Geografisk Tidsskrift, Bind 8 (1885 - 1886)Vejrlaget i de nordamerikanske Fristater.
Det Arbejde, som Fristaterne
udføre for at fremme Meteorologien, er meget
sig ogsaa, skjønt i mindre Grad, langs Østkysten og en Del af Vestkysten. I det indre af Landet er Himlen derimod næsten altid klar. Aarsvarmelinjerne vise stærk Modsætning i Nord og i Syd; thi medens Linjen for 4° næsten gaar tværs over hele Landet, springer Linjen for 21° fra Californien helt ned til den mejicanske Bugt. Nedbøren svarer naturligvis i det hele til Skydannelsen; i Nordøst naar den 1100 Millimetre og i Nordvest 1500; i det indre med den klare Himmel naar den kun 250 Millimeter. Med Hensyn til Aar sti d er ne er det mærkeligt at se, hvor kold Vinteren og hvor varm Sommeren er. Foraaret er tempereret, men den behageligste Aarstid er Høsten. Det er ellers kjendt nok, bl. a. af Desors Skildringer, hvilken Indflydelse de særegne Vejrlagsforhold udøve paa Mennesket i Fristaterne. Evropæerne, som komme dertil, tabe deres Fedme, deres krøllede Haar og deres sunde, friske Ansigtsfarve. Yankeen har altid en mat Ansigtsfarve, selv om han er født af engelske Forældre, han har glat Haar og en lang, mager Hals, og det er tillige vistnok ikke xiden Grund, naar man regner, at hans rastløse Iver for en Del maa søges i det særegne, nervehidsende Vejrlag meu dets stærke Skiften af Kulde og Varrne. |