Undersogelsesrejser paa Ildlandet. (Meddelt af Dr. med. Saxild, den argentinske Republiks Generalkonsul i Ki(>i_nyhavn). Ifjor Efteraar skulde der fra Buenos Aires afgaa to videnskabelige Expeditioner til Ildlandet, hvis indre for største Delen er ganske ukjendt. Den ene af disse Expeditioner er <jr<r;mis'.'iv't af (.'iviliniroiiipr Pupper. ledsaget af Minrraloircn Carl^nn os af Yc<l>-l Jarl^enj 'som Agronom samt af tyve Mand til Bedækninsr: den anden ledes af Major Lista af den ai-vnthiske Marine, 'som li-ri,,les 1.-'dsajics af Vidi-nskal.smæiul og en Bedækning af 25' Ryttere under Kommando af en Lditnant.

Den førstnævnte Expedition er privat og skulde gaa ud fra Puiita Arenas, som ligger dybt inde i Magellanstrædct paa Ildlandets Vestkyst. Den vil undersøge baade den chilenske o» den argentinske Del af Øen. navnlig for at komme til Vished om dennes formodede Metalrio-dom. Den anden Expedition foretages af den argentinske Regering og indskrænker sig derfor til den Dcf af Ildlandet, som hører til den argentinske Republik (den vestlige, mindre Del hører til Chile). Expeditionens Udgangspunkt er Kap Espiritu Santo, det nordligste Punkt paa Østkysten ved Indgangen til Strædet, og dens Maal er Aguirre-Bugten paa Sydspidsen af Ildlandet. Den har til Opgave at undersøge de hydrografiske Forhold i dette Territoriums østlige" Del, optage alle de Floder, som flyde ud i Atlanterhavet og nøje undersøge alt. hvad der paa denne Strækning kan have Betydningfor Skibsfarten.

Lista har gjentagne Gange gjort sig fortjent af Republiken ved sine Undersøgelsesrejser i hidt.il lidet kjendte E<rue af Landet, og der er derfor al Grund til at vente et inteivssant Udbytte af hans Forehavende. I sin Forestilling til Ministeriet om Planen for Expeditionen fremhæver han det uheldige i, at Udlandets indn; endnu er aldeles ukjendt. citer at'lu-lo det øvrige Land i de senere Aar er blevet hyppig bereist lige fra Chaco til Pampa og Patagonien. Dcrpaa fortsætter han: Det indre af denne Ø, hvis Navn rigtigere burde være Tiorra de los Onas (Ona-sin, Oiii'iuriKjs'Land), kan i Sandhed betegnes som ligesaa ukj.-ndt som Sydpolarlandene. Forgjæves have Mænd som King. Darwin, Fitz-Roy, Cunningham og mange andre Søfarende I JagV dækker det indre af denne gaadefnlde (>. I)c rejsende have hidtil kun lært dens ngjæstfri Kyster at kjende. Xogle, o'g'Vl.'_'Lmdei e^>;^I,'"in_l',!,adelig^VRu(in frVen anden Verden''-et. sorgelio-t Billed.- af et Landskal; paa den r,!5—_•>•> (jrad K.H. Andre, som Parker King. fort;elle om prægtige Skove og forsUj.-lligV IMiintcr, son, skalf s iiojt i l-ingland.' og Wepps (N'oyage. <le a N'alparalso par lo détroit, ile Magellan) bc ..'iUnn'.'m'strffiflftt.^{0^ B '* l6}'^l V™**™ * P<la

Disse indbyrdes modsigende Beretninger om Forholdene ved Øens Kyster tjene kun til at vække Geografens Higen efter at blive bekjendt med Beskaffenheden af Landet, som 17fi9 af den bokjendte spanske 'Geograf J. de la°Cruz Cano, gjennemkrydscs Tierra delFuego (Ildlandet) af flere Vandløb,

bl. a. af ét, som strækker sig fra San Sebastian Bugten til Admiralitets Fjorden. Om end Tilstedeværelsen af en saadan Vandvej er tvivlsom, saa have i hvert Fald argentinske Søofficerer, som have ligget tilankers i San Sebastian Bugten, iagttaget en stærk Strømning Vest fra, som har været uafhængig af Ebbe og Flod. Den engelske Gejstlige Bridges, der'har opholdt "sig en lang Aarrække som Superintendent for de forskjellige Missionsstationer ved Beagle Kanalen, beretter, at Yagancrne og andre Vilde, som leve i Nærheden af Oniieme, have sagt ham, at dette Nomadefolk færdes over hele det indre af Øen, som er et Sletteland og overalt kan passeres til Hest.

