Franske Dybvandsundersøgelser,

Under mit Ophold her var jeg saa heldig den 21de December at overvære et Møde i det geografiske Selskab. Dette Selskab har nu i nogle Aar haft sit eget Hus paa Boulevart St. Germain, et lille Palads, hvori der er en stor, prægtig Sal. Det første Foredrag i Mødet holdtes af Selskabets Præsident Lesseps, der trods sin høje Alder taler med den samme Kraft som altid. Han omhandlede sin sidste Rejse i England og hvad han mener om Sueskanalen;

at medens der paa Expeditionen 1830 til Algier brugtes 500 Skibe, hvoraf kun et eneste havde Damp, gik der forrige Aar gjennem Kanalen Skibe med en Drægtighed af tilsammen 7 Mill. Tons, og mellem dem var kun et eneste Sejlskib. Det næste Poredrag af Prof. Alphonse Milne-Edivards vedrører derimod noget, hvorpaa jeg har lidt Forstand, og da det omhandler en Mængde nye Undersøgelser, tillader jeg mig at meddele Dem noget derom. I Sommeren 1883 har den franske Regering udsendt et Skib, „Talismanen", der havde en videnskabelig Kommission om Bord og havde til Maal at undersøge Afrikas Kyst fra Marokko lige til Senegal, Kysterne af flere blandt de vestafrikanske Øer og endelig Sargassohavet.

Dybderne langs Afrikas Kyst sænke sig aldeles regelret ude i Havet, og der gjordes over hundrede Dragninger, hvorved der fremkom et yderst mangfoldigt og mærkeligt Indblik i den derværende Dyreverden. Der fandtes Fisk, Krebsdyr, Bløddyr o. s. v.; mange af dem ere blinde, og deres Farver ere højst forskjellige, uagtet de leve i Dybder (3000—9000 Fod), hvor Lyset ikke kan trænge ned. Ofte vare Nættene saa fulde af Dyr, at man behøvede mere end én Dag for at klassificere dem. Havarmene, som ligge mellem de caboverdiske Øer, vise et stærkt udviklet Dyreliv. En Gang fik man endog i et eneste Drag ikke mindre end 1000 Fisk og 2000 Rejeformer af forskjellige Arter.

Den sidste Juli styrede „Talismanen" imod Nord til Sargassohavet. Den Plante, Sargassotangen, der har givet denne Del af Havet sit Navn („Mår di Sargasso") danner ingenlunde „svømmende Enge", saaledes som man troede fra Columbus's Tider. Planterne ligge derimod spredte i større eller mindre Bundter, som man med stor Lethed kan sejle igjennem. En lille Fiskeart danner Reder af Sargassotang, hvortil den saa hæfter sine Æg. Alle de mange Smaadyr, som findes paa Tangen, stemme i Farve overens med denne, saa at det er meget vanskeligt at opdage dem; „alle disse Dyr ere klædte i Sargassotangens Livre". Af denne Grund har Expeditionen ogsaa fundet en Mængde nye Arter. Bunden i Sargassohavet er vulkansk, og man fik stadig fat paa Stumper af Pimpsten, saa at der findes en hel vulkansk undersøisk Kjæde, hvoraf de caboverdiske Øer, de canariske Øer, Madeiragruppen og Azorerne ere fremragende Højder, Leop. v. Buchs Teori om, at man her skulde have Ceiitralvulkaner er altsaa ikke rigtig; det er Rækkevulkaner.

Paa Vejen fra Azorerne til Frankrig foretoges der Dragninger til Dybder af 15,000 Fod, og der fandtes paa Bunden ikke alene mange Stumper af Pimpsten, men ogsaa Stene, der vare stribede af Jøkler. Efter al Rimelighed skrive disse Stene sig fra Drivismasser, som ere smeltede i denne Del af Atlanterhavet og som vidne om, at Naturforholdene her fordum have været helt anderledes end nu. Det interessante Foredrag oplystes med Fotografier , og Forsamlingen lønnede Foredrageren med talrige Bifaldsklap, ikke alene for Foredragets Indhold, der viser, hvor meget overraskende man endnu vil kunne finde ved Undersøgelser i Havets Dybder, men ogsaa for dets fortrinlige og tiltalende Form.

Jeg mindes godt, at De som Vidnesbyrd for Franskmændenes Ukyndighed i Geogi'afi har sagt mig, at en fransk Literat, der var Redaktør af et Tidskrift for Skovbrug, fortalte Dem, at Grønland tilhører Rusland, og det var tilvisse en slem Fejl. Jeg skal jo heller ikke nægte, at man hos mangen Franskmand træffer højst naive, geografiske Forestillinger; men paa den anden Side maa det ikke glemmes, at der siden den sidste ulykkelige Krig er sket en stor Ændring i saa Henseende. Paa mange Hold arbejdes der med Iver for at udbrede Kundskab i dette vigtige Fag, og Udslaget deraf vil vise sig inden ikke mange Aar.