Iagttagelser anstillede paa Krydseren „Fylla's" Togt til Grønland i 1886.*)

Det vil være Tidsskriftets Læsere bekjendt. at der siden 187(5 af „Kommissionen for Ledelsen af Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelser," saa godt som aarlig, er bleven sendt Expeditioner til Grønland for kjendte nordlige Biland. Disse Expeditioners Formaal har nærmest været at foretage geologiske og geografiske Undersøgelser af selve Landet, og deres Resulom Grønland." Man har herved opnaaet efterhaanden at faa tilvejebragt temmelig fuldstændige Kort over Grønlands Kyster. Derimod have Expedltionerne paa Grund »tf, at hele deres Virken nærmest gjaldt Landet, og at deres Rejser have været foretaget i grønlandske Konebaade langs Kysten, ikke kunnet beskæftige sig med Dybdemaalinger i Havet ved Grønlands Kyst eller med andre hydrografiske Undersøgelser. Disse sidste have imidlertid faaet et Stød fremad ved de Maalinger og Observationer, der ere foretagne fra Krydseren „Fvlla", som i 1884 og 1886 af Marineministeriet har været sendt paa Togter til Vestkysten af Grönland. Desværre har man ikke paa disse Kejser kunnet ofre saa megen Tid som ønskeligt til de forskjellige videnskabelige Arbejder, da der til Togterne har været knyttet andre Eormaal. Do hydrografiske Arbejder: Havneopmaaling, Dybdelodning og Temperatnrserier i forskjellige Dybder ere blevne ledede af Chefen og Officererne; de zoologiske og botaniske Undersøgelser af de Videnskabsmænd, som i den Anledning have gjort Kejserne med.

l 1884: førtes „Kylla," af Kaptajn XoDlUtitn, og uagtet Hejsen ofte var hjemsøgt af daarligt Vejr, blev der taget en stor Del Lodninger og Temperaturserier paa Strækningen mellem Diskoøen og Kolonien Godthaab. Des værre forhindredes Lodninger vesten for o?1^0 V. Lgd. af Vestisen, saa at det var Farvandet mellem denne Længde og Kysten med de derværende talrige Hellefiskebanker, der blev Gjenstand for Undersøgelse. End videre kortlagdes en Del Havne, og store Samlinger i botanisk zoologisk Retning hjembragtes. I medfølgende Kortskitse findes de i 1884 tagne Lodskud afsatte med „liggende" Tal.

I IbSÖ var Kapt. Th. Braem Chef for „Fylla" o i Togtet deltog Hs. kongelige Højhed Prins Yal.d-mar som 3<lje Kommanderende; det var første Gang. at et Medlem af det danske Kongehus gjæstede Grönland. Som Videnskabsmænd deltoge den fra ;.I)ijmphna"-Expeditionen^{.I)ijmphna"-Expedi-} og „Fyllas" Togt i 1884 velbekjendte stud. mag. Holm., der ledede de zoologisk-botaniske Undersøgelser og cand. mag. Koldeinp Eosenvinge. der i Aar for første Gang besøgte Grønland for specielt at undersøge Landets

Den 26de Maj afgik „Fylla" fra Kjøbenhavn og ankom efter en særdeles heldig Kejse, paa hvilken Færøerne og Reykjavik blevc anlpbno for Kulfyldning, den 17de Juni til Godthaab i Grønland. Allerede den lite Juni havde vi Kap Farvel og alle de imponerende 5-71)00 Fod høje Fjældmasser nord for i Sigte. Skjønt Bi-eden var 59 °, og Kap Farvel sjælden passeres nordligci-e end OS'/V paa Grund af Storisen, der kommer

---

*) Forfatteren af denne Artikel deltog som Xæstkommtm-

*) Hermed et Kort.

Overfladevandets Temperatur sank ikke under 5.0° Cel
stille og smukt Vejr dampede vi ind

Davis-Strædet og den 14de Juni toge vi vort første
Lodskud paa 60° 47' N. Br. og 52° O' V. Lgd.

