Folkemængdens Tilvæxt i Evropa.

Side 134

„Videnskabens Resultater" ere ingenlunde altid kjærkomne, men møde tvært imod stundom megen Uvilje, naar de støde imod tilvante Forestillinger og ældre Opfattelser af de paagjældende Forhold. Dette gjælder ikke mindst Historien, og det er i og for sig let forstaaeligt. Naar et Folk fra Slægt til Slægt har lært at regne visse Mænd for store og fremragende, at se visse Tildragelser i et gunstigt Lys og at dømme mildt om sine Forfædres Optræden overfor andre Folk, vil det kun nødig se en nyere Kritik übarmhjærtig afplukke de straalende Fjer og fremstille Forholdene i deres sande Lys, og jo mere slaaende dens Beviser ere, des større vil i Regelen Misnøjen være. Statistiken er ikke mere hensynsfuld end Historien, og Udslagene af dens Beregninger kunne være ligesaa übehagelige. Det er sandelig ikke rart at se godtgjort, at vort Folk forbruger mere Brændevin end noget andet Folk, foruden Vin og bajersk 01, og langt mere end vore nordiske Frændefolk, med hvem vi ellers i saa mange Forhold have lige Kaar*); eller at der i vort Fædreland fødes uforholdsvis mange uægte Børn**) og forøves langt

*) I Danmark forbruges aarlig 13 Liter (18,₆₃ Potter) Brænderin for hvert Menneske og 67 Liter (G 9_,35 Potter) for hver Mand over Aar; i Xorge henholdsvis s/z °g 21, i Sverige 11 og 42, i Tyskland 10 og 39.

**) I Danmark er der aarlig over 6000 uægte Fødsler, 10— 11 pCt af alle Fødsler. Kun Østrig og Baiern overgaa os heri; i Sverige er Procenten 10,₂, i Xorge 8.₅ og i Finland 7. Paa hvert Tusend ugifte Kvinder mellem 20 og 50 Aar falder aarlig 42.₅ Fødsler.

Side 135

flere Selvmord end andet Steds*); thi disse Kjendsgjerninger vidne stærkt imod vor formentlige Ædruelighed og tale højt om Letfærdighed og moralfk Slaphed. Den folkelige Forfængelighed, der er ligesaa ømtaalig og ligesaa opfindsom som den personlige, udtænker vistnok alskens Undskyldninger og formildende Omstændigheder, men opnaar dog ikke derved at udslette de uhyggelige Sandheder, som støttes af de klare og haarde Tal.

Saa meget trøsteligere maa det være. at Statistiken ogsaa kan give os en Oprejsning ved at godtgjøre en sejg Livskraft og en mærkelig Frodighed hos vort Folk, hvilket giver et godt Varsel for dets Fremtid, l Petermanns Mitteilungen 32te Bd. (1886) ste Hefte findes en Artikel af Dr. A- Oppel om ..Die progressive Zunahme der Bevölkerung Europas". som giver mange Oplysninger om de enkelte Landes Folkemængde og deres Væxt i den sidste Menneskealder. I Tidsrummet 1854^—84 har Evropaa havt en-Tilvæxt af 65 Mill., fra 266 til 331, eller en aarlig Forøgelse af O,si pCt. Undersøger man de enkelte Lande, finder man, at Danmark staar højest: fra 1850 til 1880 er Folkemængden nemlig voxet fra 1,408,000 til 1,969,000, eller i Gjennemsnit aarlig med 1,₃₁₈ pCt. og efter Rentes Rente Beregning med 1,₁₂ pCt. Næst efter Danmark kommer Norge med en aarlig Tilvæxt 1845 —75 af 1,172 pCt., og lidt længer nede i Rækken staar Sverige med med 1,₀₃₇ pCt. for Tidsrummet 1850 —80. Lægges disse Procentforhold til Grund for en Beregning,, vil Folkemængden nu (i Midten af 1886) for de tre nordiske Riger kunne anslaas at være: i Danmark (med Færøerne og Island) 2,2 Mill., i Norge 2 og i Sverige 4,8, altsaa tilsammen 9 Mill. Medtages det fjerde nordiske Land, Finland, hvis Folkemængde er som Danmarks, bliver Summen lll^ Mill.; medregnes de danske Nordslesvigere og de svenske Finlændere, vil den nordiske Nationalitet omfatte 9*/2 Mill., medens den for et Hundredaar siden næppe talte synderlig mere end 4 Mill**).

Holland er lidt gunstigere stillet end Sverige, men naar Rusland (med Finland og Polen) er opført som det tredje i Bækken med 1,₀₃₇ pCt., kan derimod indvendes, at dette skriver sig ikke fra en Tælling, men fra en Beregning hvorefter det 1880 skulde have en Folkemængde af 85 Mill, eller 16 Mill, flere end 1857. Strax efter Sverige følge Storbritannien og Irland, Østrig og Tyskland med henholdsvis 0,₉₄₁, 0,935 og 0,92? pCt. aarlig Tilvæxt, medens Belgie)), det tættest befolkede af alle Evropas Lande, kommer Gjennemsnittet for hele Verdensdelen nærmest. Nedenfor Belgien er et andet Trekløver med næsten samme Procent, nemlig Schweiz, Ungarn og Italien , henholdsvis o,es6, 0,628 og O.eiD pCt.; og nederst staa Spanien med 0,4 og Frankrig med 0,16 pCt. Mærkeligt er det, at Spanien kun har saa ringe Tilvæxt, da det tilgrænsende Søsterland Portugal har næsten dobbelt saa stor (0,733 pCt.), og at Frankrig, uagtet (eller maaske netop fordi) det er det rigeste Land i Evropa, har saa liden Fremgang i Folkemængde. I det sidste Tiaar (1872—81) er Forholdet dog omtrent som i Spanien. Den langsomme Stigning i Folkemængden har medført, at Frankrig for længe siden er overfløjet af Tyskland, som det overgik for 60 Aar siden, og snart vil blive naaet af Storbritannien og Irland; det har ogsaa færre Indbyggere (1881 37,672,000) end strig (188037,785,000), selv naar Bosniens l Mill. ikke medregnes.

