Geografisk Tidsskrift, Bind 9 (1887 - 1888)

Et nyt historisk Kaart over Hertugdømmernes Vestkyst.

P. Lauridsen.

Generalmajor, Dr. phill. F. Geerz, der i næsten to Menneskealdre har syslet med Hertugdømmernes Kartografi, udgiver for Tiden et historisk Kaart over Holstens og Slesvigs Vestkyst fra Aar 1648. Det første, smukt udstyrede Blad: „Historische Karte von Dithmarschen, Eiderstedt, Helgolandt etc. Berlin 1886 u, naar fra Glückstadt til noget Nord for Husum og giver et

Side 62

end yderligere ved et indskudt Kaart: „Veränderungen der Nordseeküste in dem Zeitraum von 230 Jahren." I Hovedsagen maa det Geerz'ske Arbejde nærmest betragtes som en Revision af Joh. Mejers Fremstilling af de samme Egne i Midten af det 17. Aarhundrede, og det er meget interessant at sammenligne det med de to Kaart over Slesvigs Vestkyst, som Mejer udgav i Husum 1644, og som netop spænde over det samme Terræn*).

Men Hr. Geerz gaar endnu meget videre. Paa sit Kaart indfører han ogsaa de Byer og Kirker, der ere forgaaede ved Vandflod op til Aar 1362, ja, for enkelte Steders Vedkommende endog til Aar 1210, og han kommer derved ind paa en omfattende Kritik af Mejers historiske Kaart over Dithmarsken og det gamle Nordfrisland. En saadan kritisk Revision foretagen med stort Lokalkjeudskab, med overlegen historisk Viden og sjældne tekniske Fortrin vilde selvfølgelig være af den største Interesse, og det kan vel heller ikke betvivles, at Hr. Geerz har mange Betingelser for at kunne udføre et saadaut Arbejde bedre end sine Forgængere, Jensen og Schmidt, men paa den anden Side maa det rigtignok tilføjes, at selve Emnet kun lidet egner sig for blot og bar kartografisk Behandling. Uden anden Begrundelse end Forfatterens Avtoritet, uden Angivelse af de historiske Kilder og de kritiske Overvejelser, der have ledet ham, altsaa uden en medfølgende Memoire, taber Kaartet altfor meget i Interesse og Brugbarhed. En saadan Memoire ledsager ikke den foreliggende Del af Arbejdet og er heller ikke stillet i Udsigt; men paa hans Kaart findes hele Skarer af Angivelser, der maa vække den mest levende Tvivl. Hvorpaa — f. Ex. — støtter Hr. Geerz sin hypothetiske Grænselinje for Helgolands Underland Aar 1300 ? Hvorfor er Danskermanns Klippe givet med Landsignatur? Med hvad Ret henvises Mejers Süderstrand til det gamle Lundenberg Herred, og hvor i Peter Sax' Skrifter findes Hjemmel for den Antagelse, at Mejer har tegnet Süderstrand efter Sax' Angivelse, da denne slet ikke har Landet paa sit gamle Kaart over Nordfrisland, og da det kan bevises, at Mejer har hentet de topografiske Enkeltheder fra gamle Kirkefortegnelser, der vare ukjendte for Peter Sax, da denne skrev, og endnu ere det for Hr. Geerz ?

