Adjunkt Th. Thoroddsens Undersøgelsesrejse i Island Sommeren 1889.

De Dele af Islands Højland, der grænse til den vestlige Rand af Vatnajökull, have hidtil været næsten ukjendte, og „det Billede, der gives af disse Egne paa Gunnlaugssons Kaart, er tegnet efter mundtlige Udsagn af Indbyggerne fra Skaptårtunga, der enkelte Gange rejse til de saakaldte Fiskivøtn (rettere Veidivötn) for at fange Foreller, men disse Egne ere aldrig blevne besøgte af Videnskabsmænd, baade fordi de ligge saa fjærnt fra Bygden, fordi der er stor Mangel paa Foder til Hestene, og fordi de derværende Jøkelelve ere meget vanskelige at passere.

Disse Egne vare derfor Maalet for Thoroddsens Sommerrejse 1889 i Juli og Avgust Maaned. Først undersøgte han forskjellige geologiske Forhold paa Rangarvellir og gjorde en Udflugt til den mærkelige Obsidianstrøm Hrafntinnuhraun ved Torfajökull, hvis

Hovedmasse dannes af en liparitisk Bjærgart, men hvis Overflade dækkes af et tykt Lag Obsidian, der gaaer over i en meget let Pimpsten. Herfra stammer vel en hel Del af den lyse Pimpsten, der er saa udbredti det sydlige Island, især f. Ex. i Thjursårdal. Efter at have udrustet sig med det Nødvendigste til Fjældrejsen brød vor Rejsende d. 27. Avgust o]> fra Gaarden Galtatækur vestfor Hekla og opholdt sig foreløbig nogle Dage paa Landmanna-afréttur nordfor Heklapartiets Lavastrømme. Her var der meget Nyt at *e. 81. a. fandt han tre nye Obsidianstrømme. I Omegnen af Torfajökull lindes en Mængde varme Kilderog ogsaa nogle mindre Solfataraer; Torfajökuleiis vestlige Udløbere ere næsten udelukkende dannede af Liparit, og den samme Bjærgart findes ogsaa i den nordlige Ende af Rauöfossafjöll og i en Del af Lauffellsydfor Torfajökull. Forresten ere alle Fjælde i disse Egne udelukkende dannede af Palagonitbreceie, og de mange Fjældspidser ordne sig i Rækker, ligesom Bjærgkjæderne omkring Hekla, fra SV^—NE. I Lavningernefindes flere smaa Søer, hvoraf de fleste mangle paa Kaartet; ellers ere Mellemrummene mellem Fjældene allevegne dækkede af Lavastrømme og Scorier,thi hele dette Parti er- meget vulkansk.

Herfra gik Rejsen over den store Jøkelelv Tungnaå op til Veidivötn. Denne Flods Løb er meget urigtigt angivet paa Kaartet. Thoroddsen havde tænkt sig. at de saakaldte Fiskivotn (eller Veidivötn) fandtes imellem glaciale Grushøje i Analogi med, hvad man ser andre Steder i Islands Indre, men dette var ingenlunde Tilfældet. Denne Søgruppe bestaaer næsten udelukkende af større og mindre Kratersøer, og der findes ingensteds i Island noget Sidestykke til en saadan Samling Kratersøer. Landskabet her omkring med de utallige Slaggekegler, de dybe, runde Søer, de mange Indsænkninger og forvredne Lavastrømme og Lavakjedler er ualmindelig-malerisk. Omkring Søerne er der mange Steder en ret frodig Vegetation, og i Søerne have ualmindelig store og fede Fjældørreder deres Tilhold. De vældige Kratere ere næsten udelukkende opbyggede af Scorier og Lavadraaber, og deres Eruptionsprodukter have engang i Fortiden tilhyllet store Arealer og omdannet udstrakte Egne til golde Ørkener. Spor af vulkansk Virksomhed i nyere Tid findes ogsaa. De egentlige Veidivötn strække sig dog ikke over et saa stort Areal som paa Kaartet.

