Formodet Drift af et Fangstredskab fra Alaska til Grønland. For adskillige Aar siden fandt undertegnede blandt det ved Kolonien Godthaab opsamlede Flydetræ et grønlandsk Redskab af særegen Forin. Det var et»saakaldet Kastetræ, nemlig det Underlag, hvorpaa Fangeren lægger Harpunen, naar han vil kaste, og som han efter Kastet beholder i Haanden. Men Grønlænderne kunde strax se, at det fundne var forskjelligt fra deres nu brugelige Kastetræer. Ganske tilfældig

havde jeg gjemt paa dette Stykke indtil forrige Aar, da der blev skjænket Universitetet i Kristiania et betydeligt Udvalg af de ethnografiske Gjenstande, som den danske Expedition under Kaptajn Holm havde hjembragt fra Østgrønland. Jeg føjede da mit Kastetræ dertil som et Stykke af übekjendt Oprindelse, men under alle Omstændigheder nærmest kom

---

*) Se Bde Bind Side 114.

mende fra Grønlands Østkyst, nemlig sammen med den sædvanlige
Drivis derfra.
Nu traf det sig netop, at den bekjendte Alaskarejsende,
Nordmanden A. .lakobsen, besaa denne Samling fra stgrønland,
og ved at betragte det tvivlsomme Stykke fandt han,
der ogsaa har berejst baade Grønland og Labrador for at
samle ethnografiske Gjenstande, at dette Kastetræ fremfor
andre havde den mest slaaende Lighed med de Prøver af
samme Redskab, som han havde set paa Alaska. Museets
Bestyrer, Dr. Yngvar Nielsen, gav en Meddelse herom, i det
han satte denne Antydning af en mærkelig Drift i Forbindelse
med det bekjendte Fund af Sager fra Jeanette-Expeditionen,
som ifølge de af Prof. Mohn derom opstillede Gisninger maatte
være drevne temmelig nær forbi Nordpolen, ligeledes til Grønlands
Østkyst og derpaa sydefter langs denne. Man har i
Amerika villet vække Tvivl om Ægtheden af dette Fund,
idet man rigtignok ikke benægtede, at Gjenstandene virkelig
havde tilhørt Jeannet te-Expeditionen, men paastod, at de
kunde være henlagte paa Isen af senere rejsende, hvilken
Formodning jo dog aabenbart lider af saa store Usandsynligheder,
at den grænser til Umulighed. Derimod medfører den
formodede Vej, som Jeannette-Sagerne skulde have fulgt, i
og for sig ingen Urimelighed. Maaske naar meget Drivtømmer
Grønland ad den samme Vej.

Jeg har engang hjemsendt et Stykke Drivtræ med et raat udhugget Hoved, som ogsaa turde tyde paa siberisk Oprindelse. At det omtalte Kastetræ er fra Alaska, synes, efter hvad jeg selv nu senest har erfaret, at vinde i Sandsynlighed. I dot ethnografiske Museum i Kjøbenhavn har jeg rigtignok ikke fundet nogen ligefrem Bekræftelse derpaa, skjønt det besidder ikke faa Kastetræer fra forskjellige eskimoiske Egne, deriblandt ogsaa Alaska. De vigtigste Særkjender ved det her omhandlede skulde være, dels to, formodenlig som Amuletter indsatte Glasperler, dels et Hul til at stikke Pegefingeren i, dels endelig to, paa Siden udstaaende Benstifter til at støtte Lillefingeren imod. Saavidt jeg mindes, fandtes der i Kjøbenhavns Museum blandt dem fra Alaska intet med Perler, flere derimod med Benspidserne og ligesaa med Hullet til Pegefingeren, men saavidt vides intet med begge disse Særkjender i Forening.

Paa den anden Side findes der blandt ældre grønlandske Redskaber Kastetræer med det samme Hul til Pegefingeren, og om just ikke som indsatte i Kastetræer, finder man dog i Grønland endnu Perler af samme Slags som hine fra Alaska, dels løse, dels saavidt bekjendt, paa Østkysten som indsatte i andre Redskaber. Imidlertid havde jeg tillige taget en nøjagtig Tegning med Beskrivelse af det tvivlsomme Stykke og sendt samme til Smithsonian Institution i Washington til Prof. John Murdoch, som har opholdt sig længe i Alaska og særlig interesserer sig for Ethnografien. Jeg har nylig modtaget Svar fra ham, hvori han saa bestemt udtaler sig for Ligheden med de Kastetræer, som bruges paa Halvøen mellem Norton- og Kotzebue-Sund, at Rimeligheden for Stykkets virkelige Oprindelse fra Alaska derved betydelig forøges. Det maa nemlig antages, at han har et langt større Udvalg af Prøvestykker til Sammenligning end dem, der staa til vor Disposition. Tegningen af et Kastetræ netop fra samme Lokalitet i Nordenskjolds „ Vegas Fard" bestyrker den opstillede Gisning endmere.

Skjønt det jo nu i og for sig heller ikke vilde være synderlig mere paafaldende i Grønland at træffe paa et Stykke Drivtræ fra Beringstrædet end fra de siberiske Floder, vil der dog udfordres flere Kjendsgjerninger af lignende Ar som det her omtalte Fund, for at man deraf skal kunne drage sikre Slutninger i hydrografisk Henseende. Der er jo i ethvert Fald stor Variation i Kastetræernes Form, og man maa heller ikke glemme, at der nordligere paa Østkysten af Grønland endnu findes Indbyggere. Det vilde være ønskeligt at faa flere saadanne Levninger af Redskaber blandt Drivtømmer og især Prøver af saadanne, som maatte være fundne paa Østkysten. H. Rink.