Nationalitets-Forholdene i Finland (efter „Statistisk årsbok for Finland"; Helsingfors 1882). Efter Folketællingen den 31 te Decbr. 1880 havde Finland 2,' 60,000 Indbyggere — altsaa 80,000 flere end Danmark 11 Maaneder Heiligere — og af

disse brugte næsten sex Syvendedele det finske Sprog og kun en Syvendedel det svenske (1,750,000 og 295,000 ere de nøjagtigere Tal). End videre opgives 4,000 som russisk- og 1,700 som tysktalende, medens IOdO talte lappisk. Efter en anden Opgivelse var Tallet paa de russisktalende 9,000 i de fire store Byer; men 2,000 af disse vare Kvinder, og den overvejende Del var altsaa enten gift med svensk- eller finsk-talende Kvinder eller af andre Grunde nødt til at tale et af Landets Sprog. Af Byboerne havde tre Femtedele finsk og to Femtedele svensk Modersmaal (100,000 og 66,000 ere de nøjagtigere Tal); i Helsingfors var dog Forbpldet omvendt, i det 24,00 talte svensk og 15,500 finsk, og i Abo vare de fem Niendedele af Indbyggere Finner. Ikkun i et af Lånene, nemlig Nylands, den sydlige Kyststrækning, var lidt over Halvdelen af Befolkningen svensktalende; men alene en Fjerdedel heraf falder paa Helsingfors. I Vasa Län, den nordvestlige Kyststrækning, var gn Tredjedel, og i Abo Län, den sydvestlige Kyst med Alandsøerne, en Sjettedel svensktalende; i det øvrige Land udgjøre Svenskerne derimod et rent forsvindende Mindretal, fra '/a til 2J/22^J/2 pCt.

*) Geogr. Tidstr. 6te Bd. 1882. S. 133,