Geografisk Tidsskrift, Bind 10 (1889 - 1890)Danske Undersøgelser i Grønland 1888.Som Fortsættelse af de i en Aarrække foretagne Regeririgsexpeditioner afgik ifjor rned Skruebarkskibet „Hvidbjørnen" til Godthaab i Sydgrønland en Expedition under Ledelse af Museumsassistent K. J. V. Steensti 'up, der var ledsaget af Dr. fil. Kolderup- Rosenmnge. Expeditionen berejste Kysten fra Godthaab til Julianehaab og anstillede geologisk-botaniske Undersøgelser. Expeditionen hjembragte rige Samlinger af Mineralier, Bjærgarter og Planter. Hr. Steenstrup havde bl. a. den Opgave at komplettere de Samlinger, der gik til Grunde ved Kristiansborg Slots Brand, samt at vejlede Kryolitselskabet ved tekniske Undersøgelser over Forekomsten af det sjælden forekommende zirkon holdige Mineral Eudialyt, Undersøgelser, der-maa anses for at have givet et tilfredsstillende Cand. med. &
chir. Søren Hansen fortsatte ligeledes D'Hrr. Steenstrup og Kolderup-Rosenvinge afgik fra Godthaab d. 23. Maj og rejste i Konebaad langs Kysten syd paa. I Begyndelsen var Vejret sommerligt, men Vegetationen var endnu langt tilbage. Der var imidlertid fuldt op at gjøre med de lavere Planter, især med Havalgerne, den sidste Afdeling af Grønlands Flora, som endnu venter paa Bearbejdelse, og som derfor indsamledes over alt, hvor der var Lejlighed dertil paa hlle den berejste Strækning. I Begyndelsen af Juni laa Expeditionen næsten fem Dage paa en lille Ø udfor Frederikshaabs Isblink, opholdt af Storm, Regn og Sne. En Dag lykkedes det dog at gaa over den ved Ebbetid tørlagte Ler- og Sandslette ind til Isblinken og op paa denne, men det var ikke uden Gjenvordigheder, at man naaede tilbage til Teltpladsen. Ogsaa paa to andre Steder, nemlig i Arsuk-Fjord og ved Kornok (omtr. paa 61° N. Br.) havde man Lejlighed til at bestige Indlandsisen og at undersøge Vegetationen paa denne og paa Endemorænen. I Midten af Juli kom 'man ind i Tunugdliarfikfjorden, som blev gjort til Gjenstand for nærmere Undersøgelse; især opholdt Expeditionen sig i længere Tid ved det i flere Henseender bekjendte Igaliko, hvor Vegetationen var overmaade interessant og rig, baade med Hensyn til Arternes Antal og til Vegetationens hele Udvikling. Her findes, som bekjendt, udstrakte Birke- og Pilekrat, og Græsserne spille en langt mere fremtrædende Rolle i Vegetationen end længere nord paa i Grønland. Det er derfor intet Under, at Kvægholdet ved Igaliko stadig forøges, saa at der i Sommer holdtes en Besætning af Hornkvæg paa 28 Stykker. D. 22. Avgust afrejste Dr. Kolderup-Rosenvinge med „Hvidbjørnen" fra Julianehaab, og ankom efter kun 14 Dages Rejse til Kjøbenhavn. Det botaniske Udbytte af Expeditionen kan naturligvis først erkjendes, naar det indsamlede Materiale er bearbejdet, men det kan dog allerede nævnes, at der af Karplanter er fundet fem til sex for Grønland nye Arter. Museumsassistent
Steenstrup fortsatte sine geologiske Side 10
han begav sig
til Ivigfcut, hvorfra han tiltraadte Cand. med &
chir. Søren Hansen har godhedsfuldt „Med den kgl. grønlandske Handels nybyggede Skruebarkskib „Hvidbjørnen" afrejste jeg fra Kjøbenhavn den 29de April og ankom til Godthaab den 20de Maj. Min Opgave var at fortsætte de anthropologiske Undersøgølser af Grønlands indfødte Befolkning, som jeg havde paabegyndt i 1885, og samtidig foretage almindelige naturhistoriske og ethnografiske Indsamlinger. Udgangspunktet for mine Baadrejser var Kolonien Holstensborg, hvis stærkt blandede Befolkning ikke er særlig interessant, hvorimod jeg paa et Besøg ved Udstederne i Amerdlokfjorden fandt en Del Repræsentanter for den fra Kaptajn Holms Undersøgelser ved Arigmagsalik bekjendte, indianske Type, der navnlig er stærkt udtalt hos Mændene. Herfra rejste jeg nord paa, hvor jeg navnlig ved den lille Boplads Ikerasak under Udstedet Agto i Egedesmindes Distrikt traf en usædvanlig ren eskimoisk Befolkning, som frembød en ejendommelig Kjønsforskjel, idet Kvinderne gjennemgaaende havde et tydelig mongolsk Racepræg, medens Mændene havde et mere indiansk Udseende. Fra Kolonien Egedesminde, der er beboet af halvdanske Blandinger, besøgte jeg først „Hunde Ejland", hvis dygtige Indbyggere have holdt sig forholdsvis überørte af den evropæiske Kultur, og rejste derpaa over det stærkt forarmede Udsted Ikamiut til Christianshaab. Herfra besøgte jeg først Udstedet Akugdlet og nogle Teltpladser i Sydvestbugten og derefter det store Udsted Claushavii, hvorfra jeg foretog en Udflugt til Jakobshavns Isbræ. som jeg fandt liggende langt ud over de Steder, hvor Helland i 1875 og Hammer i 1879, 80 og 83 saa' dens yderste Rand. Jeg rejste derefter videre over Jakobshavn og Udstedet Eodebay til Ritenbenk, hvor jeg over alt forefandt en stærkt blandet Befolkning, og hvor der var Lejlighed til at studere den Udvikling af Fangstmaaden og Kajakken, som Riflens Indforelse har foranlediget. Paa disse Steder havde ondartede Hundesygdomme i Løbet af Foraaret anrettet store Ødelæggelser, og den økonomiske Tilstand var alt andet end god. Efter at være vendt tilbage til Christianshaab, gik jeg med Barkskibet „Ceres" til Kolonien Umanak og berejste under Skibets Ophold her næsten alle de beboede Pladser i dette Distrikt, der er et af de største og mest produktive i hele Grønland. Den i anthropologisk Henseende interessanteste Befolkning fandt jeg ved Udstedet Igdlorsuit paa „Übekjendte Ejland", hvor Indblandingen af dansk Blod er forholdsvis ringe, og hvis isolerede Beliggenhed har holdt Kulturen paa et i Vestgrønland usædvanlig primitivt Standpunkt. Ogsaa i dette Distrikt havde Hundesygen raset med stor Voldsomhed, og ved Saitut f. Ex. var der kun otte Hunde tilbage af en Bestand paa over hundrede Stykker. Mine Baadrejser have stedse været begunstigede af udmærket godt Vejr, og jeg har al Grund til at være tilfreds med Udbyttet af mine anthropologiske Undersøgelser, ligesom ogsaa mine forskjellige Indsamlinger, navnlig af Planter, have givet gode Resultater. Paa Hjemrejsen med „Ceres" fik jeg endnu Lejlighed til at besøge Godhavn, hvor jeg tog Afsked med Grønland og Grønlænderne den 21. Avgust, og efter en hurtig og heldig Rejse vendte jeg tilbage til Kjøbenhavn." |