|
Geografisk Tidsskrift, Bind 8 (1885 - 1886)Den danske Kartograf Johan Mejer og hans Arbejder over Kongeriget Danmark,Ed. Erslev. Side 69
I en Afhandling om Zenierne have vi tidligare i al Korthed omtalt Marcus Jordens Landkaart over vort Land. Ved denne Lejlighed ville vi dvæle ved hans Efterfølger, hvis Virksomhed kun er lidet kjendt. Netop 100 Aar efter at Jorden 1552 havde udgivet sit første Kaart, fik Offentligheden et glimrende dansk Kunstværk, og dette skyldes Johan Mejer. Kilderne til 'hans Levned ere meget sparsomme, og det meste deraf er samlet af den lærde Rektor i Flensborg Joh. Møller*); enkelte Oplysninger findes hos Melchior Krafften i Husum**) og Prof. • Ratjen i Kiel***), ligesom man ogsaa hist og her kan faa noget at vide gjennem hans egne Ord. Han fødtes 1606 i Husum, hvor hans Fader var Præst; allerede i sit tolvte Aar blev han faderløs, og han kom nu til sin Morbroder, Herredsfoged Jüngling i Kropp, nordvest *) Cimbria literata. Tome I. 1744. S. 401 og Tome 111. Registret. **) Ein zweifaches Zwei-Hundertjähriges Jubel-Gedächtnisz. Hamburg. 1723. S. 154. ***) Johan Meier und Casper Danckwerth. Biernatzkys Volksbuch auf das Jahr 1846 für die Herzogthümer Schleswig-Holstein und Lauenburg (Altona. 1845. S. 70). Bogen findes ikke i vore Biblioteker, og man har godhedsfuldt laant mig den fra Universitetsbiblioteket i Kiel. *) Danske Magazin. Fjerde Række. ste Bd. 1884. S. 79. Side 70
kaartlægge en Egn. Joh. Mejer føjer dog til, at han venter at faa noget „foræret" af Kongen. Engang ved Lejlighed skulle vi komme tilbage til, hvad det i de Tider har kostet at optage Kaart. Kristian den fjerde gav ham ogsaa Ordre til at opmaale Kongeriget, hvad man kan se af et Brev af 28de Januar 1648 til „Kommissarierne i Jylland"*); deri staar nemlig, at han (Kongen) har antaget Joh. Mejer til „at gjøre Landkaart over Kongeriget og Hertugdømmet, hvoraf han og allerede en Deel Os tilstillet haver", og at Joh. Mejer „nu vil begive sig til Nørrejylland". I en Række Aar har Joh, Mejer været sysselsat med dette Arbejde; thi under 2den Marts 1655**) gav Kong Frederik den tredje Ordre til, at Embedsmænd o. s. v. skulde hjælpe ham med Heste og Vogne o. s. fr., og dette „Pas" er fornyet den 12te Januar 1657. Efter 1648 levede han over 20 Aar i sin Fødeby; han var ugift, og Dagen før sin Død forudsagde han til sin Søster, at han vilde dø. Naar vi til dette føje. at han i længere Tid var i Uenighed med Danckwerth om Udbyttet af sit Arbejde, er dette omtrent alt, hvad vi have kunnet faa at vide om hans Levned. Hvad Aar han døde, kan ikke siges med Sikkerhed. Efter Joh. Moller var han i Live („superstes") 1669, og vi kunne dertil føje, at han ogsaa var i Live 1672; thi dette Aarstal staar paa hans Generalkaart over de danske Øer ***). Da Dødsregistrene i Husum ikke gaa længere tilbage end til 1761, søger man forgjæves i denne By efter Oplysning om hans Dødsaar, og der er heller ikke noget Mindesmærke om ham i Byenf). Hans Navn skrives urigtig hos forskjellige Forfattere ;F. Geerz f. Ex. kalder ham Meyer f-f-) og Fr. Barfod Meier *j"f*f), andre kalde ham Maier eller Mayer — kort sagt alle mulige Maader; men han selv skriver sig altid Mejer („Meyer" i Fortalen til „Newe Landesbeschreibung" skyldes ikke ham). Det er heldigt nok, at man har et Billede af ham. Den med Hensyn til danske Portræter enestaaende A. Strunck har godhedsfuldt gjort os opmærksom derpaa, og han omtaler det ogsaa i sit Værk *). Det findes i 9de Bind af den glimrende Række danske Billeder, der