Paa Grund af Overensstemmelsen af de geognostiskc
Forhold i Patagonien og i Ildlandet er det sandsynligt, at
der findes rige Kullejer paa denne Ø, som maa indeholde de

samme Formationer af vulkansk Oprindelse som Fastlandet,
amerika løsrever/DeL ' °Hvad Øens Favn^ angaar? er* lidet
eller intet bekjendt, og man er fuldstændig uvidende om,

hvilken Slags Jagt de i°det indre boende drive. Men det er
rimeligt, atrier her findes adskillige af Patagoniens Dyrearter
kunne nave Betydning for Videnskaben. Om Havdyrene véd

man ligeledes kun meget lidt, navnlig med Hensyn til de Steder, hvor Sælerne og de tranholdige Fisk søge hen, og hvor da en Gang vio-tige'Fiskerier kunde anlægges. Rimeligvis findes der i det indre af Øen store Skove med Træer af

samme Beskaffenhed som dem, der forekomme paa Kysterne; Tømret derfra kan en skjøn Da" komme de Æventyrere tilpas, som ville gjennemstrejfe Landet for at finde Guld. Guvernøren over Udland-Territoriet, Kaptajn Paz, indberetter i Avgust ifjor til Ministeriet, at han har foretaget en Rejse med to Officerer og en Afdeling Gendarmer til San Sebastiander°ved dens Kyst var fundet Guld. Da han efter" flere forsjæves Forsøg — paa Grund af de bratte Klipper paa nogle Steder og den voldsomme Brænding paa andre — ndelig kunde lande, fandt han Strandbredden overalt bedækl t med fint, mørkt Sand, som viste sio- ved simpel Udvask ng at indeholde tynde Skæl af Guld;"han beregnede, at d vilde gaa 20—25 paa et Gram. Ved en grundigere Efterfo kning vil det maaske vise sig, at der i disse Egne findes o-e saa rige og udstrakte Guldlejcr som dem, der ere fun t e ved Kap Virgenes paa Patagouiens Sydostspids. For Res n fortæller Guvernøren, at han ved denne Lejlighed gjo le Bekjendtskab med Onåerne, som optraadte' fjendtlig verfor Skrømt gjorde Udfald imod" dein! Det er Mennesker med en meget kraftig Legemsbygning, og de anses for at være de vildeste og mest krigerske af alle Ildlaudsøernes Stammer.

At Klimaet ikke kan være saa haardt, som det har faaet Ord for, kan man slutte sig til af den Omstændighed, at de Indfødte kun dække deres^Legemer med en Stump Guanadanne deres halvrunde Hytter af Grene, sorn ere'saa" ufuld

Adgang. Man venter, at Kranioto"-crne, som have god Kjendskab
til den ældre patagoniske Type, ved Studiet af. Onderne
ville kunne sprede noget Lys over det Mørke, som endnu
hviler over Sydamerikas primitive Menneskes Vugge.
Efter hvad den oven nævnte Missionær Bridges beretter,
hvilket bekræftes af den italienske Lieutenant Bove, der for
et Par Aar siden opholdt sig nogen Tid paa Kysten af Udlandet,
afvige Onåernc meget fra de øvrige Vilde paa disse
Øer, idet disses antropologiske EjondommclHu'der falde

hvis Sprog syncs at være det samme, om end med nogen Knrsk.jel, som kan have udviklet sio- ,,aa (ir.ind af i'mumcd IndilydrW. Krc nu Oni'.crn.; de sidste Rester af Sydamerikas opriiLlcligc. l!elM)<T<;y Spørgsmaalet er vanskeligt at besvare; MagellanBtrædef til Ildlandet.