Geografisk Tidsskrift, Bind 9 (1887 - 1888)

Kap Dan's Beliggenhed

Kaptain i Flaaden G. Holm

I det ansete svenske Tidsskrift „Ymer" er der fo kort Tid siden optaget en Artikel: „Om laget af JTttj Dan", hvilken af Forfatteren, Hr. C. J. Otto Kjellstrøm betegnes som: „Några ord med anledning af Imptei G. Holms redogörelse for den danska expcditionen til Grönlands osthist ISS3—85." Denne Artikel inde holder saa mange Fejltagelser og paa saa talrige Punktej en vildledende Fremstilling af de faktiske Forhold, at dei ikke kan forblive henstaaende uimodsagt.

Til en Begyndelse skal jeg omtale den af K. frem. satte ejendommelige Paastand, at et Detaljkaart, selv on: det endogsaa er ufuldstændigt, maa være nøjagtigere enci et Oversigtskaart. Han skriver: „Det är särskildt i fragå om läget af Kap Dan, som skiljaktigbet är rådande mellar min karta och den, som åtfoljer kapten Holms of vannaranda foredrag*). Ehuru den förstnämnda gor anspråk på att vara och enligt min mening också verklagen är en detaljkarta, låt vara ofullstandig, men kapten Holms enligt sakens egen natur endast kan vara en öfversigtskarta, formenar dock kapten Holm, att den större noggranheten skulle vara på hans sida." Det synes virkeligj som om K. mener, at Kaartets Nøjagtighed afhænger af Maalestokkens Størrelse, men selv i saa Tilfælde har jeg kun at bemærke, at alle Detaljerne paa mit Kaart over Angmagsaliks Omegn ere tegnede nøjagtig i samme Maalestok som paa hans eget. At den nævnte Paastand dog næppe holder Stik — og i Særdeleshed ikke i det

foreliggende Tilfælde — kan med største Lethed godtgjøres. K. skriver om sin Bestemmelse af Kap Dan: „Hvad sarskildt Kap Dan angår, ar cless läge bestämdt endast medelst tveiiue syftningar från Provens f jell. Jag kan salunda medgifva. att afstandet mellan Kap Dan (Konung Christians o) oeh Provens fjell kan på kartan vara for stort eller for litet. snarast det senare, men deremot kan**) riktningen mellan de Mda ställena ide VCira i nämnvärd man felaktigt återgifven." Hans »Kap Dan" er altsaa aflagt efter Sigte fra et enkelt Punkt uden Afstandsbestemmelse, medens mit „Kap Dan" er aflagt efter adskillige Azimutlier fra forskjellige Retninger, flere ledsagede af Depressionsvinkler, hvorved Afstanden

er fundeu. Det ene af de Punkter, hvorfra Azimuth til „Kap Dan" er taget, er vort Ouervintringssted, der er Udgangspunktet for Kaartlægningen af hele den nyopdagede Kyststrækning, og hvis Beliggenhed er bestemt ved Medium af 20 Maanedistancer og 10 Breder ved eircummeridiane Højder af Solen, liver Observation bestaaende af circa 20 Højder. Længdebestemmelsen af Overvintringsstedet stemmer med Beliggenheden af Nanortalik ved mellemliggende Maalinger og ligeledes med Kong Oscars Havns. Altsaa: medens Detaljkaartet selvfølgelig kun kan rriøre Fordriue- uaa Noiafftiffhed. naar Talen er om selve Havnens og dens nærmeste Omgivelsers Udseende . saa sriør OrfirsHifakaartet Fordriner må Nriiao-



*) Umlcrsøsclsesiv.jso til (tstkystcn af Grønland. »S. 9-3 02 184.

**) Fremhævelserne ere foretagne at U. M.

*) Geografisk Tidsskrift, Bde Bd., S. 87.

Side 26

tigbed i Henseende til de forskjellige Steders Beliggenhed
i store Træk. deriblandt selvfølgelig Omdrejningspynteus
Beliggenhed.