Til Lodninger benyttedes om Bord i „Fylla" paa Dybder under 100 Favne Sir AYilliam Thomson's Patent Loddeapparat der som bekjeiidt frembyder den Fordel, at det er muligt at lodde med fuld Fart paa Skibet. Imod tidligere Erfaringer viste det sig i ..Fylla", at begge de to forskjellige Apparater, som ere konstruerede til at vise Dybden, den saakaldte „gage- (Trykmaaler) og de farvede EØr, af hvilke sidste endda havdes baade Exemplarer med engelsk og med dansk Fyldning, vare fuldstændig upaalidelige. Yi maatte derfor, for at faa nogenlunde paalidelige Lodskud, kontrollere med almindelig Lodline og Dybdemaalingsapparatet ; herved og ved altid at holde en ensartet Fart paa Skibet lykkedes det os efterhaanden at danne en Tabel, hvorved man ved at observere Omdrejningerne paa Tromlen kunde finde Dybden. Men ved den idelige Kontrolleren mistede vi rigtignok den væsentligste Fordel ved Apparatet, nemlig den at man ikke behøver at spilde Tiden med at stoppe Skibet. Til større Dybder benyttedes den af den amerikanske Kaptajn Sigsbee konstruerede Loddemaskine, hvor Linen ligesom paa Thomson's Apparat bestaar af Klaverstrænge, og som er konstrueret med Accumulator for at modvirke Skibets Rulninger, ligesom der findes Dampmaskine til at hive Linen ind med. Til Lod benyttedes et Brooks Lod, der som bekjeudt er baseret paa det Princip, at en gjennemboret Kugle, der danner Vægten af Loddet, skal slippe los fra en Stang, hvorpaa den vandrer, i det jeblik, Loddet naar Bundei>, og derved lette Indhivningen af Linen. Bestaar Bunden af Mudder, som almindeligt i Davis-Strædet, vilde Kuglen imidlertid ikke slippe, og først efter en af Skibets Maskinmester foretaget sindrig Forandring, der gik ud paa at faa Slippeapparatet til at virke, saa snart Lodlinen slækkes, lykkedes det at faa Loddet til at virke paa rette Maade. Ved Lodning med Sigsbees Apparat maa Skibet ligge aldeles stille, saa at der til et saadant Lodskud, navnlig naar Temperaturserier og Vandprøver samtidig tages, medgaar meget lang Tid, ofte et Par Timer. Temperaturerne toges med Negretti Zambra Thermometre forsynede med Magnaghis Vendemckanisme, og saavel Thermometrene som Vendemekanismen viste sig fuldstændig paalidelige; kun er Thermometrenes Paanejning til Staaltraadslinen noget vanskelig, hvorfor vi samtidig maatte benytte Hampline. De Thermometre, der vare medgivne af denne Slags, vare

dem paa en Gang paa Staaltraadslhien frygtede for at miste dem, dersom der skulde indtræde noget Uheld med denne. Cassella Millers Thermometre kunne paa Grund af de store Forandringer i Temperaturen paa de forskjellige Dybder ikke benyttes til Lodninger i Davis Til at optage Vandprøver, der i Almindelighed toges samtidig med Temperaturen, benyttedes Sigbees Yandhenter. Desüden benyttedes enkelte Thermometre med Rungs Yendeapparat og nogle Vandhentere af svensk Konstruktion.

Det første Lodskud gav 1670 Favnes Dybde. De blev benyttet en 60 Pds. Kugle til Lod. men da Bundei var Mudder, vilde Kuglen trods gjentagne Forsøg ikk slippe., og der maatte da hives ind med den store Væg paa Line». At denne under disse Forhold holdt, er e Bevis paa dens store Styrke. Lidhivningen tog nemli; over 2 Timer, Dampmaskinen kunde ikke tage Lodde og Linen alene, Drivremmen sprang liere Gange, og de maatte hele Tiden hjælpes til med Haandsvingler.

Den 15de Juni, da vi med en temmelig vestlig vare paa 62° 41' N. Br. og 57° 34' V. Lgcl., begyndte den egentlige Lodning, idet det var Meningen at tage en Linje herfra og op til Godthaab, som var den første Koloni, ..Fylla« i Aar skulde anløbe. Der toges liere Lodskud, med Dybder fra 1233 til 595 Favne, indtil vi den 16de Juni paa 54° 39' V. Lgcl. bleve Gange skulde blive en alvorlig Hindring for ..Fylla« i at udføre de paatænkte Arbejder. Vi havde første Gang set Isen den 14de Juni, men haabede nu med den temmelig nordlige Kurs at gaa nogenlunde fri af den; dér var den imidlertid bescaaende af store Skodser, udstrakt og uigennemtrængelig. Vi tog endnu nogle Lodskud i Nærlieden af (500 Favne langs Isen, idet vi søgte at omgaa denne nord efter, men da dette viste sig ugjøiligt uden altfor stor Omvej, sattes om Aftenen Kursen tværs ind gjennem Storisen for om muligt at gjennemsejle den. Om Natten havdes en besværlig og farlig Tur, som yderligere vanskeliggjordes ved en tæt Taage, men netop som Isen syntes tættest, og „Fylla" foren kort Tid sad fast, var det hele forbi, vi havde atter aabent Vand, og næste Dag vare vi i Godtlmab. Samtidig med Lodsknddene blev der taget Vandprøver og Temperaturserier til 300 Favnes Dybde. Disse sidste findes aflagte i Tavle A og vise en temmelig ensartet Temperatur, over hele Dybden c. -f 31/««,3¹/««, idet dog Bundtemperaturen paa de største Dybder falder til -f 2,0". De Serier, der ere tagne i Nærheden af Isgrænseii, vise en Afkøling af Overlladevandet til c.