For at vinde større Sikkerhed i sine Beregninger har den tyske Forfatter ogsaa udregnet Tilvæxten efter de ældste kjendte Folketællinger i hvert Land. Derefter staar Danmark vel ikke øverst, men kommer dog som det andet i Rækken. Storbritannien og Irland har nemlig siden 1801 haft en Tilvæxt af 1,444 pCt. og Storbritannien alene endog af 2,285 pCt., uagtet den stærke Udvandring; 1815^—82 udvandrede fra det forenede Kongerige næsten 91/29¹/2 Mill., og Irland staar derfor som det eneste Land, hvis Folkemængde er aftagen, siden 1841 med 3 Mill, (fra 8,175,000 til 5,160,000 ved Tællingen 1881). Som sagt, efter Storbritannien følger Danmark med en aarlig Tilvæxt af 1,356 pCt. siden 1801*) — altsaa større end efter Beregningen for den sidste Menneskealder; og snart efter kommer Sverige og Norge henholdsvis med 1.206 pCt. siden 1751 og 1,i98 pCt. siden 1815, men de maa begge vige for Tyskland, der siden 1816 har haft en aarlig Tilvæxt af 1,242 pCt., medens denne for den nyeste Tid er sunken som Følge af Udvandringen (3¹/? Mill, i Tidsrummet 1847—83).

*) Aarlig indtræffe 5—600 Selvmord eller 267 for hver Million Indb. Kun enkelte sydtyske Lande opvise 166 og Frankrig 155; men Sverige kun 86, Norge 72 og England 68. I 50 Aar (1835—84) var der af 1,700,000 Dødsfald i Danmark 20,500 Selvmord, eller l for hver 50 Mennesker over 10 Aar.

**) Ved Folketællingen 1769 var der 814.000 Indb. i Kongeriget Danmark og 251.000 i Hertugd. Slesvig, og 1801 henholdsvis 926,000 og 276.000: altsaa var der 1786 rimeligvis i Danmark med Nordslesvig l Mill. 1790 havde Sverige 2,160,000 Indb., medens Norges Folkemængde 1769 var 730,000 og 1801 885,000, altsaa 1786 omtr. 800,000.

*) Tællingen 1769 har den tyske Forfatter ikke kjendt; efter den vilde den aarlige Tilvæxt kun blive 1.₂₈ pCt.

Side 136

Ogsaa for Sveriges og Norges Vedkommende øver Udvandringen vistnok en væsentlig Indflydelse til at formindske Procenten; 1851_—81 udvandrede fra Sverige 335,000 og 1846—82 fra Norge 280,000. I denne Række, der ikke er saa fuldstændig som den første, kommer sidst Italien med en aarlig Tilvæxt af 0,727 pCt. siden 1833 — ogsaa her gjør en stor Udvandring sig gjældende i den nyeste Tid — og Frankrig med 0.426 pCt. siden 1821; man vil heraf se, at i det længere Tidsrum med en langvarig Fredsperiode har Frankrig haft samme Tilvæxt som i Tiaaret 1872—81.

Forf. gjør endnu til yderligere Prøve paa sine Beregningers Rigtighed en Sammenstilling af, hvad man kjender om de enkelte Landes Folketilvæxt ved Overskud af Fødsler over Dødsfald, rigtignok kun for en-kortere Aarrække af den nyeste Tid. Derved styrkes de andre Opgivelser, idet næsten alle Lande have haft en større Tilvæxt end den, der viser sig paa den første Liste; Nedgangen forklares meget vel af Udvandringen. Kun Danmark gjør en undtagelse, der rimeligvis maa tilskrives dels Unøjagtighed i tidligere statistiske Opgjørelser dels Indvandring fra Nordslesvig og Broderlandene.

Endelig møder den tyske Forfatter med en Fantasi over. hvad Folkemængden rimeligvis vil være i de forskjellige Lande om hundred Aar, og han faar da — efter Rentes Rente Beregning — ud, at Rusland vil have 221 og Tyskland 102 Mill, ludb.; Storbritannien og Irland 81 og Østrig og Ungarn 72, medens Frankrig kun vil faa 57 og Italien 52. Sverige vil naa op til 1.1.₃ Mill., lidt flere end Belgien; Danmark vil faa 6 og Norge 5, og de tre nordiske Riger ville da næsten kunne maale sig med Spanien (24 Mill.). Men hele dette Regnestykke er jo kun Hjærnespind, da man umulig kan vide, om de enkelte Lande, selv med en nok saa fyldig Udvikling af Næringsvejene, kunne blive i Stand til at underholde en saa stor Folkemængde; og da man heller ikke kan forudse, hvilke Forstyrrelser Krige og Statsomvæltninger kunne medføre, eller hvilke Fremskridt en mulig ny Samfundsordning kan bære i sit Skjød.

Geografisk Tidsskrift, Bind 8 (1885 - 1886)

Folkemængdens Tilvæxt i Evropa.