Efter at have citeret det. jeg i „Geografisk Tidsskrift
8 Bd., S. 87" skriver om Kap Dan's Beliggenhed,, fremhæver
K. med Kursivskrift: „Bristen på öfverensstämmelse
Kap Dans läge uteslutamle derpå, att kapten"Holm
kartlagt On Kalerajuek betydet sydligare an den i verkligheten
är belägen. •'(!!)
K. gjør dog den Indrømmelse, at Afstanden fra
Prøvens Fjæld (Orsuluiak) til „Kap Dan" kan være for
stor eller for lille, maaske snarest det sidste; Eetningen
derimod, siger han. I;an ikke være fejl! Jeg skal i den
Anledning ogsaa tillade mig en Dristighed over for Hr.
K. og ikke alene paastaa, at Eetningen lian være fejl.
men end ydermere fastholde mine Udtalelser i „Geografisk
Tidsskrift1' om, at den er fejl, ja. jeg tør sætte min Avtoritet
mod hans og fremdeles paastaa. at Kap Dan
Vort Vinterkvarter laa omtrent paa den af K. opgivne
Brede af Kap Dan. medens vi havde dette i retvisende
S. O. i en Afstand af 8 Kvartmil, og vi havde det under
vort Ophold daglig for Øje fra vore Vinduer. Derfor,
naar han fastholder, at hans Retning ikke kan være
urigtig, nødes jeg til endogsaa paa det bestemteste at
fastholde, at det, der paa K.s Kaart er aflagt som Kap
Dan, slet ikke er dette, men derimod Fjældet Kingigtorsuak,
tæt vest for vort Vinterkvarter, thi dette Fjæld er det
eneste, der kan passe i Eetningen. Graah havde allerede
fra Dannebrogs Ø en fuldkommen rigtig Pejling og
Toning af den Pynt. der paa mit Kaart kaldes Kap
Dun, men han antog den fejlagtig for at ligge meget
nærmere og kaldte Øgruppen: „Danell's Øer«, medens
han kaldte Orsuluiak-Pynten for Kap Dan.

K. siger: ..Icke en gang från kusten utanlör inloppet till hamnen lyckades det att få sigte på ön, ett förhållande som ocksa levjsar, att den icke kan ligga så sydligt som kapten Holm placerar den." Det er forunderligt, at K. ikke paa samme Tid oplyser, at det var Taage eller diset Luft, thi det maa nødvendigvis have været usigtbart Vejr; i modsat Fald var det umuligt

ikke at se Kap Dan. Jeg kan saaledes selvfølgelig slet ikke erkjende, at der er tilvejebragt noget som helst Bevis for, at Øen ikke ligger der, fordi K. ikke har set den; derimod anser jeg det ikke for umuligt, at man virkelig har set den, men at man kun ikke har maalt til den.

K.s næste Bevis lyder saaledes: „Für att ytterligare
styrka, att Konung Christians ø icke hav lii/ya rail på
kapten Holms karta, vill jag sarskildt framlial'la, att del

l-lf11?I2i- ~- S
|- r g JL ;L £. | < | § | g; s g s- -
}i! ? |- B l l^lltl-^

11 § l § ? J l Ipl tfl
S^^^B'-S^craS^" _ æT —. c'H' 3^-^^°
|- | S- §. 3 | «^ P J CT| g! | 2 * f g-§a»
f/f c: llld11*i§« ll^ II il
? s, i r r t ? s l i" U I ? 111111 s i

K. siger, at Kap Dan-Øen efter mit Kaart ligger aldeles isoleret. Ja, det er en Paastand, ingen kan modsige, thi — alle Øer kunne for saa vidt siges at ligge isolerede. Dog kan man ikke i nogen Retning

fra Søen se dette, fordi Sundet, der skiller den fra den nord for liggende Ø, bestandig kommer overét med andre Øer, og saaledes har hele den østlige Side af Angmagsalikfjorden fra Søen Udseende af at være en sammenhængende Landstrækning.