---

**) Alle Tempcraturangivelser ere Cclsi

150 Favne indtil mellem -f 1)4° og f 2;B°. Som Exempel
anføres hosstaaendo Temperaturene.

J Godthaal) var der, som overhovedet paa næsten
alle de Pladser, „Fylk" senere anløb i Grønland, beredt
Hs. kgl. Højhed en særlig festlig Modtagelse. Denne
18de Juni oprandt med en raa, blæsende og regnfuld
SV., saa Modtagelsen maatte or.sættes til den 19de. Vejret
var lige galt, men Prinsen vilde nødig opsætte denne længere,
og i øsende Regnvejr fandt Modtagelsen Sted;. de
pæne, pyntede, smaa Grønlænclerinder sang imidlertid truds
Regn og Blæst, Geværskuddene knaldede, da Prinsen
passerende gjennem en smuk Æresport, oprejst paa Landgangsbroen
, satte Foden paa de grønlandske Klipper, og
da Festen endte med en lystig Dands og et Kaifegilde,
vare de vaade Trøjer snart glemte.
Men her i Godthanb var der beredt os en stor
Skuffelse. Allerede den 18de begyndte Storisen med en
SV. Storm at sætte ind mod Land, og da Vejret sagtnede
holdene, var det, trods det smukke og storartede, et trist
Syn, der frembød sig for os. Hele den store Godthaabsfjord,
Skibshavnen, Indløbet dertil og Farvandet udenfor
var et Ishav. De mægtige 20-30 Fod tykke Isskodser
laa saa tæt pakkede, at Vand ikke var til at øjne imellem
dem. To af den grønlandske Handels Skibe, der havde
forladt Kjobenhavn i April Maaned og skulde til Kolonierne
syd paa, laa lige saa trøstesløst indespærrede som vi.

I .samfulde 3 Uger varede vor Arrest, og Humøret sank, jo mere Udsigterne til at iaa udrettet noget under vort korte Ophold formindskedes. Endelig den 7de Juli begyndte det at lette lidt i Isen. I Stedet for vedholdende sydvestlige Storme fik vi Stille og let nordlig Vind, og tvungen besøgte denne Havn, som den i '20 Aar saa godt som aldrig havde anløbet. Kanaler dannedes i Isen.. lykkedes det os efter en meget besværlig Sejlads gjennem Isen at komme ud i anbeut Vand. To Timer tog det os at komme de første tusind Alen frem, og baade Isdræg, Stager og Trosser maatte tages til Hjælp for at bane Vej mellem de mægtige Skodser.

Nu toges der fat med dobbelt Kraft for at benytte den korte Tid, der var os levnet, - Korte Ophold gjordes i Kolonierne Sukkertoppen og Holstejnsborg. Mellem de to sidste Pladser toges en Hække Lodskud paa lægere Vand i Kurslinjen, og fra HoUtejnsborg gik det saa, trods Taage og daarligt Vejr, mod Nord, indtil vi den 17de Juli naaede vor nordligste Plads Upernivik paa 72° 47' N. Br. Upernivik er ikke alene den nordligste Koloni i Grønland, men overhovedet den nordligste af Evropæere beboede Plads i Verden, og havde i Aar for første Gang Besøg af en dansk Orlogsmand.

Her traf vi en af de før omtalte Expeditioner udsendt af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse. Den ledes af Premierløjtnant i Flaaden Ryder, der ledsages af Premierløjtnant Bloch og cand. polyt. Us sing som Mineralog. Expeditionen havde forladt Kjøbenhavn i Foraaret og havde endnu ikke begyndt sine Arbejder, dels paa Grund af daarlige Vejrforhold, og dels fordi Udrust

ningen til Rejsen paa Grund af de ringe Hjælpekilder havde taget lang Tid. Det er denne Expeditions Opgave at kortlægge og undersøge Strækningen fra Udstedet Prøven paa 72° '2*2' N. Br. og nord paa saa langt som muligt i det saa godt som ukjendte Distrikt nord for Upernivik. Paa Grund af den paa disse nordlige Breder Vejrforhold er der ikke megen Tid til Arbejde, enhver

Lejlighed maa derfor benyttes, og da Arbejdet umulig

og fortsætte Undersøgelserne til næste Aar. Cand.
Ussing er dog efter Bestemmelsen vendt tilbage nu i

Efteraaret og lun- medbragt Efterretninger om, at det i Sommer er lykkedes at opmaale hele Distriktet fra Prøven til nord for den bekjendte og vanskelig tilgængelige Uperniviks Isstrøm; Efteraaret skulde benyttes til en Rekognoseringstur nord paa for at forberede Opmaalingerne til næste Sommer. — I Vintermaanedeene skal der tages meteorologiske Observationer og mulig foretages Slæderejser nord paa langs Kysten og ind til Uperniviks Jsstrpm. Det var saa heldigt, at vi kunde give Expeditionen

en Haandsrækning ved at bringe den ned til Udstedet
Prøven, hvorfra Malingerne skulde paabegyndes.

