Vejrlaget i de nordamerikanske Fristater. Det Arbejde,

som Fristaterne udføre for at fremme Meteorologien, er meget
omfattende, og indtil Aaret 1875 havde Regeringen allerede
udgivet 2'/2 Mill. Kr. dertil. I Aaret 1857 udgav Lobin Blodyet
et tykt Bind, der er ledsaget af Kaart og viser os Varmens og
Regnens Fordeling i hele det store Land; hans Værk er fortsat
til 1880. I" Aaret 1884 har Dr. Denison i Colorado xidgivet
et nyt meteorologisk Kaartværk ***), der indeholder et stort
Materiale, som tillige er meget praktisk fremstillet.
Som man véd. er Fristaterncs Vejrlag en hel Del køligere
end Evropas under samme Breddegrad. I Ny York f. Ex.r
der omtrent ligger paa Bredde med Neapel, er Aarets Middelvarme
11° C., mens den i Neapel er over 16°, i Boston er
den OVa0, mens den i Marseille, noget nær paa Bostons Bredde,
er 14V20- Ogsaa i det indre af Fristaterne ser man det samme;
thi i Minnesota og Wisconsin gaar Aarets Middelvarme ikke
højere end 7°, mens den i Turin er ll'/a" og i Milano 13°.
Undersøger man Denisons Kaart, lægger man først Mærke til
Sky dannelsen. Imod Nordøst og særlig i Nærheden af
Søerne er Himlen hyppig dækket med Skyer, og dette viser

sig ogsaa, skjønt i mindre Grad, langs Østkysten og en Del af Vestkysten. I det indre af Landet er Himlen derimod næsten altid klar. Aarsvarmelinjerne vise stærk Modsætning i Nord og i Syd; thi medens Linjen for 4° næsten gaar tværs over hele Landet, springer Linjen for 21° fra Californien helt ned til den mejicanske Bugt. Nedbøren svarer naturligvis i det hele til Skydannelsen; i Nordøst naar den 1100 Millimetre og i Nordvest 1500; i det indre med den klare Himmel naar den kun 250 Millimeter. Med Hensyn til Aar sti d er ne er det mærkeligt at se, hvor kold Vinteren og hvor varm Sommeren er. Foraaret er tempereret, men den behageligste Aarstid er Høsten. Det er ellers kjendt nok, bl. a. af Desors Skildringer, hvilken Indflydelse de særegne Vejrlagsforhold udøve paa Mennesket i Fristaterne. Evropæerne, som komme dertil, tabe deres Fedme, deres krøllede Haar og deres sunde, friske Ansigtsfarve. Yankeen har altid en mat Ansigtsfarve, selv om han er født af engelske Forældre, han har glat Haar og en lang, mager Hals, og det er tillige vistnok ikke xiden Grund, naar man regner, at hans rastløse Iver for en Del maa søges i det særegne, nervehidsende Vejrlag meu dets stærke Skiften af Kulde og Varrne.