kaldes „Pinacotheca Dano-Norvegica" og som i Løbet af 50 Aar ere samlede af Konferensraad og Stempelpapirforvalter Fred. Adam Muller og 1796 kom til det store kongl. Bibliotek. Det staar paa et Blad, som fremstiller Tyge Brahes Verdenssystem og er 1651 udført af Joh. Mejer; det er stukket af Guldsmedene Mathias og Nicolaus Petersen, de samme, som have stukket de fleste af Kaartene over Hertugdømmerne. Nederst til venstre staar et Portræt af Tyge Brahe og nederst til højre af Joh. Mejer; begge Portræter ere ret godt udførte. Af dette Billede lære vi ogsaa at kjende hans Valgsprog: Fra Gud have vi alt („De deo habemus omnia"). Portrætet er yderst sjældent, og det findes maaske kun i to Exemplarer, hvoraf det ene i den omtalte Samling og det andet i Struncks Privatsamling. I Aaret 1652 udkom den Række af 37 Kaart — ikke 40, som der saa tit siges — over Slesvig og Holsten, der ere indførte i C. Danchwerths Beskrivelse**), og hvorpaa Joh. Mejer altsaa havde arbejdet i 10 Aar. Til hvert af disse Kaart skulde Danckwerth kun have skrevet en kort Beskrivelse, efter Datidens Skik trykt paa Bagsiden; men han lod sig ikke nøje hermed, og Bogen fik et helt andet Indhold. Paa denne Maade tog Danckwerth Luven fra Joh. Mejer; men enhver, der forstaar sig paa Tingen, maa indrømme, at Kaarttegnerens Arbejde her langt overgaar Historikerens. Man maa i høj Grad beundre den Udholdenhed og Nøjagtighed, som Joh. Mejer har lagt for Dagen i disse Kaart, og selv i vor Tid er det saaledes, at man mangen Gang tager sin Tilflugt til dem. Med Hensyn til kans Kaart over Kongeriget har man hidtil ikke haft nogen videre Kundskab, og man har ikke rigtig vidst, at den store Kartograf har bragt det saa vidt, som virkelig er Tilfældet. Han har nemlig, som vi skulle se, kaartlagt hele vort Land; men Bladene dertil foreligge kun i Manuskript i det store kgl. Bibliotek. Efter Pontoppidan***} fandtes en stor Mængde Kaart af Joh. Mejer i det gottorpske Bibliotek, og de førtes derfra efter Tønnings Indtagelse 1713 til det store kgl. Bibliotek i Kjøbenhavn. Senere er Samlingen dér *) Suhm. Excerpter til den danske Jordbeskrivelses-Historie. Nye Samlinger til den danske Historie. 2det Bind. Bdje og 4de Hefte. 1793. S. 132. **) Suhm. 1. c. ***) Gamle kgl. Saml. Folio Nr. 713. — Per lustra quatuor et quod excedit ei (d. v. s. Christ. IV) superstes, in urbe patria vitam transegit reliquam" siger Moller (Tome I), og „Joh. Mejerus 1669 superstes-'(Tome III). +) Efter godshedsfuld Meddelslse af Pastor Hasselmann i Husum. *) Samlinger til en beskrivende Katalog over Portraiter af Danske, Norske og Holstenere. 1865. S. 391. ++) Geschichte der geographischen Vermessungen und Landkarten Nordalbingiens. Berlin. 1859 (overalt). **) Newe Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer Schleawig und Holstein. Schleswig. 1654. +++) Fortællinger af Fædrelandets Historie. 4de Udgave. 2det Bd. 1874. S. 101. ***) Den danske Atlas. Iste Tome. 1763. S. XXV. Side 71
bleven øget med adskillige Blade; J. Enchsen*) fortæller nemlig, at Suhm ved en Hændelse har faaet en Samling mejerske Kaart, som han har givet Haab om at overlade til Biblioteket, og efter Werlauff har Biblioteket fremdeles paa en Avktion kjøbt en Del mejerske Kaart**). Det maa rimeligvis være disse sidste, om hvilke der i Rindsherred Krønike af Søren Testrup siges***), at Joh. Mejer solgte sine „Ritsede Tavler" over Danmark til Peder Resen, og at Kongen senere for 116 Rigsdaler kjøbte dem paa Etatsraad Eiflers Avktion. Efter disse Kaart lod