Den 20de Juli forlocle vi med smukt, klart Vejr Upernivik. Vi havde jo nu været paa vort nordligste Punkt og begyndte altsaa paa en Maade Hjemrejsen; vi skulde derfor ogsaa til rigtig at tage fat paa vore Lod

ninger, da den Tid. vi kunde ofre paa videnskabelige
Arbejder, nu bedre lod sig beregne. Det var Meningen

ved to lange Stik, det ene udgaaende fra Svartenhuk Halvøs sydlige Del paa c. 71 ° 30' N. Br. og endende ved Godhavn paa Disko paa c. 69° 14' N. Br., det andet udgaaende fra Godhavn og endende omtrent ved Holstejnsborg piva c. 67°, at naa saa langt vesterpaa

som muligt, endogsaa helt over mod Cumberland* Halvr paa Amerikasiden, og dewed iaa en nogenlunde god Profil af Baffin? Engten og Davis-Strædet paa disse Breder, som ogsaa ved hyppige Temperaturserier og Vandprøvel at faa bestemt, hvorledes Strømforholdene her ere. og navnlig om Golfstrpnimen . som af nogle antaget, sendet en Gren helt op i disse arktiske Farvande. — Saaledes Betragtning, og som kunne bringe selv de allersmukkeste Planer til at strande. — Det første, der udkræves for at kunne arbejde, er nogenlunde roligt og nogenlunde klarl Vejr; men i Davis Strædet finder det uheldige Forhold Sted, at Taagen som Kegel indtræffer med roligt Vejr. S.erlig i 1866 var ..Fylk" paa sine Rejser ganske ualvi samtidig som Regel ogsaa roligt Vejr. Taagen ei en slem Stopper paa Arbejdet. Man maa paa Grund af de talrige omdrivende Isfjælde gaa meget forsigtig f. em medSuibet, og hvad der er det værste, man er fo.hindret at tape nog.-n som helst Observationer og altsaa ikke i Stand til at b-stemme sin Plads, en meget væsentlig Ting, naar der skal komme et nogenlunde paalideligt Resultat ud af Lodningerne. Men den værste !,f alle Hindringer, og den. der übet i. •_• et standser al videre Fremtrængen, er paa langs Kysten af Amerika. Tidlig om Foraaiet naar Vestisen helt ind til Xord-Grpnlands Kyster, og den kan ndtræffe helt ned til 67° N. Br., men i Maj—Juni gaar len som Regel til Søs og holder sig i koitere eller længere Afstand fra Land. Hvor langt den ligger ude, er kke godt at afgjøre med Bestemthed; og om 1884 og 1886 i den Henseende have været særlig uheldige Isaar, •ed jeg ikke, men sikkert er det, at begge disse Aar iar det været Vestisen, der forhindrede alle Lodninger vesten for 57^OV.

og Undersøgelserl*/ Lgd. Den 20de Juli toges et mindre Stik c. 20 Kvartmiil il Søs mellem Upernivik og Pi-øven; der fandtes temmelig afvexlende Dybder mellem 235 og 100 Favne; Overfladevandets Temperatur var ud for "Upernivik, rimeigvis paa Grund af det kolde Vand fra Jsstrømmen nord or, temmelig lav + ljt ° til -f I°, men ned ad mod .'røven tiltog den fra -f 11/*⁰ til -j- 5.3°. Fra. Proven ifgik vi atter den 22de Juli med fuldstændig klart og tille Vejr. Vi skulde nu tage; dut første store Stik til Søs, og Vejret tegnede jo saa gunstig som ingen Sinde ør. For at naa vort Udgangspunkt ved Svartenhuks Sydpynt gjorde vi først et Stik e. 30 Kvml. til Søs, paa ivilket toges 26 Lodskud med Dybder fr.i 187-63 Fv., let laveste inde under Svartenhuk. Overfladevandets

10' V. Lgd., hvor sidste Lodskud toges, viste Overflade- vandet et pludseligt Temperaturfald af 3°: enkelte flade Isskodser, der viste Vestisens Xærhed, passeredes, og for ikke at løbe blindt ind i Isen maatte vi stoppe. — Vi laae nu stille i c. 8 Timer for om muligt at faa en Kla- ring, der kunde give os en Smule Oversigt over Jsforho!- dene, men nej! Taagen var übønhørlig, og. da der efter alle Tegn ikke kunde være Tale om videre Fremtrængen, sattes Kursen mod Holstejnsborg. Tavle B giver Gjen- nemsnittet af denne Linje; Overfladevandet har en Tempe- ratur af c. -j- 51/*⁰ og. naar føiste Serie undtages, hvor Temperaturen er aftagende positiv til -j- O".G ved Bunden paa 148 Favne, udvise de andre Serier lignende Forhold s^om i Tavle C.: hurtig faldende Temperatur til ~ Lo° ved c. 15 Fv., lavets ved 80—50 Favne — l.°s og der- efter tiltagende til Ol'O^1' ved c. 75 Fv., -f l" ved c. 150 Fv., -f 2° ved c. 200 Fv.. og endelig iiavdes paa 270 Fv. en Bundtempcratur paa -(-3°. henholdsvis paa c. 63°, c, GS'/a" og c, 71° X. Er.. ses tydelig, at det varme Vand aftager i Temperatur mod Nord. I A haves den ensartede Temperatur af c. -f 4°, idet dog det kolde Vand spores i Overfladen ved de sidste Lodskud; i B har det kolde Vand faaet mere Overhaand og har bragt Temperaturen ned til — l,s° ved 30 Favne, men det varme Vand holder sig stadig paa Bunden og naar endogsaa -f- 3° paa 270 Fv. : i C turen ikke er lavere; det varme Vand spores endnu i de lavere Lag, men naar dog ikke højere end til -f 1.3°. Hosstaaende Temperaturserie, taget fra „Fylla-' 1884 i Disko Bugten, viser, at Temperaturforholdene dér ere omtrent de samme som udenfor.

