„Klokkemalm". (Tilføjelse til 9de Bind, Hefte I—11, Side 22^—25). Om det i Grønland forekommende saakaldte Klokkemalm, der fra Egedernes Dage til nu og, som jeg mener, med fuld Ret har gaaet for Brudstykker af Kirkeklokker fra Grønlands katholske Tid, og om A. E. Nordenskiölds Kritik af denne Mening gav jeg i Geografisk Tidskrifts niende Bind S. 22^—25 en lille Meddelelse. Jeg skulde ikke være kommen tilbage til denne, hvis det ikke var, fordi jeg, efter at den allerede var trykt, havde faaet et meget vigtigt JBidrag til Åfgjørelsen af Spørgsmaalet om den grønlandske , Klokkemalms Oprindelse, nemlig Analyser af virkeligt evropæisk Klokkemalm fra Tiden for de grønlandske Nordbokoloniers Blomstring. Disse Analyser, der jo bedre end Ai alyser af nutidig Klokkemalm, egne sig til Sammenligning med Analyserne af de grønlandske Malmstykker, ere tagne af „Journal für praktische Chemie", 60. Bind S. 92 og af „Muspratts Chemie, frei bearbeitet von B. Kerl und F. Stohmann," VI. Bd. (Udgave 1877) S. 219. De angaa dels Taarnklokker fra Roueu fra det 12te Aarhundrede (I og II), dels en Taarnklokke fra Reichenhall fra det 18de Aarhundrede (III).

Ses bort fra tilfældige Indblandinger (Bly, Antimon, Jærngruppens Metaller og Zink), ,for saa vidt der er taget Hensyn til disse i Analyserne, have de 8 grønlandske „Klokkesnalmstykker (A) og de 3 virkelige middelalderlige Klokker (B) følgende Sammensætning.

stemme i Henseende til Sammensætning aldeles eller i hvert
Fald forbavsende nøje overens med virkelige middelalderlige
Klokker.

Jeg benytter Lejligheden til ogsaa i andre Henseenderat give nogle Smaatilføjelser til Notitsen S. 22—25. Først for-* tjener det da at bemærkes, hvad jeg dér har glemt at gjøre opmærksom paa, at, naar Nordenskiold omtaler „talrika fynden af slaggstycken med inneslutna metalkulor" (af „Klokkemalm), der sammen med andre Forhold „tala om, at eskimåirerade nprdmän genom tilgang på lampli gå malmer for bronsberedning och til följd af brist på jern foranledt at återgå til anvendning af bronsredskab" o. s. v., saa findes disse talrige Fund intet andet Sted omtalte i Literaturen, og Omtalen af dem er rimeligvis en fri Komposition paa Grundlag afHolms ovenfor (S. 28) anførte Udtalelse om „Slagger og Metaldraaber", hvilke sidste, som det fremgaar af Holms Afhandling, kun ere fundne ét Sted og ingenlunde indsmeltede i Slaggerne. (Se Medd om Grønl. VI. S. 138 og 79).

Af Citater om den grønlandske „Klokkemalm" fortjener
endvidere et af Major Paars fra 1730 at anføres. Paars

skriver i en Indberetning (Gehejmearkivet. Marinens Katalog. Nr. 590), „af dette sendte jeg forleden Aar et ligeledes Stykke, men er ej gotl for at kan erfares, hvorfra disse Grønlændere det bekomme; efter nøjeste Udforskning skal dem tilhandle sig det hos Sønderlændingerne mod Hukken, hvorfra sluttes, at det maa være af de forrige kristnes dér efterladte ognedsynkede Kirkeklokker". Jvfr. endvidere Antikvarisk Tidskrift; 1843—45 S. 33 og 139; 1852—54 S. 410 og 1858—60 S. 10.