Ved disse Søer opholdt Thoroddsen sig nogen Tid for derfra at gjøre Udflugter i de nærmeste Egne. Her var der Græs til Hestene, medens Afstanden fra Fiskivotn til Vatnajökull er tre Gange saa stor som paa Kaartet, og den Eejsende maa drage gjennem Egne, der bestaa af Ørkener uden den mindste Vegetation. Paa en af sine Udflugter naaede han til Søen Thorisvatn, der paa Kaartet er aftegnet som en lille Sø, medens den i Virkeligheden er den næststørste Sø i Island og kun giver Thingvallasøen lidt efter med Hensyn til Størrelse. Søen indelukkes for det Meste af stejle Tuffjælde og deler sig imod NE. i to store Anne. Omgivelserne ere fuldstændig blottede for Vegetation; fra Søen strække uafbrudt Lavaørkener sig mod NE. lil Vatnajökull og mod N. til Vonarskard. Dette store vulkanske Parti ved Fiskivotn og Lavaerne N. og NE. for disse sammenknytte Heklapartiet med Vulkanerne i Odådahraun, saa man derved har faaet Vished for, at der tværs over Island strækker sig en Bue af vulkanske Brudlinjer. At der fandtes Vulkaner i disse Egne, havde man før ingen Anelse om. Paa Kaartet udspringe de tre store Jøkelelve Tungnaå, Skaptå og Hverfisfljot tæt ved hverandre fra Kanden af Vatnajökull, men disse Floders Kilder ere aldrig blevne besøgte af noget Menneske.

Thoroddsen rejste derfor fra Veidivötn for at opsøgeTungnaåens Kilder og naaede dertil efter en besværlig Dagsrejse over fuldstændig græsløse, vulkanskeØrkener og Lavastrørnme. Han førte naturligvisHø med til Hestene, men var saa heldig tæt ved Jøkelen at finde en lille Græsningsplads og kunde derfor spare noget af Høet. Han fik derved Lejlighed til at dvæle længere i disse øde Egne, end han havde turdet haabe. Tungnaå bryder frem fra Jøkelen i to store Arme, og den begrænses mod Syd af en lang Fjældkjæde,der strækker sig mod SV. hele Vejen fra Vatnajökullned til Torfajökull. Sydfor denne Fjældkjæde findes to andre parallelt løbende Kjæder, og mellem disse opdagede han en meget lang Sø, maaske den længste i Island (5 a 6 Mil), men den er meget smal. Den øverste Ende af denne Sø, aom fik Navnet Langisjör,naaer helt op til Randen af Vatnajökull, og Søen fører derfor det mælkehvide Vand, sorn er saa almindeligkjendt fra Jøkelelvene i Island. Disse tre Fjældkjæderbestaa alle af Palagonittuf og sønderskæres af eu Mængde Dale og Indsænkninger med vulkanske Scorier i Bunden. SE. for den sydligste af disse tre Fjældkjæder har Skaptå sit Udspring fra Jøkelen, og temmelig langt mod Syd kunde man ogsaa øjne HverfisflodetisUdspring fra Jøkelen. Disse tre Elves Udspringligge altsaa betydelig fjærnt fra hverandre. Alle disse Egne ere helt forskjellige fra Kaartets Fremstilling,hvad der ogsaa er naturligt, da de aldrig før ere blevne undersøgte. Imellem de førnævnte Fjældkjædergik

kjædergikKejsen ned til Torfajökull igjennem lutter græsløse Egne, hvorpaa Thoroddsen tiltraadte Tilbagerejsenog undersøgte Omegnen af Hekla og den nye Lava fra 1878. Ffter at have naaet til Bygden berejstehan rejstehanArnessyssel for at undersøge varme Kilder og andre Ting af geologisk Interesse.

I et senere Hefte vil denne paa Udbytte saa rige
Rejse blive nærmere omtalt.