At i det mindste Overfladevandet mere sydlig i Davis Strædet er forholdsvis varmt, sees af de paa Op- og Xedrejsen dér maalte Temperaturer. Da „Fylla" passerede Cap Farvel paa 59° N. lir. og 431/V¹ V. Lgd. havdes, som før nævnt, paa Oprejsen i Juni IMaaned Vandets Temperatur -f s°, paa Xcdrejsen i Avgust havdes samme Sted 4- 7/*(); mere vestlig paa O')1/ N. Br. og 48'/^° V. Lgd. maaltes henholdsvis + '7° og -fB°, og paa Gl.° N. Br. og s()'/2° V. Lgd. var paa Nedrejsen Vandet endog -f T'/all. — .1 det hele taget var Vandets Temperatur mellem Grönland og Is

land paa Hjemrejsen gjennemsnitlig yl/«0 h^ere end
paa Oprejsen.

Fra Holstejnsborg gik Hejsen til Sukkertoppen, Enkelte Opmaalinger foretoges her i Havnens umiddelbare Xærhed. og fra Sukkertoppen toges en Kække Lodskud over .Bankerne ned til Godthaab, lige som herfra igjen til Frederikshaab. Paa denne sidste Linje lykkedes det at faa en nogenlunde god Bestemmelse af .k-n SV. for Godthaab liggende Hellefiskebanke, ..Fyllas- Banke, og flere andre Bankers Existens paavistes helt ned til Frederikshaab. Paa Grund af den fremrykkede Tid og stadig Taage kunde en nojagtigere Opmaaling af disse Banker ikke foretages.

Ganske interessanter det. at disse mærkelige Banker
. langs Kysten kun findes paa Strækningen fra Frederikshaab
til Disko. medens der nord her for ikke findes
nogen Antydning af lignende. Bankerne ligge gjennemgaaeiide
c. 20 Kvml. fra Lainl. og falde som Kegel
ved 200 Favne, mod Vest er Affaldet derimod mindre
brat. Dybden paa selve Bankerne er forholdsvis ringe,
15—5(1 Favne: SV. for Holstejnsborg findes endog en
lille Grund med kun 11 Favne Vand c, 12 Kvml. fra
Land. Bundarterne ere paa Bankerne i Regien temmelig
grovt Sand og Sten med Masser af Skaldyr, medens der
paa det dybe Vand saa godt som altid linde. Mudder
paa, .Hunden. Navnet Hellefiskebanke have de ganske
kan gjores paa dem. Det ligger nær at antage, at disse
Banker ere opstaaede ved Morænedannelser fra en tidligere
Istid, hvor hele Landet var bedækket af Indlandsisen.
og denne gik helt ud til Vandet, som endnu ved
Frederikshaabs Isblink. Skurestriberne paa F.jældene skulle
ogsaa udvise, at Indlandsisen sonden for Disko har
dækket hele Landet, medens det norden for denne O.
hvor Hasaltdannelsen begynder, ikke er bevist, at hen
har ligget over hele Landet, saa at den mulig der aldrig
har naaet helt ned til Vandet paa anden Maade end
den. der nu finder Sted. Dette synes at vise Grunden
til Bankernes Forekomst sonde:, for Disko. Sammenlignede
med de Banker, der nu danne sig uden for Isfjordene,
viser det samme Forhold sig: forholdsvis lægt
Vand paa Hanken, stejlt Bifaldende mod Ost til dybt
Vand. og temmelig jævnt all'aldende mod Ve.-t,
Frederikshaab var den sidste Koloni, „Fylla" anJob
paa Grönland. Vi afgik herfra den 19. Avgust, havde
endnu en lille Kamp med Storisen samme Dag og ankom
efter en heldig Hjemrejse den (j. September paa Kjobenhavns
Red.