Med de ovennævnte Citater er K.s „Bevisrække"
for lians Kaarts Rigtighed fuldstændig færdig; han skriver
nemlig: „Jag har harmed framlagt de grunder, på hvilka

min karta uti det omtvistacle hänseendet är tillkommen.« Men for yderligere at kaste Skygge over mit Kaarts Paalidelighed fremkommer han med nogle højst besynderlige Udtalelser. Han fortsætter saaledes: „För de iakttagelser ator, som ligga till grund for kapten Holms karta. lemnas i det citerade foredraget ingen redogörelse". Hertil kan jeg kun svare, at jeg ansaa mig for berettiget til at vente, at ingen vilde drage min Tegnings Rigtighed i Tvivl; følgelig maatte det være overflødigt at give nærmere Forklaring om, hvorledes det lille beskedne reavtogiaferede Skitsekaart, der fulgte med mine Fore

Den.i.-st. lorts;.-Her liiin :' .. Kuplen Holm anior ondast den hjelp han haft af kartor iorilirdigade af eskimåev. Med all aktning for dessas formåga såsom kartografer, iriiiste jap- dock anmärka såsom ett väsentligt fel, att k.-iptcn Molnis karta if-Jw fik/1, jtr mellan hvad som af honom sjclf veikligen iakttagits och hvad som uppritats

Side 27

på grund af hörsägen eller infodingarnas teckningar hvilken skilnad kunde ha genomförts genom fulldragn; konturer å ena sidan och streckade å den anclra, eile på annat satt. Den nordligaste punkten, som dansk; expeditionen besolde, var bottnen af Augmagsalikfjordei (66° S' n. br.) och den ostligaste Erik den Rodes < (36° 5' v. long.). Den norr om clenna O belagna kustei ar också till støre delen betecknad med streckad kontur då dereinot hela den vidlyftiga Sermilikfjorden, som hel och hallet liggar både norr och vester om expeditionen: kosa och uppgifves sträeka sig betydligt längre norr u an Angmagsalikfjorden, uppträder med fulldragna kustlinier. • Fra sit overlegne Stade giver K. mig altsaa en belærend. Anvisning om, hvorledes jeg skulde have tegnet Kaartet Dog indrømmer han, at jeg allerede paa Forhaaud hai fulgt hans Anvisning paa ..större delen" af den nord foi „Erik den Rodes Ø« liggende Strækning; imidlertic havde det været mere korrekt af ham at skrive: al hvad jeg ikke selv har opmaalt. thi den nærmeste Strækning havde jeg selvfølgelig bestemte Maalinger til,'ja, jeg havde endog Sigte og Depressionsvinkel til en .0 paa 71/?71/? Mils Afstand. Hvad der er optrukket, er følgelig efter mine egne Maalinger, og forhaabentiig vil ingen nægte mig Tilladelse til at trække sligt op. Hans Kritik er imidlertid fremsat særlig med Hensyn til Sermilikijord; der er tegnet med optrukne Linjer, og om hvilken han til Slut siger: „Dock sager kapten Holm uttrycldigen i en senare uppsats, att s-å väll den ena som den andra kuststräckans kai'tliie'gning uicslidumJ.'.'- f/r tinder sig på eskimåernas kartarbeten". K. henviser her til „Eskimoiske Kaart af Træ", en Artikel, der er optagen i „Geografisk Tidsskrifts Bde Bind (Pag. 103), men han har aabenbart ikke forstaaet denne Artikel og har derfor lagt en aldeles urigtig Mening deri. For at nævne et Exempel paa den Interesse, Angmagsalikerne have for Geografi, omtaler jeg vel, at to Hedninger have tegnet Sermilikfjorden for mig, men intet Steds har jeg „udtryckligen" sagt, at den af mig tegnede Sermilikfjord ..udeslutande grundar" sig paa Hedningernes Tegninger. K. kunde med samme Ret sige, at hele den af mig optagne Del af Østgrønland udelukkende grunder sig paa Hedningernes Arbejde, thi jeg omtaler senere i samme Artikel, at en anden Hedning tegnede et fortrinligt Kaart for mig over hele Strækningen mellem Tingmiarmint og Sermiligak. Da K. nu imidlertid synes at være overbevist om, at jeg ikke selv har nogen Andel i Kaartlægningen af Sermilikfjorden, nødsages jeg til i Korthed at forklare, hvorledes den er optagen. Jeg har for det første været inde i Fjorden indtil omtrent 66° Brede, hvorfra Maalinger ere foretagne. Dernæst har jeg fra et 1890 Fod højt Fjæld paa 66° 8' Brede midt imellem Bunden af Angmagsalikfiordeii og Sermilikfiorden inault til hele den

