„Bjærg" og „Fjæld" i Danmark. I Anledning af Navnet „de i'yenske Alper" har Ed. Erslev gjort opmærksom paa*) at Ordet „Bjeery" i danske Stedna\ne jævnlig anvendes om kun lidt fremragende Punkter. De Exempler, som nævnes, kunne forøges med flere, i hvilke den absolute Højde er langt ringere end i de dog altid 70 Pod høje „Bjærge" i Klitterne ved Kingkjøbing, saa ringe, at Navnet for den, der ikke fastholder, at Ordet „Bjærg" kun betegner det relativt fremragende, synes meningsløst. Jeg skal indskrænke mig til at nævne de Navne, i hvilke dette Ord betegner de laveste Bjærge, jeg kjender. De ere: Bugbjærg Qaard Vest for Tillitse paa Laaland, hvor Bygningen, til hvilket Navnet svarer, har en absolut Højde over Havet af lidt over 15 Fod og knap hæver sig 10 Pod over den omgivende Egn, Urnebjærg samme Steds, lidt over 15 Fod, og Tjørnebjærg, en Ø i Sydsiden afEødby Fjord, med en Højde, der ogsaa er 15 Pod.

NaarForf. siden i Anledning af Ordet. „Fjæld" udtaler, at ingen vilde falde paa at tale om jysl<e, sjællandske eller fyenske Fjælde, fordi vi alle vide, at der til et Fjæld hører en fast Grundmasse, er det dog muligt, at Sagen forholder sig anderledes. Der findes nemlig rundtom hos os ikke faa Stednavne, i hvilke det i det mindste er meget sandsynligt, at Ordet „Fjæld" forekommer; jeg skal saaledes alene nævne Bynavnene Fjælde (1358 skrevet Fialle), Døllefjælde, Højfjælde m. fl. paa Laaland. Sagen er, hvis man tør fremsætte en Gisning, mulig den, at Grundbegrebet for Ordet „Fjæld" er en flad, aaben, græsdækket Strækning, hvad enten den ligger højt eller lavt. Oldnordisk har i Overensstemmelse hermed for Ordet „fjall" ogsaa Betydningen af Overdrev paa Fjælde. Det vilde stemme overens hermed, naar man antog, at Ordet i Norden oprindelig nærmest er brugt om de højtlliggende, oventil i Eeglen flade Strækninger paa den skandinaviske Halvø, hvor det vel ogsaa hyppigst anvendes paa større Strækninger, medens de Punkter, der rage frem over den jævnere Flade, have andre særegne, til Dels figurlige Navne, samt at Ordet senere er blevet overført til ogsaa at betegne saadanne Punkter, baade paa den skandinaviske Halvø og andenSteds. Vi vilde da i Ordet „Fjæld", naar det anvendes paa en højtliggende Strækning, have en Betegnelse for den bestemte Terrasseform, der i engelsk og tysk undertiden betegnes med Udtrykkene „tableland", „Tatelland" medens vi i Ordene Aa*, Kol eller Kulle, Høj m. fl., der forekomme i vore Stednavne, ville have ligesom bestemte Betegnelser for andre Former. E. M.

*) Geogr. Tidstr. 6te Bd. 1882. S. 133,