Om Havarmes Navne hos os,

Alex. v. Humboldt gjør opmærksom paa*), at der som Minder fra ældgamle Tider i de forskjellige Sprog findes mange særkjendelige Udtryk for Bjærgformerne, Plantevæxten, Luftkredsen o. s. v., og han fortæller om det Utal af Navne i arabisk eller i persisk paa de forskjellige Slags Sletter, Stepper og Ørkener, eller i gammelcastilliansk paa forskjellige Former af Bjærgmasserne. Den Side af Naturlivet i et Land, der er den vigtigste, giver sig ogsaa Udtryk i Landets Sprog, og dette er derfor rigt paa Ord, som betegne de forskjellige Afskygninger af en saadan Side. Undersøge vi f. Ex. de spanske eller

---

*) Ansichten der Natur.. 3te Ausg. 1849. Ister Bd. S. 319 og 338.

italienske Søkaart, undres vi ved at se disse Landes Fattigdom paa Navne for de forskjellige Slags Havarme. Hos os er det derimod helt anderledes. Vi have nemlig ikke alene en hel Del Udtryk for de forskjellige Former af Terrænet, men ogsaa for de forskjellige Slags Indskæringer af Havet De mange, der give sig af med vore Stednavne, synes ikke rigtig at have Øje for, at Sproget ogsaa i dette Punkt bruger de forskjellige Udtryk paa en bestemt Maade, og dette gjælder ogsaa om vore Synonymikere. „I dansk Synonymik" ved P. E. Multer *) ere Forklaringerne af Navnenes Betydning paa vore forskjellige Havarme gjennemgaaende ligefrem urigtige.

Udtrykkene Sund, Strøm f. Ex. Bøgestrømmen. Rende, Løb, Dyb, Gab. Bredning trænge ikke til Forklaring. — Af de andre Navue betegne Bugt og Vig Indskæringer med afrundet Form og vid Munding, og tillige saaledes, at Bugten har større. Vigen mindre Omfang; for Resten er Bugt rimeligvis af senere Oprindelse hos os, og vi have vistnok faaet dette Ord gjennem tysk, skjønt i gammel Tid. — NOT betegner ogsaa en Indskæring af afrundet Form; men Mundingen dertil er næsten helt tillukket, og man kan derfor sige, at Noret har Flaskeform; det er ellers klart nok, at vi fordum have haft mange flere Nor end i vore Dage, og at en Mængde af dem ere blevne til Moser og Enge. — Navnet Fjord betegner en Indskæring, der fra en bred Munding efterhaanden bliver smallere og smallere; man kan derfor ogsaa i Korthed sige, at den har Kileform, og hverken Køgebugt eller Travemündebugt kunne kaldes „Fjorde", saaledes som Forchhammer gjør det**). Ved Limfjorden maa det ikke alene mærkes, at den ingenlunde er en „Fjord" ; men ogsaa, at man altid siger „Limfjorden^I''', mens man ved vore andre Fjorde kan bruge Navnet i bestemt eller übestemt Form, altsaa med „en" eller uden „en"; hvoraf kommer det? Morsomt nok er det ellers for os Danskere at se Udlændinger, Tyskere, Franskmænd, Engelskmænd, Italienere o. s. v. i Geografier og Geologier bruge det, som de sige, „danske Ord" Fjord; men den Betydning, de tillægge Ordet, er rigtignok helt anderledes end vor. I den udenlandske videnskabelige Verden anvendes nemlig dette Ord kun om Indskæringer med stejle Klippekyster, som f. Ex. paa den skandinaviske Halvø. Fremkomsten af disse Fjorde er tolket paa flere Maader, og Spørgsmaalet er ingenlunde klaret.

Nogle af vore Udtryk for Indskæringer af Havet ere højst mærkelige, og hertil høre Flaske. Det findes oftere hos os som Navn for Enge eller Moser, men sjældnere som Navn for en med Enge omgiven Indskæring af Havet. E. Madsen*) har sindrig oplyst, at dertil hører „en tvedelt, fliget Form", og at Ordet forekommer i Flasketrøje, der „har sit Navn af, at de nedhængende Flige i Skjødet kaldtes Flasker". — Om Ordet Aal, paa oldn. all i Betydningen Strøm eller Strømseng, Vandrende i Enge, har Adjunkt D. H. Wulff**) gjort det rimeligt, at det gjenfindes i Byen Aalborgs Navn, i det Limfjorden øst for Egholm danner et enkelt samlet og bugtet Løb, iraedens den vest der for deler sig i mange Løb og Bredninger. Den nævnte Forf. oplyser tillige, at man aldrig har fanget mange Aal, men derimod nok mange Sild ved Aalborg; i Byens ældste Segl, hvoraf man har et Aftryk fra 1421, ser man vistnok en Borg, noget Vand og endelig to Aal, men det betyder selvfølgelig intet med Hensyn til Navnets Oprindelse. Alle de andre Forklaringer, man har givet af Aalborgs Navn, bør sikkerlig vige for den her omtalte.

Der er endnu et Par Udtryk, som fortjene at udhæves. For en Del Aar siden har S. -Rébstrup sagt***), at man i jysk bruger Ordet „Lovn" for „Lagune", og efter W. Dret/er-f) komme Navnene „Lovns" (d. v. s. Lovnnæs) og „Lovns Bredning" deraf; dette Navn træffes baade i gammel- og i ny islandsk som „Lon [udtales lovn] og betyder ogsaa dér Lagune. Det henstilles, om der ikke er Grund for os til i Videnskaben at optage dette Ord i Steden for det italienske Laguna eller Lacuna, der kommer af lat. lacus. Paa Joh. Mejers Manuskriptkaart i det store kgl. Bibliothek staar „Lovens Sogn", men „Lundø", og paa Jens Sørensens Kaart i Søkaartarkivet „Lonshoved" og „Lunø". „Jungshoved" ved Præstø hører nok herhen. — Et Navn, der, saa vidt vides, kun forekommer en eneste Gang hos os, er „Anger"; efter Dr. O. Nielsen^) er det gamle Navn for Vordingborg Bugt „Hvitanger"; i Norge findes det f. Ex. i Hardanger, Hvad Formen er af Havarme med dette Navn, kunne vi ikke oplyse.

---

*) Sjælaiidske Stednavne. Annal, for nord. Oldkynd. 1863. S. 203.

**) Aalborgs Navn og Vaaben. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Iste Bd. 1866—67. S. 86.

***) Nogle Sagn fra Nibe og Løgstør Egnen. Saml. til Jydsk Hist. og Topografi. 3dje Bd. 1870—71. S. 211.

+) Oldtids Minder i den vestlige Del af Rinds og Gislum Herreder. Saml. til Jydsk Hist. og Topografi. 10de Bd, 1884. S. 188.

++) Topografiske Smaating. Hist. Tidskr. ste Række. 4de Bd. 1883—84. S. 729.

*) Udgaven besørget af F. P. J. Dahl. 1872. S. 523.

**) Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold. 1858.