inderste Del af sidstnævnte Fjord, i hvilken syv Punkter nøjngtig bes.iemtes ved Depressionsvinklcr. Den la>ngste her beregnede Afstand er knap 9 Mil, hvilken Afstand ikke kan afvige noget af Betydenhed fra Virkeligheden, idet der selvfølgelig er taget tilbørligt Hensyn til den foranderlige llefraktionsfaktor, der er sat til '/10. Endeligat supplere Konturerne med. Adspredt liggende korte Strækninger af Kysten mellem de bestemte Strækninger burde altsua efter K.s Mening have været punkterede, og det ere de selvfølgelig ogsaa paa selve Kaartene, men at det ikke er gjort paa det reavtograferede Skitsekaart i lille Maalestok, forekommer mig virkelig at være tilgiveligt.

K. har sikkert Eet i at skrive: „Vid all ogonmåttsrekognosering maste det kartlagda landskapet blifva mindra ..Dertill kommer, att en orts geografiska läge icke kan med blotta ögat bestammas." Dermed rammer han imidlertid ikke mig eller den Freingangsmaade, jeg har benyttet ved Udarbejdelsen af mit Kaart , men derimod sig selv eller rettere den Maade. hvorpaa han har bestemt den paa hans Kaart benævnte ..Konung Christians o" med Kap Dan. K. forudser, at man kan fremkomme med Spørgsmaal om, hvorfor han ikke har flere Pejlinger til Øen besvarer dem derfor paa Forhaand. Det Spørgsmaal, der dog ligger nærmest, nemlig hvorfor han ikke fra Prøvens Fjæld har maalt en Depressionsvinkel til den, lader han imidlertid ligge übesvaret. Selv med en mindre fuldkommen Theodolit vilde lian paa den Afstand have kunnet faa et godt Resultat, og han vilde ikke have behøvet at gisse en Afstand. Xaar han imidlertid kun har Afstanden efter Gisning, er det ikke muligt at forstaa, hvorledes han kan være saa sikker paa sit Kaarts Ufejlbarhed.

K. skriver: „Hade ortbestamningai oeh der, skulle mojligen for kannedomen om den mellanliggande kuststräckningen ett eskhnakort kunnat vara af nämnvärdt gagn, men da så icke skett, liita bristerua vid kartlaggningen, särskildt af Sermilikfjorden, sig icke ofverskylasTmed det påståondet af kapten Holm, att eskiinåerua äro „fortrinlige KartograferI'." For Sermilikfjordens jordens Vedkommende har jeg allerede omtalt, at jeghar mange Stedbestemmelser, men jeg har derimod endnu ikke forklaret, hvorledes den nordlige Kyststrækning mellem 66 og oS1/^0 Brede er tegnet. Jeg skal her anføre Exempel paa, hvorledes jeg har kunnet faa Stedbestemmelser i disse Egne, jeg ikke har berejst:

Paa en af Vinterbopladserne, „Itivsalik", fortælles saaledes,
at Solen paa den korteste Dag netop ses over Hori

