Topografiske Oplysninger fra Agger,

Naar undtages, at de tyske Tropper 1864 naturligvis ogsaa aflagde et Besøg i Agger, haves der, saa vidt jeg véd, kun Efterretninger om, at Agger to Gange har været Gjenstand for fjendtlige Angreb.

Den første Gang var Slaget ved Nabe i Krigen mod
Svenskerne 1657. I afdøde C. C. Andresens fortjenstfulde

godt til et Forsvar. Fra Nissum Brednings nordvestlige Del gaar nemlig en lille Vej endnu lidt længere mod Nordvest; denne Vej kaldes „æ Skiver", og i den falder en lille Bæk, som i forrige Tider har været en Aa, der dannede Flade Søs Afløb til Fjorden. Aaen gik fra Søens sydvestlige Hjørne, der endnu kaldes „æ Vejlhaal" (Vejlehalen) i en Bue ind imellem Byerne Øster og Vester Agger, hvilken sidste den Gang laa længere mod Vest end nu og oppe paa Agger Bjærg. Aaen er for længe siden tilsandet, og kun hin Bæk er tilbage. Flade Søs nuværende Afløb igjennem Taabel By er for en Del gravet gjennem „æ Drav", og denne Del kaldes derfor ogsaa „Kastet." I Slaget ved Nabe stod de danske Bønder bag „Skiveren" og denne Bæk eller Aa, hvis Afløbet paa dette Sted den Gang fandtes; noget længere mod Syd ved Nabe, stod Svenskerne. Fra „Skiveren" i Vest og et Stykke længere mod Øst langs Fjordens nordlige Bred findes en Række smaa Jordvolde, som endnu den Dag i Dag kaldes „æ Skanser", og som skulle være opkastede til Værn mod de svenske Soldater; efter Andresen omgik Svenskerne Skanserne.

Med disse Meddelelser er det interessant at sammenholde, at jeg Ifun har hørt den Beretning om Slaget af Beboerne paa Egnen, at Svenskerne skulle være slaaede tilbage, at de derefter i Baade satte over Fjorden og at de have landet i Eandrup (Vestervig Sogn), hvor de skulle have afbrændt Kjærgaard. Det har sikkerlig været en hed Dyst, og det er nok til denne Affære, at Vestervig Kirkebog sigter med følgende Optegnelser:

„Anno 1657 Den 6 octob. bleff begraffven, som af
fienderne bleff Nedlagt den 3 octob. effterskreffne Jens
Christnessøn, Michel Jacobssøn, Jens Nielssøn, Christen

Anderssøn oc Jeppes ....*) søn. alle af Olum, Item

Søffren Jenssøn, Niels Bromand (?), Laust Søffrensøn oc
Niels Matzøn alle aff Vester Agger, Peder Poulssøn ... .*),
Chresten, Niels Boomands (?) Søn, Item Laust Lauritzøn.
oc hans Søn Peder Lauritzøn, Søffren ....*), Niels Jenssøn
oc Peder *) oc Christen Mikelssøn alle af Øster
Agger, *) Chresten Matzøn paa Naabe oc Mikel
Terkildsøn i Øster Agger Summa: 19."

Der siges vel ikke udtrykkelig, at disse Mænd faldt
ved Nabe, men naar hermed sammenholdes Helligsø Kirkebogs
Optegnelser saalydende:

„Anno 1657. Den 7. octob. begroff Jeg 6 lig i giettrup Kirchegaard, de Vare dræbte i det ynchelig mord som sehede Ved Vester haff den 3. oct. nest tilforn. S r*) Niels Jensøn i Flarup och hans broder Las Jensøn i Gundtofft gaard, Jens Mourisøn i giett: Knud Jensøn ibid. Christen Pedersøn i Knudsgaard i Kobb: och Niels Kristensøns Søn i Kobb: Thøger",

saa ses det i hvert Fald, at „Mordet" er sket „ved Vester haff", og det synes rimeligt, at det netop er Slaget ved Nabe, der i begge Tilfælde menes. Mulig kunde andre Kirkebøger i Omegnen, som jeg ikke har haft Lejlighed til at se, give fuld Oplysning derom.

