Navnet „Antillerne". Naar man sysler med
Geografiens
Historie, kommer man jævnlig til at se,
at man ogsaa i sydlige
Lande længe før Columbus har
haft en Anelse om, at
der findes Lande vester ude i
det atlantiske Hav. Til disse
Fantasier, som man
indførte paa Kaartene uden at kjende
det rette
Forhold, hørte San Brandan, San Atanagio o. s. v.
samt endelig Antilia. I det 14de Hundredaar, over
hundrede
Aar før den columbiske Opdagelse, omtales
allerede
denne Ø ude i det atlantiske Hav, og i det
15de Hundredaar
afbildes den paa næsten alle Kaart
som f. Ex. Portolanen
(Søkaartet) fra Ancona 1424 i
Biblioteket i Weimar, Andrea
Biancos Kaart (1436),
Fra Mauros Kaart (1457—59). Paa Florentineren
Paolo
Toscanellis, des værre nu tabte Kaart var den
afbildet som en Station fra Lissabon mod Vest til
Indien. Paa
Niirnbergeren Martin Behaims Globus, den
ældste, man kjender,
som den store Kosmograf har
udført 1492, og som man
ser i hans Families Hus i
Nürnberg, finder man ligeledes Øen
Antilia, og den
har omtr. samme Størrelse som Sicilien.
Man har talt
meget frem og tilbage om Øen Antilia, og
nogle have
ment, at man derved har betegnet en eller anden
af
de vestafrikanske Øflokke, det være nu de caboverdiske
Øer,
Comorerne, Madeira eller Azorerne; men alle
disse Øer vare
godt kjendte for længe siden. Man har
ogsaa ment, men
uden Grund, at Antilia skulde være
Amerika. Efter den nye
Verdens Opdagelse svandt
Navnet Antilia næsten bort, og
hverken Columbus,
Gomara, Oviedo, Juan de la Cosa eller
Ribeiro tale
derom. Først i det 17de Hundredaar, ved Vytflies
og
Ortelius opkom det igjen, og det blev ligesom nu brugt
om Øerne i det amerikanske Middelhav. Med Hensyn til
Betydningen
af Navnet er man ikke sikker; thi efter
nogle betyder
det „den foranliggende Ø", anti
insula, efter andre, og
det er det mest rimelige, er
det derimod en Omdannelse af
det arabiske Altin,
Drageøen*).
De ovenstaaende
Oplysninger give et godt Vidnesbyrd
for, at et
geografisk Navn kan opstaa, forsvinde og atter
komme
i Brug.