Krakataus udbrud i 1883.

De vulkanske Udbrud i Sunda Strædet i Sommeren 1883 ere vistnok endnu i frisk Minde; Telegrafen fortalte de forfærdelige Ulykker, som de voldte, og man vil erindre, at man i dem fandt Aarsagen til de ejendommelige Farver paa Aftenhimlen, der i Efteraaret 1883 iagttoges over største Delen af Jorden. Det var dog kun spredte og meget ufuldstændige Efterretninger om den mægtige Naturbegivenhed, som den Gang forelaa; først fornylig er denne Mangel bleven afhjulpen, idet Geologen R. D. M. VerbeeJc, hvem den hollandske Regering paa de Indiske Øer havde overdraget Undersøgelsen af Udbruddene, har fuldendt sit omfangsrige Arbejde og givet en samlet Fremstilling af Kjemlsgjerningerne og de videnskabelige Slutninger, som kunne gjøres paa Grundlag af dem*). I det følgende skal der, væsentlig efter „Petermanns Mitteilungen"**), gives en kort Udsigt over vort nuværende Kjendskab til det stedfundne Udbi ud og dets formentlige Aarsager.

Sædet for den vulkanske Virksomhed var en lille Øgruppe i Sunda Strædet; den største af Øerne, Krakatau, var før 1883 omtrent n_/s Kvadratmil, altsaa kun lidt over halv saa stor som Amager; Øen havde en aflang Form med den største Udstrækning (lidt over en Mil) i Retning omtrent Nord-Syd. Paa Sydsiden af Øen hævede sig ;;^Rakata"s Kegle til en Højde af ca. 2500 Fod: paa Midten og paa den nordlige Del af Øen saas et Par betydelig lavere vulkanske Toppe, Danan og Perbuatau. Omkring den nordlige Del af Øen strakte sig en gammel .Kraterring, som hævede sig op over Vandfladen i de omliggende Øer Verlaten-Eiland og Lang-Eiland; denne Kratermur fortsatte sig under den sydlige Del af Krakatau, men den kunde før Udbruddet ikke iagttages her, da Vulkanen Rakata havde dannet sig netop paa dette Sted.

Øgruppens Dannelse maa antages at være gaaet for sig paa den Maade, at der oprindelig har været en stor Vulkan langt højere end den nuværende Top; ved dens Sammenstyrtning er da den omtalte, ringdannede Kratermur bleven tilbage; den er næsten Cirkelrund og har en Diameter paa henimod l Mil, saa at den er en af de største Kraterringe i Verden. Ved senere vulkansk Virksomhed har der da paa Sydsiden dannet sig Rakata, som udmærker sig ved en fra alt det øvrige forskjellig petrografisk Beskaffenhed; endnu senere har der inde i Ringen dannet sig de mindre Kratere Danan og Per-, buatan, som saa have forenet sig med Rakata til én Ø: Krak at au.

Efter paalidelige Beretninger har Øen haft Udbrud i Aaret 1680; men fra den Tid af og indtil 1883 har der ikke været iagttaget nogen som helst vulkansk Virksomhed i Øgruppen. Udbruddet i Sommeren 1883 udmærker sig ved ikke at have haft Forløbere af nogen Art; der var i Foraaret hverken iagttaget hyppigere eller stærkere Jordskælv end sædvanlig under rolige Forhold, og Vulkanerne paa de Indiske Øer havde holdt sig rolige; kun Lamongan udkastede Aske og glødende Sten d. 13de og 14de April. Af de forskjellige Beretninger fremgaar, at Krakatc-iu begyndte sin Virksomhed den 20de Maj henimod Kl. 10 Form.; fra det Øjeblik af hørte man i Batavia og flere andre Steder en dump Larm og stærke Drøn: ejendommelig nok hørte man derimod intet i flere Byer, som ligge langt nærmere ved Krakatau, saasom Anjer, hvis Afstand kun er 7 Mil; i sidstnævnte By fik man først to Dage senere fra et forbisejlende Skib Efterretning om Udbruddet og kunde telegrafere det til Batavia, hvor man hidtil ikke havde vidst, hvorfra Lyden kom. Om dette første Udbrud fortæller Kaptajn Hollmaun, at, da han d. 20de Maj Kl. 9 Form. ined sit Skib havde forladt Anjer, saa han kort. efter en hvid Dampsøjle hæve sig op fra Krakatau; den blandede sig strax med sorte Skyer, som hævede sig næsten halvanden Mil op i Luften; Dagen efter var Himlen ganske formørket, og „Solen saa ud som en azurblaa Kugle, der hang ligesom paa en uhyre Mælkeglas-Kuppel." Askeskyerne fulgte Skibet paa en Strækning af 75 Mil '_r ja endogsaa til Kroe førte Passaten saa megen Aske, at Solen fra Tid til anden blev formørket.