Gehejmeraad Vincents Lerche udføre et stort Danmarkskaart, aabenbart det samme, som Pontoppidan omtaler •}•). At Joh. Mejer har solgt sine Manuskriptkaart over Kongeriget, kan være rimeligt nok; thi — sandsynligvis af Pengetrang — solgte han Pladerne til Kaartene over Hertugdømmerne, og de udkom 1663 i Amsterdam. Gjennemgaar man nu alle disse Manuskriptkaart i Biblioteket, finder man, at de for det første udgjøres af 10 Bind, der tilsammen danne det, man kalder Joh. Mejers „Nordischer Atlas", og som omfatte de nordiske Lande, ogsaa Færøerne, Island og Grønland, ja! selv Frislanda i større Maalestok efter Zenikaartet fra 1558, fremdeles en hel Del astronomiske Kaart samt Blade af Asien og Afrika "f"]-). Saa vidt vides, er intet heraf kommet ud; men det har været Forfatterens Plan at udgive de nordiske Sager i et Atlas, hvad der kan ses af en Fortegnelse, han har ladet trykke 1657 "}"f"f"). For det andet findes der en Pakke med en stor Mængde løse Kaart*"f), i alt ikke mindre end 76 Blade, hvoraf 43 fra Jylland og 33 fra Øerne og Skåne. For det tredje har Biblioteket et meget smukt Manuskriptkaart af samme Forfatter, der forestiller Kongeriget, Slesvig, Holsten, en Del af Sydnorge og Mellemsverige samt af Nordtyskland. Dette interessante Blad er smukt udstyret, det er sat paa Stokke og har en Højde af 47 og en Bredde af 52 Tommer. Det er tilegnet Kong Frederik den tredje og har sandelig været en Gave, Danmarks og Norges Konge værdig; thi dér saa han for første Gang en ordentlig Afbildning af det ene Rige, hvorover han herskede. Af dette Kaart er der i Biblioteket en Kopi, udført 1659 ef Otto Heyder og udstyret paa samme Maade*). Endelig har Biblioteket en Kopi, hvorpaa Bibliotekar Bruun har henledet Opmærksomheden**). Denne sidste Kopi er udført af Js. Geelkerkij, og den har tillige en vis historisk Betydning. Den er tegnet efter Joh. Mejers Originaler („Autographis"), men Navne og Signaturer ere trykte ind med Haanden. Aarstallet er ikke angivet, men den er tilegnet „Christian, Arving til Danmark, Norge" o. s. v., og den er altsaa ældre end 1670, da Kristian den femte kom paa Danmarks Trone. Som man véd, har man længe ment, at Kristian den femte var yderst udulig og kun henfalden til Vellevnet og Forlystelser; men den engelske Afsending Molesworth, der 1694 udgav en Bog om Danmark***), som vakte en sand Storm heri Landet, giver os allerede et andet Billede af Kongen, og han siger bl. a., at han „er en stor Elsker af Geografien og aldrig mere fornøjet end naar man bringer ham et nøjagtigt Kaart over et eller andet Land eller en Grundtegning af en Fæstning". Oeelkerkijs Fornavn var Isaach, og han var „Ingeniør" hos Frederik den tredje, der den 2den Febrnar 1650 gav ham den Instruxf) at gaa til Norge for at færdiggjøre det Landkaart, han havde under Hænder. Han var rimeligvis fra Holland, thi i Følge Instruxen var „han forlovet at rejse" did; efter Hauberj-f) fandtes der ogsaa en hollandsk Kaarttegner ved Navn Nicolaus Geelkerkij. Det er vel ikke urimeligt, at den omtalte Kopi er bleven udført nogle Aar efter 1650, da Kristian den femte endnu var Dreng (han fødtes 1646), og den har da gjort sit til at vække hans Interesse for Landkaart. — Man søger forgjæves Oplysning om, hvorledes disse tre skjønne Væggekaart ere komne til Biblioteket, og de to første af dem synes ikke før at have *) Udsigt over den gamle Manuskript-Samling i det store kgl. Bibliotek. 1786. S. 88. **) Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek. 1844. S. 122. ***) Dr. O. Nielsen. Om Resens Atlas. Danske Samlinger. 