Dr. Fridtjof Nansens Brev fra Godthaab til Etatsraad Augustin Gamél.

Hr. Dr. fil. Nansens nedenstaaende, kortfattede, foreløbige Eejseberetning til Expeditionens Patron, Hr. Etatsraad Gamél) vil sikkert endnu være alle Tidsskriftets Læsere i frisk Minde fra Dagspressen. Naar Beretningen nu atter gjengives her, da er det, fordi Redakt, har ment, at et saa interessant Aktstykke, der omhandler en af de dristigste og mest storslaaede Rejser i Polarfarternes Historie, en Rejse, der turde blive

af banebrydende Betydning for Grønlandsforskningen, bør have en varig Plads i dette Tidsskrifts Spalter.

„Godthaab, den 4de Oktober 1888.

Saa har jeg da endelig den store Glæde at kunne
meddele Dem, at Grønland er gjennemfaret fra Øst
til Vest!

Desværre tillader ikke den knappe Tid mig au nogen detaljeret Beskrivelse; jeg maa blot rable nogle Ord med den Kajakmand, jeg nu sender syd efter, for om muligt at standse Dampbaaden „Fox" i Ivigtut og at forsøge at formaa den til at tage os med hjem i Høst. For det Tilfælde imidlertid, at Kajakbudet skulde naa Damperen, men at denne maa gaa uden at kunne hente os, er det, jeg skriver disse faa Linjer til Dem, for dog at underrette Dem om, at vi nu ere i Live og til og med godt i Live.

Som De vil vide, forlod vi „Jason" med de bedste
Udsigter den 17de Juli og troede, vi allerede næste
Dag skulde naa Land. Men heri bleve vi skuffede.

Isskruninger, Maistrømmer, ufremkommelig Is, hvor man hverken kunde ro eller trække Baadene, standsede os. En Baad blev knækket, men repareret og blev atter lige god. Drev til Havs med syv Mils Fart i Døgnet. Drev i Isen i tolv Dage. Arbejdede os mod Land, holdt tre Gange paa at naa det, blev tre Gange atter sat til Havs med større Fart, end vi kunde arbejde ind. Holdt en Gang —i et helt Døgn — meget nær paa at blive ødelagte i et Hav med voldsom Brænding, som stod paa Isen.

Drev efter tolv Dages Drift i Land ved Anoretok — nord for Kap Farvel paa 61 Grader, nogle Minutter, husker ikke i Øjeblikket. Roer nord efter, naaer Umivik, hvor Overfarten over Indlandsisen begynder 15de Avgust.

Sætter Kurs paa Kristianshaab. Møder svære Snestorme og tungt Føre. Forstaar, at vi ikke ville naa Kristianshaab i Tide til at komme hjem i Aar. Mener større Haab herom ved at gaa til Godthaab, dernæst større Interesse af at undersøge Isen her, hvor endnu ingen har været ude paa deri.

Sætter derfor Kurs for Godthaabs Distriktet, naaer
en Højde af henimod 10,000 Fod med en Kulde mellem
~ 40 og -h 50 Gr.

I flere Uger befandt vi os over 9000 Fod over
Havet. Svære Storme, løs Nysne, uhyre tungt Føre.

Kom endelig henimod Slutningen af September ned mod Landet ind for Godthaab, fandt en meget styg og ujævn Is, kom dog frem og ned til Bunden af Ameralikfjorden, lavede Sejldugsbaad af Teltgulvet og Bambusstænger og Vidjekrat.

Sverdrup og jeg roede af Sted i den og naaede hid igaar 3die Oktober, medens de fire andre ville blive hentede snarest muligt; de leve nu derinde paa lidt tynd Kost.

Dér har De i korte Drag vor Saga.

Vi befinde os forøvrigt alle meget vel, og alt er gaaet i bedste Orden. Nu haaber jeg blot paa, at vi maatte faa fat paa denne Damper, og at De saaledes, i Stedet for dette Br«v, maatte faa se vore solbrændte Ansigter.

Med mange Hilsner!

Deres altid hengivne

Fridtjof Nansen.

P. S. Men nu Farvel; nu i Øjeblikket maa Kajakmandeii
nytte paa Vejret og gaa af Sted. Der er
60 Mil, som skulle tilbagelægges."