Om Menneskets Fremtid. Som man véd, har man ofte afhandlet Spørgsmaalet om, hvor længe vil det vare, inden Jorden bliver saa overfyldt, at den ikke kan nære de mange Mennesker, som en Gang ville findes derpaa, og Ur. Oppel i Bremen har nylig givet nogle Oplysninger herom („Deutsche geographische Blätter", Bd. VIII, 1885, S. 77). Mennesket bruger i vore Dage Jorden, men hersker ikke over den; ligesom i Oldtiden ere Ørkenerne, Polaregnene og Fjældenes Snemarker übeboede. Menneskeheden er stadig, set som et Hele, i Tilvæxt; i Sverige, hvor man allerede havde en Folketælling 1751, er Folkemængden trods de uheldige Naturvilkaar bleven fordoblet siden den Tid; i England vilde Folkemængden fra 1801—1881 have voxet medloOpCt., dersom der ikke havde været en Udvandring i dette Tidsrum af næsten 10 Mill. Efter Forfs. Mening vil Evropa om hundrede Aar (1985) have et Folketal af 600 Mill., forudsat, at ikke Udvandringen gjør et stort Skaar deri. Etter en Række forskjellige Udregninger er Forf. kommen til det Udslag, at Folketallet paa Jorden, der nu udgjør omtr. 1400 Mill., maa kunne stige til 35,000 Millioner, før vor Klode ikke kan nære flere. Der vilde da leve 20,000 Mennesker paa D Milen, mens der nu i Belgien lever 10,400 og i Tyskland 4600 paa C Milen. Det af Oppel givne Tal synes dog altfor stort; thi om man endog lærer at udnytte Jorden meget mere end vi gjøre i vore Dage, maa det højlig omtvivles, at de for Tiden saa godt som übeboelige Egne kunne blive i Stand til at nære en meget talrig Befolkning. Men i hvert Fald vil det vare længe, meget længe, inden hele vor Jord bliver overfyldt. Valdemar Schmidt.

De geografiske Selskaber. Efter „Geographisches Jahrbuch" findes der for Tiden i Verden ikke i'ærre end 79 geografiske Selskaber, tilsammen med 40,000 Medlemmer og 900,000 Kr. Indtægt. Af disse Selskaber er der 20 i Frankrig og lige saa mange i Tyskland, i Portugal med Kolonier 6,

i Rusland 5, Schweiz 4 o. s. v. Alle Selskaberne saa nær som det danske og det svenske faa Understøttelse af Staten. De ældste af dem ere Societé de geographic i Paris (1821), Verein für Erdkunde i Berlin (1828) og the Koyal Geographical Society i London (1830). En Del af Selskaberne ere stiftede efter 1870, og deriblandt vort 1876. — Af Tidskrifterne, der udgives af disse Selskaber, er det i Japans Hovedstad Tokio udgivne affattet paa jnpanesisk, medens Titelbladet er paa engelsk. Dette Tidskrift, hvoraf der ogsaa er tilsendt vort Selskab et Exemplar, er trykt paa Papir, der synes bedre end det sædvanlige japanesiske og kinesiske Kispapir, og det indeholder flere Kaart, der visselig ere raat udførte, men som dog med Hensyn til Projektion o. v. s. stemme overens med de evropæiske.