2det Bd. 1866—67. S. 277. +) 1. c. Tome I. S. XXVII. *) Otto Heyder var Feltkvartermester (se et Manuskriptkaart i det store kgl. Bibliotek af ham over Fæstningsværkerne ved Itzeho 1657. Ny kgl. Samling. Folio. No. 875.) ++) Gamle kgl. Saml. Folio. No. 706—13. +++) Catalogus der General- und Particular Tabulen von den septentrionalischen Länderen und Insulen etc. authore J. M. R. M. D. M. (d. v. s. Joh. Mejer. Regis majestatis Daniæ mathematicus). 1657. —Et Katalog af ham over Kaart til en „Newe Landsbeschreibuung der Koenigreichen Dänemark und Norwegen" findes i Haandskrift (Gamle kgl. Samling. 4to. No. 2333). **) Bibliotheca danica. 2det Bds. 2det Hefte. 1884. S. LXXXXVII ***) Account of Denmark. London. 1694 (udgivet flere Gange). *+) Gamle kgl. Samling. Folio No. 713. — Desuden findes Grundrids af Hamburg og Lübeck samt af Pinneberg i Ny kgl. Saml. Folio. No. 875. +) Suhm. 1. c. S. 133. ++) Versuch einer umständlichen Historie der Landcharten. Ulm. 1724. S. 35 og 93. Side 72
været offentlig
omtalte. Jeg skylder Bibliotekar Bruun Naar man undersøger Joh. Mejers Originalkaart fra 1650 og hans Specialblade, er det tydeligt, at han allerede den Gang har været omkring i hele Kongeriget, kun Bornholm og en Del af Himmerland undtaget. Man seiend videre, at han gjenuemgaaende har haft en meget ordentlig Forestilling om Kystomridsene, og selv vanskelige Ting ere godt aflagte, saaledes f. Ex. Sams og Bugten ved Aarhus med Djursland; Langeland er ikke daarlig, skjønt Formen ikke er lykkedes fuldstændig. Med Hensyn til Vestkysten af Jylland se vi Begyndelsen til Pukkelen, der senere stiger ved daarlige Efterligninger. Det Arbejde, som er nedlagt i dette Kaart, er umaadelig stort og man maa undres over, at det er lykkedes Enkeltmand at udføre noget forholdsvis saa fortrinligt. Paa den anden Side maa man naturligvis give F. Qeerz Ret, naar han hævder*), at Joh. Mejer, der selv siger, at han „bar maalt Distancerne mellem Stederne med matematiske Instrumenter og derefter har dannet Grundridsene," ingenlunde kan have udført dette Arbejde paa saadan Maade, som man gjør det i vore Dage, og at han derfor mangfoldige Gange har rettet sig efter „Øjemaal, Afskridtning, stedlige Oplysninger og gamle Haandtegninger." At Joh. Mejer har haft gamle Kaart over flere Egne i Hertugdømmerne, er sikkert nok; om han har haft Kaaii, der duede noget, over Dele af Kongeriget, maa staa hen, men det kan vel være. Ved den Tid da Joh. Mejer foretog sine Opmaalinger, stod den nederlandske Kartografi i Glans, og en Bække dyglige Kartografer udgave Atlas paa Atlas. Ved at se disse Kaartværker, forbavses man over den Masse Blade, de indeholde, thi de maa tælles i hundredevis, og tillige over den Overdaadighed, hvormed de ere udstyrede; omhyggelig Farvegivning og pragtfulde Titelblade med alle Slags Prydelser o. s. v. ere gjennemgaaende; det maa den Gang Verden over have været paa Moden at eje et pragtfuldt Atlas ligesom i vore Dage et Rejsealbum eller lign. Det følger af sig selv, at Nederlænderne, der samlede Æmne til deres Kaart fra hele Verden, ogsaa have udnyttet den sønderjyske Kartografs Arbejder, hvis Blade over Slesvig og Holsten jo vare udgivne 1652**). Det varede