, Fra stud. mag. Th. Holm har jeg godhedsfuldt

modtaget følgende Oplysninger om de zoologiske og botaniske
Undersøgelser:

Under Opholdet i Godthaab skrabedes i Skibshavnen
paa c, 9 forskjellige Steder. Dybden var fra 3-20
Favne; Bunden bestod næsten oveialt af Sten med en
særdeles rig Algevegetation, især af de store Bundalger:
Lammaria-, Ayarum- og I^ucus-Artcr. Mellem disse
Algebuske fandtes et ganske rigt Dyreliv af Krebsdyr,
især smaa Former af Amphipoder. fremdeles en Del
Pighude. Søpindsvin, Sø- og Slangcstjærncr (Asterias
polarit o. il.), samt mange Snegle. Muslinger og adskillige
Børsteorme (især Sp'irorb'is-Arter og Pccihim ia).
Hvor Bunden var Sand. fandtes et lille Krebsdyr, Nadia
bipes, i stor Mængde. Af Fisk fangedes en ung Havkai,
Scymiius microcvphalus. en Mængde Ulke (Coitus Scorpius
og Pltobdor) ligeledes Torsk og den overalt ved de
grønlandske Xyster saa almindelige Tangspræl (Cctltrortahis
fasciah(s).
Til Trawling benyttedes den af Agassiz konstruerede
Trawl. Paa ,Lille Hellefiskebanke« S. for Sukkertoppen
trawledes paa en Dybde af 23 Fv.: der fandtes her et
meget rigt Dyreliv paa den af Balaner helt overtrukne
Stenbund. Der var mange Pighude.. tillige en Del store
Rejeformer (Cranyon, Hippolytc) foruden talrige støn-e
og mindre Ampliipoder. liere sjældnere Børsteorme, hvoriblandt
Spirorlis Arter, en Del Snegle, Muslinger Mosdyr
og andre lavere Dyreformer.
Paa „Store Hellefiskebanke" trawledes 4 Gange paa
18—40 Fv. Der er ligeledes her et overordentlig rigt
Dyreliv, og der findes meget store Horder af Krebsdyr,
næsten alle af gigantisk Størrelse. Foruden de almindelige
Former af ]lejer træffes tillige flere sjældnere (Pandahis,
J\f/jsidæ o. fl.) og af Amfipoder mange Arter
ligeledes af betydelig Størrelse. End videre lever her
mange Pighude, Søpindsvin, Slange- og Søstjærner. Søpølser
i flere forskjellige Arter, en Del Snegle og Muslinger,
foruden at den overalt stenede Bund giver Opholdssted
for en Mængde fastsiddende Dyr, kjæmpemæssige
Søpunge. Svampe, Mosdyr og Polypdyr. — Af Fisk
samledes en Del mindre Former, især Ulke.
Ved Mundingen af ,Uperniviks" Havn skrabedes
paa 10 Fv. og ved Prøven paa 5-10Fv. Paa disse to
Steder var Bunden Sten med rig Algevegetation, og adskillige
sjældnere Former observeredes.

l Baffinsbugten travledes 6 Gange paa fra 18—15C Favne. Disse G Trawlinger gav særdeles gode Resultater, naar netop undtages de to dybeste paa 138 og 15C Favnes Dybde, hvor Trawlen kun indeholdt nogle ganske faa Individer af Krebsdyr og Smaafisk. Kunden vai dér Mudder, ellers var der Stenbund, og af de lier fore kommende Dyreformer maa navnlig fremhæves de særdeles smukke Fjerstjærner (Antedon), der her samledes i temmelig stor Mængde og i store Exemplarer. Afde mange Pighude vare flere store Slangcstjærner almindelige og deriblandt det ejendommelige „Medusal.oved" (Aslrophytou), end videre fandtes Søpindsvin, Søstjærner og den smukt røde Søsol (Solastcr papposus). Af Krebsdyr af Børsteorme, Snegle, Muslinger, Mosdyr og Polypdyr et rigt Udvalg.

SV. for Disko travledes 2 Gange pna 130 og 140 Fv. Bunden var her Ler, men Dyrelivet kun yderst sparsomt. Af Gaver modtoges Ira flere Kolonibestyrere adskillige, l.landt andet Hvalros- og Isbjørnekranier, et i Sydgrønland skudt Exemplar afSnegaasen. som for øvrigt er meget sjælden i Grønland, og et udfor Sukkertoppens Havn fanget Exemplar af en stor Tudsefik, Himantolophua. der tidligere kun kjendtes i et eneste Individ.

Hvad de botaniske Undersøgelser angaar, da var under Opholdet i Godthaab og første Gang ved Sukkertoppen endnu alt saa langt tilbage, at længere Exkursioner ikke kunde give noget større Udbytte. Derimod vare ved Upernivik og Prøven de ileste højere Planter i Blomst, og der fandtes en udelukkende arktisk Vegetation paa disse to Steder.

Paa Hjemrejsen gjordes længere Ophold ved Godhavn, Holstejnsborg og Erederikshaab, hvilke jeg benyttede til længere Udflugter og besøgte saaledes „Skarvefjælde ^1' og „Asungafungak-' paa Sydkysten af Disko, Amerdlok og Ikertok Fjordene samt Præstefjældet ved Holstejnsborg og endelig Kangerdluarsuk Fjorden syd for Frederikshaab, foruden at jeg gjorde mindre Exkursioner ved Kolonierne Sukkertoppen og Frederikshaab.

