Verdenspostforeningen,

Et af de Foretagender i vor Tid, der har frembragt de største Resultater og været overordentlig heldbringende for alle Folkeslag, er den Forening af Stater, der nu næsten omfatter alle civiliserede Lande paa Jorden, og som har. givet sig selv det stolte Navn, der staar at læse paa vore Brevkaart: „Verdens Postforeningen (Union Postale Universelle)."

Allerede i en Del Aar have vi følt de Goder, som denne Forening har bragt med sig; men dens Stiftelse er dog af nyere Dato, thi den skriver sig fra Berner Traktaten af 9de Oktbr. 1871. De fleste Mennesker, der tidligere have haft nogen Korrespondance paa Udlandet, ville uden Tvivl kunne mindes, at der for ethvert Land gjaldt særegne Taxter, og at Brevene selv til ikke fjærntliggende Lande kostede henved en halv Krone og derover. Man føler allermest Forskjellen mellem Fortid og Nutid ved at høre, at et Brev til Avstralien endnu koster 92 Øre, fordi denne Verdensdel ikke er bleven et Led af Foreningen, og dog var en saadan Porto tidligere ganske almindelig for Lande uden for Evropa. Berner,Traktaten fuldbyrdede, om jeg saa maa kalde det Rowland Hills Idé om ensartet Porto; thi medens hans Forslag kun var bleven gjennemført i hvert Land for sig, tog Verdenspostforeningen nu alle Grænsepælene bort, og herefter skulde Portoen være ens, enten saa Brevet var bestemt til Elben, Nilen eller Mississippi. Man enedes om Franken til Møntenhed og bestemte Portoen til 25 Centimer for Brevet, 10 Centimer for Brevkaartet, og 5 Centimer for et Blad til 10 Kvints Vægt. Det tillodes derhos de Lande, til hvilke Befordringen fandt Sted ad lange Søveje, at beregne sig en omtrent halv Gang højere Porto.

Berner Traktaten havde kun Brevet i dets forskjellige Former til Gjenstand og var kun undertegnet af 22 Lande eller Posterritorier, der havde et Omraade af 700,000 Q Mil, og et Indbyggerantal af 350 Millioner; men allerede 4 Aar efter, da den ny Konvention blev afsluttet i Paris, mødte der Repræsentanter for 32 Lande, der omfattede et Areal af 1,300,000 Q Mil med omtrent 750 Millioner Indbyggere. Og siden den Tid have flere af Staterne i Syd- og Mellemamerika tiltraadt Foreningen, saa at der af civiliserede Lande endnu kunstaar Kaplandet og det meste af Avstralien tilbage, for at man kan sige, at Foreningen omslutter den hele Jord.

Ved Pariser Konventionen af 1878 bleve ikke alene de tidligere Bestemmelser i Berner Traktaten nærmere præsicerede, og Foreningens Omraade forstørret, men man vedtog ogsaa at udvide sin Virksomhed til andre Ting end netop Breve og Brevkaart; omtrent Halvparten af de repræsenterede Lande vedtog nu ogsaa en Konvention om at udvexle Postanvisninger til et Beløb af 500 Frank imod en moderat ensartet Porto.

Denne Maade at forsende Penge paa mellem forskj ellige Stater var vel for den Tid ikke ukjendt saa som imellem de nordiske Lande og Tyskland, imellem Danmark og Storbritannien, Frankrig og Nederlandene; men ved Konventionen udvidedes denne Besørgelsesmaade til alle evropæiske Lande, med Undtagelse af Rusland, Spanien, Storbritannien og Ireland, Serbien og Grækenland. Maaden, hvorpaa dette foregaar, er, som bekjendt, simpelt hen den, at Afsenderen udfylder et trykt aabent Kaart med sit eget Navn og Modtagerens samt Beløbet, der skal forsendes. Dette skal angives i det Lands Mønt, hvor Anvisningen skal honoreres, medens Beløbet ved Indleveringen indbetales i vedkommende Lands Penge. Men foruden denne Konvention vedtog omtrent de samme Lande samt Rusland og Serbien tillige en Konvention om Udvexling

