Den færøiske Klippeø Munken falden ned. Efter „Dimmalætting, Amtstidende for Færøerne" (Nr. 12, 1885) er denne bekjendte Klippeø, der 3V₂ Kvartm. syd for Sumbø hævede sig omtr. 70 Fod op af Havet og omgaves af lave Skær, fuldstændig styrtet ned. Allerede i Fjor meddeltes der, at den var bl even betydelig mindre; men nu staar den ikke højere over Vandet end de omkringliggende Skær, saa at Brændingen endog i nogenlunde godt Vejr slaar op over den og skjuler den. Da Farvandet omkring Munken er grundt og derfor har meget ugunstige Strømforhold, saa at man endog i gamle Dage mente, at der var en Malstrøm dér, er det meget uheldigt, at denne Klippe der tjente som et advarende Sømærke, ikke mere kan vejlede de søfarende.

I sin Bog om „Færøernis og Færøeske Indbyggeris Beskrifvelse",
udgivet 1673, siger Præsten Lucas Jacobsøn Debes:
„Synden for Suderøe er en Malestrøm: midt udi Malestrømmen
staar en høy Klippe kaldet Sumbø Munck; hos denne
Klippe / ere sex Skiær / som staae noget lidet ofver Vandet;
paa huilcke naar mand sætter Compasset / da løber det runden
omkring / oc forderfvis saaledis / at det der effter er
übrugeligt."
I Præsten Jørgen Landts „Forsøg til en Beskrivelse over
Færøerne1", udgivet 1800, omtales Munken saaledes: „En Mil
Sønden for Sundbøe, eller fuldt 3/4 Miil fra Øens sydligste Pynt,
ligger Munken, en 12 Favne høj Steenklippe, omkring hvilken
der paa en Miils Distance gaar en farlig Strøm, formedelst de
omkring den liggende mange baade aabne og skjulte Skjær.
Klippen fortoner sig fra Havet af som et Skib for fulde Sejl;
men fra Landsiden ligner den temmelig vel et Munke-Billede;
dens Hals er en rød hærdet Leer, men Hovedet og Kroppen
en sortegraa Steenart, der seer ud som en uformet Basalt:
oven paa Klippen ligge nogle Steene, og een af dem er saa
stor at den endog kan sees fra Landet".
Under 28de Maj 1885 har Marineminister N. F. Ravn
officielt kundgjort, at Munken er falden ned, og en af Øernes
største Mærkværdigheder, der er beundret af Tusinder og

atter Tusinder, som have sejlet forbi den, og som ogsaa stadig
er omtalt i Geografierne, er altsaa forsvunden.

*) Alex. v. Humboldt. Kritische Untersuchungen. Bd. I. S. 436.

*) Oldtidsminder i den vestlige Del af Binds og Gislum Herreder. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 1885, S. 188,