imidlertid kun faa Aar, før Nederlænderne *) 1. c. S. 37. **) Enhver, der giver sig af med Kartografi, vil vide, at det er vanskeligt at hitte Rede mellem alle de nederlandske Saartværker, og at de frembyde et meget forvirret Billede. En Sammenstilling af dem, ordnede i Rækkefølge efter Gregorii*} og van der J.«**), vil derfor mulig være af Interesse for en eller anden. Rækken begyndte med Gerhard Mercater (f 1594), der levede i Duisburg. Hans Atlas var længe forberedt til Udgivelse; men da Abraham Ortelius (t 1598) ogsaa vilde udgive et saadant, holdt Mercator sit tilbage for ikke at skade sin fortroligste Ven. Ortelius offentliggjorde den første Udgave af sit Atlas 1570, og i et Forord henvender han sig deri til Mercator med Ordene „min særdeles kjære Ven" (meo amico cumprimis caro) og kalder ham „Koryfæen blandt Geograferne." Mercators Sønner gave sig vel af med Kartografi; men ingen af dem havde nogen synderlig Dygtighed, og de overlode Faderens Sager til Jodocus Hondius (f 1611), der offentliggjorde den første fuldstændige Udgave af Mercators Atlas 1606. Jacob den første af England roste i vor Frederik den andens Nærværelse Hondius saa meget til Tyge Brahe, at denne tog ham med sig, og Hondius levede nogen Tid her i Landet. Hans Søn Heinricus Hondius (f 1643) har nok udgivet Kaart, men kom ikke Faderen nær i Dygtighed, og han overlod „Officinet" til Willem Janssoon Blaeu ("f 1638), der ogsaa latiniserede sit Navn under Formen Wilhelmus Janssonius Cæsius (Navnet „Blaeu" er hollandsk og betyder „blaa" ligesom cæsius; Blaeu udtales „blau" i det ae i hollandsk udtales som a.) Han stod ligeledes i Bekjendtskab med Tyge Brahe og fik en hel Del af sin Lærdom gjennem ham. Han udgav første Udgave af det prægtige „Atlas Blavianus" (Amsterdam 1640). Hans ældste Søn Johannes (•j- 1683) arbejdede fra sin tidlige Tid sammen med Faderen, og man har adskillige Kaart med begge deres Navne („Guilielmus & Johannes Blavius"). Efter Faderens Død gik Johannes i Kompagni med sin yngre Broder Cornelius] denne døde tidlig (1648), og Johannes kaldte sig nu, kuriøst nok, alene Johannes Janssonius og udgav i Løbet af faa Aar en Række Atlasser paa hollandsk, fransk, tysk, spansk og latin. "Virksomheden i „Officina Janssoniana" overgik ogsaa langt den i „Officina Blaviana." En Elev af Hondius og den ældre Blavius var Nicolaus Fischer eller Piscator (f 1670), der ligeledes udgav en Mængde Kaart, og det samme var Tilfældet med hans Søn Nicolaus (f 1709). Af de nederlandske Kartografer maa endelig mærkes Justus Danckert og hans Sønner samt Fridrich de Witt og hans Søn. Efter den nederlandske fulgte den tyske Kaartperiode, der skyldes Johan Baptist Homann i Nürnberg; han udgav sit store Atlas første Gang 1707, og det udkom senere mange Gange. Den tyske Kartografi fortsattes senere hen, som man véd, i Weimar af Weiland, og den er bleven gjenoplivet af Firmaet Justus Perthés (Vægten lægges paa sidste Stavelse) i Gotha, stiftet 1785, der ved Stielers Atlas og Kaartene til Petermanns „Mittheilungen" *) Cnriense Gedanken von den vornehmsten Landcharten. Franckftirt und Leipzig. 1713. S. 55. **) Biographisch AVoordenbuch der Nederlanden. Haarlem. 1853—77. endog maa siges, i det mindste videnskabelig, at overstraale den glimrende nederlandske Tid*). Side 73