Side 2ri

sonten, medens den om Sommeren nogen Tid, "">' Dage. bestandig er paa Himmelen. Da Refraktionen hæver Solen i Horisonten en hel Diameter,, staar Solens Centrum altsaa en halv Diameter under Horisonten, naar den være 66° 48'. En Dags Rejse nord for dette Sted ligger en stor isdækt Ø, der hedder „Aputitek'1. Fra Angmagsalik til Aputitek er lige saa langt som fra Angmagsalik til Umivik syd efter eller, efter andre Fortælleres Udsagn, til midt imellem Umivik og Igdloluarsuk. Tages Middeltallet af disse to Angivelser og sættes ud paa Kaartet, ser man. at Aputitek kommer til at ligge omtrent paa 67° 13' nordlig Brede. Fra Sermiligak til Aputitek er. efter en enkelt Fortællers Udsagn, fire ange Dagsrejser — længere end Dagsrejsen fra Angmagsalik til Sermiligak — efter andres: fem Dagsrejser. Udmaales Afstanden paa Kaart«t mellem Sermiligak og det Punkt, hvortil man kom ved at afsætte ovennævnte Afstand fra Angmagsalik nord efter, ser man, at med fem Dagsrejser bliver den enkelte Dagsrejse s*/2 Mil, medens den med fire Dagsrejse! bliver 6a/46a/4 Mil, altsaa lige saa ang som Dagsrejsen fra Angmagsalik til Sermiligak og if samme Længde som gode Dagsrejser, vi have gjort sammen med Hedningerne langs Kysten og som vi, ved at tale med Hedningerne om Afstande paa den bekjendte Del af Østkysten, fik opgivet som Størrelse af en Dags•ejse. Ved at opmaale Afstanden mellem de to nævnte Punkter, nemlig Aputitek — bestemt ved Afstand og iontrolleret ved Dagsrejser — og Itivsalik, bestemt ved len ved Solen fundne Brede, ser man, at Afstanden er omtrent 7 Mil eller med andre Ord en god Dagsrejse, ivilken Afstand, der, som omtalt, netop skulde være nellem de to Steder. Herved er altsaa Breden ved Solen og Dagrejsens Længde slaaet fast. Kaartet er lerefter tegnet ved Hjælp af Hedningernes Tegninger og Forklaringer, dog selvfølgelig med Benyttelse af den af Veje af ..Hansa11- og ..Ingolf-'-Expeditionerne.

K. omtaler paa en noget affejende Maade, at jeg kalder Eskimoerne „fortrinlige Kartografer". Alt er selvfølgelig relativt i denne Verden; jeg kan derfor virkelig ikke indse, hvorfor man ikke lige saa godt kan vakle Eskimoerne for Kartografer som andre, der lige saa lidt som hine vilde være i Stand til at foretage selvstændige Stedbestemmelser ved astronomiske eller geodætiske Observationer. K. skriver endelig: „För öf r igt <au jag ej underlåta att påpeka, att kapten Holm sjelf förringar tilliorlitligheten af infodingarnas uppgifter, då han på åtskilliga statten i foredraget, säkert på goda skal, talar om angekokkernas lognaktighet." Jeg anser ikke K. for berettiget til at drage CM •.•,•! !.-:n s!ni .-.ii-.eftersom det ikke er fra Angekokker, at jeg har de væsentligste Efterretninger; men selv om saa var, da ei det ikke i deres Egenskab af Angekokker, at de have gjort mig disse Meddelelser. Eskimoens Færd som Ange kok er ikke enestaaende, thi man kan godt hvor som helsi paa Jordkloden træffe Mænd, der paa et enkelt Omraadt bevidst eller übevidst søge at føre deres Medmenneske! ! bag Lyset, uden at man derfor, hvad deres øvrige Vande: j angaar, behøver at nære Mistro til dem eller stemple

Jeg har endnu kun tilbage at besvare et Pav .-M K.; „Anmærkninger". I den første siges: „Det af der svenska expeditionen gifna namnet „Konung Oscars hamn" synes kapten Holm icke vilja acceptera. Han har nämligen på sin karta endast an fort det i parentes efter del grönländska namnet Tasiusak, som betyder ..mindre fjord'1 och som finnes användt for hundratals stallen på Grönland. Nu är det eljest en god och allmant antagen geografisk plägsed, att det namn, som ett stalle först fått, skall det sedan behålla. Då kapten Holm livark er borde han val hafva bibehållit namnet, och allra minst borde detta utbytts mot ett ord, som endast anger, att hamnen är en „mindre fjord", ty att så forhallandet. visar kartan nog andå." Granske vist har ..Tasiusak'1 omtrent den af K. nævnte Betydning, i Særdeleshed naar det tilføjes, at ..Fjorden" , eller snarere „Bugten«. for at bære dette Navn maa have et ganske snævert Indløb, altsaa være en „Havbugt, der ligner en Indsø": men naar han antyder, at det ikke er noget Navn, mer <un Betegnelse paa en saadan Bugt, da tager han fejl. Det kunde aldrig falde en Eskimo ind at kalde „Tasiusak" for „Tasiusarsulc" eller omvendt. „Tasiusak" er et Navn, hvoraf der kun er faa paa Østkysten, og „Tasiusak" ved v(>suluiak« vil kunne anvises af enhver Beboer i stoi Omkreds af Angmagsalik; derimod vil det til enhver Tid thi Eskimoerne ville være ude af Stand til at paavist len. Naar K. imidlertid siger, at jeg ikke har villet acceptere Navnet „Konung Oscars hamn", da er han saa uheldig atter at tage fejl, men jeg behandler kun lette Navn paa samme Maade som de danske Navne, der tidligere vare anbragte paa Østkysten, og paa hvilke cg har erfaret gode grønlandske Navne, nemlig ved i Erkjendelse af, at det grønlandske Navn er det vigtigste, it tilføje de danske i Parenthes. „Konung Oscars hamn" leler saaledes Skjæbne med Kap Dan, Egede og Rothes .'jord, Kjøge Bugt o. s. v., hvilke Navne det aldrig kunde aide mig ind ikke at ville acceptere. Da cvropæiske Navne synes mig temmelig overflødige, har jeg kun paa ganske enkelte Steder anbragt saadanne, nemlig hvor jeg