Den 27de Maj besøgte et Selskab fra Batavia Krakatau ; det viste sig da, at Krateret befandt sig paa den nordlige Del af Øen i en Fordybning, som kun laa ca. 150' over Havet, og som var omgiven af ca. 300' høje Vægge dannede af Lavastrømmen fra 1680. En vældig Røgsøjle hvii-vlede op af Krateret under stærk Larm, og med Mellemrum af 5 ä 10 Min. kom der stærkere Explosiouer, som kastede Sten over 600' i Vejret. Selv om Dagen kunde man af og til se et stærkt Lysskær fra Skyerne. Glødende Lava saa man ingen Steder; menØen

---

*) Krakatau door R. D. M. Verbeek, Mijn Ingenieur. I —IL Batavia. 1884—85.

**) Peterm. Mitt. 1886. I. E. Metzger: Der Ausbruch d. Krakatau.

var helt bedækket med Aske; paa dét hvide Strandsand fandt man underst et fodtykt Pimpstenslag og derover to Fod Aske; enkelte Steder paa Asken fandt man Svovl afsat i smaa Solfatarer. Trævæxten paa den sydlige Del af Øen var til Trods for Askeregnen endnu næsten übeskadiget. — Nogle Dage senere blev der foretaget hydrografiske Maalinger, hvorved det viste sig, at Farvandet omkring Øerne ikke havde forandret sig.

I den sidste Halvdel af Juni tiltog den vulkanske Virksomhed; d. 24de saa man tydelig en anden, noget mindre Røgsøjle, et Stykke fra den før omtalte. Det ny Krater laa ved Foden af Bjærget Danan omtrent midt paa Øen. Den Ilte Avgust saa Kapt. Ferzenaar paa en Sejlads langs Øen ikke mindre end tre Kratere, og desuden steg der Røg op fra forskjellige andre Punkter. „Danan" var da allerede styrtet sammen, og yderligere Sammenstyrtninger syntes at være nær forstaaende.

De stærke Brag og Larmen fra denne Udbruddets første Periode hørtes over meget store Strækninger; ja, endogsaa i Singapore, som ligger over 100 Mil fra Krakatau, , skal man af og til have hørt Drønene. Det er før omtalt, at man ved det første Udbrud hørte Lyden i Batavia, men intet hørte paa langt nærmere liggende Steder, og lignende Uregelmæssigheder viste sig ofte: Verbeek mener at kunne forklare dette Forhold ved den i Luften svævende Aske; kun over Askeskyen har Lyden kunnet forplante sig uhindret i alle Retninger og er hørt mere eller mindre stærkt paa fjærnere Steder alt efter Vindens Retning.

Vulkanen fortsatte stadig sin storartede, men hidtil næsten uskadelige Virksomhed; da indtraadte Hovedkatastrofen i Dagene d. 26de^—28de Avgust. Allerede om Middagen d. 26de bemærkede man, at Explosionerne bleve hyppigere og voldsommere; i Løbet af Eftermiddagen indhylledes Skibene i Sunda Strædet i et fuldstændigt Mørke, som kun afbrødes, naar Vulkanen af og til lyste op; det saa da ud, som om lange Ildkjæder forbandt den med Himlen. Luften var trykkende lummerhed og lugtede af Svovl; paa Master og Ræer saas Skt. Elms Ild, og en tæt Askeregn faldt vedholdende fra Kl. 6 om Eftermiddagen. Paa Kysterne af Sunda Strædet faldt ligeledes Aske, og stærke Bølgebevægelser Jagttoges flere Steder, saaledes i Telok Betong paa Sumatra, hvor flere Fartøjer kastedes paa Land, og Havnemolen oversvømmedes. Det synes dog, at man hverken her eller paa Nordvestkysten af Java tænkte paa nogen egenlig Fare. I Ketimbang kom derimod allerede den 26de saa heftige Bølger, at Befolkningen flygtede til Bjærgeno.