vilde naturligvis være af stor Interesse, om man i det enkelte kunde paavise hans Indflydelse paa Udlandets Kartografi ; men dette maa vi for vor Del opgive. Til en saadan Undersøgelse kræves nemlig, at man har et saa godt som fuldstændigt Sæt af de hollandske Atlasser for sig, og det kan man ikke faa her, skjønt vore Biblioteker eje adskillige af dem. Efter hvad der foreligger, har den jordenske Type holdt sig meget længe. Den sidste Gang, vi kunne eftervise, at den er brugt for hele Landet, er efter Aaret 1664. Kaartet, her skal omtales, findes paa en Bordplade af Gipsmosaik, der er paa Rosenborg. Der staar derpaa, at det er udført af „Pranciscus Bruno Napolitanus", og det er altsaa fra Italien; men Originalen, hvorefter det er gjort, er fra Holland; Texten derpaa er nemlig hollandsk, Det maa være yngre end 1664, da det har Navnet „Friderix" og ikke „Frederiksodde" *); først den 22de April 1664 fik nemlig denne Fæstning sit nærværende Navn. Endnu 1662 findes Fyen og Langeland efter Jorden paa et af de blavianske Atlasser i Holland **); men det er kun et ældre Blad, der er bleven optrykt. Allerede i Aaret 1649 er imidlertid den mejerske Type eller i hvert Fald en, der ligner den meget, kommen frem paa et af de blavianske Atlasser***); Jylland derpaa er efter Jorden, men Øerne stemme overens med Joh. Mejer. Et særligt Blad over Sjælland er tilegnet den kjendte Landsdommer Jørgen Seefeld, der havde et stort Bibliotek, hvori Joh. Mejers Kaart over Hertugdømmerne ogsaa vare-j-), og det er mulig gjennem ham, at den hollandske Udgiver har faaet Æmnet fra Joh. Mejer. I Aaret 1662 er den mejerske Type gjennemgaaende optaget; men paa mange Punkter er Kopien ikke nær saa god som Originalen; rimeligvis har den hollandske Kaarttegner ikke selv været Skyld deri, i det han kan have faaet en Tegning f. Ex. paa anden Haand. Omtrent i de samme Aar, da de her omtalte blavianske Atlasser ere udkomne, har Hollænderen Justus Danckert udgivet et Atlas*), som hører til deu Række billige Kaart fra det danckertske Officin, om hvilke der er sagt**), at „de, saa at sige, oversvømmede hele Verden og vare i Hvermands Hænder". Hvor Danckert har faaet Originalen til sit Danmarkskaart, maa overlades en Undersøgelse i udenlandske Kaartsamlinger at oplyse; men det er mærkeligt at se, hvilket Tilbageskridt det viser. Paa hans Kaart fremtræder nemlig baade den vældige Pukkel og Nibtangen paa Sams, ligesom ogsaa Haandtaget paa Langeland vender imod Vest og ikke imod Øst som hos Jorden, altsammen Sager, der ere langt bedro hos Joh. Mejer. Og disse store Fejl gaa igjen i langt over hundrede Aar, i det de atter fremtræde paa Homanns Atlasser fra Nürnberg. Ogsaa i Danmark har man længe ment, at de slette hollandske Kaart vare gode, og man vidste ikke , at vore Konger paa deres Væg havde haft eller at der i vort Bibliotek henlaa Kaart, som skyldtes en af vore Landsmænd og som stod langt over de udenlandske Efterligninger med alle deres Taabeligheder. Mængden af de fremmede Kaart var saa overvældende, at man hos os i langsommelige Tider næsten ikke har udgivet noget i den Retning. I Lacombe de Vrignys Rejsebeskrivelse over Danmark siges ***): „Danskerne ere altfor efterladne til at udføre Kaart, og de lade sig nøje med, hvad Hollænderne sige dem derom". Dadelen var fuldstændig rigtig, og den blev først slaaet tilbage midt i det forrige Hundredaar ved Pontoppidan, der i sit „Atlas" har en Mængde Kaart over Danmark; ogsaa disse Kaart grunde sig midlertid for en stor Del paa de mejerske. I den Udsigt over den danske Kartografis Historie, som Pontoppidan giver i sin Indledning, er der flere værdifulde Oplysninger; men det væsentligste er dog, at vi derigjennem faa at vide, hvilke Kaart der have staaet til hans Raadighed. Fremfor alt har det været Joh. Mejers Kaart, som Prokansleren har haft til Laans fra Bibliotheket „i haifandet Aars Tid til Brug i denne Danske Atlas". Dernæst er der 7 Blade af Willars, som Kong Frederik den fjerde omtr. 1720 havde ladet optage i Anledning af de da anlagte Rytterdistrikter i Sjælland, Fyen og Jylland, to store Generalkaart, „det kongelige Archiv tilhørende", og hvoraf det ene skal være udført „efter Gehejmeraad Vincents Lerches Foranstaltning" (se oven for), et stort Kaart over Øerne, tilhørende **) Biographisch AVoordenbuch der Nederlanden. Haarlem. 