af Pengebreve til et Beløb af 5— 10,000 Frank. Denne Forsendelsesmaade har vel ogsaa fra gammel Tid været godt kjendt her i Norden; men den var forhen ukjendt i de fleste evropæiske Lande, og det maa derfor regnes som et stort Fremskridt for Omsætningen i det hele, at der nu kan sendes større Pengesummer i lukkede Breve overalt i Evropa (England og Grækenland undtaget) for den samme Betaling som et rekommanderet Brev med Tillæg af 10 Centimer for hver 200 Frank i Assurance. Men i den allersidste Tid har Verdenspostforeningen paa ny udvidet sin Virksomhed til Pakkebesørgelse, i det en stor Del af de evropæiske Staters Postvæsener have forenet sig om at besørge Pakker paa 3 Kilograms Vægt, saakaldte „colli posteaux" for en ensartet Taxt af omtrent */2 Frank for hvert Postterritorium, som Pakken berører. En Pakke paa 6 Pd. til Frankrig koster saaledes 108 Øre, til Italien 162 Øre, og som Følge af særegne Aftaler med Tyskland og flere omliggende Lande, kan der sendes 10 Pds. Pakker til hele Tyskland for 72 Øre; til strig Schweiz, Belgien og Luxemburg for 108 Øre. Naar man véd, hvor bekostelig og omstændelig en Sag det tidligere har været at sende Varer til fjærnere Steder og Lande, selv Pakker af mindre Vægt, vil man forstaa, hvilken Betydning det kan ventes, at denne ny Gren af Foreningens Virksomhed vil faa, saa meget mere som Varetransport for mange af de kontraherede Landes Postvæsen tilforn har været en ukjendt Sag. Allerede nu spores ved Posthusene en Tilgang af disse colli postaux, især fra Fabrikanter og handlende, der have lettere Varer som Handsker, Manufakturvarer og lign. at bortsende, og som strax have grebet denne nemme Maade til at sætte sig i Forbindelse med deres Kunder i Udlandet. At skildre den Virksomhed, der foregaar inden for Foreningens Omraade vilde være en temmelig let Sag, da der fra Foreningens Centralbureau i Bern aarlig leveres et udtømmende statistisk Materiale; men da dette vilde medføre Talstørrelser af et umaadeligt Omfang, tør jeg ikke her gaa nærmere ind derpaa. Det turde imidlertid være en Sag af betydelig kulturhistorisk Interesse at se, hvor mange Breve ethvert Individ i de forskjellige Lande modtager, ligesom ogsaa nogle Oplysninger om Avislæsningen i forskjellige Lande turde have et større Krav paa Interesse. Jeg kan derfor ikke afholde mig fra at oplyse dette; til Grundlag for en saadan Fremstilling er her brugt det i Bern for Aaret 1880 udgivne „Statistique génerale du Service Postal."

Af denne Oversigt vil det formentlig strax fremgaa, at Brevskrivning og Avislæsning alle Vegne staar i et nært Forhold til hinanden. Det maa dog her bemærkes, at Opgjørelserne for Avisernes Vedkommende er forskjellig

freragaa, at Danmark indtager en meget hæderlig Plads i Rækken baade hvad Brevskrivning og Avislæsning angaar. At Foreningen har medført store Fordele for Danmark ligesom for alle andre Stater er hævet over al Tvivl; men det er dog ikke uden Ofre i flere Retninger, at vor Indtrædelse er sket , og dog taale disse Ofre ikke Sammenligning med de Bidrag, som andre Stater f. Ex. Belgien have maattet bringe Sagen ved den Nedgang i Indtægten af Transit-Korrespondancen, som blev en Følge af Konventionen.

Det Offer, Danmark maatte bringe for Gjennemførelsen af den ensartede internationale Porto, der var det Hovedformaal, som tilstræbtes ved Kongresserne, bestod især i Opgivelsen af den særlige lavere Porto til Hertugdømmerne, Hamburg og Lübeck samt Tyskland, der vel som en særlig Begunstigelse blev for en Del midlertidig bestaaende efter Berner Traktatens Ikrafttræden; men som 1878 maatte opgives, for at Ensartethed i Portoen til hele det tyske Rige kunde blive gjennemført.

Uagtet Tilvæxten af Breve ikke for Udlandets Vedkommende har været saa stort som for indenlandske Breve, der ere forøgede med 6 Millioner eller 32 pCt., viser Statistikken over udenlandske Breve dog en Fremgang af l*/2 Million i Tiden fra 1876 til 1880, eller omtr. 25 pCt. Men at den udenlandske Korrespondance har stor Betydning for det danske Postvæsen viser sig allermest deraf, at Fjerdedelen af alle vore Breve ere udenlandske. Da det næppe vil være uden Interesse for Læserne at se hvilket Forhold de Lande, med hvilke Danmark udvexler Breve indtager til dette, skal jeg tillade mig at anføre nogle Uddrag af de officielle Tabeller:

Men foruden at Brevportoen ved Bern er Traktaten hlev ensartet og billig, blev Besørgelsen paa en Maade ogsaa hurtigere, især til de oversøiske Lande. De forskjellige Ruter havde nemlig tidligere hver sin forskjellige Taxt, hvorfor Afsenderne ofte benyttede den billigste -Vej, selv om den var langsommere; men efter Foreningens Stiftelse benyttes alle Veje, som man vil. Det er saaledes ingenlunde nødvendigt, at den korresponderende til sine nordamerikanske Breve udelukkende bruger den danske Postsæk til Chicago eller New York, uagtet denne Forsendelsesmaade maa anses for den mest betryggende; men Afsenderen kan desuden vælge andre Veje, der mulig ville afgive hurtigere Befordring. I kort Omrids tillader jeg mig at antyde de Hovedveje, ad hvilke Brevene fra Evropa hovedsagelig forsendes.

Danmark har som Øland en heldig Beliggenhed for Skibsfarten til de omliggende Lande. Dog ledes den største Del af Korrespondancen til Norge og Sverige hovedsagelig over Malmø med Skib om Formiddagen. Men foruden denne Rute benyttes ogsaa den gamle Vej, nemlig Helsingør-Helsingborg samt de nyere Ruter, nemlig Frederikshavn-Göteborg og Frederikshavn-Kristianssand. Syd paa have vi hyppig Forbindelse med Rostock over Nykjøbing og 2 Gange daglig Dampskibsforbindelse fra Korsør til Kiel, foruden at der 3 Gange daglig gaar Jærnbanetog over Fy en syd efter. Men uagtet vi have en meget regelret og livlig Dampskibstrafik til alle Sider især med England, Belgien, Holland, Frankrig og Rusland, ja endog hyppig Forbindelse direkte med New York, bruges disse Forbindelser dog ikke til Befordringen af Post, da Jærnbanerne paa Kontinentet frembyde større Fordele i Retning af Hurtighed og Præcision. Efter at Postforeningen imidlertid har gjort Pakkebesørgelse til Gjenstand

---

*) Disse Tal omfatte ogsaa Breve ud over Tyskland til Lande, med hvilke der ikke haves direkte Udvexling.

for sin Virksomhed, vil det Tidspunkt maaske ikke længer være saa fjærnt, da der kunde være Tale om direkte Afskibning af Pakkepostsager til Lande, med hvilke der vedligeholdes en regelret Trafik, eftersom Hurtigheden for Pakkernes Vedkommende ikke er det afgjørende Moment.

Endnu turde det maaske til Slutning have sin Interesse for Kuriositetens Skyld at se, hvorledes den udenlandske Post blev besørget paa Frederik den tredjes Tid. Denne Konge bekjendtgjorde nemlig i sin Forordn, af 30/ii 1653 §14 følgende:

„Paa det oc en huer kan vide, paa huilcken Dag
hånd sine Breffve, som skal gaae uden Lands skal bestille,
haffver mand at mercke dette effterfølgende:

Til Venedig oc alle Stæder udi Italien, saavelsom til Parisz oc alle Stæder udi Franckrige, skal Breffvene bortskickes om Onzdagen med Posten fra Kiøbenhaffn til til Hamborrig.

Posten til Spanien haffver ingen visse Tid, men reyser
aff fra Antwerpen 8 Dage effter at Posten did er ankommen
fra Spanien.

Til Portugal kand Breffvene bequemmeligst først
gaa paa Amsterdam, oc derfra siden videre til Vands forsendes.

Breffwe som skal bestilles til Wien, Prag, Kegensburg, Augsburg, Nürnberg, Straszburg, Frankfurt, Coin, Leipzig oc andre Stæder udi Tydskland, saavelsom til Londen i Engeland skal om Onszdagen med Posten fra Kiöbenhaffn fortskickes.

Breffve til Dantzig oc Rostock, Item til alle Kiøbstæder udi Polen, Pryssen og Liffland, kand med Posten fra Kiøbenhaffn skickes tuende Gange om Wgen, Nemlig om Onszdagen oc Søndagen.

Breffve til Amsterdam oc alle Stæder i Holland, Braband, Flandern oc andre Nederlandske Provintzer, bliffver huer Wge to gange, oc i saa maade med huer Post fra Kiøbenhaffn til Haniborg fortskicket, huilke Poster oc tager Breffwe til Lübeck og Bremen med sig."

„Hvilken Forskjel mellem før og nu"! maa man

udbryde.