Ved alle disse af „Fylla" besøgte Steder var der visse Planter, som gav Landskabet en aldeles bestemt Karakter. Saaledes maa anføres de lyngagtige Planter, Bølle, Azalea, Phyllodace, Khododendron og Cassiope Arterne, der paa sine Steder gav Egnen et vist hedeagtigt Udseende uden dog at danne, hvad vi kalde Hede i egentlig Forstand. Saadannc med Lyng bevoxede Steder „Ericinélokaliteter-, som de kunne benævnes, findes især ved Foden af Fjældene eller paa de jævnt opstigende Fjeldvægge, hvor Jorden er gruset og tør, rigelig udsat for Sollyset, og hvor af de lavere Planter Laverne spille Hovedrollen.

En anden Lokalitet er den, hvor Kvanerne (Arcltun(jdica) findes. Denne Plante voxer paa Klipperne, især i Kløfterne, hvor Elve risle ned, og hvor der altid er en særdeles frodig Vegetation af Mosser, Bregner og Blomster

Kgl da-nsk £eo£r. Se.lsWa.bs TidsUrift.

planter, blandt hvilke sidste især Gjøgeurter, Ducurter,
Maskeblomster, Eanunkler, Potentiller, Græsser og Star-
græsser ere hyppige.
•

T Moserne i Fjælddalene findes ligeledes en karakteristisk Vegetation især af Pil, Dværg-Birk, Siv og Halvgræsser, blandt hvilke sidste Kjæruld især er almindelig. Kvanlokaliteten findes i Grønland ikke nordligere end omtrent 69° Bi'., hvorimod de to andre findes helt op til Upernivik og til Dels med uforandret Udseende.

Kndnu maa tilføjes, at de mod Nord vendende Fjældvægge overalt ere meget fattige paa Vegetation og saa godt som udelukkende bevoxede med Laver og de mindste Mosformer, medens Blomsterplanterne ere meget tilbagetrængte. Den gule Valmue, DnjuS intecjrifolia og Cerastium alpinum (Hønsetarm) findes paa saadanne Steder sammen med nogle af de mest haardføre Stargræsser.

Den frodigste Vegetation blev truffen i Bunden af Fjordene, og særlig i Kangerdluarsuk Fjorden Jagttoges en Mængde endog af de sjældneste Former. Der fandtes f. Ex. Skovstorkenæb, der tidligere ikke var kjendt i Grønland; fremdeles mange særlig interessante Stargræsser, Gjøgeurter og andre Blomsterplanter, af hvilke især den mørkerøde, storblomstrede Dueurt, Chamænerium lütifo dækker store Strækninger af Klipperne, og end videre flere af de deriblandtvir ide.

sjældnere Bregner, Asplenium
Tre Planter, som ny for Grønland, fandtes: nemlig
Geranium sylvaticum, Yaldodca airoj_>ar2>nrea (et Græs)
og Carex hélvola (et Stargræs), foruden en Mængde
meget sjældne, som fandtes paa andre Voxesteder end de
tidligere kjendte.
i

Paa de omtalte længere Exkursioner ind i Fjordene foretoges flere Ski-åbninger og endog c. 5 d. Mil ind Fjordene fandtes de samme Dyreformer, der vare trufne i det aabne Hav paa langt større Dybde, f. Ex. Mosdyr, , Svampe, Børsteorme, Havedderkopper og mange Krebsdyr. Caud. mag. Kolderup-Rosenvinge, der var udsendt af Kommissionen for Grønlands geologiske og geomeddeler

grafiske Undersøgelse, velvilligst følgende: Grønlands Algeilora frembyder betydelig Interesse, dels fordi den er forholdsvis rig og indeholder flere Arter, som hidtil ikke ere fundne andre Steder, dels paa Grund af Grønlands geografiske

Beliggenhed. Allerede inden vi ankom til Grønland, fik vi tydelige Vidnesbyrd om, at der maatte findes en Algevegetation der var rig, i alt Fald paa Individer, thi ude i Davis Sti ædet langt fra Land mødte vi Masser af løsrevne Alger, til Dels af store Dimensioner, bl. a. den store, flere Favne lange Tangart, som af de danske i Grønland kaldes Vildmandstarm (Laminaria longicruris).

' Ude i Davis Strædet fandtes i øvrigt ogsaa en virkelig pelagisk Algevegetation. Paa nogle Steder var Vandet nemlig paa større Strækninger farvet brunligt eller grønligt, og dette skyldes utallige Masser af mikroskopiske Alger, for største Delen Diatoméer. De fandtes især i d ) Nærheden af Storisen. Ved alle Kolonier, som „Fylla" anløb, samledes Alger, dels ved Hjælp af Skraber fra en Baad. dels paa Klipperne, som blottedes ved Ebbetiden. Det rigeligste Materiale samledes ved Godthaab, hvor det tvungne Ophol paa tre Uger benyttedes til grundigere Undersøgelser, end der kunde være Tale om ved de andre Kolonier,

Saa godt som overalt fandtes en rig Algevegetation, næsten lige fra øverste Vandmærke indtil omtrent 20 Favnes Dybde. Kun paa enkelte Steder, hvor Klipperne ' vare særlig glatte og stejle, fandtes faa eller ingen Alger, Dette var saaledes Tilfældet flere Steder ved Godhavu.