Det skal villig indrømmes, at Hr. Geerz' Arbejde hviler paa meget omhyggelige Studier og paa lokale Efterretninger, der altid ville beholde deres Værdi. Efter en Meddelelse, der har staaet at læse i forskjellige Aviser, skal det være lykkedes ham at fastsætte det astronomiske Sted for 121 undergaaede Kirker og 177 Landsbyer, og han paaviser mærkelige Fejl og Ufuldkommenheder i Mejers historiske Kaart, selv fra Mejers nærmeste Hjemstavn omkring Husum; men til syvende og sidst danner Mejers Kaart dog hans eneste virkelige Grundlag, og det turde være ret sandsynligt, at Hr. Geerz kommer til at dele flere af dennes Svagheder og Ufuldkommenheder, end en Nutids-For fatter egentlig kan skjøtte om. En Kartograf, der hverken kjender Peter Sax' haandskrevne Kaartsamling eller Mejers „Renowirte Landesbeschreibung" og hans talrige Manuskriptkaart over Dele af Slesvigs Vestkyst lige saa lidt som en Række andre haandtegnede Kaart fra Tiden mellem 162050 over Ejderen, Nordfrisland, Nordstrand osv. af Behrens, Rollwagen , Witmag o. fl.*; — synes at mangle nogle af de vigtigste Kilder til en sagkyndig Revision af de Mejerske Kaart. Jeg maa her indskrænke mig til at nævne et Exempel. Hos Langebek (S. R. D. 6. B.) tindes en Fortegnelse over det slesvigske Domkapitels Ejendomme og deri meddeles, at det 7. Præbende havde en Gaard i Ivelex Sogn. I Ulrich Petersens Samlinger i Gehejmearkivet findes en lignende Fortegnelse, der er affattet mellem 144060 af „procuratur capituli", og deri hedder det: „7. Prebenda domini Meynardi militis håbet curiam in parochia yuélek cum LXX deymeth in pratis et agris et plus . . . Sed prout nunc, redditus sunt submersæ". — Endvidere forekommer Navnet Ivélek paa Mejers haandtegnede Atlas over Lundenberg Herred 1642. Ordet staar dér som Stednavn noget Vesten for det daværende Padelek ; men ved disse tre indbyrdes fuldstændig uafhængige Vidnesbyrd turde det vel være godtgjort, at Sognet og Kirken har været til indenfor det Tidsrum, Hr. Geerz behandler, og at det har ligget i Lundenberg Herred. Paa hans Kaart søger man det dog forgjæves.

Det mindst heldige paa Hr. Geerz' Kaart er dog Vadderne og de Havstrømme, der skære sig ind i dem. Denne Del af Kaartet er ikke andet end en ukritisk Gjentagelse af Mejer; men naar man véd, at denne i nogle faa Maaneder i Aarene 1643 og 44 foretog de Undersøgelser, hvorpaa hans Wattkaart fra Glückstadt til Ribe ere baserede, at Vadderne paa hans trykte Kaart 1644 allerede have nøjagtig den samme Form som paa de senere Kaart hos Dankwerth, saa behøver man end ikke at sammenligne dem med samtidige Søkort**) for at faa en Mening om deres Værd, og det er mindre forstaaeligt, at nogen i vor Tid kan lægge dem til Grund for et strængt videnskabeligt Arbejde.



*) N. Kgl. S. Fol. 875. C. - GI. Kgl. S. Fol. 1026. Forskjeliige Kaart, der have tilhørt Kielmann til Kielmannseg. — Littus Occidvum Dvcatus Sleswigensis cvm Adiacentibus Insvlis Saxoni Grammatico irisia Minor Dictvm — — delineatum å Johanno Witto-Makio. An. 1640. Et meget stort og smukt udført Kaart med Silkefryndser, skjænket Kong Chr. 4. af Tegneren, der maaske var Embedsmand i Bredsted.

**) Sammenlign f. Ex. Mejers og Geerz' Fremstilling af Ejderens Grunde med et kunstnerisk udført hollandsk Søkort, der maa være tegnet 1622 eller 23 og giver et Billede af Sejlløbene fra Frederikstad til Helgoland: „Afbelding Aller Coersen Diepten opt legeste Water, ock Sanden bet tho de Nieuw angefangne Stadt an der Eyder." Vi have to Exemplarer af dette smukke Manuskriptkaart; det ene har tilhørt Kiclmann.

*) Delineatio Præfecturæ Husanæ, Insulæ Nortstrandiæ, Peninsnlæ Eiderostadiæ etc. Authore: Johanne Meiero. Matli. Husanc Cimb. 1644. — Delineatio tractus Maritimi Occidentalis Ducatus Sleswicensis ab Insulæ Nordtstrandia adlnsulam Mando (1644). Begge disse kobberstukne Kaart have ingensinde tidligere været omtalte. GI. Kgl. S. Fol. i 026.