Side 29

ikke hat- kunnet faa noget grønlandsk Navn paa Øer. som jeg nødvendigvis maatte Letegne ved Navn, nemlig „Erik den Køcles Ø" og ..Lejfs Ø"; alle de øvrige Tusinder af ,oer, Fjælde, Sunde, Næs etc. har jeg ladet være uden Navn, da saadanne Navne dog aldrig ville faa nogen praktisk Betydning. Havde jeg i samme Omfang som paa K.s Kaart givet Navne til alle tidligere udøbte Steder, da vilde Mængden af Navne have været saa stor, at et Utal af Mænd kunde have set deres Navne foreviget, Ikke engang vort Overvintringssted ved „Tasiusarsnk-' har jeg givet noget dansk Navn, endskjønt jeg blev opfordret dertil af mine medrejsende Yestgrønlændere.

Jeg kommer endelig til K.s anden Anmærkning: „På toppen af detta (Provens) f jell finnas, såsom min karta anger, ett stenkummel, af mig rubriceradt såsom „sjömärke". Det Ur bygdt af temlifjeil stom stenar, ar ganslm högt och bor hafva fordrat temliqen mijchd arbete. Kapten Holm „tilstaar sin Uvidenhed" om denna varde och synes vilja betvifia dess befintlighet, derfor att hvarken hans styrman Hanseiak eller hans tolk Johan, eller hans kajakmau Samuel under sina jagtfärder sett densamma. Det synes mig dock något dristigt att endast på denna grund vilja sätta klimlets existens i fragå. Den som går på jagt efter harar, ripor och sälar, be. kymrar sig i allmänhet föga om stenkinnmel, hvilket tordevara en tillrücklig förklaringsgrund, hvarför icke Je ifrågavarende grönländarna bemärkt detsamma. Skulle kapten Holm icke finna denna forklaring tillfyllestgörande, återstår mig ingen an nan utväg an at t gent eraot grönländarnas auktoritet satte min egen och försäkra kapten Holm, att kumle-t är innen fantasi, utan verkligen finnes.'' Idet jeg kau henvise til, hvad jeg har skrevet i „Geografisk Tidsskrift", Bde Bd. 8. 96, skal jeg kun tilføje, at jeg ikke tidligere har hørt „stenJaimlet" omtale og selvfølgelig aldrig har antydet noget om, at det skulde være Fantasi; jeg har endog sagt, at der findes flere smaa Varder. Derimod har jeg draget stærkt i Tvivl, at der findes et „sjomarke'1 eller „tvenne på bergshöjderna upptorda stenvarder, hvilke fürmodligen tjenat som inseglingsmärken for igenkannand af fjordens af klippor dolda mynning.-1 („Ymer, 1883, S. 251). Fortællingen herom, det kan jeg ikke nægte, anser jeg for et Foster af en rig Fantasi. Naar Hr. K. derfor nu kun hævder at have set en mindre Stendysse, da kan han spare sig sin Ulejlighed med at sætte sin Avtoritet ind imod mine fuldstændig troværdige Rejsefællers.

Idet jeg tror ikke at være bleven Hr. K. Svar
skyldig paa noget Punkt, betragter jeg denne Diskussion

afsluttet fra min Side.