Det næste Sammenstød, som Aggerboerne havde med Landets Fjender, men som dog var mindre blodigt end det første, var i Krigen med Engelskmændene i Førstningen af dette Hundredaar, hvilken Affære meget karakteristisk beskrives i „Liber Daticus for Vestervig og Agger Præstekald", som under Overskriften : „Adskilligt som formenes at kunne være af Interesse for Eftermændene", meddeler følgende:

„Rapport fra Kystmilicens Foresatte i Agger tilGeneral
i Nørre-Jylland, angaaende en Affaire ved
Agger med en engelsk Brig:

Den 9 Maii ved Middagstid kom 2 fiendtlige Engelske Briger — en Stor og en Mindre sollendes Sydvest fra og styrede ind efter. De havde udsat 2 Barkasser, en Stor med omtr. 50 Mand og en Liden med 10 a 12 Mand — omtr. 2 Mile fra Landet — disse roede forved Brigerne ind efter — lige for Vester Agger og Aahim Byer. Da de nærmede sig kunde Vagten godt skjønne, at de vare fiendtlige. Underbefalingsmanden gjorde strax Anstalt for at samlo 16 a 20 Mand Kystvogtere med skarpladte Geværer, men da Barkassens Mandskab saae Folkene paa Stranden, vendte de igien og lagde bie Briggerne, hvilke vedbleve at styre ind efter — J/₄ Time derefter udsatte den mindre Brig en Jolle under Parlementair Flag med l Lieutnant og 5 Matroser og begge Brigenc viste Dansk Flag — 3 Stkr. paa hver under Store-Mers-Raae — hvorpaa bemeldte Jolle kom tæt til Landet og talte med Underbefalingsmanden — hilsende fra Captainen, at han vilde have 6 Mand ombord til sig af de Bedste, hvilke skulde medbringe nogle Fisk, som Captainen ville betale. Hertil svarede Underbefalingsmanden, at det kunde han ikke tillade. Hvorpaa Parlementairen satte igjen ud til Brigen — lagde den Bak i Vinden og styrede syd efter; da han først gav et løst Canon-Skud, strax derpaa et skarpt. Saaledes blev han ved at fyre skarpt Skud i Skud i det han gik tæt til Reolerne og saa nær, som muligt, da Vinden var østlig og stille. — Efter at være kommen noget sønden for Aggcr Kirke vendte han over — drev langs nor paa og imidlertid gav det glatte Lag.

Af Canon-Kugler ere fundne mange imellem Agger og Taabel Byer. De ere paa 18 a2O Pd. En stor Deel gik over i Ørum Sø. Omtrent 100 Kugler bleve skudte ind over Agger; men gjorde (Gud skee Tak!) ei nogen Skade paa Mennesker eller Q.væg. Den største Skade gjorde en Kugle, som medens Mand og Kone laae og sov deres Middags-Søvn, traf Chresten Grøns Huus i Vester Agger, hvor den slog 3 pr. Spæntræer i Stykker mod et paa Loftet hængende Fiskergarn, hvilket den ilde tilredte — fløj derpaa ned i Bryggerset — hvor den slog en Dør og Stolpe ned og blev liggende. Paa Skolehuset blev af en Kugle nedskudt en muuret Tavle, men standsede derved, da indenfor var pakket med Tørv — Planke

---

*) Utydeligt.

Værket om en Brønd i Aalum blev og nedskudt — videre Skade gjorde Kuglerne ikke. — Canonaden varede fra Kl. l til 3 Eftermiddag — da Brigen søgte ud til den Store — livorpaa begge satte fulde Seil til og gik nord efter. Kystmiliccii af Westervig Districts Afdeeling kom til Stranden Kl. la/4l^a/4 og var Vidne til, at hvor Tienden kunde see flest Folk, stillede han sine Kanoner mod — saavelsom efter Wester Agger og Sønder Aalum Byer.

Det tillades mig at lægge til:

Kystmilicen viste ved denne Affaire et uforsagt Mod og
ventede med Iver, Leiliglied til, at have hævnet sig, ialfald
Pienden vilde have udsat Barkassen.

Seiersbel*), den 10 Mai i 1811.

Paa Overbefalingsmandens Hr. General
Auditeur Lindahis Vegne

Preetzmann.

Til

„Høyvelbaarne Hr. General Major og Kammerherre von Samas
Høystcommanderende over det nordre Commando District."

Derefter indeholder „Liber Daticus" Gjenparter af 2 Skrivelser fra Amtmand Faye i Thisted til Sognepræst Bendix i Vestervig. I den første anmoder Amtmanden Sognepræsten om „at ville undersøge, hvilke Mænd der ved Fiendens Bombardement har lidt, og tillige hvad Tab enhver Mand har haft, samt hvormeget enhver af disse Tab med Billighed kunne erstattes med." Ved den anden Skrivelse tilstilles Sognepræsten denne Erstatning, som efter en af denne afholdt Taxationsforretning udgjør 22 Rdlr. 32 Sk.« . . .

Saa vidt jeg véd, er der et og andet i det ovenstaaende, der ikke før er omtalt, og da enhver lille Ting, der kan oplyse vore topografiske Forhold, har en vis Værdi for Landets Geografi i det hele, vil man mulig betragte nærværende Oplysninger med Interesse.

---

*) en Gaard i Vestervig Sogn.