Tidlig om Morgenen Mandag den 27de kojn Havet atter i stærk Bevægelse, og Bølgerne anrettede stor Skade i Anjer og Telok Betong; paa det sidst nævnte Sted blev saaledes Dampskibet „Berau", som Aftenen før var blevet kastet op paa Stranden, nu kastet over en Fjerdingvej ind paa Land; mange Mennesker bleve bortrevne af Bølgerne, men den største Del af Bygningerne holdt sig dog endnu. Paa Telok Betongs Rhed laa paa den Tid Dampskibet „Loudon" ; dette Skib befandt sig under hele Katastrofen i Krakataus Nærhed, saa at man faar en ret tydelig Forestilling om Begivenhedernes Grang gjennem de ombord værendes Beretninger og da særlig af Ingeniør R. van Sandick's, som i forkortet Skikkelse lyder omtrent saaledes:

„Loudon" sejlede om Morgenen d. 26de fra Batavia til Anjer; derfra Kl. %l/z%^l/z Eftm. til Lampong Bugten, hvor en stærk Askeregn faldt, og ankom Kl. 71/27¹/2 paa Telok Betongs Red. Havet var da allerede saa uroligt, at man ikke kunde sætte sig i Forbindelse med Land. —• Den næste Morgen henimod Kl. 7 kom der fire høje Bølger efter hverandre; de oversvømmede Stranden, og Ødelæggelsen var fuldendt i Løbet af faa Øjeblikke. Kaptajnen vilde da sejle tilbage til Anjer for at berette, hvad der var foregaaet i Telok Betong; men den stadig tiltagende Regn af Aske og Pimpsten og det indtrædende Mørke tvang ham til omtrent Kl. 10 Form. at ankre ved den lille Ø Tegal. En halv Time senere var Skibet indhyllet i Bælgmørke; den heftige Aske- og Slamregn ledsagedes af orkanagtige Vindstød; paa Spidserne af Master og Ræer saa man den blaa Skt. Elms Ild. Søen var i saa heftig Bevægelse, at Skibet hvert Øjeblik truede med at kæntre; for ikke at komme i Drift dampede man langsomt for to Ankere. Henimod Kl. l blev det roligere ; men det vedblev at være mørkt; først den næste Morgen saa man en Stribe Maanelys og kunde fortsætte Sejladsen.

Ved Pulu Tiga saa man, at der havde dannet sig en Barriere mellem Sebuku, Pulu Tiga og Ketimbang; man gik derfor Vest og Syd om Krakatau, hvorved man maatte bane sig Vej gjennem et paa sine Steder henimod sex Fod tykt Pimpstenslag, der svømmede paa Vandet. Omtrent Kl. 4 naaede man Anjer, — kun den nederste Del af Fyrtaarnet angav den Plads, hvor Byen en Gang havde ligget, alle andre Bygninger vare forsvundne."

Vi vende nu atter tilbage til, hvad man iagttog fra Land. Efter den omtalte heftige Bølgebevægelse om Morgenen blev Askeregnen bestandig stærkere, og Solen formørkedes derved selv langt borte fra Sunda Strædet var vedblivende i stærk Uro. Paa Kysterne af Strædet var ligesom paa „Loudon" Mørket fuldstændigt fra Kl. 10, og lidt efter dette Tidspunkt indtraadte den egenlige Katastrofe med et forfærdeligt Knald: Vul

kanen havde i de sidste Maaneder udspyet sit Indre, og,
idet nu største Delen af Øen tilligemed en Del af Havbunden
sank ned, og Søen væltede sig ind og kom i
Berøring med de glødende Masser, fremkom de vældige
Bevægelser i Havet og i Luften, som iagttoges endog i
fjærne Egne. (Fortsættes).

(Fortsættes).