Danske Folketællinger 1885. Den stærke Udvikling, som mange af vore Byer have naaet i den senere Tid, har helt naturlig fremkaldt Ønsket om, at der maatte ske en Folketælling indon Aaret 1890, og en saadan er den Iste Februar i indeværende Aar foretaget i vore tre største Byer og med følgende Udslag:

For Kjøbenhavns Vedkommende har M. Ruhin, Chef for Byens statistiske Kontor, udgivet et lille, højst forstjenstfuldt Skrift, der giver en „foreløbig Opgjørelse" af Folketællingen og indeholder mange interessante Oplysninger. Det ligger i Sagens Natur, at man, for at faa at vide, hvor mange Indbyggere der findes i Byen, ikke bør holde sig f. Ex. til Politidistriktet, saaledes som man gjorde for en Del Aar siden, men at man ogsaa bør tage Frederiksberg Kommune, Sundbyerne og Utterslev med; thi de høre med til vor Hovedstad, selv om de ogsaa staa under andre Jurisdiktioner end selve Byen. Efter Tællingen havde Frederiksberg 35,000, Sundbyerne 12,000 og Utterslev 3000 Indb., og fremdeles havde Vesterbro 36,000 samt Nørre- og Østerbro 78,000 Indb.; selve Byen havde 280,000 Indb. Naar man undersøger Forholdene i tidligere Tider, viser det sig. at Byen for 250 Aar siden:

Fra 1660 gik Kjøbenhavn over til at blive den nye Tids By, og fra 1835 gik den over i Storstædernes Række. Fra 1880^—85 har Tilvæxten udgjort 3*/2 pCt. om Aaret; men denne Tilvæxt sker i de ydre Staddele, thi i den største Del af Rummet inden for Voldene er Befolkningen i Aftagende. Omtrent en Syvendedel af hele vort Lands Befolkning lever i vor Hovedstad; Kjøbenhavn er et Jættehoved paa en Barnekrop.