1853—77. endog maa siges, i det mindste videnskabelig, at overstraale den glimrende nederlandske Tid*). *) Efter godhedsfuld Meddelelse af Dr. P. Brock. **) Atlas major sive Cosmographia Blaviana. Amstelodami. 1662. ***) Joh. Janssonius. Novus Atlas (tysk Udgave). Amsterdam. 1649. +) J. F. Noodt. Beyträge zur Erläuterung der Civil-Kirchen und Gelehrten-Historie der Herzogthümer Schleswig und Holstein. Hamburg. Ister Bd. stes Stück. 1747. S. 554. *) Et Exemplar deraf findes i det store kgl. Bibliotek; men det er uden A årstal. **) Gotschling. Versuch von einer Historie der Landcharten, Halle. 1711. S. 48. ***) Relation en forme d'un voyage fait en Danemark. Rotterdam. 1706. S. 218. *) Justus Perthes in Gotha. Gotha, 1885, Side 74
Poul Egede og udført af ham selv, et stort Kaart over Limfjorden, tilhørende H. P. Anchersen, o. s. v., kort sagt en hel Række Manuskriptkaart over forskj ellige Dele af Landet; men — hvor ere de nu? Det eneste af dem, vi mene at have fundet, er Poul Egedes, der mulig gjemrnes i det store kgl. Bibliotek*). Af trykte Kaart har Pontoppidan brugt P. Resens over Same samt Thuras over denne Ø saa vel som over Bornholm. Grundlaget for Pontoppidans Kaart er dog gjennemgaaende Joh, Mejers, man sporer stadig den mejerske Type gjennem dem, og først Videnskabernes Selskabs Kaart forlade den. For Hesten ere Kaartene hos Pontoppidan udførte ved Did&rich Fester, og man samstemmer gjærne med Udgiveren, naar han siger, at Fester „haver viist en ugemeen Stadighed, Eftertænksomhed og Accuratesse i det vanskelige Arbejd" **). Efter det foregaaende er det altsaa tydeligt, at Joh. Mejers Virksomhed i mere end et Hundredaar har været det bestemmende for den danske Kartografi, og hele Verden over har man fulgt hans Kaart og Udkast. Der er heller ingen lige til Pontoppidan og hans Medarbejdere, der har kjendt saa meget til Danmarks Geografi som Joh. Mejer, ingen lige til Thomas Bugge, der har bidraget saa meget til, at Udlandet har faaet Kundskab om vort Land. Man maa derfor ogsaa i høj Grad undres over, at han er saa lidt kjendt hos os. Bergsøe kalder ham „en slesvigsk Matematiker ved Navn Johan Meier", N. M. Petersen nævner ham ikke en Gang, og Fr. Barfod véd kun, at han har tegnet Kaart over Slesvig og Holsten, ikke over Kongeriget Danmark. Johan Mejer har Ret, naar han som Motto i et af Bindene til sit „nordischer Atlas" sætter Ordene. „Opus multi laboris et usu", Udbyttet af meget Arbejde og Slid. — Han var en stor Mand. flink
Forfatter*). Da Wadskiær havde faaet Afsked fra *) Ny kgl. Samling. Folio. 387. E. **) Diderich Christian Fester fødtes 1732 i Boeslunde paa Sjælland. Han havde ikke lært noget i sin Barndom og blev Tjener bl. a. hos Rimsmeden Wadskieer i Sorø; paa egen Haand lagde han sig efter Matematik og Kaarttegning og kom siden som Lærer i Matematik til Latinskolen i Trondhjem; 1794 rejste han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han ansattes som „Navigations-Examinator"; han døde i Sorø 1811. Han var ikke alene dygtig som Kartograf, Matematiker og Astronom, men ogsaa en *) Hans egen Levnedsskildring staar i Iris og Hebe fra 1804. S. l og 97. **) ff. M. Petersen. Bidrag til den danske Literature Historie. Bd. IV. S. 338. |