Kogning ved Hjælp af gloende Sten. Som bekjendt, kunne ældgamle Skikke og Sæder ofte holde sig meget længe paa afsidesliggende Steder, og. skjønt man har mistet Erindringen om deres oprindelige Betydning, giver just deres Alder dem ofte en vis hellig eller mystisk Betydning. Som bekjendt, benytte endnu nogle lavt staaende vilde Stammer den ldgamle Maade at koge Vand ved Hjælp af gloende Sten, og paa denne Maade have Urfolkene rimeligvis først kogt deres Mad, før de have lært at forfærdige ildfaste Kar. Linné har oplyst, at denne Skik endnu i 1732 havde holdt sig i Lapland, og Tylor fortæller, at man omkring 1600 i Irland plejede at opvarme Mælk ved gloende Sten*). Det samme har efter al Sandsynlighed været Skik og Brug i Island i gamle Dage. Mælk, der opvarmes ved Sten, omtales f. Ex. i Ljésvetningasaga ved Aar 1025 **). Den samme Skik holdt sig mange Steder i det nordlige og vestlige Island indtil Midten af forrige Aarhundrede. En for nogle Aar siden afdød, gammel, sær Kvaksalver, der boede paa en lille Gaard i Eyjafjördur, benyttede en ejendommelig Fremgangsmaade ved sine Kure. Enhver Patient maatte nemlig sætte sig over en Kjedel med kogende Vand, men den Gamle paastod, at Vanddampene kun kunde virke helbredende, naar Vandet blev opvarmet ved Hjælp af gloende Basaltsten.

***) Seasonal climatic map of the rnitfd States. Folio. Chicago. 18M.

**) i Isl.l. Kbh. I^SO2I. S. 198.

*) O. Peschel: Völkerkunde. 5. Ausg. ved A. Kirchhoff. Leipxig 1881. S. 167.