Ogsaa langt inde i Fjordene fandtes Klipperne bevoxede
med Alger, men det var til Dels andre Arter end
dem, der fandtes i det aabne Hav.

Paa den Del af Klipperne, som blottedes under Ebbetiden, dominerede den almindelige Blæretang (FaCHS resi sammen med nogle beslægtede Arter. Længere nede, i 2—5 Favnes Dybde, fandtes næsten overalt et helt Bælte, næsten som en undersøisk Skov, af store Laminarier, især den ovenfor omtalte Laminaria lonyicrurix, der er særdeles karakteristisk for den grønlandske Algeflora, l større Dybder vare de røde Alger (Florideerne fremherskende.

Ved de to nordligste Stationer, Upernivik og Proven, havde Undersøgelserne særlig Interesse, fordi der ikke hidtil var noget bekjendt om de dér værende Alger. Her fandtes ligesom ved de andre Kolonier en frodig Algevegetation. Ved Prøven fandtes især en særdeles tæt Vegetation mellem højeste og laveste Vandstand, hvad der er ret mærkeligt, da denne jo den største Del af Aaret er indesluttet i Ts. Det samme gjælder jo for Herten for de fleste af de andre Kolonier, hvor der ved Kysten danner sig en „Iskant•'. selv hvor Havet ikke fryser til.

Blandt de indsamlede Alger er der flere Arter, som
ikke tidligere have været fundne i Grønland, og enkelte
synes ikke hidtil at have været kjendte.

Mine Undersøgelser over Landvegetationen kunde først komme i anden Række, men ved alle Stationerne anvendtes dog kortere eller længere Tid til dem. Hvad Blomsterplanterne angaar, da vare Udsigterne til væsentlige Berigelser af Floraen ikke store, da allerede saa mange Botanikere have samlet Planter i Grönland; men det lykkedes mig dog at finde en Art, hvis Forekomst i Grønland hidtil ikke var sikker, (en Græsart Yahlodea atropurpurea},

paa to Steder. Desuden fandtes en Mængde sjældnere Arter
paa ny Yoxesteder, og flere fandtes paa aordligere Bredegrader
end hidtil kiendt.

Som nogle af de frodigste Steder, jeg besøgte, skal
jeg fremhæve følgende:
..Lyngmarken-paaDisko, ved Godhavn. et Sted, som
er bekjeudt for sin Planterigdom, og som af den Grund
har været besøgt af en Mængde Botanikere.

Ligesaa rig en Vegetation fandtes ved „Kuauit" et Stykke øst for Godhavn. Navnet betyder et Sted, hvor der voxer K vaner (Arcliangelica officinalis), og disse, som spises især af Grønlænderne, fandtes ogsaa i stor Mængde og med dem eii frodig og righoldig Vegetation. Langs op ad de nedfaldne Masser fra de bagved liggende Basaltfjælde voxede Pilekrat, og i dette fandtes adskillige interessante Planter. „Isortok-Fjorden" ved Holsteinsborg, hvortil foretoges en to Dages Udflugt. „Søndre Isortok" ved Sukkertoppen, hvortil der ligeledes foretoges en særdeles vellykket Exkursion paa to Dage. Paa det inderste Sted Tuapagtalik fandtes Kvaner og frodigt Pilekrat, som naaede 4 Alens Højde. Her fandtes blandt andet i Mængde deu smukke gule AMGmone (Anemone Richardsoni), der hidtil i Grønland kun var lunden paa Præstefjældet ved Holstejnsborg.

Ved den sydligste af de anløbne Kolonier, „Frcderikliaab", kunde jeg desværre kun anvende kort Tid paa Landplanterne, og det lykkedes mig kun at komme ind i den ydre Del af den syd for Kolonien beliggende .. Kvanefjord«.. Saavol her som ved selve Kolonien fandtes imidlertid interessante Planter, og navnlig fandtes lier en Del Arter, som ikke voxedc ved de andre nordligere Kolonier.

Det havde ogsaa været min Hensigt at anstille biologiske iagttagelser over de grønlandske Planter, især deres Blomster, men Tiden tillod mig ikke at gjøre noget af Betydning i denne Retning. Derimod samledes en Del Spiritusmateriale af Blomster, som skulle tjene til biologiske Undersøgelser. Af lavere Planter, Mosser, Laver, «vampe og Ferskvandsalger, samledes ogsaa en Del, og blandt dem synes der at findes adskilligt af Interesse, deriblandt liere ny Arter.