To Gange Vaar i Egnen ved Nizza. Längs Kysten af dette

Departement er al Dyrkning saa godt som ophørt Sommeren igjennem, med mindre man da sørger for kunstig Vanding. I de første Dage af September fremkalder derimod den med Længsel ventede Regn ligesom et nyt Foraar, og Havearbejdet begynder da paa ny langs Skraaningerne med Oliehøsten. Disse Skraaninger ere omdannede til Terrasser, og paa dem tilbageholdes ved Mure den Madjord, som ellers vilde blive bortført af Regnskyllene.

I de første 14 Dage af September har man travlt med det egentlige Havearbejde, man saar Ærter, Bønner, Gulerødder, Sellerier, Kaal, o. s. v., man lægger Kartoner og planter Artistokker og Blomkaal, man skærer Roserne, og man træffer alle de andre Forberedelser, som anden Steds udføres om Foraaret; det gjør ogsaa et stærkt Indtryk paa Nordboen, som rejser gjennem disse Egne, her at se ligesom „en omvendt Verden". Største Delen af Udsaaningen og Plantningen af Grøntsager, der skulle skaffe, hvad Franskmanden kalder „primeurs (de første Grøntsager) til Veje, vedbliver lige til Udgangen af December.

I Oktober, naar Luftens Varme om Natten sænker sig lidt under 15° og Varmen om Dagen endnu er fra 18° til 20°, blive Vilkaarene heldigst for Plantevæxten. Undergrunden er nemlig da opvarmet, og Havet, som har en Varmegrad af omtrent 16°, udsender tillige Vanddampe, som hindre Luftens Afkøling og mætte den med Fugtighed, medens paa samme Tid Solen midt om Dagen skinner stærkt. Dette Forhold varer lige til Slutningen af Februar; nu bliver Solen atter brændende, og det normale Foraar, som aldrig trues af Morgenkulde, indtræder med en mærkværdig Pragt. Men alt dette forklarer os disse Egnes Rigdomme og giver Grunden til deres særegne Haveforhold. Denne Egns Efteraar er altsaa ligesom en fornyet Vaar, der fra September strækker sig til ind i Februar, da det virkelige Foraar kommer; dette slutter dog allerede i Marts, fordi Sommerens Hede allerede melder sig til den Tid. Som man véd, skafter Udførselen af Koser og andre Blomster i Vintermaanederne Havebrugerne i de her omtalte Egne en stor Indtægt, og, takket være Skt. öotthardtunnelen, glæde ogsaa vi Nordboer os nu ved midt i Vinterens Hjærte at se dejlige afskaarne Blomster, der "komme fra „Rivieraen" og deromkring. Havebruget her staar imidlertid højt, ikke alene paa Grund af Vejrlaget, men ogsaa fordi det er hævet til Kunst. Den rigeste Blomstring af R.osérne f. Ex. skulde naturligvis falde i Oktober og November; men man forsinker den ved Beskæring, hvorved Planterne tvinges til at frembringe nye Skud, sem først blomstre ide egentlige Vihtermaaneder. A. Feddersen.

**) Behm u. Wagner. Bevolksrung der Erde. Ergänzungsheft No. 69. Petermanna Mittneil. 18&2.

*) Das Hulontalo. Ein Beitrag zur Kenntnisz der Sprachen von Celebes, Berlin. 1883.