lykkedes den at kæmpe sig igjennem fra den 4. til den 13. Juni. Hvor langt den end kom vestefter, saaes Isen, men nordfor 64Y2 ° Br. var den nelt borte. Den 8. Juni forlod „Fox" Arsuk-Fjorden for at gaa hjem. Da Isen, saa langt man kunde se syd- og vestud, var tæt, holdt den Kursen langs med Land nordefter i spredt Is. De faste, kompakte Ismasser laa indtil 633/4 ° Br. gjennemsnitlig to til fire Mil fra Land; men herfra laa Isen meget længere vestpaa, saa at den udfor Godthaab laa otte Mil borte. Efter forgjæves Forsøg paa at trænge vestpaa igjennem Isen paa dette Sted, maatte „Fox" gaa nordpaa igjen indtil 643/4 ° Br.; først dér kunde den komme vestpaa og omgaa den kompakte Is, der imellem 63 Y± ° og 64Y* ° Br. næsten laa ud til 58 ° Lgd. „Fox" gik dog stadig paa denne Strækning gjennem spredt Is, der laa saa langt vestefter, som man kunde se. Sydfor 63 Yé ° Br. traf den kun paa en mindre Ismasse, som den gik østom, nemlig den 15. Juni paa 6^/2 ° Br. og 56Y2 ° Lgd. Den 8. Juni fik „Thorvaldsen" og „Constance" paa Vejen nordefter til Nord-Grønland Storisen isigte paa 603/4 ° Br. og 53 ° Lgd. Efter at have staaet vestom denne Is, kom „Thorvaldsen" atter den 12. Juni til store Ismasser paa 613/4 ° Br. og 54 Y^ ° Lgd. Den sejlede paa en NNV-lig Kurs igjennem Isen, der snart var spredt, snart temmelig pakket. Flere Gange traf den dog aabne Kender ilæ af tætpakkede, svære Ismasser, Paa 65x/ 2° Br. slap den ud af Isen den 17. Juni og saa efter den Tid kun en enkelt smal Isstrimmel. „Constance" søgte, efter at den, som omtalt, den 8. Juni havde truffet Isen. at gaa vestom hele Ismasseii, men da den paa 63 — 63Y2 ° Br. endnu traf Isen vestfor 59 ° Lgd., stod den sydøst- og østefter og gjennemsejlede uden Ishindring den 19. Juni Strækninger, hvor den fire til fem Dage tidligere havde sejlet langs tæt Iskant. Endelig paa 54 ° Lgd. mødte den atter Isen og fulgte nu Vestkanten af denne Masse. Den 13. Juni havde den været ved Vestkanten af Is paa 571/3 ° Lgd. (c. 62Ya ° Br.), medens den omtrent paa samme Bredde den 22. Juni traf Vestkant af Isen paa 541/± ° Lgd. Den 14. Juni havde den været ved Vestkant af Is paa 57 ° Lgd. (c. 63i/i ° Br.), medens den omtrent paa samme Bredde den 26. Juni traf Isen paa 551/2 ° Lgd. Hele den vestligste af disse Ismasser maa være dreven vestefter, thi det havde i den forløbne Tid som oftest staaet med stlige Vinde. Den 27. Juni, da „Constance" var paa 633/4 ° Br. og 57 ° Lgd., sattes Kursen nordpaa. Den sejlede nu snart gjennem spredt Is, snart vestom tættere Ismasser og slap ikke ud af Isen førend den 1. Juni paa 66 Vi ° Br. og 55 Y2 ° Lgd. Da „Hvidbjørnen" paa sin anden Eejse for nordgaaende til Nord-Grønland den 28. Juni var paa 63Yi ° Br. og 55 ° Lgd., traf den paa tætpakket Is. Den fulgte langsmed Vestkanten af denne Is og kom paa 64 Ys ° Br. ud til 57 Y2 ° Lgd. Sydligst bestod Isen af temmelig store, høje Flager, der vare tæt sammenpakkede; men senere laa den i Revler af spredt og forvasket Is, og hvis Hovedretning var NV og SØ. Mellem disse Revler fandtes store Vaager med isfrit Farvand. Paa 65 ° Br. og Q?1/^ ° Lgd. stod vi gjennem spredte Ismasser, men længere vestude saa Isen tættere ud. Endnu paa 653/4 ° Br. og 57 ° Lgd. gjennemsejlede vi i nordøstlig Retning Revler med spredt Is. Den 7. Juli mødte Briggen „Hvalfisken" paa Rejsen til Nord-Grønland Storis paa 61 [/2 ° Br. og 54 ° Lgd. Den stod langs Vestkanten af Isen, indtil den paa 63Yi ° Br. og 563/4 ° Lgd. sejlede nordpaa Side 48
gjennem spredt Is, og senere gjennem en smal Bende med tæt Is paa begge Sider, som laa saa langt, som man kunde se. Den 12. Juli paa 64 ° Br. kom den ud af Isen og saa ikke mere paa Resten af Rejsen. Samtidig med, at „Hvalfisken" paa 57 ° Lgd. slap nordom Isen paa 64 ° Br., traf „Hvidbjørnen" paa Rejsen fra Nord-Grønland til Godthaab paa svær og tildels pakket Is paa 6^/2 ° Br. og fra 54 ° til 62V2 ° Lgd. Den slap dog ind til Godthaab, men den 15. Juli satte Isen ind i Fjorden, som i de følgende Dage pakkedes aldeles fuld, og „Hvidbjørnen" indespærredes, indtil Isen i de sidsie Dage af Maaneden spredtes, saa at den slap tilsøs den 1. August. Efter at den nærmest Land havde passeret en mindre Ismasse, traf den paa Rejsen udefter og sydpaa ingen Is. Barken „Ceres", der var bestemt til Julianehaab, mødte den 10. Juli spredt Storis paa 593/4 ° Br. og 46V2 ° Lgd. Den stod vestpaa og nordpaa, men traf tæt Is inde under Kysten. Den laa nu hele Resten af Juli Maaned snart ved Yderkanten af tætpakket Is, snart trængende igjennem Isstrimler eller mellem spredt Is. Det Længste, som de spredte Ismasser dog naaede tilsøs, synes at have været en halv Snes Mil. Endelig den 31. Juli kæmpede „Ceres" sig igjennem Isen ind til en Ankerplads nordfor Frederikshaab; men det lykkedes den ikke at naa sit Bestemmelsessted førend i de første Dage af September Maaned. paa hvilken Tid saa godt som al Storis formentlig var gaaet bort fra Kysten. „Briggerne „Lucinde" og „Tjalfe", der vare bestemte til Frederikshaab, kom i Slutningen af Juli ind til Land ved Sukkertoppen, men det lykkedes ikke disse Skibe, paa Grund af de tætte Masser af Storis, at komme til Frederikshaab førend henholdsvis den 5. og den 13. September'). Efter at have losset og ladet forlod „Tjalfe" atter Frederikshaab den 25. September og traf ingen Is paa Hjemrejsen. „Lucinde", der havde endel af sin Ladning til Christianshaab og var bestemt til at anløbe denne Koloni efter at have været ved Frederikshaab, overvintrer sikkert ved sidstnævnte Koloni. I April var Isen uigjennemtrængelig tætpakket udfor Arsuk-Fjorden, men saavel i Mai som Juni og Juli har der af og til været Spredninger i den, saa at det er lykkedes Kryolitskibene at slippe ind til Ivigtut. Det er derimod, som omtalt ovenfor, ikke lykkedes et eneste af Sejlskibene igjen at slippe ud fra Arsuk førend den 13. August, efter at en stiv Fralandskuling havde spredt Ismasfferne, saa at disse Skibes anden Rejse iaar til Ivigtut har maattet opgives. Den spredte Is, som Skibene gjennemsejlede den 14. August, bestod af meget svære Flager og strakte sig en halv Snes Mil fra Yderøerne. Fra et af disse Skibe har man ikke senere haft nogen Efterretning, hvorfor man maa antage, at det er forlist i Isen. Da „Fox" kom til Arsuk-Fjorden den 22. August, var Isen meget spredt og laa ikke mere end højst 3 a 4 Mil af Land. Da den atter afrejste den 17. Oktober, fandtes der ingen Storis. I August og September have mange Skibe paa Vejen til og fra Nord-Grønland passeret gjennem Davis lige fra en halv Snes Mil af Grønlands Kyst og ud til 57° Lgd., men intet af disse Skibe har set Storis. Jeg skal til
Shitning samle alle de ovenfor nævnte I Midten af Februar kom den første Storis om paa Grønlands Vestkyst og blokerede i Løbet af Marts hele den sydlige Del af Kysten antagelig til Frederikshaabs Bredde. I April og Maj laa Storisen i Davis-Strædet mellem 59Y2 °og 64Y2 ° Br. samt fra Kysten af Grønland til 563/4 ° Lgd. Hele dette Fladerum var dog ikke samtidig opfyldt af Is, men denne laa i sammenhængende, tætpakkede Masser af stor Udstrækning, der vare adskildte fra hverandre af store Vaager eller Partier med spredt Is. De enkelte Isflager vare usædvanlig store i Omkreds og høje. Fra Arsuk og nordefter var der langsmed Land, indenfor tætpakkede Ismasser, en Rende med spredt Is, der tiltog rneget i Bredde nordligere. I Juni og Juli Maaned blev der overalt mellem 63 ° og (34 ° Br. truffet dels tætpakkede Ismasser, dels spredt liggende Is. Selv de Skibe, der have været længst vestude, nemlig paa 58 ° og 59 ° Lgd., have dér mødt Is. I Midten af Juli blev Isen sat tæt ind paa Land sydfor Godthaab. Sydligere end 63 ° Br. fandtes der ude i Strædet kun lidt og spredt Is. Nordligere end 64 ° Br. var der saavel under Land som ude i Strædet kun lidt og spredt Is; enkelte spredte Isrevler strakte sig dog op over 66 ° Br. I August, September og Oktober er der ikke set Storis ude i Davis-Strædet; men tæt inde under Kysten af Grønland er Isen dog ble ven liggende indtil Slutningen af August eller Begyndelsen af September, efter hvilken Tid der ingensteds saaes Storis. *) Jeg har ikke haft Adgang til at se disse to Skibes Kort eller Journaler over Isen. Side 49
Isen er optraadt paa samme Maade som i 1881, i hvilket Aar der ogsaa fandtes usædvanlig megen Is*); men den har i 1892 indfundet sig tidligere paa Aaret end dengang. Strømmen har ligesom dengang spredt Isen nordvest- og vestud i Davis-Strædet, undtagen den Is, der af Vinden er ble ven presset indenfor Yderøerne og ind paa Fjordene, hvor den er bleven liggende udenfor Strømmens Rækkevidde og gaaet sin. Opløsning imøde, indtil en stærk Fralandsvind har faaet Overhaand over den. * Se „Meddelelser om Grønland" VI. Side 181. |